Alle eukaryote celler indeholder organeller. Et organel er en lille, membran-afgrænset struktur, der har en bestemt funktion i cellen. Ligesom vi har afgrænsede organer i kroppen, såsom hjertet, har cellers organeller. Hvilke organeller der er i en celle kommer an på, hvilken celletype det er. F.eks. indeholder planteceller et organel kaldet grønkorn, så de kan lave fotosyntese, mens dyreceller ikke gør.
Nedenfor beskrives hvert organel.
Mitokondrie
Mitokondriet kaldes cellens ”energifabrik”, da det er i dette organel, cellen får størstedelen af sin energi fra i form af ATP. ATP dannes gennem respirationsprocessen, som opdeles i tre dele: Glykolysen, citronsyrecyklussen og elektrontransportkæden. De to sidstnævnte dele foregår i mitokondriet, og her opnås det største udbytte af energi på 30 ATP.
Cellen bruger ATP til udføre sine forskellige arbejdsopgaver. Figur 1 viser, hvordan et mitokondrie ser ud. Nogle celler indeholder få eller ingen mitokondrier (fx røde blodlegemer), mens andre indeholder rigtig mange (fx muskelceller). Muskelceller skal bruge meget energi og dermed mange mitokondrier, når musklen bevæger sig. Røde blodlegemer indeholder ingen mitokondrier, da de ikke danner energi ved respirationsprocessen men derimod kun vha. glykolysen. Du kan se en video om respiration og fotosyntese her.
Endoplasmatisk retikulum
Det endoplasmatiske retikulum er et sammenhængende system af blærer og kanaler, der transporterer stoffer rundt i cellen. Der er to slags, som navngives efter deres udseender:
Det ru endoplasmatiske retikulum: Denne version er dækket af ribosomer, som giver den et ru og ujævn udseende. Herfra transporteres proteiner videre, efter de dannes i ribosomerne udenpå det endoplasmatiske retikulum.
Det glatte endoplasmatiske retikulum: Denne version har ingen ribosomer udenpå sig, og derfor er dens yderside glat i forhold til det ru endoplasmatiske retikulum. Det glatte endoplasmatiske retikulum hjælper til ved syntesen og transporten af lipider (fedt) såsom kolesterol og fosfolipider, der senere indgår i cellemembraner.
På Figur 2 ses de to slags endoplasmatiske retikulum.
Golgiapparatet
I Golgiapparatet organiseres, modificeres og pakkes proteiner og lipider, så de er klar til at blive transporteret til deres endelige destination – enten i cellen eller udenfor cellen. Golgiapparatet er altså en form for posthus, som kontrollerer, hvor proteiner og lipider føres hen.
Figur 3 viser, hvordan Golgiapparatet sætter særlige sidekæder på et protein, så det er klar til at blive ført til sin destination.
Lysosom
Lysosomer indeholder enzymer, der nedbryder uønskede stoffer i cellen såsom giftige stoffer, bakterier eller gamle organeller. Herefter kan cellen genanvende de nedbrudte byggeklodser eller skille sig af med dem. Når en celle dør, nedbryder den sig selv ved at bruge sine egne lysosomer. Figur 4 viser et lysosom, som er i gang med at nedbryde uønskede stoffer.
Peroxisom
Peroxisomer indeholder mange forskellige enzymer, hvoraf flere er vigtige i energimetabolismen. Enzymerne nedbryder stoffer som fedtsyrer, galdesyrer, urinsyrer og aminosyrer – ofte gennem oxidationsreaktioner, hvor hydrogenperoxid (H2O2) dannes. Da hydrogenperoxid er giftigt for celler, indeholder peroxisomer enzymet katalase, som kan omdanne hydrogenperoxid til vand. Hydrogenperoxid kan også bruges til at oxidere andre stoffer. Når fedtsyrer nedbrydes i peroxisomet, bliver dens lange kæde forkortet, som set på Figur 5.
Udover dette, er peroxisomer også med til at kontrollere dannelsen af lipider.
Proteasom
I proteasomer nedbrydes proteiner, som kan være ødelagte, foldet forkert eller have et kort liv. F.eks. har RNA-molekyler eller radioaktive stoffer en kort levetid, da de er meget ustabile i kroppen.
Når proteiner skal nedbrydes, bliver de først ”tagget” (mærket) med en kæde af molekyler, der hedder ubiquitin. Ubiquitin-kæden genkendes af proteasomet, og på den måde gør ubiquitin-kæden, at kun ”taggede” proteiner nedbrydes. På Figur 6 ses et proteasom, som nedbryder et protein.
Centrosom
Centrosomer er en vigtig del af celledelingen, hvor én celle bliver til to. Inden celledelingen, kopierer centrosomet sig, så det bliver til to, og de to centrosomer bevæger sig til hver sin ende af cellen. Ved hjælp af proteiner kaldet mikrotubuli, kan cellen og dens replikerede kromosomer deles i to datterceller. Denne proces ses på Figur 7.
Vakuole
En vakuole er et opbevaringsdepot, som bl.a. indeholder vand, næring og salte. Planteceller er kendt for at have én stor vakuole, der styrer trykket og saftspændingen i cellen. Figur 9 viser en vakuole.
Ribosom
Ribosomer antages ofte at være organeller, men det er de faktisk ikke. Dette skyldes, at ribosomer ikke er afgrænsede af en ydre membran, hvilket er en del af definitionen på et organel. Ribosomer er opbygget af rRNA og varetager translationen. Ved translationen oversættes mRNA til en aminosyrekæde, som udgør et protein. Ribosomets funktion ses på Figur 10.
På Figur 11 ses de forskellige organeller i en eukaryot celle.
