Hvad er celler?
Celler er små levende enheder, der opbygger alt liv, vi kender. Det er uanset, om det er en blomst, en hval eller en bakterie. Nogle organismer er encellede og består kun af én enkelt celle, såsom bakterier. Sådanne organismer kaldes ”encellede”. Andre organismer er ”flercellede” og består af flere samarbejdende celler med forskellige specialiseringer i den samlede organisme. Flercellede organismer kan være dyr, planter og nogle svampe.
De fleste celler kan enkeltvis ikke ses med det blotte øje, da de er meget små, med en diameter på 1-100 μm. Man må derfor bruge et mikroskop for at se dem. 1000 μm svarer til 1 mm. For at sætte dette i perspektiv kan der være 1 million celler på et knappenålshoved, som ses på Figur 1.
Nogle celler er dog så store, at man faktisk kan se dem med det blotte øje. Eksempelvis er den gule blomme i fugleæg én enkelt celle. Verdens største celle er blommen i et strudseæg.
En celle kan enten være eukaryot eller prokaryot. Prokaryote celler opstod længe før de eukaryote, og de udgør i dag bakterier og arkæer. Eukaryoter celler gælder dyre-, plante- og svampeceller samt protister. Protister dækker over de resterende eukaryoter, som ikke går under dyre-, plante- og svampeceller.
Prokaryoter er umiddelbart mere simple i opbygningen end eukaryoter, og de indeholder hverken cellekerne eller organeller. Heraf kommer navnet ”prokaryot”, hvor ”pro” betyder før, og ”karyo” betyder kerne. Altså opstod de prokaryote celler før de eukaryote, der netop indeholder en cellekerne.
Cellens opbygning
Selvom celler kan have forskellige funktioner og udseende, er de overordnet opbygget på samme måde. Hver celle er omgivet af en tynd hinde, som kaldes en cellemembran. Cellemembranen har til opgave at kontrollere, hvad der passerer ind og ud af cellen. Den sørger altså for, at næringsstoffer og andre vigtige stoffer let kan passere ind i cellen, mens skadelige stoffer holdes ude. Omvendt kan cellen komme af med sine affaldsstoffer ved at lade dem passere ud gennem cellemembranen. Dette gør, at cellen opnår et stabilt indre miljø.
Størstedelen af cellens indre består af en væske, der kaldes cytoplasma. Eukaryote celler indeholder forskellige organeller i cytoplasmaet. Organeller er små, afgrænsede strukturer, der varetager bestemte funktioner i cellen. Ligesom vi har afgrænsede organer i kroppen, har celler organeller. Hvilke organeller der er i en celle kommer an på, hvilken celletype det er. Et eksempel på et organel er grønkorn i planteceller, hvori fotosyntesen sker.
Et vigtigt organel, som de fleste eukaryote celler indeholder, er mitokondriet. Heri foregår respirationsprocessen, hvor cellen får det meste af sin energi fra. Derfor kaldes mitokondriet også for ”cellens energifabrik”. Cellen bruger energien til udføre sine forskellige arbejdsopgaver. Figur 2 viser, hvordan et mitokondrie ser ud.
Udover mitokondrier, indeholder eukaryote celler også mange andre slags organeller som det endoplasmatiske retikulum, lysosomer, Golgiapparatet og grønkorn (primært i planteceller og alger).
En eukaryote celle indeholder desuden en cellekerne, der også kaldes for ”nukleus”. Cellekernen fungerer som et kontrolcenter, og den indeholder DNA, som er organismens genetiske kode. Her er DNA’et ordnet i strukturer, der kaldes kromosomer, som også ses på Figur 3.
Udover at beskytte DNA’et, er cellekernens funktion at kontrollere dannelsen af nye proteiner, som også kaldes proteinsyntesen.
På Figur 3 ses den overordnede opbygning af en eukaryot celle med forskellige organeller.
