Biostriben

BioStriben er Biotech Academys visulle og lærerige undervisningsinitiativ. Lad Biotech Academy guide dig gennem teorien fra biologi- og bioteknologiundervisningen på en ny, udfordrende og interaktiv måde.

BioStriben bliver udviklet til at gennemgå både grundskole- og gymnasiepensum på en forståelig og illustrativ måde. Du vil kunne vælge at se videoer, der gennemgår det faglige emne på en overordnet måde, hvorefter du kan vælge at se videoer, der går mere i dybden. Videoernes sværhedsgrad vil stige i takt med, hvor dybdegående pensum og teori beskrives og illustreres.

BioStriben giver dig også mulighed for at teste din viden med en række spørgsmål til hver video. Se hvor meget du har forstået, og se dele af videoen igen for at maksimere indlæringen. Der er både multiple choice opgaver, der hjælper dig med at få styr på de mange nye begreber, og problemopgaver der hjælper dig med at forstå de større linjer og koncepter i biologien.

For at komme i gang, skal du blot vælge et emne nedenfor, der lyder spændende. Bare rolig; hvis det du vælger er for svært, bliver du guidet til mere grundlæggende videoer, som du kan gennemgå, før du går videre.

God fornøjelse med BioStriben!

  • Basal kemi

    I dette emne får du en introduktion til grundlæggende kemiske principper. De ting, du lærer her, vil du kunne bruge i både kemi, biologi og bioteknologi. Du vælger den video, du vil se, i menuen til venstre. 

    Enheden mol

    Enheden mol vil du støde på utallige gange i fremtiden. I denne video lærer du ikke bare om enheden mol, men også om enheder generelt. Det er viden, du vil få brug for mange gange fremover.

    Før du ser videoen

    Hvis du bare har styr på simpel matematik, er du klar til at se videoen om enheden mol.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, er du klar til at fortsætte i mange retninger, for du har lært noget ekstremt brugbart. Et godt sted at starte vil være at fortsætte med at se videoerne her om Basal Kemi. Her kan du fx lære at afstemme et reaktionsskema.

    Opgaver til enheden mol

    Multiple choice spørgsmål
    Spørgsmål 1:
    Hvad er en enhed?
    a) Det betyder ’1’
    b) Det er en egenskab, vi giver tal for at huske, hvad det er, vi regner med
    c) Det er ét bestemt tal, som alle videnskabsfolk er enige om
    d) Det er det samme som en meter

    Spørgsmål 2:
    Hvis du har et mol bøger, hvor mange bøger har du så?
    a) Én bog
    b) 10.000 bøger
    c) Rigtig, rigtig mange, nemlig 6,022*1023 bøger
    d) Cirka så mange bøger, som der er i et dansk bibliotek

    Problemopgaver
    Opgave 1:
    Forklar hvad Avogadros tal er.

    Opgave 2:
    Du har to mol H2SO4, hvor mange mol har du af hvert atom?

    Opgave 3:
    Du har 3 mol C12H22O11 og 3 mol H2O, hvor mange mol har du af hvert atom? De 3 mol C12H22O11 og de 3 mol H2O gennemgår en kemisk reaktion og bliver til 6 mol C6H12O6. Hvor mange mol har du nu af hvert atom?

    Opgave 4:
    Dette spørgsmål går lidt ud over videoens indhold, men måske kan du godt finde løsningen alligevel. Kan 3 mol C12H22O11 og 3 mol H2O blive til 7 mol C6H12O6?

    Afstemning af reaktioner

    Masse kan ikke lige pludselig forsvinde i en kemisk reaktion. Det er dette simple princip, vi bruger, når vi afstemmer et reaktionsskema. I denne video får du en introduktion til, hvad et reaktionsskema er og de begreber, der knytter sig til disse. Derudover lærer du det vigtige håndværk at kunne afstemme et reaktionsskema.

    Før du ser videoen

    Hvis du bare har styr på simpel matematik, er du klar til at se videoen om afstemning af reaktionsskemaer.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, er du klar til at bruge din viden. Du kan lære, hvordan du kan bruge din evne til at afstemme reaktionsskemaer, og hvorfor det er så vigtigt, i videoerne om mængdeberegning. Hvis du vil bruge de begreber, der knytter sig til reaktionsskemaer, kan du lære om enzymer i emnet ‘Biokemi‘. Enzymer er såkaldte katalysatorer, der kan sætte skub i en kemisk reaktion.

    Opgaver til afstemning af reaktionsskemaer

    Opskriv den afstemte reaktion.

    Reaktion 1:
    CH3CH2OH + O2  ->  CO2 + H2O

    Reaktion 2:
    AgNO3 + Na2S -> Ag2S + NaNO3

    Reaktion 3:
    C7H16 + O2 -> CO2 + H2O

    Reaktion 4:
    Mg + HCl -> H2 + MgCl2

    Reaktion 5:
    C8H7N + O2 -> CO2 + H2O + NO

    Reaktion 6:
    Al + S -> Al2S3

    Hvis man har 1 mol Al og ubegrænset S, hvor meget Al2S3 kan man så få, hvis reaktionen er som ovenfor?

    Mængdeberegning 1: Introduktion til mængdeberegning

    At være hurtig til mængdeberegning er en uvurderlig evne at besidde. Mængdeberegning handler om, hvor meget man har af et stof. Da man kan måle både masse (i gram eller kilogram) og stofmængde (i mol) så er det vigtigt, at man kan regne frem og tilbage mellem de to ting. Det er netop det, denne video handler om.

    Før du ser videoen

    Det er absolut nødvendigt at du ved, hvad ‘mol’ er, før du ser videoen. Heldigvis kan du se videoen om mol og finde ud af det.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, kan du gå videre til ‘Mængdeberegning 2’, hvor du lærer om, hvordan mængdeberegninger kan bruges i kemiske reaktioner.

    Opgaver til mængdeberegning 1

    Multiple choice spørgsmål
    Spørgsmål 1:
    Hvad står “m” for i forbindelse med mængdeberegning?
    a) Stofmængden
    b) Molarmassen
    c) Massen
    d) Mikro

    Spørgsmål 2:
    Hvad står “n” for i forbindelse med mængdeberegning?
    a) Stofmængden
    b) Molarmassen
    c) Massen
    d) Et tilfældigt tal

    Spørgsmål 3:
    Hvad står “M” for i forbindelse med mængdeberegning?
    a) Stofmængden
    b) Molarmassen
    c) Massen
    d) Mega

    Spørgsmål 4:
    Hvad er den rigtige ligning?
    a) n=m*M
    b) n=m/M
    c) m+n=M
    d) m=n/M

    Spørgsmål 5:
    Hvilket stof har den største molarmasse?
    a) C8H7N
    b) CH3CH2OH
    c) H2O

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Du har 7 mol H2SO4 – hvor mange gram H2SO4 har du?

    Opgave 2:
    Du har 1,8 kg C6H12O6 – hvor mange mol har du af stoffet?

    Opgave 3:
    Du har 4 mol af en væske, der vejer 72 g. Hvad er molarmassen af stoffet? Kan du komme i tanke om et stof med denne molarmasse? Betyder det, at det er lige præcis dette stof?

    Mængdeberegning 2: Stofmængder i reaktioner

    Når du lader to kemikalier reagere, hvor meget får du så ud af det? Hvor meget skal jeg bruge af de to reaktanter, hvis jeg vil lave en bestemt mængde produkt? Det er lige præcis disse spørgsmål, du lærer at besvare i denne video.

    Før du ser videoen

    Denne video kombinerer viden om enheden mol, afstemning af reaktionsskemaer og den type mængdeberegning, der forklares i del 1. Derfor er det vigtigt, at du har set og forstået videoerne om disse emner, inden du kaster dig ud i denne video.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, har du erhvervet en vigtig egenskab. Prøv at søge på nettet efter flere mængdeberegningsopgaver – du kan aldrig få nok træning, og hvis du bliver rigtig god, har du en fordel i fremtiden. Hvis du ikke gider mere kemi, så kan du prøve et af BioStribens andre spændende emner.

    Opgaver til mængdeberegning 2:

    Du får opgivet en række reaktioner, hvor du skal finde masse, molarmasse og stofmængde for alle reaktanter og produkter. Husk at kontrollere om reaktionen er afstemt, og om der bliver noget tilbage af en af reaktanterne.

    Reaktion 1:
    Du har 684 g C12H22O11. Hvor mange gram C6H12O6 får du ud af det? Hvor meget vand bliver brugt?

    C12H22O11 + H2O -> C6H12O6

    Reaktion 2:
    Du har 450 g C7H16 og 128 g O2. Hvor meget får du af produkterne?

    C7H16 + O2 -> CO2 + H2O

    Reaktion 3:
    Vi vil meget gerne lave 5 kg NH3. Hvor meget skal vi mindst bruge af de to reaktanter?

    N2 + H2 -> NH3

    Reaktion 4:
    Du har 372 g AgNO3 og 177 g NaCl. Find nu molarmasser, stofmængder og masser for både reaktanter og produkter.

    AgNO3 + NaCl -> NaNO3 + AgCl

  • Biokemi

    Hvis du ikke har hørt om biokemi før, eller bare ikke ved, hvor du skal starte, så start med at se videoen “Velkommen til biokemi”. Her får du en introduktion til, hvad biokemi er for noget:

    Nu ved du, hvad biokemi går ud på. Nu er spørgsmålet bare, hvad du så har lyst til at lære? Hvis du synes, at kulhydrater lyder spændende, så er der videoer om netop disse i menuen til højre. Hvis du hellere vil høre om lipider (fedt), proteiner eller nukleinsyrer og DNA, så kan du give dig i kast med dem.

    Kulhydrater

    Kulhydrater er vigtige bestanddele i din kost og er vigtige byggesten i naturen. Kulhydrater kan være alt fra helt små molekyler til store komplekse strukturer. Her kan du lære mere om disse vigtige molekyler.

    Monosakkarider og disakkarider

    Kulhydraternes mindste bestanddel er monosakkarider. To monosakkarider kan sættes sammen og blive et disakkarid.

    Før du ser videoen

    Før du ser videoen, er det en god ide at se videoen ‘Velkommen til Biokemi’, som du finder øverst i menuen til højre.

    Når du har set videoen

    Hvis du vil vide mere om kulhydrater, så kan du lære om mere komplekse kulhydrater i videoen om polysakkarider nedenfor.

    Hvis du har fået nok af kulhydrater, så prøv med lipider, nukleinsyrer eller proteiner i stedet.

    Opgaver til monosakkarider og disakkarider

    Multiple choice spørgsmål
    Spørgsmål 1:
    I hvilken af disse grupper hører mono- og disakkarider til?
    a) Proteiner
    b) Fedt
    c) Nukleinsyrer
    d) Kulhydrater

    Spørgsmål 2:
    Hvilket af disse er IKKE et monosakkarid?
    a) Glukose
    b) Fruktose
    c) Glaktose
    d) Sukrose

    Spørgsmål 3:
    Hvilke to monosakkarider skal der til for at lave laktose?
    a) Glukose + Mannose
    b) Glukose + Galaktose
    c) Glukose + Fruktose
    d) Ingen af delene, laktose er nemlig et monosakkarid

    Spørgsmål 4:
    Hvad er sumformlen for glukose?
    a) C6H12O6
    b) C5H10O5
    c) H2SO4
    d) CH3COOH

    Spørgsmål 5:
    Hvilke to monosakkarider skal der til for at lave sukrose?
    a) Glukose + Mannose
    b) Glukose + Galaktose
    c) Glukose + Fruktose
    d) Ingen af delene, sukrose er nemlig et monosakkarid

    Problemopgaver
    Opgave 1:
    Hvor mange forskellige disakkarider kan du lave med fire forskellige monosakkarider?

    Opgave 2:
    Hvis du altid får ondt i maven, når du drikker ubehandlet mælk, kan det skyldes et disakkarid. Hvilket ét og hvorfor?

    Opgave 3:
    Mælk, der har været opvarmet, smager mere sødt end ikke-opvarmet mælk. Hvorfor?

    Opgave 4:
    Dette spørgsmål kan måske kræve, at du finder information andre steder, fx på nettet. Både glukose, galaktose, fruktose og mannose har den samme sumformel C6H12O6, men er meget forskellige. Fx smager nogle mere sødt end andre. Hvad tror du, den kemiske forskel på disse monosakkarider kan være?

    Kulhydrater

    Kulhydrater er vigtige bestanddele i din kost og er vigtige byggesten i naturen. Kulhydrater kan være alt fra helt små molekyler til store komplekse strukturer. Her kan du lære mere om disse vigtige molekyler.

    Polysakkarider

    Når mange monosakkarider sættes sammen fås polysakkarider. Polysakkariderne kan lave komplicerede strukturer med forskellige egenskaber. Her får du et par eksempler.

    Før du ser videoen

    Før du ser videoen er det en god idé at se videoen om monosakkarider og disakkarider.

    Når du har set og forstået videoen om polysakkarider, så kan du gå videre og lære om andre typer molekyler. Vælg selv mellem proteiner, nukleinsyrer og lipider.

    Opgaver til polysakkarider

    Multiple choice spørgsmål
    Spørgsmål 1:
    Hvilket af nedenstående stoffer består af flest monosakkarider?
    a) Laktose
    b) Glukose
    c) Cellulose
    d) Sukrose

    Spørgsmål 2:
    Både cellulose og stivelse består af én type monosakkarid, hvilken?
    a) Glukose
    b) Mannose
    c) Fruktose
    d) Galaktose

    Spørgsmål 3:
    Organisér disse efter antal monosakkarider (lavest antal -> højest antal):
    a) Laktose
    b) Glukose
    c) Stivelse
    d) Sukrose
    e) Galaktose

    Problemopgaver
    Opgave 1:
    Hvad er forskellen på mono-, di- og polysakkarider?

    Opgave 2:
    Skitser strukturen af stivelse.

    Opgave 3:
    Skitser strukturen af cellulose. Hvorfor er cellulose svært at nedbryde?

    Opgave 4:
    Både sukrose, altså hvidt sukker, og stivelse hører til i gruppen af kulhydrater, som vi skal spise mest af, men det er meget sundere at spise ris og kartofler, end det er at spise sukkerknalder. Hvorfor er det sådan? Der kan være flere rigtige svar, og måske skal du også lede efter svar andre steder.

    Proteiner

    Proteiner er en meget divers gruppe af molekyler, der udfører mange forskellige opgaver og er fuldstændig essentielle for, at organismer kan leve. Proteiner er lange, foldede kæder af aminosyrer. Her kan du lære mere om disse fantastiske molekyler.

    Aminosyrer

    Aminosyrerne er proteiners mindste bestanddel. Der er mange forskellige, og de har forskellige egenskaber, men har en ens kemisk grundstruktur.

    Før du ser videoen

    Denne video er et godt sted at starte i emnet proteiner, men hvis du ikke allerede har set den, så se videoen ‘Velkommen til biokemi’ der giver en god ide om, hvorfor proteiner, og dermed aminosyrer, er så vigtige.

    Når du har set og forstået videoen, så kan du gå videre og lære om, hvordan aminosyrer sættes sammen til polypeptider, og i sidste ende proteiner, i videoen ‘Polypeptider’.

    Opgaver til aminosyrer

    Multiple choice spørgsmål
    Spørgsmål 1:
    Hvilken en af disse stofgrupper skal du spise mest af?
    a) Protein
    b) Fedt
    c) Kulhydrat
    d) Ingen af delene – jeg skal spise lige meget af hver

    Spørgsmål 2:
    Hvilken en af disse er IKKE en essentiel aminosyre?
    a) Tyrosin
    b) Leucin
    c) Lysin
    d) Histidin

    Spørgsmål 3:
    Hvad er “et-bogstavs”-forkortelsen for tryptofan?
    a) T
    b) R
    c) P
    d) W

    Spørgsmål 4:
    Thr er forkortelsen for hvilken aminosyre?
    a) Histidin
    b) Lysin
    c) Tryptofan
    d) Threonin

    Spørgsmål 5:
    Hvad er forskellen på glycin og tryptofan?
    a) Aminogruppen er anderledes i tryptofan
    b) Carbonsyregruppen er anderledes i tryptofan
    c) R-gruppen er forskellig i de to aminosyrer
    d) Tryptofan er slet ikke en aminosyre

    Problemopgaver
    Opgave 1:
    Oversæt det følgende polypeptid (som er en kæde af aminosyrer) til “tre-bogstavs”-forkortelsen og skriv aminosyrernes fulde navn:

    MICQDK

    Opgave 2:

    Oversæt følgende polypeptid (som er en kæde af aminosyrer) til “et-bogstavs”-forkortelsen:

    Alanin-Valin-Methionin-Isoleucin-Asparagin-Alanin-Arginin-Methionin

    Opgave 3:
    Kan man mon finde denne kæde af aminosyrer i virkeligheden, hvorfor/hvorfor ikke?

    RQWSTMUKLICCCEPM

    Opgave 4:
    Hvad ville der ske, hvis du gennem længere tid kun spiste kost, der manglede én af de essentielle aminosyrer?

    Opgave 5:
    I denne opgave skal du på jagt. Rundt omkring i bøger og på internettet kan du finde aminosyrerne tegnet. Tegn aminosyrerne tryptofan, histidin og leucin. Angiv R-gruppen på hver af dine tegnede aminosyrer?

    Proteiner

    Proteiner er en meget divers gruppe af molekyler, der udfører mange forskellige opgaver og er fuldstændig essentielle for, at organismer kan leve. Proteiner er lange, foldede kæder af aminosyrer. Her kan du lære mere om disse fantastiske molekyler.

    Polypeptider

    Polypeptider er en kæde af aminosyrer sat sammen med såkaldte peptidbindinger, og polypeptider er forstadiet til proteiner. I denne video kan du lære, hvordan aminosyrerne sættes sammen til polypeptider.

    Før du ser videoen

    I denne video skal du bruge det, du ved om aminosyrer, så det er en god ide at have set videoen om netop dette emne.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, kan du lære om forskellige typer proteiner. Se fx videoen om enzymer. Du kan også gå videre til et nyt biokemi-emne og lære om kulhydrater, nukleinsyrer eller lipider. Hvis du vil vide mere om, hvordan man går fra DNA-kode til protein-kode, så kan du se videoerne i emnet ‘Det Centrale Dogme‘. I videoen om translation får du en mere grundig viden om, hvordan ribosomet fungerer.

    Opgaver til polypeptider

    Multiple choice spørgsmål
    Spørgsmål 1:
    Hvad er et ribosom?
    a) Noget, der holder sammen på DNA
    b) En struktur, der kan oversætte DNA direkte til protein
    c) En struktur, der samler aminosyrer til polypeptider
    d) Den del af cellerne, hvor polypeptider foldes

    Spørgsmål 2:
    Hvordan er to aminosyrer forbundet i et polypeptid?
    a) Med en peptidbinding
    b) Med to peptidbindinger
    c) Der er et ribosom mellem aminosyrerne.
    d) Med cellelim

    Spørgsmål 3:
    Hvor mange aminosyrer er der i et polypeptid
    a) Kun 1
    b) Altid 2
    c) Omtrent 100
    d) Det er forskelligt, men som regel mere end 50

    Problemopgaver
    Opgave 1:
    Er proteiner og polypeptider det samme? Hvis ikke, hvad er så forskellen?

    Opgave 2:
    Skitser et polypeptid

    Opgave 3:
    Skitser et protein

    Opgave 4:
    Hvor mange forskellige polypeptider, der er 5 aminosyrer lange, findes der?

    Opgave 5:
    Dette spørgsmål kan kræve at du finder informationer andre steder. Udover peptidbindinger, hvad holder så aminosyrer sammen i et protein?

    Proteiner

    Proteiner er en meget divers gruppe af molekyler, der udfører mange forskellige opgaver og er fuldstændig essentielle for, at organismer kan leve. Proteiner er lange, foldede kæder af aminosyrer. Her kan du lære mere om disse fantastiske molekyler.

    Enzymer

    Enzymer er proteiner, der katalyserer kemiske reaktioner, det vil sige, at de får dem til at forløbe hurtigere, end de ellers ville have gjort. Enzymer virker, fordi de har et eller flere steder, hvor substrater, altså de molekyler, der forbruges i reaktionen, kan passe ind og blive holdt fast til reaktionen er forløbet. Nogen kalder enzymer for kroppens små maskiner. Hvis du ser videoen kan du måske få en fornemmelse af, hvorfor de har fået det navn.

    Før du ser videoen

    Du vil få mest ud af videoen om enzymer, hvis du ved, hvad aminosyrer og proteiner er, så det kan anbefales, at du har set videoerne ‘Aminosyrer’ og ‘Polypeptider’. Derudover berører videoen også emnet kemiske reaktioner, hvorfor det kan være smart at sikre sig, at man har lidt styr på disse. Det kan du blandt andet få i videoerne i emnet ‘Basal Kemi’.

    Når du har set videoen

    Hvis du har lyst til at lære mere om enzymer, så kan du finde meget mere viden og mere uddybende forklaringer i Biotech Academys grundskoleprojekt ‘Enzymer: Kroppens Små Maskiner‘.

    Opgaver til enzymer

    Multiple choice spørgsmål
    Spørgsmål 1:
    Hvad er et enzym lavet af?
    a) Et enzym består af nukleotider, der er sat sammen til DNA.
    b) Et enzym er lavet af monosakkarider.
    c) Et enzym er et ikke-foldet polypeptid.
    d) Et enzym er et protein og består af aminosyrer.

    Spørgsmål 2:
    Hvad betyder ordet ’katalyse’?
    a) At forhindre
    b) At sætte i gang
    c) At adskille
    d) At samle

    Spørgsmål 3:
    Det er i en bestemt del af enzymet at katalysen sker, hvad hedder dette område?
    a) Fokuspunktet
    b) Det hemmelige site
    c) Active site
    d) Aminosyre

    Spørgsmål 4:
    Hvad er funktionen af laktase?
    a) Laktase er et enzym, der bruges i lak til fx gulve.
    b) Laktase katalyserer spaltningen af laktose til glukose og galaktose.
    c) Laktase spalter fedt og man kan finde det i vaskepulver.
    d) Laktase er et enzym, der gør at man får ondt i maven.

    Problemopgaver
    Opgave 1:
    Forklar hvad det vil sige at katalysere en reaktion.

    Opgave 2:
    Hvad betyder ordet ’katalysator’? Hvorfor er et enzym en katalysator?

    Opgave 3:
    Et enzyms substrat passer som regel perfekt i enzymets active site. Hvad tror du, der sker hvis enzymet støder på et molekyle, der ikke er dets substrat, men ligner det rigtig meget?

    Opgave 4:

    Dette spørgsmål er svært og kræver, at du kigger dig om andre steder også. Et ribosom katalyserer dannelsen af en peptidbinding mellem to aminosyrer. Men ribosomet adskiller sig fra enzymer, fordi det udover aminosyrer også består af en anden type molekyler. Hvad består ribosomet også af? Hvad kaldes katalysatorer, der består af disse molekyler?

    Nukleinsyrer

    Nukleinsyrer er en gruppe af molekyler, der nogle gange er kendt som arvemateriale, og bl.a. omfatter molekylerne DNA og RNA. Nukleinsyrer består af forskellige typer strukturer skabt af nukleotider. Her kan du lære om denne fantastiske gruppe af molekyler, der indeholder opskriften på alt liv.

    Nukleotider

    Nukleotiderne er nukleinsyrernes mindste bestanddel. Det er vigtigt at forstå princippet bag disse, for at forstå, hvordan DNA og andre nukleinsyrer kan indeholde så meget genetisk information.

    Før du ser videoen

    Denne video er et godt sted at starte, men du kan se videoen ‘Velkommen til biokemi’ for at få et større overblik, inden du går i gang.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, kan du gå videre og lære om, hvordan nukleotider kan sættes sammen i den struktur, vi kalder DNA. Netop det kan du lære om i videoen ‘Opbygningen af DNA’.

    Opgaver til nukleotider

    Multiple choice opgaver
    Spørgsmål 1:
    Hvad er forkortelsen for adenin?
    a) T
    b) A
    c) C
    d) G

    Spørgsmål 2:
    Hvilken en af disse hører IKKE til i DNA?
    a) Adenin
    b) Guanin
    c) Uracil
    d) Thymin

    Spørgsmål 3:
    Hvilken en af disse hører IKKE til i RNA?
    a) Adenin
    b) Guanin
    c) Uracil
    d) Thymin

    Problemopgaver
    Opgave 1:
    Skitser strukturen af et nukleotid. Hvilken del er altid den samme, og hvilken del er forskellig i forskellige nukleotider?

    Opgave 2:
    Forestil dig, at du sætter nukleotider sammen til DNA eller RNA. Du har fire forskellige nukleotider at vælge mellem, og du skal lave en kæde, der består af 20 nukleotider. Spejlvendte sekvenser er ikke ens, dvs. at TACC ikke er det samme som CCAT. Hvor mange forskellige muligheder har du for at sammensætte kæden? Husk den skal være 20 nukleotider lang.

    Opgave 3:
    Dette er et sværere spørgsmål, som kræver at du finder oplysninger andre steder. Udover uracil er der også to andre ting, der gør RNA anderledes fra DNA, hvilke?

    Nukleinsyrer

    Nukleinsyrer er en gruppe af molekyler, der nogle gange er kendt som arvemateriale, og bl.a. omfatter molekylerne DNA og RNA. Nukleinsyrer består af forskellige typer strukturer skabt af nukleotider. Her kan du lære om denne fantastiske gruppe af molekyler, der indeholder opskriften på alt liv.

    Opbygningen af DNA

    Du har næsten helt sikkert hørt om DNA før. I denne video har du chancen for at lære, hvad det egentlig er.

    Før du ser videoen

    Før du ser videoen er det en rigtig god ide at have styr på, hvad nukleotider er. Det kan du finde ud af i videoen ‘Nukleotider’.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, har du mange muligheder. Du kan begive dig længere ud i biokemiens verden og se videoerne om lipider, kulhydrater eller proteiner. Hvis du vil vide mere om, hvordan koden på DNA aflæses og bliver til en egenskab, kan du se videoerne i emnet ‘Det Centrale Dogme‘. Når nu du ved, hvad DNA er, er du også klar til at lære om, hvad kromosomer og gener er, og hvordan egenskaber arves. Alt dette kan du lære om i emnet ‘Genetik‘. Endelig kan du også lære om, hvordan man kan arbejde med DNA i bioteknologien ved at se videoen om PCR i emnet ‘Eksperimentelt Arbejde‘.

    Opgaver til opbygningen af DNA

    Multiple choice spørgsmål
    Spørgsmål 1:
    Hvad hedder den form DNA har?
    a) Dobbelthelix
    b) Dobbeltspiral
    c) Fletning
    d) Den har ikke noget navn, den er bare snoet stige

    Spørgsmål 2:
    Hvad er et gen? (Vælg det mest rigtige)
    a) Gener bestemmer kun hårfarve, øjenfarve og hudfarve.
    b) En kort sekvens af basepar, der ligger for sig selv i midten af en celle.
    c) Det er synonymt med DNA.
    d) En lang række af basepar på DNA, der koder for en bestemt egenskab i form af et protein.

    Spørgsmål 3:
    Hvad menes der med ordet base i forbindelse med DNA?
    a) Baserne er noget, der stabiliserer cellen, så den ikke falder sammen.
    b) Baserne flyder rundt i midten af cellen og afkoder DNA.
    c) Det er den del af nukleotiderne, der varierer.
    d) DNA er en syre, og baserne holder pH neutralt inde i cellerne.

    Problemopgaver
    Opgave 1:
    Skriv den komplementære sekvens til denne sekvens:

    TAGCTTAGCTGA

    Opgave 2:
    Tegn DNA og navngiv de forskellige dele:

    Opgave 3:
    I en DNA-prøve er der fundet 17% thymin og 33% cytosin. Hvor meget guanin og adenin er der i prøven?

    Opgave 4:
    Forklar hvorfor DNA kan indeholde så meget information på så lidt plads.

    Opgave 5:
    Hvordan kommer koden på DNA til udtryk i virkeligheden? Du behøver ikke forklare processen i detaljer, men prøv at skitsere hvordan koden bliver oversat. Hint: se nogle af videoerne i emnet ’Det Centrale Dogme’.

    Lipider

    Lipid er egentlig bare et synonym med fedt, men det beskriver en meget divers gruppe af molekyler, der spiller store roller i livets funktion. I disse videoer kan du møde nogle typer lipider, og blive klogere på lipider og deres funktion generelt.

    Triglycerider

    Triglycerider er en almindelig type lipider, der består af glycerol og fedtsyrer. I denne video lærer du om, hvordan kroppen opbevarer energi og om forskellige typer fedtsyrer.

    Før du ser videoen

    Videoen er et godt sted at starte, men du kan se videoen ‘Velkommen til biokemi’ for at få et større overblik, inden du går i gang.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen kan du vælge at lære mere om lipider i videoen ‘Fosforlipider’ eller du kan kaste dig ud i de andre biokemi-emner kulhydrater, nukleinsyrer og proteiner.

    Opgaver til triglycerider

    Multiple choice spørgsmål:

    Spørgsmål 1:
    Hvad er forskellen på fedt og lipid?
    a) Lipider er sundere end fedt.
    b) Fedt er det man spiser, lipid er det kroppen laver.
    c) Fedt er et bestemt molekyle, lipid dækker over forskellige molekyler.
    d) Ingenting, de to er synonymer/det samme.

    Spørgsmål 2:
    Hvad sker der, når du blander lipider i vand?
    a) Vand og lipider blandes.
    b) Vand og lipider kan ikke blandes, de forbliver adskilt.
    c) Du får sæbe ud af det.
    d) Det hele bliver til fedt.

    Spørgsmål 3:
    Hvorfor gemmer kroppen energi i form af triglycerider og ikke fx kulhydrater? (Kroppen gør begge dele, men det primære energilager er triglycerider)
    a) Triglycerider indeholder mere energi pr. gram end kulhydrater.
    b) Kroppen er ikke selv i stand til at opbygge kulhydrater og proteiner.
    c) Det er så vi lettere kan se, hvornår vi har spist for meget.
    d) Der er slet ikke nogen energi at hente i kulhydrater og proteiner.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Tegn et triglycerid og navngiv de forskellige dele:

    Opgave 2:
    Hvorfor er triglycerider en del af den gruppe, der kaldes fedt/lipider?

    Opgave 3:
    Hvad er den sundhedsmæssige forskel på mættede fedtsyrer, umættede fedtsyrer og transfedtsyrer?

    Opgave 4:
    Dette er et svært spørgsmål, der kræver ekstra viden. Hvad er den kemiske forskel på mættede fedtsyrer, umættede fedtsyrer og transfedtsyrer?

    Lipider

    Lipid er egentlig bare et synonym med fedt, men det beskriver en meget divers gruppe af molekyler, der spiller store roller i livets funktion. I disse videoer kan du møde nogle typer lipider, og blive klogere på lipider og deres funktion generelt.

    Fosforlipider

    Fosforlipider er en ekstremt vigtig type lipider, der især bruges i den membran, der adskiller en celle fra dens omgivelser.

    Før du ser videoen

    Før du ser videoen kan det være en god ide at have set videoen om triglycerider, der en mere simpel type lipid.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen kan du give dig i kast med proteiner, nukleinsyrer eller måske kulhydrater. Hvis du har lyst til at vide mere om, hvorfor cellemembranen, og dermed fosforlipider er så vigtige, så kan du se videoerne i emnet ‘Neurologi‘.

    Opgaver til fosforlipider

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvad betyder hydrofob?
    a) At noget suger vand.
    b) Nogle dele kan opløses i vand, andre kan ikke.
    c) Kan opløses i vand.
    d) Kan ikke opløses i vand.

    Spørgsmål 2:
    Hvad betyder hydrofil?
    a) At noget suger vand.
    b) Nogle dele kan opløses i vand, andre kan ikke.
    c) Kan opløses i vand.
    d) Kan ikke opløses i vand.

    Spørgsmål 3:
    Hvad betyder amfifil?
    a) At noget suger vand.
    b) Nogle dele kan opløses i vand, andre kan ikke.
    c) Kan opløses i vand.
    d) Kan ikke opløses i vand.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Tegn et fosforlipid og navngiv de forskellige dele.

    Opgave 2:
    Hvorfor er fosforlipider en del af gruppen kaldet fedt eller lipider?

    Opgave 3:
    Tegn en cellemembran. Hvor er fosforlipiderne og forklar deres funktion.

  • Bionik

    I dette modul får du en introduktion bionik. Bionik er læren om, hvordan vi, mennesker, kan lade os inspirere af naturen til at løse komplekse problemer ved at efterligne de løsninger, naturen har udviklet gennem mange mange år. Du vælger den video, du vil se, i menuen til højre. 

    Cellefabrikker og fermentering

    Denne video giver dig en introduktion til, hvordan man kan bruge mikroorganismer som cellefabrikker.

    Før du ser videoen

    Denne video kan med fordel ses som supplement til undervisningsprojektet ‘Fermentering – vi ansætter mikroorganismer’.

    Når du har set videoen

    Hvis du vil vide, hvad der sker i fermenteringstanken, når mikroorganismerne går på arbejde, så kan du med fordel se videoen ‘Fermenteringstanken’.

    Opgaver til Cellefabrikker og fermentering

    1. Hvad er en cellefabrik?
      1. En mikroorganisme, der er fundet i naturen, som producerer et produkt
      2. En mikroorganisme, vi har givet evnen til at producere et produkt
      3. En mikroorganisme, der kan bygge fabrikker, der producerer et produkt
    2. Hvilke organismer kan bruges til fermenteringer?
      1. Mennesker
      2. Svampe og bakterier
      3. Kun flercellede svampe
    3. Hvad er et medie?
      1. Blandingen af vand og mikroorganismer
      2. b.F.eks. en smartphone, så man kan vente mens fermenteringen kører
      3. En blanding af alle næringsstoffer til mikroorganismerne
    4. Hvad er inokulering?
      1. Når man kommer mikroorganismen i fermenteringstanken
      2. Når man kommer medie i fermenteringstanken
      3. Når fermenteringstanken startes
    5. Hvordan steriliserer man en fermenteringstank?
      1. Man samler fermenteringstanken
      2. Man dræber alle mikroorganismerne
      3. Man smider affaldet ud i bioaffald
    6. Hvordan foregår en fermentering? Opskriv alle trin og forklar, hvad der sker.
    7. Hvilke forhold skal man styre nede i tanken og hvorfor? Hvordan styrer man dem?
    8. Hvorfor er et næringsmedie vigtigt?

    Fermenteringstanken

    Denne video giver dig indblik i, hvad der sker i fermenteringstanken. Du vil lære om de mange parametrer, der skal holdes styr på, når man arbejder med fermentering.

    Før du ser videoen

    Denne video kan med fordel ses som supplement til undervisningsprojektet ‘Fermentering – vi ansætter mikroorganismer’.

    Når du har set videoen

    Når du har set videoen, kan du med fordel løse opgaverne til videoen. På den måde får du det ekstra godt ind under huden. Du kan også gå videre og se videoen om hvilke næringsstoffer og hvilke medier, der er gode at bruge til at dyrke mikroorganismer i.

    Opgaver til Fermenteringstanken

    1. Hvad er det vigtigste ved fermenteringstanken?
      1. At den er lavet af glas
      2. At den har nok mad til mikroorganismerne
      3. At den kan forhindre andre mikroorganismer i at komme ind i tanken
    2. Hvilke tre ting kontrollerer man i fermenteringstanken?
      1. Temperatur, Ilt og antal mikroorganismer
      2. Ilt, pH og temperatur
      3. pH, temperatur og antal mikroorganismer
    3. Hvilken blanding af luft pumpes ind i tanken?
      1. Det kan faktisk man selv styre
      2. Rent ilt
      3. Atmosfærisk luft
    4. Hvorfor skal alt i fermenteringstanken være sterilt?
      1. Fordi at andre mikroorganismer kan stjæle al næringen
      2. Fordi andre mikroorganismer kan forstyrre processen og målingerne
      3. Begge af ovenstående
    5. Hvorfor er der brug for både at pumpe luft ind, at fordele det med en omrører og bagefter med en strømbryder?
      1. Fordi mikroorganismerne skal blandes
      2. Fordi ilt er svært at opløse i mediet
      3. Fordi carbon-kilder og nitrogenkilder skal blandes
    6. Hvorfor er det vigtigt at måle, hvilke gasser, der er i tanken, og hvor meget der kommer ud?
    7. Hvorfor skal der ikke tilføres ilt til alle fermenteringstanke?

    Næringsstoffer og medie

    I denne video vil du få indblik i, hvilken slags ‘mad’ der skal til, for at en mikroorganisme trives som en fisk i vandet.

    Før du ser videoen

    Det er en rigtig god idé at have set videoen, ‘Fermenteringstanken’, inden du går igang.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, kan du gå videre til ‘Tre typer fermentering’, hvor du lærer om, hvilke forskellige slags fermentering, man benytter sig af i industrien.

    Opgaver til Næringsstoffer og medie

    1. Hvorfor har cellen brug for grundstoffer?
      1. Den skal ikke bruge grundstoffer
      2. Den skal bygge alle dele af cellen
      3. Den skal bruge dem alle som næring
    2. Hvad er vækstfaktorer?
      1. Stoffer, der påvirker cellens vækst direkte
      2. En gruppe af stoffer, der sammen bygger bestanddele i cellen
      3. Stoffer, der også kaldes næringsstoffer
    3. Hvilken af disse er vigtigst, når man skal lave et medie?
      1. At det indeholder alle grundstoffer
      2. At mikroorganismerne har rigeligt med aminosyrer
      3. At man producerer produkt, så firmaer kan tjene mest muligt
    4. Hvad er et defineret medie?
      1. Et medie, hvor man ved præcist, hvad der er i, og hvor meget af det, der er i
      2. Et medie, der er en fortyndet prøve af mikroorganismens naturlige vækstområde
      3. Et medie, der er sammensat kun af grundstoffer og vækstfaktorer
    5. Hvad er et komplekst medie?
      1. Et medie, der er en fortyndet prøve taget direkte fra jorden
      2. Et medie, der er baseret på ukendte blandinger af mange forskellige stoffer
      3. Et medie, der består af alle vækstfaktorer i stort overskud
    6. Hvordan kan man finde ud af, hvilke næringsstoffer, en mikroorganisme har brug for?
    7. Hvad er fordelene og ulemperne ved et defineret medie og et komplekst medie?
    8. Hvornår skal man vælge et defineret medie, og hvornår skal man vælge et komplekst medie?

    Tre typer fermentering

    Her vil du få gennemgået tre vigtige typer fermentering. Du vil få kendskab til hvilken type, der god til hvad.

    Før du ser videoen

    Se de andre videoer om fermentering får at for størst udbytte af denne video.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, er du klar til sidste video om fermentering, ‘Vækstfaser og OD-målinger’. Er du klar til at udforske andre dele af bionikken, kan du med fordel se videoerne ‘Heat shock proteiner’ eller ‘Homolog rekombination’.

    Opgaver til Tre typer fermentering

    1. Hvad er ikke en type fermenteringsproces?
      1. Fed-chemostat
      2. Chemostat
      3. Fed-batch
      4. Batch
    2. Hvad er en del af opstillingen til en chemostat fermentering, som ikke er med til en batch eller fed-batch fermentering?
      1. Udtag til prøver
      2. Tube til at fjerne medium fra fermenteringstanken
      3. Elektroder til at måle pH og iltindhold undervejs i fermenteringen
    3. Med hvilken type fermentering kan man styre, hvilken fase man fastholder mikroorganismerne i?
      1. Batch
      2. Fed-batch
      3. Chemostat
    4. Med hvilken type fermentering kan man styre mikroorganismernes væksthastighed?
      1. Batch
      2. Fed-batch
      3. Chemostat
    5. Hvad er fødemedium?
      1. Det medie, der kommes ind i fermenteringstanken i fed-batch og chemostat fermenteringer
      2. Det medie, der er i fermenteringstanken, når fermenteringen startes
      3. De vækstfaktorer, man tilsætter mediet før fermenteringen
    6. Hvad er forskellen på en fed-batch og en chemostat fermentering?
    7. Hvad kan være en ulempe ved en chemostat fermentering og hvorfor?

    Mikroorganismers vækstfaser

    Denne video vil give dig indblik i mikroorganismernes vækstfaser. Du vil også lære om, hvordan man bruger OD-målinger til at bestemme væksten i en cellekultur.

    Før du ser videoen

    Inden du ser denne video, er det en god idé at have basisviden om mikroorganismer på plads.

    Når du har set videoen

    Har du set alle videoerne om fermentering? Du kan med fordel se videre i dette modul og lære om heat shock proteiner og homolog rekombination.

    Opgaver til Mikroorganismers vækstfaser

    1. Hvornår begynder mikroorganismerne at vokse?
      1. I den eksponentielle fase
      2. I den stationære fase
      3. I lagfasen
    2. Hvad er mikroorganismernes væksthastighed?
      1. Lineær. Det vil sige, at der kommer et bestemt antal celler per tid.Eks. 10-15-20-25-30-35-40-45-50
      2. b.Varierende. Der kommer et tilfældigt antal celler per tids.Eks. 10-17-22-31-36-47-51-58-61
      3. Med bestemt faktor. Antallet af celler bliver ganget med et bestemt tal per tids.Eks. 10-20-40-80-160-320-640 (fordobling, ganget med 2)
    3. Dannes der nogle nye mikroorganismer i den stationære fase?
      1. Ja, der dannes lige så mange nye celler som der dør
      2. Nej, der dannes ikke nogle nye celler, og der er ingen celler der dør.
    4. Hvornår er al mikroorganismernes næring opbrugt?
      1. Efter lagfasen, hvor mikroorganismerne har optaget næringen.
      2. Efter den stationære fase, hvor mikroorganismerne begynder at dø.
      3. Efter dødsfasen, hvor der ikke er flere levende celler tilbage.
    5. Hvorfor findes lag-fasen?
    6. Hvorfor er det ikke muligt at se alle vækstfaser ved OD-målinger?

    Introduktion til prokaryote og eukaryote celler

    I denne video vil du få indblik i, hvad der egentlig definerer liv.

    Før du ser videoen

    Du kan med fordel se denne film i forbindelse med undervisningsprojektet, ‘Ekstremt liv’.

    Når du har set videoen

    Du kan løse opgaverne nedenfor og læse videre i undervisningsprojektet, ‘Ekstremt liv’.

    Opgaver til Introduktion til prokaryote og eukaryote celler

    1. Hvad er den mindste enhed for liv?
      1. Et atom
      2. Et protein
      3. En celle
    2. Hvad er en prokaryot celle?
      1. En celle uden cellekerne
      2. En celle uden cellemembran
      3. En celle uden cellevæg
    3. Hvad kan en eukaryot celle med en mitokondrie, som en eukaryot celle uden en mitokondrie ikke kan?
      1. Den kan omdanne sukker til ilt
      2. Den kan omdanne ilt til energi
      3. Den kan omdanne CO2 til ilt
    4. Hvad kan en eukaryot celle med et grønkorm, som en eukaryot celle uden et grønkorn ikke kan?
      1. Den kan omdanne sukker til ilt
      2. Den kan omdanne ilt til energi
      3. Den kan omdanne CO2 til ilt
    5. Kan prokaryoter være flercellede?
      1. Ja, alle prokaryoter er flercellede
      2. Ja, det er bare ikke noget vi normalt ser
      3. Nej, det kan de ikke
    6. Hvad er forskellene og lighederne mellem planteceller og dyreceller?
    7. Hvad kom først; en prokaryot eller en eukaryot celle?

    Heat Shock-proteiner

    I denne video lærer du om heat shock-proteiner, som er helt essentielle for ekstremofile organsimer.

    Før du ser videoen

    Du bør have et godt grundlæggende kendskab til proteiner, inden du ser denne video. Denne video kan med fordel ses i forbindelse med undervisningsprojektet ,‘Ekstremt liv’.

    Når du har set videoen

    Du kan med fordel løse opgaverne knyttet til videoen. Hvis du gerne vil vide mere om heat shock-proteiner, kan du læse videre i undervisningsprojektet, ‘Ekstremt liv’.

    Opgaver til Heat shock-proteiner

    1. Hvorfor kaldes heat shock-proteiner for heat shock-proteiner?
      1. Fordi de beskytter mod høje temperaturer
      2. Fordi de blev opdaget i en celle, der var under stress fra høje temperaturer
      3. Fordi de giver proteinerne varmeshock
    2. Hvad er heat shock-protein 70?
      1. En bakterie
      2. Et protein
      3. En gruppe af samme slags proteiner
    3. Hvad er en hyperthermofil bakterie?
      1. En bakterie, der kan leve ved høje temperaturer
      2. En bakterie, der kan leve ved højt tryk
      3. En bakterie, der kan leve uden vand
    4. Hvad gør heat shock-protein 70 ved proteiner, der er foldet forkert?
    5. Hvad gør heat shock-protein 70 ved proteiner, hvis cellen bliver stresset?
    6. Hvilken betydning mener man, at heat shock-proteiner har i bjørnedyr?

    Homolog rekombination

    Homolog rekombination spiller en stor rolle for bjørnedyrs særlige overlevelsesevner.

    Før du ser videoen

    Du vil få mest ud af denne video, hvis du har styr på basis genetik. Du kan med fordel se denne video i forbindelse med undervisningsprojektet, ‘Ekstremt liv’.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, har du erhvervet kendskab til en meget vigtig mekanisme i bioteknologien – sejt!

    Opgaver til Homolog rekombination

    1. Hvad kaldes homolog rekombination også?
      1. Respiration
      2. Overkrydsning
      3. Syntese
    2. Hvornår foregår homolog rekombination ikke?
      1. Ved meiose
      2. Ved skader på DNAet
      3. Ved transkription
    3. Hvad er det vigtigste protein i homolog rekombination i eukaryoter?
      1. Rad51
      2. Helikase
      3. DNA
    4. Hvad er det vigtigste protein i homolog rekombination i prokaryoter?
      1. RecBCD
      2. RecA
      3. Et enzym
    5. Når homolog overkrydsning sker og to DNA molekyler udveksler stykker, passer de to DNA stykker så helt sammen?
      1. Ja, de parrer jo, så derfor må de passe sammen.
      2. Nej, de er homologe DNA stykker. Det vil sige, at de minder om hinanden, men de passer ikke perfekt sammen. Proteiner sørger for, at stykkerne kan parre, selvom de ikke passer sammen.
    6. Hvad kan man bruge homolog rekombination til?
    7. Hvilke roller har RecA og Rad51 i homolog rekombination?
  • Biokemiske Processer

    I dette emne får du en introduktion til grundlæggende kemiske principper. De ting, du lærer her, vil du kunne bruge i både kemi, biologi og bioteknologi. Du vælger den video, du vil se, i menuen til venstre. 

    Enheden mol

    Enheden mol vil du støde på utallige gange i fremtiden. I denne video lærer du ikke bare om enheden mol, men også om enheder generelt. Det er viden, du vil få brug for mange gange fremover.

    Før du ser videoen

    Hvis du bare har styr på simpel matematik, er du klar til at se videoen om enheden mol.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, er du klar til at fortsætte i mange retninger, for du har lært noget ekstremt brugbart. Et godt sted at starte vil være at fortsætte med at se videoerne her om Basal Kemi. Her kan du fx lære at afstemme et reaktionsskema.

    Opgaver til enheden mol

    Multiple choice spørgsmål
    Spørgsmål 1:
    Hvad er en enhed?
    a) Det betyder ’1’
    b) Det er en egenskab, vi giver tal for at huske, hvad det er, vi regner med
    c) Det er ét bestemt tal, som alle videnskabsfolk er enige om
    d) Det er det samme som en meter

    Spørgsmål 2:
    Hvis du har et mol bøger, hvor mange bøger har du så?
    a) Én bog
    b) 10.000 bøger
    c) Rigtig, rigtig mange, nemlig 6,022*1023 bøger
    d) Cirka så mange bøger, som der er i et dansk bibliotek

    Problemopgaver
    Opgave 1:
    Forklar hvad Avogadros tal er.

    Opgave 2:
    Du har to mol H2SO4, hvor mange mol har du af hvert atom?

    Opgave 3:
    Du har 3 mol C12H22O11 og 3 mol H2O, hvor mange mol har du af hvert atom? De 3 mol C12H22O11 og de 3 mol H2O gennemgår en kemisk reaktion og bliver til 6 mol C6H12O6. Hvor mange mol har du nu af hvert atom?

    Opgave 4:
    Dette spørgsmål går lidt ud over videoens indhold, men måske kan du godt finde løsningen alligevel. Kan 3 mol C12H22O11 og 3 mol H2O blive til 7 mol C6H12O6?

    Afstemning af reaktioner

    Masse kan ikke lige pludselig forsvinde i en kemisk reaktion. Det er dette simple princip, vi bruger, når vi afstemmer et reaktionsskema. I denne video får du en introduktion til, hvad et reaktionsskema er og de begreber, der knytter sig til disse. Derudover lærer du det vigtige håndværk at kunne afstemme et reaktionsskema.

    Før du ser videoen

    Hvis du bare har styr på simpel matematik, er du klar til at se videoen om afstemning af reaktionsskemaer.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, er du klar til at bruge din viden. Du kan lære, hvordan du kan bruge din evne til at afstemme reaktionsskemaer, og hvorfor det er så vigtigt, i videoerne om mængdeberegning. Hvis du vil bruge de begreber, der knytter sig til reaktionsskemaer, kan du lære om enzymer i emnet ‘Biokemi‘. Enzymer er såkaldte katalysatorer, der kan sætte skub i en kemisk reaktion.

    Opgaver til afstemning af reaktionsskemaer

    Opskriv den afstemte reaktion.

    Reaktion 1:
    CH3CH2OH + O2  ->  CO2 + H2O

    Reaktion 2:
    AgNO3 + Na2S -> Ag2S + NaNO3

    Reaktion 3:
    C7H16 + O2 -> CO2 + H2O

    Reaktion 4:
    Mg + HCl -> H2 + MgCl2

    Reaktion 5:
    C8H7N + O2 -> CO2 + H2O + NO

    Reaktion 6:
    Al + S -> Al2S3

    Hvis man har 1 mol Al og ubegrænset S, hvor meget Al2S3 kan man så få, hvis reaktionen er som ovenfor?

    Mængdeberegning 1: Introduktion til mængdeberegning

    At være hurtig til mængdeberegning er en uvurderlig evne at besidde. Mængdeberegning handler om, hvor meget man har af et stof. Da man kan måle både masse (i gram eller kilogram) og stofmængde (i mol) så er det vigtigt, at man kan regne frem og tilbage mellem de to ting. Det er netop det, denne video handler om.

    Før du ser videoen

    Det er absolut nødvendigt at du ved, hvad ‘mol’ er, før du ser videoen. Heldigvis kan du se videoen om mol og finde ud af det.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, kan du gå videre til ‘Mængdeberegning 2’, hvor du lærer om, hvordan mængdeberegninger kan bruges i kemiske reaktioner.

    Opgaver til mængdeberegning 1

    Multiple choice spørgsmål
    Spørgsmål 1:
    Hvad står “m” for i forbindelse med mængdeberegning?
    a) Stofmængden
    b) Molarmassen
    c) Massen
    d) Mikro

    Spørgsmål 2:
    Hvad står “n” for i forbindelse med mængdeberegning?
    a) Stofmængden
    b) Molarmassen
    c) Massen
    d) Et tilfældigt tal

    Spørgsmål 3:
    Hvad står “M” for i forbindelse med mængdeberegning?
    a) Stofmængden
    b) Molarmassen
    c) Massen
    d) Mega

    Spørgsmål 4:
    Hvad er den rigtige ligning?
    a) n=m*M
    b) n=m/M
    c) m+n=M
    d) m=n/M

    Spørgsmål 5:
    Hvilket stof har den største molarmasse?
    a) C8H7N
    b) CH3CH2OH
    c) H2O

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Du har 7 mol H2SO4 – hvor mange gram H2SO4 har du?

    Opgave 2:
    Du har 1,8 kg C6H12O6 – hvor mange mol har du af stoffet?

    Opgave 3:
    Du har 4 mol af en væske, der vejer 72 g. Hvad er molarmassen af stoffet? Kan du komme i tanke om et stof med denne molarmasse? Betyder det, at det er lige præcis dette stof?

    Mængdeberegning 2: Stofmængder i reaktioner

    Når du lader to kemikalier reagere, hvor meget får du så ud af det? Hvor meget skal jeg bruge af de to reaktanter, hvis jeg vil lave en bestemt mængde produkt? Det er lige præcis disse spørgsmål, du lærer at besvare i denne video.

    Før du ser videoen

    Denne video kombinerer viden om enheden mol, afstemning af reaktionsskemaer og den type mængdeberegning, der forklares i del 1. Derfor er det vigtigt, at du har set og forstået videoerne om disse emner, inden du kaster dig ud i denne video.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, har du erhvervet en vigtig egenskab. Prøv at søge på nettet efter flere mængdeberegningsopgaver – du kan aldrig få nok træning, og hvis du bliver rigtig god, har du en fordel i fremtiden. Hvis du ikke gider mere kemi, så kan du prøve et af BioStribens andre spændende emner.

    Opgaver til mængdeberegning 2:

    Du får opgivet en række reaktioner, hvor du skal finde masse, molarmasse og stofmængde for alle reaktanter og produkter. Husk at kontrollere om reaktionen er afstemt, og om der bliver noget tilbage af en af reaktanterne.

    Reaktion 1:
    Du har 684 g C12H22O11. Hvor mange gram C6H12O6 får du ud af det? Hvor meget vand bliver brugt?

    C12H22O11 + H2O -> C6H12O6

    Reaktion 2:
    Du har 450 g C7H16 og 128 g O2. Hvor meget får du af produkterne?

    C7H16 + O2 -> CO2 + H2O

    Reaktion 3:
    Vi vil meget gerne lave 5 kg NH3. Hvor meget skal vi mindst bruge af de to reaktanter?

    N2 + H2 -> NH3

    Reaktion 4:
    Du har 372 g AgNO3 og 177 g NaCl. Find nu molarmasser, stofmængder og masser for både reaktanter og produkter.

    AgNO3 + NaCl -> NaNO3 + AgCl

  • Det Centrale Dogme

    Det centrale dogme er en af de grundlæggende læresætninger inden for molekylær biologi. Dogmet forklarer, hvordan informationen, der indeholdes i generne, bevæges fra et biologisk stof til et andet. Du vælger den video, du vil se, i menuen til venstre.

    Herunder kan du se en video, som giver et overblik over det centrale dogme og hvilke processer i cellen, der indgår.

    Replikation

    Ved at replikere sit DNA kan en celle kopiere al dens genetiske materiale, hvilket gør det muligt at overføre en nøjagtig kopi af dens information til en ny celle under celledeling. I denne video vil du lære, hvordan replikationen forløber og hvilke enzymer, der hjælper til under processen.

    Før du ser videoen

    Det er en god ide at have set videoen ‘Det Centrale Dogme’ for at få et overblik. Derudover bruger videoen begreber såsom enzymer, nukleotider, protein og DNA og det er vigtigt at du forstår disse før du går i gang. Du kan lære om disse ting i emnet ‘Biokemi‘.

    Transskription

    Under transskription vil den genetiske information overføres fra DNA til mRNA. Denne proces fuldføres af enzymet RNA polymerase, som du kan lære mere om i videoen herunder, som gennemgår forløbet af transskription.

    Før du ser videoen

    Det er en god ide at have set videoen ‘Det Centrale Dogme’ for at få et overblik. Desuden bliver brugt begreber såsom nukleotider, DNA og RNA og det er en god ide at have godt styr på disse, inden du går i gang. Du kan lærer om dem i emnet ‘Biokemi‘. Det er også en god ide at kende lidt til eukaryote celler. Dem kan du lære om i emnet ‘Mikrobiologi‘.

    Translation

    Under translation bliver den genetiske information overført fra mRNA til aminosyrer. De kæder af aminosyrer, som dannes, kaldes proteiner og er slutproduktet af den genetiske kode. I videoen herunder vil du lære om, hvordan mRNA læses af ribosomer, som oversætter mRNA-strengen til en aminosyrekæde.

    Før du ser videoen

    Det er en god ide at have set videoen ‘Det Centrale Dogme’ for at få et overblik. Desuden bliver brugt begreber såsom aminosyrer, proteiner, enzymer, ribosom og RNA og det er en god ide at have godt styr på disse, inden du går i gang. Du kan lærer om dem i emnet ‘Biokemi‘. Det er også en god ide at kende lidt til eukaryote celler. Dem kan du lære om i emnet ‘Mikrobiologi‘.

  • Eksperimentelt Arbejde

    I dette modul lærer du om nogle af de eksperimentelle metoder, der ofte anvendes i bioteknologien.

     

    PCR

    Polymerase Chain Reaction (PCR) er en af de vigtigste eksperimentelle metoder i bioteknologien og bruges på daglig basis i megen forskning.

    Før du ser videoen

    Du skal have styr på nukleotider, DNA og enzymer. Det kan du få i emnet ‘Biokemi‘. Det er også en god ide at kende til replikation, hvilket du kan lære om i emnet ‘Det Centrale Dogme‘.

    Når du har set videoen

    Du kan gå videre med at se videoen ‘Real-time PCR’, hvor du hører om en PCR-metode, som kan bruges til at bestemme mændgen af DNA, der bliver opformeret. Du kan finde videoen i menuen til højre.

    Opgaver til PCR

      1. Hvilken naturlig proces efterligner PCR?
        1. Transskription.
        2. Translation.
        3. Replikation.
        4. Celledeling.
      2. Hvad er formålet med PCR?
        1. At lave mange tilfældige kopier af DNA.
        2. At lave mange kopier af en bestemt DNA sekvens.
        3. At teste polymerase på DNA.
        4. At se, hvad der sker når man opvarmer DNA.
      3. Hvad hedder det enzymkompleks, der bruges til PCR?
        1. DNA polymerase.
        2. RNA polymerase.
        3. Primer.
        4. Nukleotid.
      4. Hvilke ingredienser skal man bruge til PCR og hvorfor?
      5. Beskriv hvad der sker i opvarmningsfasen. Hvordan ser DNA’et ud?
      6. Beskriv hvad der sker i nedkølingsfasen. Hvorfor skal det køles ned igen?
      7. Beskriv hvad der sker i elongeringsfasen. Hvorfor er det nødvendigt at ændre temperaturen igen? (Hint: DNA polymerasen er et enzymkompleks)
      8. Man skal bruge to forskellige primere til PCR. Hvorfor det? Hvad ville der ske hvis man kun tilsatte den ene primer?
      9. Hvor mange DNA-molekyler indeholder PCR-blandingen efter ti cyklusser? Hvor mange af dem indeholder kun den ønskede sekvens?

    ELISA

    I denne video kan du høre om ELISA, som er en bioteknologisk metode til at detektere antigener eller antistoffer.
    Før du ser videoen

    Du bør kende lidt til antistoffer, antigener og enzymer inden du ser denne video.

    Når du har set videoen

    Du kan se videoen ‘Western blotting’, som beskriver en metode til at detektere proteiner ved hjælp af bl.a. antistoffer. Western blotting minder derved en smule om ELISA. Du kan finde videoen i menuen til højre.

    Opgaver til ELISA

    1. Hvad kan ELISA ikke detektere?
      1. Antistoffer.
      2. Gener.
      3. Antigener.
    2. Hvad detekterer direkte ELISA?
      1. Antigener.
      2. Antistoffer
      3. Gener.
    3. Hvad detekterer indirekte ELISA?
      1. Gener.
      2. Antigener.
      3. Antistoffer.
    4. Hvorfor kaldes direkte ELISA for sandwich-ELISA?
      1. Fordi der dannes et antistof-antigen-antistof kompleks.
      2. Fordi der dannes et antigen-antistof-antigen kompleks
      3. Fordi der dannes et enzym-antistof-enzym kompleks.
    5. Hvordan foregår direkte ELISA?
    6. Hvordan foregår indirekte ELISA?
    7. Hvad kan man bruge ELISA til?

    Gaskromatografi

    Gaskromatografi kan bruges til at adskille og analysere stoffer, som kan bringes på gasform. I denne video får du en introduktion til metoden.

    Før du ser videoen

    Det vil være en fordel at kende til begreberne kromatografi, polaritet og flygtighed, før du ser denne video.

    Når du har set videoen

    Du kan høre om en anden kromatografisk metode, nemlig søjlekromatografi, ved at vælge videoen i menuen til højre.

    Opgaver til Gaskromatografi

    1. Hvilke stoffer kan analyseres ved gaskromatografi?
      1. Kun heptan og kloroform.
      2. Alle stoffer, der kan komme på gasform.
      3. Alle molekyler.
    2. Hvad er den mobile fase i gaskromatografi?
      1. En gas, der bærer de stoffer, der skal analyseres, rundt i gaskromatografen.
      2. En væske, der opløser gasserne, der skal analyseres.
      3. En væske, der trækker stofferne rundt, mens de bliver analyseret.
    3. Hvad er den stationære fase i gaskromatografi?
      1. Materiale i søjlen, som gasserne skal trænge gennem.
      2. Materiale på indersiden af søjlen, som forsinker stofferne.
      3. Materiale for enden af søjlen, hvor stofferne sætter sig fast.
    4. Hvad analyserer man ved gaskromatografi?
      1. Hvor hurtigt et stof på gasform kan komme gennem gaskromatografen.
      2. Hvor meget af et stof der sidder fast i gaskromatografen.
      3. Hvor langt et stof kan bevæge sig i gaskromatografen før det sidder fast.
    5. Hvor analyseres prøven i graskromatografi?
      1. Når prøven kommes ind i gaskromatografen.
      2. Hele vejen gennem gaskromatografen.
      3. Når prøven kommer ud af gaskromatografen.
    6. Er stofferne, der kommes ind i gaskromatografen, kun gasser?
    7. Hvilke faktorer kan gøre, at stoffer kommer hurtigere gennem gaskromatografen?
    8. Hvad kan molekyler i gaskromatografi adskilles efter?

    Gelelektroforese

    I denne video kan du lære om gelelektroforese, som er en metode til at adskille DNA.

    Før du ser videoen

    Det er en fordel at kende til strukturen af DNA og principperne i PCR-metoden, inden du ser denne video. Du kan se videoen om PCR ved at vælge den i menuen til højre.

    Når du har set videoen

    Du kan løse opgaverne nedenfor og finde ud af, om du kan huske alle oplysningerne fra videoen.

    Opgaver til Gelelektroforese

    1. Hvilken vej går strømmen gennem gelen?
      1. Fra den positive til den negative elektrode.
      2. Fra den negative til den positive elektrode.
    2. Hvilke molekyler er ansvarlige for at gøre gelen sværere at trænge gennem?
      1. Arginin.
      2. Adenin.
      3. Agarose.
    3. Hvorfor skal gelen køre i f.eks. 40 minutter?
      1. Fordi DNA prøverne skal nå at synke ned i gelen.
      2. Fordi DNA prøverne skal nå at blive trukket med strømmen gennem gelen.
      3. Fordi DNA prøverne skal have tid til at binde til farvestoffet.
    4. Hvordan kan man se DNA prøver på en gel?
      1. Man kommer vand på gelen og ser, hvor den bliver opløst.
      2. Man lyser på det med den rigtige farve lys.
      3. Man kommer et stof i, der binder til DNA, og bruger så UV-lys.
    5. Hvad er en DNA-stige?
      1. En prøve med DNA stykker af kendte længder, som man bruger som reference.
      2. En liste over bestemte længder af DNA man kender til i forvejen.
      3. En gel man laver med en masse forskellige DNA stykker, så mønstret ligner en stige.
    6. Hvorfor bevæger DNA sig med strømmen?
    7. Hvorfor bevæger små DNA molekyler sig hurtigere gennem gelen?
    8. Hvordan kan gelelektroforese bruges i sammenhæng med PCR?

    Gensplejsning

    I denne video kan du lære om gensplejsning og om de forskellige trin, der indgår.

    Før du ser videoen

    Du kan med fordel se videoen om PCR-metoden, før du går i gang med denne video.

    Når du har set videoen

    Du kan eksempelvis gå videre med at se videoen om Sanger sekventering.

    Opgaver til Gensplejsning

    1. Hvad er en vektor?
      1. Enkeltstrenget DNA med GFP-genet eller andre gener, der skal indsættes.
      2. Dobbeltstrenget DNA med GFP-genet eller andre gener, der skal indsættes.
      3. Dobbeltstrenget RNA med GFP-genet eller andre gener, der skal indsættes.
    2. Hvilken rolle har et restriktionsenzym i gensplejsning?
      1. Det sørger for, at vektoren kommer ind i organismen.
      2. Det oversætter generne til proteiner.
      3. Det klipper i vektoren, så et gen kan sættes ind.
    3. Hvilken rolle har ligase-enzymet i gensplejsning?
      1. Det reparerer vektoren, når genet er blevet sat ind.
      2. Det sørger for, at vektoren ikke sætter sig sammen med sig selv igen.
      3. Det hjælper med at gøre DNAet enkeltstrenget.
    4. Hvad kaldes det, når en vektor skal sættes ind i en organisme?
      1. Transkription.
      2. Transformation.
      3. Translation.
    5. Hvad er elektrochok?
      1. En metode til transformation.
      2. En metode til restriktionsfordøjelse.
      3. En metode til ligering.
    6. Hvad er forskellen på naturlig forædling og gensplejsning?
    7. Hvorfor er sticky ends bedre end blunt ends?
    8. Hvorfor kan man bruge en genkanon til at få en vektor ind i en organisme?

    Northern blotting

    Northern blotting er en metode til at detektere bestemte RNA-sekvenser. I denne video hører du om, hvordan denne metode fungerer.

    Før du ser videoen

    Det er en fordel at have set videoen om Gelelektroforese, før du ser denne video.

    Når du har set videoen

    Du kan gå videre til at høre om de andre blotting-metoder, Southern blotting og Western blotting. Du finder videoerne i menuen til højre.

    Opgaver til Northern blotting

    1. Hvad detekterer northern blotting?
      1. DNA.
      2. RNA.
      3. Proteiner.
    2. Hvad beslutter længden af RNA-molekylerne?
      1. Længden af DNA-molekylerne, RNA-molekylerne er lavet ud fra.
      2. Antallet af DNA-molekyler, RNA-molekylerne er lavet ud fra.
      3. Det afhænger af genet, RNA-molekylerne er lavet ud fra.
    3. Hvordan skilles RNA-molekylerne ad?
      1. Ved gelelektroforese.
      2. Ved radiografi.
      3. Ved kapillær overførsel.
    4. Hvorfor er det en fordel af bruge basisk overførsel, når RNA-molekylerne skal overføres fra gelen til membranen?
      1. Basen neutraliserer RNA-molekylernes ladning.
      2. Basen denaturerer RNA-molekylerne og skiller dem ad.
      3. Basen sørger for, at RNA-molekylerne formes ordentligt.
    5. Hvordan immobiliseres RNA-molekylerne i membranen?
      1. Med UV-lys.
      2. Med en base.
      3. Med en probe.
    6. Hvorfor kan det være interessant at undersøge, om der er RNA til stede?
    7. Hvordan kan RNA-molekylerne overføres fra gelen til membranen?
    8. Hvordan kan man spore RNA-molekylerne på membranen?

    Real-time PCR

    I denne video kan du lære om metoden, Real-time PCR. Det er en type PCR, som gør det muligt at bestemme mængden af en bestemt DNA-sekvens i en prøve.

    Før du ser videoen

    Det er en god idé at kende til principperne i PCR, før du ser denne video. Du kan derfor med fordel se videoen om PCR inden. Du kan finde den i menuen til højre.

    Når du har set videoen

    Efter du har set videoen om Real-time PCR, kan du gå videre til at lære om sekventering. Denne metode bruges til at sikre, at det rigtige DNA er opformeret ved PCR-reaktionerne. I menuen til højre kan du vælge videoen Sanger sekventering.

    Opgaver til Real-time PCR

    1. Hvad måler man med real-time PCR, som man ikke kan måle med PCR?
      1. Mængden af DNA, der bliver opformeret.
      2. Alle fluorescerende molekyler, der findes i prøverne.
      3. Hvor hurtigt opformeringen går.
    2. Hvilket molekyle bruges til real-time PCR?
      1. SYBR Blue.
      2. SYBR Green.
      3. SYBR Red.
    3. Hvad er en tærskelværdi?
      1. En bestemt mængde af DNA, der skal kommes i prøverne.
      2. Det maksimale niveau af fluorescens, der kan være.
      3. Et niveau af fluorescens, der mindst skal være, for at målingen er sikker.
    4. Hvorfor bruger man en smeltepunktanalyse sammen med real-time PCR?
      1. For at finde ud af, hvornår fluorescensen er størst.
      2. For at se, hvor fluorescensen kommer fra i prøven.
      3. For at sikre sig, at man har opformeret det rigtige DNA.
    5. Hvad sker der med fluorescensen, når DNA-molekylerne i real-time PCR varmes op til smeltepunktet?
      1. Fluorescensen falder med stigende hastighed og falder hurtigst ved smeltepunktet.
      2. Fluorescensen stopper øjeblikkeligt ved smeltepunktet.
      3. Fluorescensen stiger omkring smeltepunktet og forsvinder igen bagefter.
    6. Hvornår ser man fluorescens i real-time PCR og hvorfor ser man fluorescens?
    7. Hvad betyder Ct-værdien?
    8. Hvorfor betyder en lav Ct-værdi meget DNA?
    9. Hvad kan man f.eks. bruge real-time PCR til i forhold til PCR?

    Sanger-sekventering

    Sekventering er et helt afgørende værktøj inden for bioteknologi og det bruges i stigende grad. I denne video kan du lære om principperne bag Sanger-sekventering.

    Før du ser videoen

    For at få helt styr på DNA inden du ser denne video, kan du se de to videoer Nukleotider og Opbygningen af DNA.

    Når du har set videoen

    Du kan se videoen om PCR, ved at vælge den i menuen til højre. PCR bruges ofte til at opformere DNA inden sekventering. Du kan også læse mere om PCR og sekventering her.

    Opgaver til Sanger-sekventering

    1. Hvad er et di-deoxynukleotid (ddNTP)?
      1. Et nukleotid, der mangler en OH-gruppe på ribosen.
      2. Et nukleotid, der mangler to OH-grupper på ribosen.
      3. Et nukleotid, der mangler tre OH-grupper på ribosen.
    2. Hvilken af disse skal ikke bruges til sekventering?
      1. DNA-polymerase.
      2. DNA, der skal sekventeres.
      3. DNA-ligase.
    3. Hvilke nukleotider tilsættes til sekventeringen?
      1. dNTP’er (deoxynukleotider).
      2. ddNTP’er (di-deoxynukleotider).
      3. Begge af ovenstående.
    4. Hvor placerer man mærkningen på det DNA, der skal sekventeres?
      1. På alle baserne af det DNA, der skal sekventeres.
      2. På ddNTP’erne.
      3. På primerne, der bruges til sekventeringen.
    5. Hvilken af disse mærkninger kan bruges til sekventeringen?
      1. Fluorescerende mærkning.
      2. Botanisk mærkning.
      3. Enzymatisk mærkning.
    6. Hvad er formålet med dideoxynukleotider i sekventeringen?
    7. Hvorfor får man forskellige længder af DNA, når man laver sekventeringen?
    8. Hvordan kan man se sekvensen af DNA ud fra mærkningerne?

    Adskillelse af proteiner ved SDS-PAGE og isoelektrisk punkt

    Det er meget anvendeligt at kunne adskille forskellige proteiner. Her forklares det, hvordan proteiner både kan adskilles efter deres isoelektriske punkt og deres størrelse.

    Før du ser videoen

    Du kan med fordel lære lidt om proteiner, før du ser denne video. Tag for eksempel et kig på videoerne Proteiner: Aminosyrer og Proteiner: Polypeptider.

    Når du har set videoen

    Efter du har set denne video, kan du lære om Western blotting, som er en metode, hvor SDS-PAGE anvendes til adskillelse af proteiner. Videoen findes i menuen til højre.

    Opgaver til Adskillelse af proteiner ved SDS-PAGE og isoelektrisk punkt

    1. Hvad er SDS?
      1. Et molekyle.
      2. En gel.
      3. En teknik.
    2. Hvad gør SDS ved proteinerne?
      1. Det sætter flere proteiner sammen.
      2. Det sørger for, at alle proteinerne har samme form og struktur.
      3. Det folder proteinerne ud og gør dem negative.
    3. Hvorfor kaldes metoden SDS-PAGE?
      1. PAGE-teknikken adskiller proteinerne på en SDS-gel.
      2. SDS-molekylerne sørger for, at proteinerne kan adskilles på en PAGE-gel.
      3. SDS-teknikken bruges sammen med PAGE-molekylerne.
    4. Hvad placerer proteinerne på SDS-PAGE gelen?
      1. Deres størrelse, da de bliver tiltrukket af den negative ladning og de store proteiner bevæger sig langsommere end de små proteiner.
      2. Deres struktur, der gør at mere sammenkrøllede proteiner bevæger sig hurtigere.
      3. Antallet af aminosyrer i proteinerne, da et mindre antal aminosyrer gør, at proteinerne bevæger sig hurtigere.
    5. Hvad placerer proteinerne på en gel efter isoelektrisk punkt?
      1. Proteinerne bliver tiltrukket af lave pH-værdier, jo lavere det isoelektriske punkt er, jo højere pH-værdier placerer proteinet sig ved.
      2. Proteinerne placerer sig ved den pH-værdi, der svarer til deres isoelektriske punkt.
      3. Proteinerne placerer sig tættere på den midten mellem elektroderne, jo højere det isoelektriske punkt er.
    6. Hvorfor er proteiner svære at adskille efter størrelse?
    7. Hvad er proteiners isoelektriske punkt?
    8. Hvordan laves en 2D-elektroforese?

    Southern blotting

    Southern blotting gør det muligt at detektere specifikke DNA-sekvenser i en prøve. I denne video kan du lære om principperne bag metoden.

    Før du ser videoen

    Det er en fordel at kende til metoden, gelelektroforese, inden du ser denne video. Du kan vælge videoen Gelelektroforese i menuen til højre.

    Når du har set videoen

    Du kan høre om de to andre blotting-metoder, nemlig Northern blotting og Western blotting ved at vælge disse videoer i menuen til højre.

    Opgaver til Southern blotting

    1. Hvad detekterer southern blotting?
      1. DNA.
      2. RNA.
      3. Proteiner.
    2. Hvordan kan hele DNA-stykker adskilles efter længde?
      1. De køres på gelen sammen med molekyler, der stabiliserer DNA-molekylerne.
      2. De skal køres hver for sig, før det kan lade sig gøre.
      3. De er for lange til at køres, de skal først klippes i mindre stykker.
    3. Hvordan skilles DNA-molekylerne ad?
      1. Ved radiografi.
      2. Ved kapillær overførsel.
      3. Ved gelelektroforese.
    4. Hvorfor placeres gelen i en base, når DNA-stykkerne skal overføres til en membran?
      1. Fordi basen neutraliserer DNA-molekylerne.
      2. Fordi basen løsner DNA-molekyler fra gelen.
      3. Fordi basen denaturerer DNA-molekylerne, så strengene skilles ad.
    5. Hvorfor skal DNA-molekyler immobiliseres i membranen?
      1. Så de sidder fast i membranen, når overførslen er færdig.
      2. Så de kan bevæge sig rundt i membranen med ikke forlade den.
      3. Så de kan fjernes fra membranen igen.
    6. Hvorfor vil man gerne kunne genkende DNA-sekvenser?
    7. Hvordan kan DNA-molekylerne overføres fra gelen til membranen?
    8. Hvad er den probe, man bruger til at detektere DNA på membranen?

    Spektrofotometri

    Med et spektrofotometer kan man bestemme mængden af lys, som et stof absorberer ved en bestemt bølgelængde. I denne video kan du lære om metoden spektrofotometri.

    Før du ser videoen

    Du kan læse om, hvordan spektrofotometri anvendes til at måle antallet af celler i en prøve i artiklen Sådan fungerer fermentering.

    Når du har set videoen

    Du kan teste, om du kan huske de vigtigste ting fra videoen ved at kigge på spørgsmålene nedenfor.

    Opgaver til Spektrofotometri

    1. Hvad er et spektrofotometer?
      1. En maskine, der udsender imiteret sollys mod en prøve og måler, hvor meget lys, der bliver reflekteret.
      2. En maskine, der udsender lys af én bølgelængde mod en prøve og måler, hvor meget der kommer gennem prøven.
      3. En maskine, der udsender lys af flere forskellige bølgelængder mod en prøve og måler, om lyset bliver afbøjet.
    2. Hvordan defineres en farve?
      1. Ved en bølgelængde.
      2. Ved et molekyle.
      3. Ved at definere det i forhold til kontraster.
    3. Hvis et farvestof er grønt, reflekterer det så kun farver med en grøn bølgelængde?
      1. Ja, det reflekterer kun lys af én bølgelængde, der opfattes som grønt lys.
      2. Ja, men det kan godt reflektere lys af flere forskellige grønne bølgelængder.
      3. Nej, det kan også reflektere en blanding af bølgelængder, der opfattes som grønt lys.
    4. Hvad kaldes den beholder, som en prøve kommes i?
      1. Et fotometer.
      2. En kuvette.
      3. En absorbans.
    5. Hvad står I0 for, hvis man måler på et stof opløst i en kuvette?
      1. Intensiteten af lys der måles, hvis der ikke er noget stof opløst i kuvetten.
      2. Intensiteten af lys der udsendes af spektrofotometret.
      3. Intensiteten af lys der måles, hvis der ikke er nogen kuvette i spektrofotometret.
    6. Hvad er en standardkurve, og hvordan bruges den?
    7. Hvordan defineres ekstinktionskoefficienten?
    8. Hvad er forskellen på absorbans og optisk densitet?

    Søjlekromatografi

    Søjlekromatografi er en metode, der gør det muligt at adskille proteiner efter forskellige egenskaber, eksempelvis størrelse eller polaritet. Du kan lære mere om søjlekromatografi i denne video.

    Før du ser videoen

    Ud over at se denne video kan du læse om forskellige typer kromatografi i artiklen Kend din metabolit.

    Når du har set videoen

    Lær om to andre kromatografiske metoder, nemlig Gaskromatografi og Tyndtlagskromatografi ved at vælge videoerne i menuen til højre.

    Opgaver til Søjlekromatografi

    1. Hvad er søjlekromatografi opkaldt efter?
      1. De søjler, eluatet samles op i.
      2. Den søjle, prøverne løber gennem.
      3. Den søjle, der bruges til at hælde prøverne op i den stationære fase.
    2. Hvad består den stationære fase af i søjlekromatografi?
      1. Materialer, der sidder fast inde i søjlen, som prøven løber gennem.
      2. Proteiner, der sidder i et filter på toppen af søjlen, som prøven løber gennem.
      3. Ioner, der findes i de prøveglas, som eluatet samles op i.
    3. Hvad er den mobile fase i søjlekromatografi?
      1. Den buffer, der blandes i prøven før den kommes på søjlen.
      2. Den væske, der tilsættes i søjlen – kan være både prøve og buffer.
      3. Den væske, der samles op som eluat i prøveglas.
    4. Hvordan analyseres prøverne, der analyseres ved søjlekromatografi?
      1. Ved indikator i eluatet, der indikerer, om proteiner er blevet elueret eller ej.
      2. Ved elektroder i de prøveglas, hvori eluatet er opsamlet.
      3. Ved en detektor, der sporer proteiner i eluatet.
    5. Hvilken faktor gør gelfiltreringskromatografi anderledes end affinitetskromatografi eller ionbytningskromatografi?
      1. Der bruges buffer.
      2. Der bruges ingen ligand.
      3. Der bruges udskylning, før proteinerne kommer gennem søjlen.
    6. Hvilke proteiner kommer først gennem søjlen i gelfiltreringskromatografi, og kommer de alle gennem søjlen på én gang?
    7. Hvilke proteiner kommer først gennem søjlen i ionbytningskromatografi, og kommer de alle gennem søjlen på én gang?
    8. Hvilke proteiner kommer først gennem søjlen i affinitetskromatografi, og kommer de alle gennem søjlen på én gang?

    Tyndtlagskromatografi

    Tyndtlagskromatografi bruges til at adskille stabile stoffer, eksempelvis lipider og farvestoffer. Lær mere om tyndtlagskromatografi i denne video.

    Før du ser videoen

    Som supplement til denne video kan du læse om forskellige kromatografiske metoder i artiklen Kend din metabolit.

    Når du har set videoen

    Lær om to andre kromatografiske metoder, nemlig Gaskromatografi og Søjlekromatografi ved at vælge videoerne i menuen til højre.

    Opgaver til Tyndtlagskromatografi

    1. Hvad kan tyndtlagskromatografi (TLC) ikke bruges til at adskille?
      1. Farvestoffer.
      2. Ustabile stoffer.
      3. Lipider.
    2. Hvad kaldes den stationære fase i tyndtlagskromatografi?
      1. Gel.
      2. Reagens.
      3. Absorbant.
    3. Hvad er den mobile fase i tyndtlagskromatografi?
      1. Væsken i kromatografikarret.
      2. Væsken, der kommes på absorbanten.
      3. Væske, der bruges til at oprense prøverne.
    4. Hvor placeres prøven, der skal analyseres?
      1. I kromatografikarret.
      2. På absorbanten.
      3. Under pladen med absorbanten.
    5. Hvordan kan prøver ses, når tyndtlagskromatografien er afsluttet?
      1. Ved UV-belysning.
      2. Ved oprensning med ligander.
      3. Ved detektionsreagens og forkulning.
    6. Hvad består den stationære fase af i tyndtlagskromatografi?
    7. Hvad sker der med den stationære fase og den mobile fase, når en prøve skal analyseres?
    8. Hvad afgør, hvordan en prøve opfører sig, når prøven skal analyseres?

    Western blotting

    I denne video kan du lære om Western blotting, som er en metode, der bruges til at detektere specifikke proteiner.

    Før du ser videoen

    Du kan med fordel se videoen Adskillelse af proteiner ved SDS-PAGE og isoelektrisk punkt, inden du ser denne video.

    Når du har set videoen

    Lær om de to andre blotting-metoder, nemlig Southern blotting og Northern blotting, ved at vælge disse videoer i menuen til højre.

    Opgaver til Western blotting

    1. Hvilken metode minder western blotting om?
      1. Søjlekromatografi.
      2. ELISA.
      3. PCR.
    2. Hvilke stoffer bruges til at genkende proteiner?
      1. Ioner.
      2. Lipider.
      3. Antistoffer.
    3. Hvilken rolle spiller SDS-PAGE i western blotting?
      1. Det adskiller proteinerne.
      2. Det sørger for, at proteinerne er neutrale.
      3. Det binder antistofferne til de rigtige proteiner.
    4. Hvorfor kan proteiner overføres til en membran ved elektroblotting?
      1. Ladningen i gelen frastøder de neutrale proteiner.
      2. Proteinerne er negative fra SDS-PAGE og trækkes mod den positive elektrode.
      3. Membranen tiltrækker proteinerne.
    5. Hvordan foregår elektroblotting?
    6. Hvor mange forskellige antistoffer skal bruges til at detektere proteinerne?
    7. BHvilken probe bruges til western blotting, og hvorfor bruger man en probe?
  • Fotosyntesen

    I dette modul får du en introduktion til fotosyntesen. Fotosyntesen er den proces, hvorved planter omdanner vand og kuldioxid til glukose og oxygen ved hjælp af energi fra solens lys. Denne egenskab er helt essentiel for livet her på Jorden, fordi den glukose, som planterne producerer, danner energigrundlaget for levende organismer. Du vælger den video, du vil se, i menuen til venstre.

    Introduktion til fotosyntesen

    Denne video giver dig en introduktion til de kemiske processer, som ligger til grund for fotosyntesen.

    Før du ser videoen

    Det er en fordel at have kendskab til basal kemisk notation, før du ser denne video.

    Når du har set videoen

    Hvis du vil vide mere om de kemiske reaktioner i fotosyntesen, kan du se videoerne “Fotosyntesens lysprocesser” og “Calvins cyklus”.

    Opgaver til Introduktion til fotosyntesen

    1. Hvor mange reaktioner består fotosyntesen af?
      1. En
      2. To
      3. Mange
    2. Hvor foregår lysprocesserne?
      1. I cytoplasmaet
      2. I cellekernen
      3. I thylakoidmembranen i kloroplasterne
    3. Hvor foregår de lys-uafhængige processer?
      1. I mitokondrierne
      2. I stroma i kloroplasterne
      3. I det endoplasmatiske retikulum
    4. Hvilken rolle har H2O i fotosyntesen?
      1. Reaktant
      2. Produkt
      3. Begge
    5. Hvilket molekyle dannes i lysprocesserne, som skal bruges i de lys-uafhængige processer?
      1. NADPH
      2. H2O
      3. CO2
    6. Hvilken rolle har NADP+ i fotosyntesen?
    7. Kan der i fotosyntesen dannes andre produkter end glukose?
    8. Dannes der noget overskud af kemisk energi i fotosyntesen, og hvorfor ja/nej?

    Fotosyntesens lysprocesser

    Denne video giver dig et overblik over de kemiske reaktioner, der sker i fotosyntesens lysprocesser.

    Før du ser videoen

    Det er en fordel at have en basal forståelse for fotosyntesens processer, inden du ser denne video. Du kan eksempelvis se videoen “Introduktion til fotosyntesen” først.

    Når du har set videoen

    Når du har set videoen, kan du med fordel løse opgaverne nedenfor for at anvende den viden, du har tilegnet dig. Du kan også gå videre og se videoen om Calvins cyklus.

    Opgaver til Fotosyntesens lysprocesser

    1. Hvilket kompleks er først i fotosyntesens lysprocesser?
      1. Fotosystem I
      2. Fotosystem II
      3. Elektrontransportkæden
    2. Hvorfor spaltes vand i lysprocesserne?
      1. For at frigive en elektron til brug i fotosystemerne
      2. For at frigive ilt, som elektrontransportkæden afhænger af
      3. For at frigive frie H-atomer, til brug i NADPH reduktasen
    3. Hvilket formål har elektrontransportkæden?
      1. Den transporterer elektronerne væk fra thylakoidmembranen
      2. Den transporterer elektronerne fra fotosystem II til fotosystem I
      3. Den transporterer elektronerne til ATP synthasen, så ATP kan dannes
    4. Hvilket kompleks aktiveres i non-cyklisk elektrontransport?
      1. Cytokrom c, der transporterer elektronen mod fotosystem I
      2. Fotosystem I
      3. NADPH-reduktase, der reducerer NADPH til NADP+
    5. Hvilket kompleks kan få energien direkte fra sollys?
      1. Fotosystem I
      2. Fotosystem II
      3. Begge
    6. Hvordan kan en foton fra sollyset få et fotosystem-kompleks til at frigive en elektron?
    7. Hvorfor skal der bruges en høj proton-koncentration i thylakoid-lumen?
    8. Hvad sker der ved cyklisk elektrontransport, som ikke sker ved non-cyklisk elektrontransport?

    Calvins cyklus

    Denne video giver dig et overblik over de kemiske reaktioner, der sker i calvins cyklus i fotosyntesen.

    Før du ser videoen

    Det er en fordel at have en basal forståelse af fotosyntesen, inden du ser denne video. Du kan eksempelvis se videoen “Introduktion til fotosyntesen”.

    Når du har set videoen

    Når du har set videoen, kan du lave øvelserne nedenfor, sådan at du får stoffet bedre ind under huden.

    Opgaver til Calvins cyklus

    1. Hvorfor kaldes de lys-uafhængige processer for Calvins cyklus?
      1. Fordi de sender stoffer videre i fotosyntesens generelle cyklus
      2. Fordi de foregår i en cyklus
      3. Fordi produktet af processerne frigives til en cyklus, der behandler dem
    2. Hvad sker der, når CO2 kommer ind i Calvins cyklus?
      1. Det fixeres, når CO2 reagerer med RuBP og danner to molekyler 3PG
      2. Det splitter 3PG, så 3PG bliver reduceret til G3P
      3. Det hjælper med at gendanne RuBP ved at fungere som katalysator
    3. Hvilke hjælpe-molekyler bruges for at omdanne 3PG til G3P?
      1. ATP
      2. NADPH
      3. Begge
    4. Hvilke hjælpe-molekyler bruges for at omdanne RuMP til RuBP?
      1. ATP
      2. NADPH
      3. Begge
    5. Hvilke tre faser består Calvins cyklus af?
    6. Hvordan får man et produkt ud af Calvins cyklus, når cyklen bliver ved med at køre rundt?
    7. Hvor mange carbon-atomer er der i de forskellige faser af Calvins cyklus, når cyklen er afstemt?
  • Genetik

    I emnet genetik kan du lære om gener og om nedarvning af genetisk information. Det er her du lærer at få styr på forskellene mellem de mange begreber, der knytter sig til genetikken. Det er også her du lærer om de grundlæggende regler for, hvordan genetisk information videregives til nye generationer. Du vælger den video, du vil se, i menuen til venstre.

    DNA, Kromosomer & Gener

    Det kan nogle gange være svært at skelne mellem begreberne DNA, kromosomer og gener. I denne video vil du få en forklaring på, hvad de forskellige begreber dækker over og hvordan de hænger sammen.

    Før du ser videoen

    Før du ser videoen kan de være en god ide at kende til især eukaryote celler. Dem kan du lære om i emnet ‘Mikrobiologi‘. Desuden bygger videoen videre på din viden om nukleotider og DNA fra ‘Biokemi‘.

    Når du har set videoen

    Har du styr på DNA, kromosomer og gener? Så er det tid til at kæde det sammen med, hvordan genetisk information nedarves, hvilket er temaet i de to videoer om Gregor Mendels genetik. Dem finder du i menuen øverst til højre.

    Opgaver til DNA, kromosomer og gener

    Multiple choice spørgsmål (Vælg de mest rigtige svar)

    Spørgsmål 1:
    Hvad er et gen?
    a) En organel i cellen.
    b) Den mindste byggeklods i DNA.
    c) En bestemt sekvens af baser, der koder for et protein.
    d) En meget lang DNA-streng, der er viklet tæt sammen omkring proteiner.

    Spørgsmål 2:
    Hvor befinder et gen sig?
    a) Ved siden af DNA.
    b) Udenfor cellekernen i eukaryoter.
    c) Inde i cellekernen i eukaryoter.
    d) Inde i cellekernen på DNA.

    Spørgsmål 3:
    Hvor mange gener har mennesker?
    a) 4.
    b) 46.
    c) Cirka 20000.
    d) Mange flere end 20000.

    Spørgsmål 4:
    Hvad er et kromosom?
    a) Et stykke DNA sekvens.
    b) Den mindste byggeklods i DNA.
    c) Det er fuldstændigt det samme som DNA.
    d) Det er en lang DNA-streng, der er viklet tæt sammen omkring proteiner.

    Spørgsmål 5:
    Hvor finder man et kromosom i eukaryoter?
    a) Ved siden af DNA.
    b) Udenfor cellekernen.
    c) Inde i cellekernen.
    d) Inde i cellekernen på DNA.

    Spørgsmål 6:
    Hvor mange kromosomer har mennesker?
    a) 4.
    b) 46.
    c) Cirka 20.000.
    d) Mange flere end 20.000.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Forklar forskellen mellem kromosom og kromatid.

    Opgave 2:
    Tegn et nukleotid. Hvilke dele består et nukleotid af? Hvilken del af et nukleotid varierer?

    Opgave 3:
    Skitser strukturen af DNA. Hvor sidder nukleotiderne? Hvor mange og hvilke baser er der? Hvad er en dobbelthelix?

    Opgave 4:
    Sorter disse efter størrelse: DNA, Nukleotid, Kromosom, Base, Gen.

    Gregor Mendel & Arvelighed

    Man har længe vidst at træk bliver nedarvet fra forældre til afkom, men uden at kende den egentlige årsag. I denne video vil du høre om, hvordan Gregor Mendel fandt på en teori om nedarvning, og om hvordan han kunne påvise teorien ved brug af nogle simple forsøg med ærteplanter.

    Før du ser videoen

    Hvis du har styr på DNA, kromosomer og gener, så er denne video et rigtigt godt sted at starte på genetikken.

    Når du har set videoen

    På baggrund af sine forsøg opstillede Mendel to love, som du kan lære om i den næste video. Det er dog vigtigt, at du har forstået denne video først.

    Opgaver til Gregor Mendel og arvelighed

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvad hedder forældregenerationen?
    a) F.
    b) F1.
    c) P.
    d) P1.

    Spørgsmål 2:
    Hvad hedder den første generation af afkom?
    a) F.
    b) F1.
    c) P.
    d) P1.

    Spørgsmål 3:
    Hvad er et monohybrideksperiment?
    a) Når man lader en plante bestøve sig selv.
    b) Når man krydser to rene stammer med hver sit træk i en karakter.
    c) Når man deler generne i en plante i to.
    d) Når man krydser to planter med samme træk.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Hvad er forskellen på træk og karakter?

    Opgave 2:
    Bliver afkommets træk en blanding af forældrenens? Forklar.

    Opgave 3:
    Hvad er homologe kromosomer? (Hint: Se vidoen om DNA, Kromosomer og Gener)

    Opgave 4:
    Hvorfor får afkommet kun 1 af den ene forældres ‘nedarvningsenheder’, og hvorfor bidrager forældrene ligeligt?

    Mendels Love

    På baggrund af alle hans eksperimenter med ærteplanter, fremsagde Gregor Mendel to love, som angiver hvordan træk nedarves. I denne video vil du lære nogle gode begreber inden for genetik og få en gennemgang af Mendels love.

    Når du har set videoen

    Hvis du har styr på begreberne og koncepterne i videoen, har du fået et godt indblik i genetikkens verden. Nu kan du kaste dig ud i et af BioStribens andre spændende emner.

    Opgaver til Mendels love

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvad er alleler?
    a) Variationer af et gen.
    b) Udtrykket af et gen.
    c) Farverne grøn og gul.
    d) Rene stammer.

    Spørgsmål 2:
    Hvad betyder genotype?
    a) Hvordan generne kommer til udtryk.
    b) Det er antallet af kopier af et gen.
    c) Det er variationer af et gen.
    d) Det er hvilke alleler en organisme har.

    Spørgsmål 3:
    Hvad betyder fænotype?
    a) Det er variationer i et gen?
    b) Det er kun farverne grøn og gul?
    c) Det er hvilket træk, der følger af genotypen?
    d) Det er beskrivelsen af hvilket gen, der er dominant og recessivt?

    Spørgsmål 4:
    Hvis man krydser en ren stamme med genotype GG med en ren stamme med genotype gg, hvilket afkom får man så?
    a) Alt afkom er Gg.
    b) Alt afkom er GG.
    c) Ud af 4 afkom er der 1 GG, 2 Gg, og 1 gg.
    d) Det kan man ikke sige på forhånd.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Forklar begreberne dominant og recessivt.

    Opgave 2:
    Forklar Mendels første lov. Hvordan bruger du Mendels første lov, når du forudsiger genotypen af afkommet af to rene stammer i et monohybrideksperiment?

    Opgave 3:
    Forklar Mendels anden lov. Hvordan bruger du Mendels anden lov, når du forudsiger genotypen af afkommet af to rene stammer i et eksperiment, hvor flere forskellige træk indgår?

    Opgave 4:
    G koder for grønne ærter og er dominant over g, som koder for gule ærter. R koder for runde ærter og er dominant over g, som koder for rynkede ærter. En stamme med genotype GGRR krydses med en med genotype ggrr, hvad er den teoretiske fordeling af genotyperne i 16 planter af afkommet af denne krydsning? Hvilken fænotype har de?

    Opgave 5:
    To tilfældige planter blandt F1 i opgaven ovenfor krydses. Hvad er den teoretiske fordeling af genotyper i F2, hvis der er 16 planter? Hvad er deres fænotyper?

    Opgave 6:
    Er der forskelle på afkommet af et kryds mellem GGRR og ggrr og et kryds mellem GGrr og ggRR?

    Opgave 7:
    Hvad er den teoretiske fordeling af genotyper og fænotyper i et kryds mellem GgRR og ggRr?

    Opgave 8:
    Denne opgave kan godt tage langt tid at lave. G koder for grønne ærter og er dominant over g, som koder for gule ærter. R koder for runde ærter og er dominant over g, som koder for rynkede ærter. H koder for en høj ærteplante or er dominant over h, der koder for en lav ærteplante. Du krydser GGRRHH med ggrrhh (generation P), hvad er fordelingen af genotyper og fænotyper i afkommet (generation F1)? Du krydser nu to to planter fra F1. Hvad er fordelingen af genotyper og fænotyper i F2?

    Introduktion til genetik

    Har du nogensinde tænkt over, hvordan vi arver egenskaber, som eksempelvis øjenfarve, fra vores forældre? Bliv klogere på netop det i denne video, der giver en introduktion til genetik.

    Før du ser videoen

    Denne video giver dig en introduktion til genetik, og du behøver således ikke at have forudgående kendskab til feltet. Det vil dog være en fordel at kende en smule til, hvad gener er.

    Når du har set videoen

    Efter du har set denne video, kan du lære mere om forskellige begreber inden for genetik ved at se nogle af de andre videoer i menuen til højre.

    Opgaver til Introduktion til genetik

    Spørgsmål 1:
    Hvad er en allel?
    a) Et gen
    b) Én kopi af et gen
    c) En fællesbetegnelse for alle typer nedarvning

    Spørgsmål 2:
    Hvad er en genotype?
    a) De alleler, der findes for et gen
    b) Genet
    c) Hvordan genet bliver udtrykt – f.eks. om det giver blå eller brune øjne

    Spørgsmål 3:
    Hvad er en fænotype?
    a) De alleler, der findes for et gen
    b) Genet
    c) Hvordan genet bliver udtrykt – f.eks. om det giver blå eller brune øjne

    Spørgsmål 4:
    Hvor mange alleler får man normalt fra sine forældre?
    a) 2 fra forælder nr. 1
    b) 1 fra forælder nr. 1 og 1 fra forælder nr. 2
    c) 2 fra forælder nr. 2

    Spørgsmål 5:
    Hvad er forskellen på en heterozygot og en homozygot genotype?
    a) En heterozygot genotype er to forskellige alleler, og en homozygot
    genotype er to af de samme alleler
    b) En heterozygot genotype er to af de samme alleler, og en homozygot
    genotype er to forskellige alleler
    c) En heterozygot genotype er den omvendte genotype af en homozygot
    genotype

    Spørgsmål 6:
    Tegn et krydsningsskema mellem genotyperne B b og B b, som er til genet for øjenfarve. Hvis de to genotyper får fire børn, hvilke genotyper og fænotyper får de så?

    Spørgsmål 7:
    Hvad er forskellen på dominant og recessiv nedarvning af alleler?

    Spørgsmål 8:
    Hvilken betydning har en recessiv allel i en heterozygot genotype?

    Dominansforhold i nedarvning

    I denne video lærer du mere om, hvordan egenskaber nedarves. Du kan for eksempel høre om begreber som ufuldstændig dominans, co-dominans og epistasi.

    Før du ser videoen

    Før du ser denne video, er det en god idé at have grundlæggende kendskab til begreber som dominante og recessive alleler. Du kan med fordel se videoen ‘Introduktion til genetik’ først.

    Når du har set videoen

    Du kan blive endnu klogere på begreber inden for genetikken ved at se de forskellige videoer om genetik, som du kan vælge i menuen til højre.

    Opgaver til Dominansforhold i nedarvning

    Spørgsmål 1:
    Hvad er ikke en form for nedarvning?
    a) Ufuldstændig dominans
    b) Co-recessivitet
    c) Recessiv nedarvning

    Spørgsmål 2:
    Hvilke typer nedarvning bruger alleler?
    a) Kun dominant/recessiv nedarvning
    b) Alt andet end dominant/recessiv nedarvning
    c) I hvert fald alle typer nedarvning, der er nævnt i videoen
    d) Alle typer nedarvning, der findes

    Spørgsmål 3:
    Hvad kaldes det, når der er flere alleler for et gen?
    a) Multiple (flere) alleler
    b) Multiple-dominant-nedarvning
    c) Multiple epistasi

    Spørgsmål 4:
    Hvad er epistasi?
    a) Når flere alleler er med til at bestemme udtrykket
    b) Når gener nedarves dominant eller recessivt i forhold til hinanden
    c) Når gener påvirker andre geners udtryk

    Spørgsmål 5:
    Hvor mange dominante alleler findes i AB0-blodsystemet?
    a) 1
    b) 2
    c) 3

    Spørgsmål 6:
    Opskriv alle de mulige genotyper og tilhørende fænotyper i AB0-systemet.

    Spørgsmål 7:
    Hvad betyder A- og F-genet for hinanden i epistasi?

    Spørgsmål 8:
    Hvad er forskellen på ufuldstændig dominans og co-dominans?

    Koblede gener

    I denne video kan du lære om begrebet koblede gener. Det giver en forklaring på, hvorfor Mendels 2. lov ikke er gældende i alle tilfælde.

    Før du ser videoen

    Det er en fordel at kende til begreber som kromosomer, dominante og recessive alleler og Mendels love, inden du ser denne video. Du kan med fordel se videoen ‘Mendels love’ først.

    Når du har set videoen

    Du kan høre om, hvordan man kan kortlægge koblede gener ved hjælp af overkrydsningshyppigheder i videoen ‘Genkort’, som findes i menuen til højre.

    Opgaver til Koblede gener

    Spørgsmål 1:
    Hvad er koblede gener?
    a) Gener, der sidder lige efter hinanden
    b) Gener, der sidder på samme kromosom
    c) Gener, der påvirker hinandens udtryk

    Spørgsmål 2:
    Hvad er et gens locus (flertal: loci)?
    a) Det betyder det samme som fænotypen
    b) Den mest dominante allel for genet
    c) Placeringen af et gen på kromosomet

    Spørgsmål 3:
    Hvad er overkrydsningshyppighed?
    a) Sandsynligheden for, at der vil ske overkrydsning mellem to koblede
    gener. Det er et udtryk for afstanden mellem de to gener.
    b) Antallet af afkom, der vil have en bestemt overkrydsning mellem to
    koblede gener. Det er et udtryk for antallet af afkom med rekombinante
    genotyper.
    c) Mængden af overkrydsninger, der vil ske per celledeling. Det er et udtryk
    for genetisk variation i en organisme.

    Spørgsmål 4:
    Hvad er en centimorgan (cM)?
    a) En enhed for variation i genotyper
    b) En enhed for overkrydsnings aktiviteten
    c) En enhed for afstand mellem gener

    Spørgsmål 5:
    Hvad er forskellen på parentale og rekombinante genotyper?

    Spørgsmål 6:
    Hvordan kan der opstå genotyper, der ikke er de samme som forældrenes?

    Spørgsmål 7:
    Hvorfor er kobling mellem gener ikke fuldstændig?

    Kønsbunden nedarvning

    I denne video kan du lære om, hvordan egenskaber – og herunder sygdomme – bliver nedarvet, hvis de findes på kønskromosomerne. Det er forskelligt for mænd og kvinder, fordi mænd har to forskellige kønskromosomer, XY, mens kvinder har to ens kønskromosomer, nemlig XX.

    Før du ser videoen

    Det er en fordel at have styr på de basale principper inden for genetik, inden du ser denne video. Du kan for eksempel se videoen ‘Introduktion til genetik’ ved at vælge den i menuen til højre.

    Når du har set videoen

    Du har nu hørt om, hvordan nedarvningen af egenskaber sker for kønskromosomerne. For at få et endnu bedre indblik i genetikkens verden, kan du se nogle af de andre videoer i menuen til højre. Du kan eksempelvis høre om, hvordan man ud fra analyser af stamtræer kan finde frem til, hvordan en egenskab nedarves. Det fortæller vi om i videoen ‘Analyse af stamtræer’.

    Opgaver til Kønsbunden nedarvning

    Spørgsmål 1:
    Hvor mange sæt autosomale kromosomer har mennesket?
    a) 22
    b) 23
    c) 21

    Spørgsmål 2:
    Hvilke kønskromosomer har mennesker?
    a) Mænd: XX eller XY. Kvinder: XX eller XY.
    b) Mænd: XY. Kvinder: XX.
    c) Mænd: XX. Kvinder: XY.

    Spørgsmål 3:
    Hvem arver de gener eller defekter, der sidder på Y-kromosomet?
    a) Kun kvinder.
    b) Kun mænd.
    c) Både mænd og kvinder.

    Spørgsmål 4:
    Hvilke genetiske defekter forekommer oftest?
    a) Recessive defekter på Y-kromosomet.
    b) Dominante defekter på Y-kromosomet.
    c) Recessive defekter på X-kromosomet.

    Spørgsmål 5:
    Hvorfor kan mænd kun være enten raske eller syge, når kvinder kan være både raske, bærere eller syge?

    Spørgsmål 6:
    Hvorfor er kønsbunden nedarvning anderledes end autosomal nedarvning?

    Spørgsmål 7:
    Er det muligt, at en kvinde kan have et Y-kromosom? Forklar hvorfor/hvorfor ikke.

    Hardy Weinberg-loven

    I denne video kan du lære om Hardy Weinberg-loven, som bruges til at forudsige fordelingen af genotyper. Med simpel matematik kan man nemlig give et bud på forekomsten af genotyper ud fra de fænotyper, som man kan observere i den gruppe, man kigger på.

    Før du ser videoen

    For at få mest ud af denne video er det en god idé at kende til basale begreber inden for genetikken. Du kan med fordel se ‘Introduktion til genetik’ før du ser denne video.

    Når du har set videoen

    Du kan lære om, hvordan man bestemmer geners placering på et kromosom i videoen ‘Genkort’. Den kan findes i menuen til højre.

    Opgaver til Hardy Weinberg-loven

    Spørgsmål 1:

    Hvad bruges Hardy Weinberg loven til?
    a) Til at bestemme, hvilke alleler, der er dominante eller recessive.
    b) Til at forudsige antallet af visse genotyper i en befolkning.
    c) Til at analysere alle de forskellige gener, der findes i en befolkning.

    Spørgsmål 2:
    Hvor mange alleler har et gen, hvis Hardy Weinberg loven gælder?
    a) 2
    b) 4
    c) 3

    Spørgsmål 3:
    Hvad betyder det, hvis en hyppighed for en allel er 70%?
    a) At 70% af befolkningen har denne allel.
    b) At 70% af allelerne i befolkningen er denne allel.
    c) At 70% af befolkningen er homozygot for denne allel.

    Spørgsmål 4:
    Hvilket er den forkerte måde at skrive Hardy Weinberg loven op på?
    a) (p+q)2 =1
    b) p2 + 2 ⋅ p ⋅ q + q2
    c) p2 – 2 ⋅ p ⋅ q + q2

    Spørgsmål 5:
    Antag, at der er en allel A med hyppigheden p. Hvorfor er hyppigheden for genotypen AA p2?

    Spørgsmål 6:
    Hvorfor gælder Hardy Weinberg loven ikke, hvis der sker mutationer i genotyperne eller indvandring/udvandring i befolkningen?

    Genkort

    I denne video kan du høre om, hvordan man kan bestemme placeringen af forskellige gener på et kromosom ved hjælp af overkrydsningshyppigheder. Med andre ord vil du lære om kortlægning af koblede gener.

    Før du ser videoen

    Det vil være en fordel at vide noget omkring koblede gener og kromosomer, inden du ser denne video. Det vil eksempelvis være en rigtig god idé at se videoen ‘Koblede gener’, som du kan finde i menuen til venstre.

    Når du har set videoen

    Du kan gå videre med at se videoen ‘Hardy Weinberg-loven’, hvor du hører om, hvordan man kan forudsige genotyper i befolkningen. Derudover kan du lære om nedarvning og stamtræer i videoen ‘Analyse af stamtræer’.

    Opgaver til Genkort

    Spørgsmål 1:
    Hvordan måler man afstanden mellem geners loci?
    a) I centimorgan.
    b) I antal basepar.
    c) I antal loci, der ligger mellem de to loci, man er interesseret i.

    Spørgsmål 2:
    Vi har tre gener f, g og h. Overkrydsningshyppigheden mellem f og g er 17 cM, mellem g og h er den 15 cM, og mellem f og h er den 2 cM. Hvordan er generne placeret i forhold til hinanden?
    a) f – g – h.
    b) f – h – g.
    c) g – f – h.

    Spørgsmål 3:
    Hvad er et rekombinant individ?
    a) Et individ, der er en kombination af flere arter.
    b) Et individ, der har større sandsynlighed for overkrydsning.
    c) Et individ, der har en rekombinant genotype.

    Spørgsmål 4:
    Vi krydser de to genotyper RrYy og rryy og får 367 individer med genotypen RrYy, 373 individer med genotypen rryy, 117 individer med genotypen Rryy og 143 individer med genotypen rrYy. Hvad er overkrydsningshyppigheden mellem de to gener?

    Spørgsmål 5:
    Overkrydsningshyppigheden mellem to gener B og D er 0,97.
    a) Hvor meget er det i cM?
    b) Hvad betyder det?
    c) Hvor er de to gener placeret i forhold til hinanden på kromosomet?

    Analyse af stamtræer

    Du kan i denne video høre om, hvordan man ud fra fænotyperne i et stamtræ kan bestemme, hvordan en bestemt egenskab nedarves. Der ses her på henholdsvis recessiv/dominant nedarvning og autosomal/kønsbunden nedarvning.

    Før du ser videoen

    Det er en fordel at kende til både autosomal og kønsbunden nedarvning. Du kan med fordel se videoerne ‘Introduktion til genetik’ og ‘Kønsbunden nedarvning’.

    Når du har set videoen

    Du kan eksempelvis høre om, hvordan man kan forudsige forekomsten af genotyper i videoen ‘Hardy Weinberg-loven’. Derudover kan du se videoen ‘Genkort’, som giver et indblik i, hvordan man kan kortlægge koblede gener.

    Opgaver til Analyse af stamtræer

    Spørgsmål 1:
    Hvorfor benytter man denne type stamtræer?
    a) For at se, hvor mange kvinder og mænd, der er i familien.
    b) For at finde ud af, hvem i familien der har en genetisk defekt.
    c) For at kunne analysere, hvilke genotyper, der findes i familien.

    Spørgsmål 2:
    Hvad betyder henholdsvis firkanten og cirklen?
    a) Firkant: En kvinde. Cirkel: En mand.
    b) Firkant: Homozygot. Cirkel: Heterozygot.
    c) Firkant: En mand. Cirkel: En kvinde.

    Spørgsmål 3:
    Hvilken form for nedarvning kan ikke ses på denne slags simple stamtræer?
    a) Dominant/recessiv autosomal nedarvning.
    b) Co-dominant autosomal nedarvning.
    c) Dominant/recessiv kønsbunden nedarvning.

    Spørgsmål 4:
    Hvordan kan to raske mennesker få et sygt barn?

    Spørgsmål 5:
    Hvordan kan to syge mennesker få et raskt barn?

    Spørgsmål 6:
    Hvorfor vil der være færre syge i en befolkning ved nedarvning af en recessiv sygdomsallel end ved nedarvning af en dominant sygdomsallel?

    Spørgsmål 7:
    Hvorfor kommer recessive sygdomsalleler på x-kromosomet oftest til udtryk i mænd?

  • Menneskekroppen

    I dette modul får du en introduktion til forskellige mekanismer, som er med til at styre vores krop og få den til at fungere. Du lærer bl.a. om, hvordan vi fordøjer vores mad, hvordan kroppen giver signaler ved hjælp af hormoner, og hvordan uønskede mikroorganismer bliver bekæmpet af vores immunsystem. Du vælger den video, du vil se, i menuen til venstre.

    Fordøjelsessystemet

    Denne video giver dig en introduktion til, hvordan vi som mennesker nedbryder den mad, vi spiser.

    Før du ser videoen

    Du kan få en introduktion til fordøjelsessystemet i artiklen Fordøjelsessystemet – nedbrydning af maden.

    Når du har set videoen

    Få en mere dybdegående viden om vores fordøjelse i artiklerne Fordøjelseskanalen og Mavetarmsystemet.

    Opgaver til Fordøjelsessystemet

    1. Spytkirtlerne aktiveres af: (find det svar hvor alt er rigtigt)
      1. Duften og synet af mad
      2. Duften og tanken om mad
      3. Den kemiske nedbrydning
    2. Den mekaniske nedbrydning er:
      1. Aktivering af spytkirtler, som udskiller spyt
      2. Tænderne som tygger maden
      3. Duften og synet af mad
    3. Den kemiske nedbrydning er:
      1. Aktivering af spytkirtler, som udskiller spyt
      2. Tænderne som tygger maden
      3. Duften og synet af mad
    4. Lipase nedbryder:
      1. Aminosyrer
      2. Glucose
      3. Lipider
    5. Hvilke af nedenstående har alle en pH 7?
      1. Mund, svælg og spiserør
      2. Spiserør, mavesæk, svælg
      3. Mavesæk, mund og spiserør
    6. Hvor produceres galden?
      1. Lever
      2. Galdeblære
      3. Tyktarm
    7. Beskriv den peristaltiske mekanisme. Hvorfor er den vigtig?

    Hormonregulering

    I denne video kan du lære om kroppens signalering og regulering ved hjælp af hormoner.

    Før du ser videoen

    Nervesystemet og det hormonelle system arbejder sammen om at give signaler til kroppen. Du kan høre om nervesystemet her.

    Når du har set videoen

    Du kan lære mere om hormonerne, insulin og glukagon i artiklen Blodsukkerregulering og diabetes.

    Opgaver til Hormonregulering

      1. Hypothalamus er hjernens styresystem og stimulerer ______ til udskillelsen af forskellige hormoner?
        1. Histamin
        2. Hypotalamus
        3. Hypofysen
      2. TSH står for:
        1. Trypsin-stimulerende hormon
        2. Thyreoidea-stimulerende hormon
        3. Thyroxin-stimulerende hormon
      3. Hormonerne ADH, insulin og glukagon er:
        1. Steroidhormoner
        2. Peptidhormoner
        3. Kønshormoner
      4. Peptidhormoner dannes ud fra:
        1. Kolesterol
        2. Testosteron
        3. Steroider
      5. Hvad er funktionen af FSH og LH?
      6. Beskriv positiv feedback og negativ feedback

    Kønshormoner

    Denne video giver dig et overblik over kønshormonerne og den udvikling, som piger og drenge undergår i puberteten.

    Før du ser videoen

    Det er en fordel at se videoen om hormonregulering, inden du ser denne video. Du finder den i menuen til venstre.

    Når du har set videoen

    Når du har set videoen, kan du lave øvelserne nedenfor, sådan at du får stoffet bedre ind under huden.

    Opgaver til Kønshormoner

    1. GnRH (gonadotropin releasing hormone) stimulerer ________ til udskillelse af kønshormoner.
      1. CNS
      2. Hypothalamus
      3. Hypofysen
    2. Hvad får piger til at vokse?
      1. Testosteron
      2. Progesteron
      3. Østrogen
    3. Hvad får drenge til at vokse?
      1. Testosteron
      2. Progesteron
      3. Østrogen
    4. Det gule legeme skabes ud fra:
      1. En follikel der omkranser ægget
      2. Et befrugtet æg
      3. Kønshormoner
    5. Under menstruationen stiger FSH, som stimulerer:
      1. Udskillelsen af progesteron og østrogen
      2. Æggestokkene til modning af æg
      3. Positiv feedback på FSH og især LH

    Immunforsvaret

    Denne video giver dig en introduktion til immunforsvaret og de forskellige mekanismer, som hjælper med at bekæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

    Før du ser videoen

    Det er en fordel at kende til begreber som antistoffer og antigener, før du ser denne video.

    Når du har set videoen

    Du kan lære mere om immunsystemet ved at læse artiklen Immunforsvaret.

    Opgaver til Immunforsvaret

    1. Hvad er formålet med det ydre immunforsvar?
      1. At reagere på specifikke antigener
      2. At forhindre mikroorganismer i at trænge igennem
      3. At aktivere immuncellerne
    2. Det specifikke immunforsvar:
      1. Reagerer på specifikke antigener
      2. Er medfødt
      3. Har en hurtig reaktionsevne
    3. Det uspecifikke immunforsvar:
      1. Reagerer på specifikke antigener
      2. Er medfødt
      3. Har en hurtig reaktionsevne
    4. PAMP er: (find det svar hvor alt er rigtigt)
      1. Findes på leukocyterne og står for pathogen-associated molecular pattern
      2. En forsvarsmekanisme i immunsystemet og står for pathogen-associated molecular pattern
      3. Et sygdomsassocieret mønster og står for pathogen-associated molecular pattern
    5. Hvad øger blodgennemstrømningen og permabiliteten
      1. Leukocyter
      2. Histamin
      3. Antihistamin
  • Mikrobiologi

    Mikrobiologi handler om biologi på celleniveau. Her kan du lære om naturens mindste levende organismer og de fantastiske mekanismer, der får det hele til at fungere. Hvis du nogensinde har tænkt over, hvad en bakterie eller en virus egentlig er, så er dette det helt rigtige sted at finde svaret. Du vælger den video, du vil se, i menuen til venstre.

    Prokaryoter

    Vi skelner især mellem to typer organismer, prokaryoter og eukaryoter. Prokaryoterne, som du kan lære om her omfatter bl.a. bakterier og er som regel mere simple end eukaryoterne. Derfor er prokaryoter også et rigtig godt sted at starte at lære om mikrobiologi.

    Prokaryoters Opbygning

    Hvad er der inde i en bakterie? Det får du svaret på her.

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.

    Når du har set videoen

    Der er masser at lære om prokaryoter endnu. Hvis du har set og forstået videoen, kan du trygt fortsætte med videoerne i menuen til højre.

    Opgaver til prokaryoters opbygning

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvad er ribosomernes funktion?
    a) De driver flagella.
    b) De holder DNA på plads.
    c) De udfører proteinsyntese (translation).
    d) De stabiliserer cytosolet.

    Spørgsmål 2:
    Hvad er cytosol?
    a) Det er den væske, der er inde i cellerne.
    b) Det er et slimet lag omkring bakterien.
    c) Det er det område, hvor DNA er i cellen.
    d) Det er synonym med cellekerne.

    Spørgsmål 3:
    Hvad er nukleoid?
    a) Det er den væske, der er inde i cellerne.
    b) Det er et slimet lag omkring bakterien.
    c) Det er det område, hvor DNA er i cellen.
    d) Det er synonym med cellekerne.

    Spørgsmål 4:
    Hvad er kapslen for noget?
    a) Det er den væske, der er inde i cellerne.
    b) Det er et slimet lag omkring bakterien.
    c) Det er det område, hvor DNA er i cellen.
    d) Det er synonym med cellekerne.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Hvad er den største forskel på prokaryoter og eukaryoter?

    Opgave 2:
    Tegn og beskriv hvordan en bakterie kan bevæge sig.

    Opgave 3:
    Tegn en bakteriecelle. Den skal have følgende ting: indre membran, cellevæg, ydre membran, kapsel, ribosomer og DNA.

    Opgave 4:
    Hvad er funktionen af membranerne og cellevæggen omkring bakteriecellen?

    Opgave 5:
    Dette spørgsmål kræver at du søger viden andre steder. Der er to store grupper af bakterier, de Gram-positive og de Gram-negative bakterier. Hvad er forskellen på disse?

    Prokaryoter

    Vi skelner især mellem to typer organismer, prokaryoter og eukaryoter. Prokaryoterne, som du kan lære om her omfatter bl.a. bakterier og er som regel mere simple end eukaryoterne. Derfor er prokaryoter også et rigtig godt sted at starte at lære om mikrobiologi.

    Prokaryoters Vækst

    Når en bakterie bliver til to sker det ved en proces kaldet binær fission. Det lærer du om her.

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.

    Når du har set videoen

    Der er stadig mere at lære om prokaryoter.

    Opgaver til prokaryoters vækst

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvor mange celler skal der til at lave askesuel reproduktion?
    a) 1.
    b) 2.
    c) Nogle gange 1, andre gange 2.
    d) Rigtig mange.

    Spørgsmål 2:
    Hvordan deler en bakterie sig?
    a) Ved mitose.
    b) Ved meiose.
    c) Ved binær fission.
    d) Når man skærer en bakterie over får man altid to nye bakterier.

    Spørgsmål 3:
    Hvordan er dattercellernes gener i forhold til modercellen?
    a) Dattercellerne har hver halvdelen af modercellens gener.
    b) Dattercellerne har hver især en tilfældig blanding af modercellens gener.
    c) Den ene dattercelle har fået alle generne, den anden har ikke fået noget.
    d) Begge datterceller er genetisk identiske med modercellen.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Hvorfor skal kromosomerne/kromosomet fordobles, inden cellen deler sig ved binær fission?

    Opgave 2:
    Hvis alle celler deler sig ved binær fission hvert 20. minut, hvor mange celler kan 1 celle så blive til på 5 timer?

    Opgave 3:
    Tegn og beskriv forløbet af binær fission.

    Prokaryoter

    Vi skelner især mellem to typer organismer, prokaryoter og eukaryoter. Prokaryoterne, som du kan lære om her omfatter bl.a. bakterier og er som regel mere simple end eukaryoterne. Derfor er prokaryoter også et rigtig godt sted at starte at lære om mikrobiologi.

    Prokaryoters Funktion

    I denne video kan du lære om, hvor man finder prokaryoter og hvad man bruger dem til. Du lærer også at bakterier ikke altid er dårlige, men at du faktisk er dybt afhængig af dem.

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået alle videoerne om prokaryoter, har du opnået en god forståelse for simpel mikrobiologi. Du er nu klar til at lære om de mere komplekse eukaryoter.

    Opgaver til prokaryoters funktion

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvad er en infektion?
    a) Det er fx et sår.
    b) Det er når man får sprøjtet noget ind i kroppen.
    c) Det er når bakterier bruges til idustriel produktion.
    d) Det er når skadelige bakterier vokser inde i kroppen.

    Spørgsmål 2:
    Hvad hedder de medicinske midler, man kan bruge til at slå bakterier i kroppen ihjel med?
    a) Immunforsvar
    b) Antibiotika
    c) Infektion
    d) pH

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Nævn de ting, der har indflydelse på en bakteries vækst. Hvorfor og hvordan tror du de har indflydelse?

    Opgave 2:
    Forklar hvordan bakterier er en del af menneskets immunforsvar.

    Opgave 3:
    Forklar hvordan bakterier kan hjælpe med fordøjelsen af mad.

    Opgave 4:
    Hvad kan man bruge bakterier til i industrien?

    Opgave 5:
    Man tager antibiotika for at dræbe bakterier i kroppen, hvis man har en sygdom, der er forårsaget af en bakterie. Kan du se en ulempe ved at spise antibiotika? (Hint: Se dine svar på de andre problemopgaver)

    Opgave 6:
    Dette spørgsmål kræver at du finder viden andre steder også. Hvad kaldes det, når en bakterie ikke længere kan dræbes med et bestemt antibiotikum. Hvordan dræber man sådan en bakterie?

    Eukaryoter

    Vi skelner især mellem to typer organismer, prokaryoter og eukaryoter. Eukaryoter, som du kan lære om her, er kendetegnet ved at de har en cellekerne, hvor DNA befinder sig. Eukaryote celler er i stand til at specialisere sig og danne flercellede organismer såsom dyr og planter.

    Eukaryoters Opbygning

    Her lærer du om nogle af alle de mange komponenter, der skal til for at en eukaryot celle fungerer.

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, er du klar til at lære om, hvordan eukaryote organismer formerer sig, og hvad man kan bruge dem til.

    Opgaver til eukaryoters opbygning

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvad er en organel?
    a) Det er det samme som organ.
    b) Det er den inderste del af en celle.
    c) Det er de membranopdelte rum i en eukaryot celle.
    d) Det et andet navn for eukaryot.

    Spørgsmål 2:
    Hvad hedder det molekyle cellen bruger til at transportere energi med?
    a) Glucose.
    b) ATP.
    c) Mitokondrie.
    d) Ribosom.

    Problemopgaver

    Opgave 1: Match organeller og funktioner

     Organeller
    1. Cellekerne
    2. Vauole
    3. Lysosom
    4. Golgi-apparatet
    5. Ru endoplasmatisk retikulum
    6. Grønkorn
    7. Mitokondrie
    Funktioner
    1. Det er her DNA er
    2. Det er her, der sker fotosyntese
    3. Det er her, der bliver lavet energi til resten af cellen
    4. Det er her proteiner bliver gjort klar
    5. Det er her cellen har et lager af væske
    6. Det er her cellens affald nedbrydes
    7. Det er her man finder ribosomer

    Opgave 2:
    Hvad er den største forskel på prokaryoter og eukaryoter?

    Opgave 3:
    Hvad er forskellen på plante – og dyre celler? Tegn det eventuelt.

    Opgave 4:
    Hvad er ideen med membranopdelte rum? Hvad gør memebranerne?

    Eukaryoters Celledeling – Mitose

    Eukaryoter kan dele sig på to måder, mitose og meiose. Her lærer du om mitose.

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.

    Når du har set videoen

    Hvis du endnu ikke har set videoen om meiose, så er det helt sikkert det næste, du skal kast dig ud i. Du kan også lære om, hvad man kan bruge eukaryote organismer til.

    Opgaver til mitose

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvilket et af disse er ikke et af formålene med mitose?
    a) Genetisk diversitet.
    b) Vækst.
    c) Reparation.
    d) Aseksuel reproduktion.

    Spørgsmål 2:
    I hvilken fase fordobles DNA
    a) Profase.
    b) Interfase.
    c) Anafase.
    d) Cytokinese.

    Spørgsmål 3:
    I hvilken fase bruger cellen mest tid?
    a) Profase.
    b) Interfase.
    c) Anafase.
    d) Cytokinese.

    Spørgsmål 4:
    Hvilken en af disse er ikke en del af mitose?
    a) Telofase.
    b) Metafase.
    c) Profase.
    d) Interfase.

    Spørgsmål 5:
    Hvordan er dattercellernes gener i forhold til modercellen?
    a) Dattercellerne har hver halvdelen af modercellens gener.
    b) Dattercellerne har hver især en tilfældig blanding af modercellens gener.
    c) Den ene dattercelle har fået alle generne, den anden har ikke fået noget.
    d) Begge datterceller er genetisk identiske med modercellen.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Forklar forskellen mellem kromosom og kromatid. Hvad menes der med søsterkromatid?

    Opgave 2:
    Hvad sker der i interfase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, og hvor meget er der?

    Opgave 3:
    Hvad sker der i profase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, og hvordan ser det ud? Hvad er centrosomernes funktion?

    Opgave 4:
    Hvad sker der i metafase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA i cellen?

    Opgave 5:
    Hvad sker der i anafase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, og hvordan ser det ud?

    Opgave 6:
    Hvad sker der i telofase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, og hvordan ser det ud?

    Opgave 7:
    Hvad sker der ved cytokinese? Tegn og beskriv. Hvad sker der efter cytokinese?

    Eukaryoters Celledeling – Meiose

    Eukaryoter kan dele sig på to måder, mitose og meiose. Her lærer du om meiose.

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.

    Når du har set vidoen

    Hvis du ikke har set videoen om mitose, er det helt sikkert det næste du skal kaste dig ud i. Hvis du har set og forstået videoerne om mitose og meiose, kan du lære om, hvad man kan bruge eukaryote organismer til i videoen ‘Eukaryoters Funktion’.

    Opgaver til meiose

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvad betyder diploid?
    a) At være i gang med at dele sig.
    b) At have to kopier af hvert kromosom.
    c) At have mistet sin cellekerne.
    d) At have en kopi af hvert kromosom.

    Spørgsmål 2:
    Hvad betyder haploid?
    a) At være i gang med at dele sig.
    b) At have to kopier af hvert kromosom.
    c) At have mistet sin cellekerne.
    d) At have en kopi af hvert kromosom.

    Spørgsmål 3:
    En kønscelle er ___?
    a) Haploid.
    b) Diploid.
    c) Tripolid.
    d) En zygote.

    Spørgsmål 4:
    Hvad hedder de menneskelige kønsceller? (Vælg den mest rigtige)
    a) Sædceller.
    b) Ægceller.
    c) Sædceller hos mænd, ægceller hos kvinder.
    d) De hedder bare kønsceller.

    Spørgsmål 5:
    Hvad er en zygote?
    a) En celle, der er midt i meiosen.
    b) En celle dannet af en mandlig kønscelle og en kvindelig køncelle.
    c) En celle, der er midt i mitosen.
    d) En haploid celle.

    Spørgsmål 6:
    Hvor mange mødreceller og hvor mange datterceller er der ved meiose?
    a) 2 moderceller og 4 datterceller.
    b) 1 modercelle og 2 datterceller.
    c) 2 moderceller og 2 datterceller.
    d) 1 modercelle og 4 datterceller.

    Spørgsmål 7:
    Hvordan er dattercellernes genetiske materiale i forhold til modercellen?
    a) Dattercellerne har ét sæt kromosomer med en blanding af modercellens gener.
    b) Dattercellerne har to sæt kromosomer med en tilfældig blanding af modercellens gener.
    c) De to datterceller har fået alle generne, de andre har ikke fået noget.
    d) Alle datterceller er genetisk identiske med modercellen.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Hvad er formålet med at lave meiose i stedet for mitose?

    Opgave 2:
    Hvor i menneskets livscyklus møder man en zygote? Er zygoten haploid eller diploid?

    Opgave 3:
    Interfasen er ikke en del af meiosen, men cellen forbereder sig her til meiose. Hvad sker der i interfase?

    Opgave 4:
    Profase I er den første fase i meiosen, hvad sker der her? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, hvormeget er der, og hvordan ser det ud?

    Opgave 5:
    Homolog overkrydsning er et af de vigtigste skridt i meiosen. Forklar princippet i homolog overkrydsning. Hvorfor skal kromosomerne blandes på denne måde?

    Opgave 6:
    Hvad sker der i metafase I? Tegn og beskriv. Hvor er DNA? Tegn de homologe par.

    Opgave 7:
    Hvad sker der i anafase I? Tegn og beskriv. Hvor er DNA?

    Opgave 8:
    Hvad sker der i telofase I? Tegn og beskriv. Hvor er DNA? Hvad er antallet af celler indtil videre, og hvordan svarer deres genetsike indhold til modercellen?

    Opgave 9:
    Hvad sker der i profase II? Tegn og beskriv. Sker der homolog overkrydsning her?

    Opgave 10:
    Hvad sker der i metafase II? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, hvordan ser det ud, og hvor meget er der?

    Opgave 11:
    Hvad sker der i anafase II? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, hvordan ser det ud, og hvor meget er der?

    Opgave 12:
    Hvad sker der i telofase II? Tegn og beskriv. Hvor mange celler er der nu?

    Eukaryoters Funktion

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.

    Når du har set videoen

    Hvis du har set og forstået alle videoerne om eukaroter, har du efterhånden en god grundlæggende mikrobiologisk viden. Du er nu klar til at lære om, hvad en virus er, og hvordan den fungerer.

    Opgaver til eukaryoters funktion

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvilken en af disse er ikke eukaryote organismer?
    a) Svampe.
    b) Dyr.
    c) Planter.
    d) Bakterier.

    Spørgsmål 2:
    Hvilken en af disse er ikke flercellede?
    a) Gær.
    b) Trøffel.
    c) Menneske.
    d) Græs.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Hvorfor kan eukaryoter danne flercellede organismer?

    Opgave 2:
    Hvad kan man bruge svampe til i industrien?

    Virus

    En virus er ikke en levende organisme, men er i stand til at overtage en celles funktioner til at  lave kopier af sig selv. I denne del af mikrobiologien lærer du om, hvordan en virus er bygget op, hvordan der overtager cellers funktioner og hvad man kan bruge vira til.

    Opbygning af Virus

    Her lærer du om, hvad der skal til for at lave en virus.

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af. Desuden er du nødt til at vide hvad en celle er, men det kan du heldigvis lære om i de andre videoer her på siden.

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, ved du hvad en virus er. Du er klar til at lære om, hvordan en virus reproducerer sig selv, vælg videoen ‘Reproduktion af Virus’.

    Opgaver til opbgygning af virus

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Opskriften på, hvordan virussen virker gemmes i __?
    a) Nukleinsyrer
    b) Proteiner
    c) Lipider
    d) Kulhydrater

    Spørgsmål 2:
    Hvad hedder det, når en virus angriber en celle?
    a) Injicering
    b) Injektion
    c) Infektion
    d) Innokuleing

    Spørgsmål 3:
    Hvad kalder man også den celle virussen angriber?
    a) Hus.
    b) Lipidmembran.
    c) Det er forskelligt alt efter celletypen.
    d) Vært.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Beskriv de forskellige former en virus kan have. Hvad er funktionen af proteinkapslen?

    Opgave 2:
    Hvorfor er en virus ikke en levende organisme?

    Opgave 3:
    Beskriv de forskellige nukleinsyrer en virus kan have.

    Opgave 4:
    Hvis en virus har en lipidmembran, hvordan får den så denne lipidmembran?

    Reproduktion af Virus

    En virus er ikke en levende organisme og er afhængig af en celle for at lave kopier af sig selv. I denne video lærer du hvordan dette foregår.

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af. Desuden er du nødt til at vide hvad en celle er, men det kan du heldigvis lære om i de andre videoer her på siden

    Når du har set videoen

    Når du har set og forstået videoen, tænker du måske, at en virus lyder som noget meget farligt. Hvis det er sygdomsfremkaldende vira, så er det selvfølgelig heller ikke specielt sjovt at blive inficeret, men der er faktisk også positive anvendelser af vira. Alt dette kan du lære mere om i videoen ‘Funktion af Virus’.

    Opgaver til reproduktion af virus

    Multiple choice spørgsmål

    Spørgsmål 1:
    Hvorfor skal virussen inficere en celle?
    a) Det er den letteste måde at dele sig hurtigt.
    b) Den kan ikke selv dele sig.
    c) Ellers dør virussen.
    d) Den behøver heller ikke inficere en celle for at dele sig.

    Spørgsmål 2:
    Hvorfor skyder virussen sine nukleinsyrer ind i cellen?
    a) Det er gift for cellen, der dør.
    b) Det er for bedre at sidde fast på cellen.
    c) Det er for at lave et hul, hvor nye vira kan komme ud af.
    d) Det er her den har generne for de proteiner, der overtager cellen og danner nye vira er.

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Hvilke dele af cellen udnytter virussen?

    Opgave 2:
    Beskriv forløbet af en virusinfektion. Hvornår bliver der lavet flere vira? Hvorfor dør cellen?

    Funktion af Virus

    Nu tænker du måske, at en virus lyder som noget meget farligt. Hvis det er sygdomsfremkaldende vira, så er det selvfølgelig heller ikke specielt sjovt at blive inficeret, men der er faktisk også positive anvendelser af vira. Alt dette kan du lære mere om i denne video.

    Før du ser videoen

    For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af. Desuden er du nødt til at vide hvad en celle er, men det kan du heldigvis lære om i de andre videoer her på siden.

    Når du har set videoen

    Hvis du ikke har set alle videoerne her på siden, så er de en god ide at gøre det, inden du går videre. Men hvis du har set og forstået alle videoerne i emnet mikrobiologi, er du nået langt. Du er nu klar til at gå videre til et af BioStribens andre spændende emner.

    Opgaver til funktion af virus

    Problemopgaver

    Opgave 1:
    Beskriv de forskellige smitteveje en virus kan have.

    Opgave 2:
    Nogle vira dræber værtscellen med det samme. Forklar nærmere, hvordan det fungerer, og hvad virussen får ud af det. Giv et eksempel på en sygdom, der er forårsaget af en sådan virus.

    Opgave 3:
    Nogle vira gemmer sig i cellens DNA. Hvad tror du virussen har ud af det? Nævn en sygdom det er forårsaget af denne type virus.

    Opgave 4:
    Hvordan kan man bruge vira til medicinsk behandling?

    Opgave 5:
    Hvordan kan man bruge vira i landbruget?

  • Neurologi

    Neurologi er læren om nerver og kommunikation i og mellem nerver. Du lærer om hvordan nerveceller er bygget op, og om hvordan kroppen kommunikerer. Emnet er beregnet til biologi eller bioteknologi på A-niveau og kræver en god viden om celler og kræver også at du kender til visse kemiske principper. Emnet er bygget op således, at videoerne som regel skal ses i den rækkefølge, de står i, i menuen til venstre.

    Ligevægtspotentiale og Nernsts Ligning

    Opgaver til ligevægtspotentiale og Nernsts ligning

    Opgave 1:
    Hvilke to kræfter er med til at skabe membranpotentialet?

    Opgave 2:
    Hvilken funktion har en ionkanal?

    Opgave 3:
    Hvorfor er der en spændingsforskel over membranen?

    Opgave 4:
    Beregn ligevægtspotentialet ved brug af Nernsts ligning for Cl- som har en koncentration på 9 mM på indersiden af membranen og 125 mM på ydersiden af membranen.

    Nernsts ligning:

    Opgave 5:
    Beskriv hvordan ionerne vil bevæge sig over membranen, hvis det kun er den firkantede ion, der kan transporteres af ionkanalen.

    Opgave 6:
    Hvorfor siger vi, at kaliumionen er i ligevægt, selvom der er en spændingsforskel på -90 mV?

    Hvilemembranpotentiale og Na/K-pumpen

    Opgaver til hvilemembranpotentiale og Na/K-pumpen

    Opgave 1:
    Hvilken indflydelse har det på det samlede membranpotentiale, hvis der pludseligt åbnes for mange natriumkanaler?

    Opgave 2:
    Hvilken ion er den primære årsag til, at hvilemembranpotentialet har en værdi på -70 mV og hvorfor?

    Opgave 3:
    Beregn hvilemembranpotentialet ved brug af Goldman ligningen, når de relative permeabiliteter ændres og nu fås ved:

    K+: 0.60    Na+: 0.30    Cl-: 0.10

    Goldmanligningen:

    Opgave 4:
    Er Na/K-pumpen et eksempel på aktiv eller passiv transport?

    Opgave 5:
    Er kaliumionerne i ligevægt ved hvilemembranpotentialet? Hvorfor/ Hvorfor ikke?

    Opgave 6:
    Hvad driver udsivningen af kaliumioner ved hvilemembranpotentialet?

    Opgave 7:
    Hvorfor ændres hvilemembranpotentialet ikke, selvom kaliumioner siver ud af cellen?

    Aktionspotentiale

    Opgaver til aktionspotentiale

    Opgave 1:
    Hvad betyder ’depolarisering’?

    Opgave 2:
    Hvilken ion kan være skyld i depolarisering af membranen?

    Opgave 3:
    Hvor meget skal membranen depolariseres, før et aktionspotentiale frembringes?

    Opgave 4:
    Hvad sker der med et potentiale, der ikke når tærskelværdien?

    Opgave 5:
    Hvad afhænger aktionspotentialets størrelse af?

    Opgave 6:
    Tegn en graf, der viser forløbet af et aktionspotentiale med membranpotentialet som funktion af tiden.

    Opgave 7:
    Hvorfor når aktionspotentialet ikke ligevægtspotentialet for natrium under den hurtige depolarisering?

    Impulsledning

    Opgaver til impulsledning

    Opgave 1:
    Beskriv mekanismen der får aktionspotentialet til at brede sig til nærliggende membranområder.

    Opgave 2:
    Hvilken ladning har de to sider af membranen ved hvilemembranpotentialet og under et aktionspotentiale?

    Opgave 3:
    Hvordan kan udbredelsen af aktionspotentialet være ensrettet?

    Opgave 4:
    Hvilke fordele/ulemper er der ved myeliniserede aksoner?

    Opgaver til synapser

    Opgave 1:
    Hvordan fører et aktionspotentiale til at neurotransmittere frigives fra det præsynaptiske neuron?

    Opgave 2:
    Hvad er en neurotransmitter og hvilke typer findes der?

    Opgave 3:
    Beskriv hvordan neurotransmittere initierer en depolarisering i det postsynaptiske neurons membran.

    Opgave 4:
    Beskriv de forskellige muligheder for summation af EPSP’er.

    Opgave 5:
    Hvordan afgør det postsynaptiske neuron om, der kan affyres et aktionspotentiale?

    Opgaver til neuroreceptorer

    Opgave 1:
    Hvordan kan binding af molekyle til receptor medføre depolarisering af membranen?
    a) Når receptoren kan åbnes/lukkes
    b) Når receptoren ikke kan åbnes/lukkes

    Opgave 2:
    Hvordan kan hjernen skelne mellem forskellige lugte?

    Opgave 3:
    Hvordan kan flere molekyler binde til den samme receptor?

    Opgave 4:
    Hvilken funktion har en agonist?

    Opgave 5:
    Hvilken funktion har en antagonist?

BioStriben er udarbejdet af Pernille Ott Frendorf, Emma Holsey Kristiansen, Alexandra L. Zahid og Anders Ellegaard.

null

Pernille læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Pernille her.

Pernille Ott Frendorf

null

Emma læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Emma her.

Emma Holsey Kristiansen

null

Alexandra læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Alexandra her.

Alexandra L. Zahid

null

Anders læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Anders her.

Anders Ellegaard