Dyrkning af svampe fra ost

Dette forsøg er en del af undervisningsforløbet: Svampe laver din ost

Forord

Velkommen til øvelsen Dyrkning af svampe fra ost der hører til undervisningsmaterialet Svampe laver din ost. Øvelsen er udarbejdet af Julie Mahler Nilsson med uundværlig hjælp fra lektor Kristian Fog Nielsen og lektor Thomas Ostenfeld Larsen begge fra DTU Systembiologi. Der skal desuden lyde en tak til Arla Foods, med hvem Biotech Academy har samarbejdet om dette materiale.

Introduktion

Som I kan læse i undervisningsmaterialet ”Svampe laver din ost”, er det yderst vigtigt for osteproducenten Arla Foods, at der ikke er kontaminanter på de oste, der sælges i butikkerne. I skal derfor undersøge, hvilke svampe I kan finde på en ganske almindelig blåskimmelost. Det skal gøres ved at vokse dem i petriskåle og derefter undersøge deres farve, størrelse og sporer.

Der er forskel på, hvor godt svampe vokser på forskellige medier. Derfor skal I prøve at dyrke svampene på to forskellige medier, og finde ud af, om svampene gror bedre på det ene end på det andet, og hvorfor.

Hvis du har spørgsmål af enhver art til øvelsen, er du meget velkommen til at kontakte forfatteren ved at sende en mail på biotech@bio.dtu.dk. Så vil vi hurtigst muligt forsøge at hjælpe bedst muligt.

Rigtig god fornøjelse!

Forsøgsvejledning

Hele forsøgsvejledningen kan læses her:
Forsøgsvejledning – Dyrkning af svampe fra ost