Kroppen og kosten

Resume: For at leve et sundt og langt liv er det godt at vide, hvad kroppen har brug for. Du kan læse dig frem til, hvilken indflydelse maden har på din krop i teoriafsnittene. Desuden kan du også læse en artikel om sukker samt få be- eller afkræftet nogle madmyter, du måske går og undrer dig over. Materialet indeholder også forskellige opgaver og forsøg. Du kan blandt andet beregne fiberindholdet i dit hjemmebagte brød, lege sukkerpoliti eller bestemme dagsmenuen for en cykelrytter.

 

Med årene er vi blevet mere inaktive end aktive. Børn og unge har fået bedre adgang til tv og computere, og voksne har et mere stillesiddende arbejde. Selvom kroppen ikke bliver brugt på samme fysiske måde som for 50 år siden, skal den stadig tankes op med mad. Dog er der et stort problem. Alt for mange danskere spiser usund mad. Mange elsker mad, der har et højt indhold af sukker og fedt, og det er der også en forklaring på. Vores hjerner er nemlig skabt til at leve for omkring 100.000 år siden. Dengang var det svært at få fat i mad, og for at kroppen kunne få den nødvendige mængde energi til overlevelse, var det vigtigt at spise mad med et højt indhold af sukker og fedt.

 

I dag er verden anderledes. På grund af nye teknologier bliver kroppen i mindre grad brugt fysisk, samtidig med at den tankes op med sød og fed mad. Det kan have konsekvenser, der blandt andet kan føre til overvægt, som i sidste ende kan medføre en række livsstilssygdomme såsom type-2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

 

Projektet består af en række teoriafsnit, der forklarer opbygningen af fordøjelsessystemet, opbygningen af forskellige næringsstoffer, og en beskrivelse af konsekvenserne af for højt indtag af næringsstoffer. Efter teoriafsnittene er læst igennem, kan man teste sin viden om emnerne, ved at arbejde videre med øvelserne. Undervejs i projektet vil der blive henvist til forskellige videoer fra Biostriben. De vil enten gennemgå det beskrevne afsnit eller uddybe teksten.

 

Rigtig god arbejdslyst!

 

Teori:

De fleste kender plakaterne med madpyramiderne. Allerede i 1970’erne blev den første madpyramide lanceret af FDB (Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger). Den er sidenhen blev opdateret på grund af ny viden inden for området. Ud over madpyramiden fra FDB har Fødevarestyrelsen også fastlagt 10 kostråd. Sammen skal de hjælpe befolkningen til at vælge sundere madvarer samt oplyse, hvilke madvarer der er klimavenlige. Jo højere oppe en madvare ligger i pyramiden, desto dårligere er den for miljøet. Derfor er avocado blandt andre placeret højere oppe end rødbeder og porrer, fordi avocado ikke kan dyrkes på dansk jord.

Pyramiden kan sammenlignes med kroppen: Når en pyramide skal opbygges, er det vigtigt med et solidt fundament. På samme måde har kroppen også brug for at få næringsstoffer så den kan klare en hel dag. Derfor er fødevarerne fra bunden dem, du skal spise flest af.

I bunden findes rugbrød, kartofler, grove grøntsager og vand.
I midten finder du lyst brød, pasta, korn og ris samt frugt, mælk og yoghurt.
Øverst ligger fjerkræ, fisk, rødt kød, æg, ost og olier.

 

Kostrådene

De 10 officielle kostråd handler om:

  1. Spis varieret
  2. Spis frugt og mange grøntsager
  3. Spis mere fisk
  4. Vælg fuldkorn
  5. Vælg magert kød og kødpålæg
  6. Vælg magre mejeriprodukter
  7. Spis mindre mættet fedt
  8. Spis mindre salt
  9. Spis mindre sukker
  10. Drik vand

Der ses en sammenhæng mellem madpyramiden og de 10 officielle kostråd. Blandet andet er det vigtigt at spise flere grove grøntsager end frugter, fordi frugt indeholder en stor mængde frugtsukker, mens grove grøntsager bidrager med fibre samt vitaminer og mineraler. Dette indikerer madpyramiden også, da grøntsager ligger i bunden, mens frugterne findes i midten.

Madpyramiden og kostrådene er udarbejdet ud fra den viden, man har om madvarers påvirkning af kroppen. For at få en forståelse for madpyramiden samt kostrådenes opbygning, vil de forskellige næringsstoffer, som findes i vores mad, blive gennemgået i artiklerne om “Kroppens brændstof”.

Kostpyramiden

Figur 1. Et udsnit af den nuværende madpyramide fra 2011. Den er opbygget i tre niveauer, hvor bunden viser de madvarer, der bør spises mest af. I toppen dem, der skal spises færrest af. Hvert niveau viser desuden klimavenligheden for hver madvare. Jo længere nede de ligger, desto bedre er de for miljøet.

Du kan tilgå teoriafsnittene ved at trykke på knapperne nedenunder.

Øvelser:

Til Kroppen og Kosten er der tilknyttet seks forskellige øvelser.  De handler bl.a. om hvordan du beregner fiberindholdet i dit hjemmebagte brød, hvad en cykelrytters dagsmenu består af og energifordelingen i dit morgenmåltid.

Øvelse: Beregning af fiberindhold i hjemmebagt brød

Øvelse: En cykelrytters dagsmenu

Øvelse: Energifordelingen i din morgenmad

Øvelse: Er danskerne søde som sukker?

Øvelse: Forskellige madvaner

Øvelse: Hvad ved du om sukker?

 

Til hver øvelse er der udarbejdet en lærervejledning. Disse, samt andre brugbare dokumenter, kan hentes her.

Kildehenvisning:

Dette projekt blev udgivet i januar 2016. Det er udarbejdet af Biotech Academy og er blevet opdateret løbende.