Fordøjelsessystemet

Denne underside om fordøjelsessystemet udgør anden del af teorien for Biotech Academys materiale om Kroppen og kosten.

 

Maden vi spiser, står foran en rejse på 12-36 timer, før den har tilbagelagt vejen gennem kroppen.

For at cellerne kan optage næringsstofferne, skal maden først igennem hele fordøjelseskanalen som består af: Mundhule, spiserør, mavesæk, tolvfinger- og tyndtarm, tyktarm og endetarm. Undervejs hjælper mange forskellige enzymer med at nedbryde maden. Figur 4 viser, dels hvordan fordøjelseskanalen er opbygget, dels fordøjelsen af de enkelte næringsstoffer.

 

Munden og maven:

Maden bliver først findelt i munden, æltet og blandet med spyt. Spyttet indeholder nogle enzymer, som spalter kulhydraterne. I mavesækken fortsætter æltningen af maden, der bliver blandet med mavesaft. Mavesaften består bl.a. af et enzym, der spalter proteiner til aminosyrer. I gennemsnit tager det cirka 3-4 timer at tømme mavesækken. Det sker dog ikke på én gang, da der kun lukkes små portioner ud i tolvfingertarmen ad gangen.

 

Tarmen og leveren:

Når maden ankommer til tolvfingertarmen, er den i flydende form. I tolvfingertarmen bliver den blandet med bugspyt, galde og tarmsaft. Bugspyttet og tarmsaften indeholder enzymer, som spalter:

  • Protein til aminosyrer
  • Fedt til glycerol og fedtsyrer
  • Kulhydrat til monosakkarider

Leveren producerer galde, som sendes videre til galdeblæren, hvorfra det bliver udskilt. Galden sørger bl.a. for, at fedtet bliver findelt til små fedtdråber. Det er allerede i tolvfingertarmen, at nogle af næringsstofferne bliver absorberet (optaget) i blodet eller lymfen. Tarmindholdet føres derpå videre til tyndtarmen ved hjælp af muskelsammentrækninger. Nedbrydningen af næringsstofferne fortsætter her, hvor de også bliver absorberet i blodbanen eller lymfen og derved sendt videre til cellerne. I cellerne bliver næringsstofferne omdannet til energi. Og uden energi ville cellerne ikke overleve.

Dog er det ikke alt, der bliver absorberet. Resten bliver skubbet videre til tyktarmen, hvor vandet i tarmindholdet opsuges, så tarmindholdet bliver mere fast. Jo længere tid tarmindholdet befinder sig i tyktarmen, desto fastere bliver det, og i værste fald kan det give forstoppelse.

Den sidste del af fordøjelseskanalen er endetarmen. Her glider tarmindholdet ned, og når endetarmen er fyldt, bliver der sendt besked til hjernen, som skaber en trang til at gå på toilettet.

Fordøjelsen af hvert næringsstof bliver beskrevet i detaljer her: Fordøjelse af proteiner, fordøjelse af kulhydraterfordøjelse af fedt.

Fordøjelsessystemet

Figur 4. Fordøjelsessystemets opgave består i at fordøje og optage (absorbere) næringsstofferne i maden. På figuren er hvert organ markeret med en farve. De forskellige trin under fordøjelsen af hvert næringsstof er markeret med en farve og henviser til organet på figuren. Madens indhold af næringsstoffer bliver nedbrudt på forskellig vis. Kulhydrater skal nedbrydes til monosakkarider og bliver derefter optaget direkte i blodbanen. Proteiner bliver også nedbrudt til mindre molekyler, som kaldes aminosyrer, hvorefter de kan optages i blodbanen. Nedbrydningen og optagelsen af fedtstoffer (triglycerider) er mere kompliceret, fordi de ikke er blandbare med vand. De bliver først nedbrudt til glycerol-molekyler samt tre fedtsyrer, hvorefter de gendannes til triglycerider i såkaldte kylomikroner. Triglycerider transporteres først over i lymfen via kylomikroner, hvorefter de bliver frigivet til blodbanen.

Vidste du, at tyndtarmen er ca. 4 meter lang, og at dens overflade er ca. 200 m2. Det svarer til arealet af en lille fodboldbane. Det store areal skyldes, at tyndtarmens inderside er beklædt med små såkaldte mikrovillier, der giver en meget stor overflade.