Madmyter

Denne underside udgør femte del af teorien for Biotech Academys materiale om Kroppen og kosten.

Det næste afsnit gennemgår en række madmyter, og hvorvidt de er sande eller falske.

Olie er sundere end smør

Fedt er et omdiskuteret ord, og det er der også god grund til. Forskere har nemlig fundet ud af, at et højt indtag af mættede fedtsyrer kan øge risikoen for visse sygdomme, mens en udskiftning af kostens mættede fedtsyrer med flerumættede fedtsyrer kan være gavnligt for vores krop.
Energiindholdet i smør og olie er forskelligt. Olie indeholder 900 kalorier per 100 gram, og smør indeholder 740 kalorier per 100 gram. Fra et slankemæssigt synspunkt er det altså smørret, som er bedst, men det er også vigtigt at se på stoffernes kemiske opbygning. Smør består af mættede fedtsyrer, og olier indeholder umættede fedtsyrer. Da mættede fedtsyrer kan være skadelige for kroppen, er det altså olien, som vinder når man ser på deres kemiske opbygning. Smør tilfører altså intet gavnligt til kroppen, og olie vurderes til at være sundere.
SANDT
Mørk chokolade er sundere end mælkechokolade
En af de ting, der adskiller mørk og lys chokolade, er kakaoindholdet. Mørk chokolade har det højeste indhold. Når chokolade fremstilles, formales tørrede kakaobønner til en kakaomasse, som opdeles i kakaosmør og kakaopulver under presningen. Det er netop kakaopulveret, der er interessant at se nærmere på. Det indeholder såkaldte flavonoider, der har vist sig at være gode for vores kroppe. De kan nemlig være med til at mindske risikoen for at udvikle blodpropper. Desuden påvirker mørk chokolade også frigivelsen af signalstoffet serotonin samt endorfiner, som hjælper hjernen med at udskille stoffer, der giver velbehag.
Selvom mørk chokolade har gavnlige effekter for kroppen, er det vigtigt at spise med måde, da chokoladen har et højt indhold af sukker og mættet fedt. Mørk chokolade indeholder mange kalorier, og hvis den spises i store mængder, kan det øge risikoen for overvægt.
På grund af et lavere kakaoindhold i lys chokolade anses den ikke for at kunne give de samme positive effekter som mørk chokolade. Af den grund anses mørk chokolade for at være sundere.
SANDT
Du bliver mindre syg, hvis du spiser C-vitamin.
Hvis kroppen får en multivitaminpille dagligt, kan det så nedsætte risikoen for at blive syg, når vinteren rammer os? Du har garanteret hørt, at du skal spise frugter, der indeholder C-vitamin, når du er forkølet. Det skyldes, at man år tilbage troede, at vitaminpiller med C-vitamin kunne virke forebyggende mod udviklingen af forskellige sygdomme, men forsøg viste, at vitaminet ikke havde nogen effekt. I dag råder man i stedet til at spise efter kostrådene og ud fra madpyramiden, da kroppen på den måde får tilført alle nødvendige vitaminer. Store, landsdækkende undersøgelser viser, at de fleste danskere får dækket deres behov for næsten alle vitaminer gennem deres almindelige kost. Undtagelsen er D-vitamin, som specielt findes i fede fisk og æg.
Sygdomme forebygges ikke yderligere ved at spise en vitaminpille sammen med en varieret kost. Derfor aflives myten, da du ikke bliver mindre syg af at spise en vitaminpille.
FALSK
Store mængder salt er usundt for kroppen.
Salt kaldes også natriumklorid. Stoffet er nødvendigt, for at nerverne skal kunne sende signaler rundt i kroppen. Desuden har det en afgørende rolle for kroppens væskebalance. Du udskiller dagligt mellem 3 og 5 gram salt med urinen og gennem sved. Da salt er livsnødvendigt for kroppen, er det vigtigt at indtage lige så meget salt med kosten, som du udskiller, men ikke mere. Danskerne har ikke problemer med at indtage den tabte mængde salt, men snarere et problem med forhøjet indtag. Fødevarestyrelsen anbefaler at indtage 6-7 gram om dagen, dog spiser de fleste danskere mellem 9 og 12 gram dagligt. Det overskydende salt udskilles hovedsageligt gennem urinen og det sætter nyrerne på overarbejde, hvilket kan være skadende for dem på lang sigt. En høj saltkoncentrationen vil desuden medføre et større væskeindtag. Da mange får dækket deres væskebehov delvist gennem søde drikke, er saltet også på den måde usundt. Et højt saltindtag kan også give et forhøjet blodtryk, som senere i livet kan medføre hjerte-kar-sygdomme.
Derfor kan store mængder salt være usundt for kroppen.
BONUS: Mange fødevareproducenter i industrien tilsætter salt for at give mere smag eller forlænge holdbarheden. Specielt færdigretter, mad på dåse, kødpålæg (fx spegepølse) og færdigbagt brød har et højt indhold. Men mange fødevareproducenter arbejder på at sænke saltindholdet i deres produkter.
SANDT
Sukker i store mængder er usundt for kroppens organer
Du kender garanteret følelsen af at være sulten, og du hungrer allermest efter søde sager. Når kroppen får tilført en masse sukker, vil blodsukkerniveauet stige kraftigt. Det får bugspytkirtlen til at producere insulin, som fjerner glukose fra blodbanen og fører det ind i cellerne. Hvis kroppen hele tiden får tilført sukker i store mængder, stiger insulin- og blodsukkerniveauet kraftigt for derefter at falde drastisk. Det kraftige fald i insulinniveauet får dig til at føle sult, og på den måde øger du risikoen for at tage på. Overvægt kan medføre en række sygdomme som fx type-2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme, og det er desuden skadeligt for kroppens organer.
SANDT
Tørret frugt indeholder den samme mænge sukker som slik
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser mindst 600 gram frugt og grønt om dagen, hvor grøntsager skal udgøre størstedelen. Tørret frugt tæller ikke med i ”6 om dagen”, men hvorfor egentlig ikke?
Frugtsukker betegner det naturlige sukkerindhold, som findes i frugten. Når frugten bliver tørret, sænkes vandkoncentrationen, og indholdet af sukker stiger 6-7 gange sammenlignet med den friske frugt, og det er grunden til, at tørret frugt ikke tæller med i ”6 om dagen”.
I tørret frugt er indholdet mellem 40 og 60 gram frugtsukker pr. 100 gram. I vingummi og lakrids er sukkerindholdet ca. 40 gram pr. 100 gram.
Det vil sige, at sukkerindholdet i tørret frugt kan være højere end i slik.
Tørret frugt er dog meget sundere end slik, fordi det også indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler.
SANDT
Pasta, ris og brød er sundere, når det indeholder fuldkorn
Inden for de seneste år er fuldkorn blevet en vigtig ingrediens i mange madvarer.
Fuldkorn betyder, at alle delene fra kornet bruges. Både kim- og skaldelen er medtaget, og indholdet af fibre, vitaminer og mineraler er størst i disse dele. I hvedemel er kim- og skaldelen frasigtet.
Både grahamsmel og fuldkornshvedemel er lavet af hvede. De består begge af alle delene af kornet, dog er grahamsmel finere formalet sammenlignet med fuldkornshvedemel. Rugmel er lavet af rug. Det er en kornsort, der ikke kan danne lige så meget gluten som hvedemel. Det giver derfor et tungt og kompakt brød, når man udelukkende bruger rugmel til bagning.
Som beskrevet i teori-afsnittet giver fibre bl.a. en langsommere øgning af blodsukkeret og en god mæthedsfornemmelse.
Da hvedemel ikke indeholder alle delene fra hveden, er det således sundere at spise pasta eller ris, der indeholder fuldkorn.
BONUS: Du kan se, om en madvare indeholder fuldkorn ved at kigge efter fuldkornslogoet.
SANDT
Jo mørkere brød desto højere indhold af fuldkorn
Du har sikkert fået at vide, at mørkt brød er sundere end lyst. Som beskrevet i madmyte 7 findes der forskellige melsorter. Grahamsmel og fuldkornshvedemel er lyse melsorter, og hvis du bager brød med en af disse sorter, kan det faktisk indeholde mere fuldkorn sammenlignet med et rugbrød fra bageren eller supermarkedet. Nogle bagere hælder nemlig sirup i brødet. Det giver brødet en mørk farve, så indholdet af fuldkorn kan derfor ikke direkte ses ud fra brødets farve.
Af den grund er det vigtigt at læse ingredienslisten, som kan hjælpe med oplysninger om indholdet af fuldkorn.
FALSK