DNA er opbygget af to lange kæder, der udseendemæssigt ligner en stige. Trinene udgøres af baser, der parvis matcher hinanden. Hvert DNA-molekyle indeholder fire baser: A, G, C og T, som er en forkortelse for adenin, guanin, cytosin, og thymin. A komplementerer med basen T, mens C og G danner par.
Alle celler indeholder 46 kromosomer, 23 fra din mor og 23 fra din far. Kønsceller indeholder dog kun 23 kromosomer, men når en ægcelle smelter sammen med en sædcelle, bliver det til en celle med 46 kromosomer.
Kroppens organer består af væv, som er opbygget af celler. De har hver deres funktion, fx skal muskelceller sørge for, at musklerne trækker sig sammen og udfører en bevægelse, mens nerveceller leder impulser til og fra hjernen. Men for at cellerne kan udføre deres specifikke opgaver, har de brug for næring. Vil du vide mere, kan du se BioStribens videoer om “Genetik”.
Fra mad til energi
Menneskekroppen kan sammenlignes med en kompliceret maskine, der kræver brændstof for at kunne fungere. Med tiden bliver den nedslidt og har brug for at blive repareret. Samtidig med at reservedelene udskiftes, vokser kroppen også og det er derfor nødvendigt at spise proteiner, kulhydrater og fedt, samt vitaminer og mineraler, der tilsammen kaldes næringsstoffer. Næringsstofferne får vi gennem den mad, vi spiser. Ud over at fungere som reservedele og byggemateriale for cellerne, tilfører maden også energi til kroppen.
Kroppen bruger energien til at styre alle de processer, der foregår. Fx at holde varmen, fordøje maden eller sørge for at hjertet slår. Kort sagt: Alle kroppens funktioner er afhængige af næringsstofferne.
Energi – udbyttet af maden
Energi er et ord, der bliver brugt i mange sammenhænge. Du kender sikkert følelsen af at være tømt for energi eller have en masse energi til at spille en fodboldkamp. Kroppen har brug for energi for at kunne fungere, ligesom en radiator også kræver energi for at varme et rum, eller en bil kræver energi, når den skal køre fra A til B. I det følgende afsnit kan du læse, hvad kroppen skal bruge energien til.
I fysisk forstand er energi evnen til at udføre arbejde. Enheden for arbejde og energi er joule, der forkortes J. I forbindelse med kroppen er enheden kilojoule, der forkortes kJ, mere anvendelig. I gamle dage blev energi i forbindelse med maden angivet i kalorier, cal, eller kilokalorier, kcal. Definitionerne er:
En joule er det arbejde, en kraft på 1 newton udfører, når den flytter en genstand 1 meter i kraftens retning.
En kalorie er den varmemængde, som skal bruges for at opvarme 1 g vand fra 14,5 °C til 15,5 °C.
ATP
Stofskifte er betegnelsen for kroppens energiomsætning, dvs. dens dannelse og forbrug af energi. For at kroppen kan fungere, har den brug for energi. Denne energi tilføres via stoffet ATP. Energien kommer fra maden og afhængigt af måltidets indhold samt kroppens tilstand, er der forskellige måder at danne energi på. For at kroppen skal være i balance, kræves der en ligevægt mellem forbrug og dannelse af energi.
Kroppens energiforbrug
Kroppen bruger energi for at opretholde de fysiologiske funktioner såsom at omdanne den mad du indtager eller kunne spille en fodboldkamp. De fire væsentligste hovedkomponenter i kroppens energiforbrug omhandler:
Det hvilende energiforbrug
Det hvilende energiforbrug omfatter den energi, der skal bruges til kroppens basale funktioner som fx at trække vejret, holde hjertet i gang og regulere kropstemperaturen, når kroppen er fuldstændig afslappet. Selvom hjernen kun udgør 2-3 % af kroppens masse, bruger den lidt over 20 % af den energi, der tilføres kroppen gennem maden.
Energi til fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet omhandler alle de bevægelser, som sker på grund af muskelsammentrækninger. Det betyder, at energiforbruget stiger i forhold til energiforbruget i hvilende tilstand.
Når kroppen skal bruges til hverdagsaktiviteter såsom en fodboldkamp eller andet fysisk arbejde, har den brug for energi. Sammenlignet med energiforbruget i hvilende tilstand kan det ved fysisk aktivitet øges med en faktor 5-10, dog afhænger det af, om man løber en maraton, spiller en fodboldkamp eller går en tur. Muskelgrupperne spiller en afgørende rolle og jo højere intensitet og jo større muskelgrupper, der sættes i arbejde, desto mere energi bliver der forbrugt.
Energi til temperaturregulering
Når kropstemperaturen stiger eller falder, sker der en øgning i energiforbruget, dog er det et relativt ubetydeligt bidrag, fordi vores påklædning er med til at isolere kroppen.
Energi til at fordøje og absorbere kosten
Når du har spist et måltid, skal maden nedbrydes og derefter optages i kroppen. Denne proces kræver energi, og omkring 10 % af det samlede energiforbrug per dag stammer herfra. Når måltidet begynder, sker der en øgning i energiforbruget, der varer 3-12 timer afhængigt af om måltidet indeholder mange eller få joule og fordøjeligheden af det.
Forbrænding af næringsstofferne
Når maden er optaget i kroppen, bliver der dannet energi. Det sker ved nedbrydning af de forskellige næringsstoffer. Den mængde energi, der tilføres, afhænger af måltidets indhold. Kulhydrat og protein giver hver 17 kJ pr. gram, mens 1 gram fedt giver 38 kJ. Hvis kroppen har brug for energi, vil den altid starte med at forbrænde sukker, som også kaldes glukose. Nedbrydning af glukose kaldes glykolyse og er beskrevet i et senere afsnit. Hvis kroppens indhold af glukose ikke er tilstrækkeligt i forhold til den mængde energi, som der er brug for, vil fedtforbrændingen starte. Det tredje næringsstof, proteinerne, har kroppen også mulighed for at forbrænde, men det sker kun, hvis glukose- og fedtdepoterne er opbrugte. Når det sker, bliver musklerne nedbrudte og det er derfor den mindst nyttige måde at danne energi på.
Spørgsmål:
En Snickers indeholder 1176 kJ. Du forbrænder 100 kJ, når du hopper højt og hurtigt i 2 minutter. Hvor lang tid skal du hoppe for at forbrænde en Snickers?