Ved stuetemperatur er fedtstoffer med enkeltumættede fedtsyrer flydende og bliver først mere faste, når de kommer lige under vands frysepunkt. Madvarer indeholdende enkeltumættede fedtsyre, kan være med til at forebygge diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Flerumættede fedtsyrer
Hvis fedtsyrer indeholder to eller flere dobbeltbindinger, betegnes de som flerumættede fedtsyrer. Et eksempel på en flerumættet fedtsyre ses på Figur 5.
Kolesterol
Som omtalt er cellemembranen opbygget af lipider, og kolesterol indgår som en del af dem.
Kroppen er selv i stand til at danne kolesterol blandt andet ud fra fedtsyrer og glukose, men det er en kompliceret proces, som ikke bliver ikke nærmere omtalt her. Kolesterol sørger også for, at der bliver dannet D-vitamin og forskellige hormoner. Kolesterol fås gennem den mad, du spiser, men udgør kun en lille del. Nogle personer har problemer med deres kolesterolindhold og de skal derfor tænke over deres madvaner. Som omtalt tidligere kan et forhøjet kolesterolniveau nemlig give hjerte-kar-sygdomme.
Fordøjelse og absorption af fedtstoffer
For at kroppen kan få gavn at fedtstofferne, må de først nedbrydes. Men nedbrydningen er mere kompliceret end ved de andre næringsstoffer. Fedt kan nemlig ikke opløses i vand, og det er et problem, da blodets største bestanddel er vand. Blodet indeholder cirka 55 % plasma, der er den væske, som indeholder vand. Hvis du har prøvet at blande olie og vand, vil du se, at det ikke kan lade sig gøre. Fedt skal derfor igennem flere processer, før blodet kan optage det. Figur 6 viser fordøjelsen af fedt.
Leveren danner galde som transporteres til galdeblæren. Galdeblæren udskiller galdesyre og galdesalte, som via galdegangen kommer ind i tolvfingertarmen. Galdesaltene emulgerer fedtet, det vil sige, at fedtet opdeles i endnu mindre fedtdråber. I tyndtarmen bliver tarmindholdet blandet med enzymet, lipase. Bugspytkirtlen producerer dette enzym, der nedbryder triglyceriderne til glycerol og tre frie fedtsyrer.
Fordi glycerol og kortkædede fedtsyrer er opløselige i vand er det ikke noget problem at optage disse. Dog har de langkædede fedtsyrer brug for hjælp af galdesyre. Når galdesyren omgiver de langkædede fedtsyrer, bliver de omdannet til miceller. Miceller er meget små og vandopløselige partikler og det betyder, at de lettere kan transporteres over tarmslimhinden.
Tarmslimhinden indeholder tarmceller. Inde i tarmcellerne bliver glycerol og fedtsyrerne igen bundet sammen til triglycerider. Men som nævnt er triglycerider fedtopløselige. Det betyder, at kroppen endnu engang har brug for hjælp for at kunne optage triglyceriderne. Hjælperne kaldes kylomikroner. Inden de trænger ind i blodbanen, må de først igennem såkaldte lymfekar. Frigivelsen af kylomikroner til blodbanen kan ske helt op til 14 timer efter et fedtrigt måltid.
Modsat glukose og aminosyrer kommer triglyceriderne altså ikke igennem leveren, inden de bliver frigivet til blodet.
