Enzymer i brød
Dette forsøg er en del af undervisningsforløbet: Enzymer.
Introduktion
I dette forsøg skal du lave brød, der indeholder kiwisaft. Du skal undersøge, hvad saften gør ved brødet. I brød findes et stof, som kaldes gluten. Gluten fungerer lidt som et stillads, der sørger for at brødet holder sin form og er let og luftigt efter, det er blevet bagt. Kiwisaften indeholder enzymer, der ødelægger glutenstilladset. Forsøget består af to dele. I den første del skal der bages brød, der indeholder kiwisaft. Udover bagning af brød, udtages der også dej-prøver, der kommes i køleskabet. Disse prøver skal bruges i den anden del af forsøget, hvor der skal ske en udvaskning af gluten. Ved at gøre dette, kan man undersøge bollernes indhold af gluten.
Spørgsmål
Hvordan vil et brød se ud, hvis det ikke indeholder gluten?
Hvad sker der med brødet, der er tilsat kiwisaft?
Vil brødet være bedst med eller uden kiwisaft?
Hvornår kan det være smart at kunne fjerne gluten fra brød?
Forsøgsvejledning
Hele forsøgsvejledningen kan læses her: Forsøgsvejledning: Enzymer i brød.