Den syntetiske biologis idé om at skabe nye biologiske funktioner og organismer kan finde mange anvendelser.
Inspireret af tankegangen “Hvad jeg ikke kan bygge, kan jeg ikke forstå” forsøger forskere fx at genskabe de biologiske systemer, de undersøger, ved at flytte generne over i en simpel, velkendt organisme som fx gær. De nødvendige gener kan hurtigt syntetiseres kunstigt eller klones sammen. Hvis det lykkedes at genskabe systemet med de forudsagte fremmede gener, har de et stærkt fingerpeg om, at det er disse gener, systemet drives af.
Biologien i garagen
Internettet og den kraftigt mindskede pris på udstyr til at arbejde med DNA har åbnet for en ny biologisk gren, der kaldes garagebiologi og gør-det-selv biologi. Her eksperimenterer såkaldte amatør- eller garagebiologer, som måske er studerende, derhjemme med små forsøg fx med en brugt PCR-maskine efter inspiration fra internettet eller iGEM. På den måde når biologien bredere ud end tidligere, og måske kan amatørerne ligefrem hjælpe de professionelle forskere.
I forbindelse med garagebiologien har visse skeptikere dog også luftet bekymring for, at amatører bevidst eller ubevidst kunne komme til at producere miljø- eller sundhedsskadelige bakterier. Forskere har desuden tidligere bevist, at de fx kunne genskabe farlige vira ved at syntetisere viraenes DNA. Biosikkerheden ved nye syntetiske organismer, der har fået indsat et sæt helt fremmede gener er også en udfordring i sig selv. Sikkerheden er indtil videre holdt oppe ved at sikre en fuldstændig indelukning af de nye genmodificerede organismer. Hvis en oliefjernende havbakterie skal få en praktisk anvendelse en dag, kræver det naturligvis at den sikkert kan udsættes i naturen – dvs. uden at udgøre en trussel for de eksisterende naturlige økosystemer (se artikel 6 Etik og Lovgivning).
Den videre fremtid for syntetisk biologi
Syntetisk biologi er som nævnt et meget nyt begreb, og præcis hvordan, det vil udvikle sig i fremtiden, er noget uklart, måske især fordi mange forskere gerne vil bryste sig af det hippe navn. Det skyldes måske også, at syntetisk biologi ikke bygger på nogen markant teknologisk nyudvikling ud over den kraftigt nedadgående pris på kunstigt syntetiseret DNA sammensat efter forskernes ønsker.
Nogle forskere strækker den syntetiske biologi endnu længere og arbejder på at skabe decideret kunstigt liv. Det kunne fx være i form af celler bygget af helt andre bestanddele end naturens, men som stadig er i stand til at dele og udbrede sig med en form for arvemateriale. Udvikling af en sådan kunstig form for liv påkalder sig naturligvis også etiske og filosofiske overvejelser om, hvad liv overhovedet er – og har lov til at være. Men foreløbig er der også meget lang vej igen for disse forskere.
Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpemæssig udfordring at forsøge at genskabe livets opståen. På samme måde er den syntetiske biologis forsøg på at omprogrammere de nuværende biologiske celler også besværlige opgaver. Indtil videre forbliver biologiske kredsløb trods alt langt mere uforudsigelige end deres elektriske modparter, men viljen og kreativiteten i syntetisk biologi er stærkt til stede for at opfinde nye biologiske funktioner.
Grænsen for hvad biologiske celler er i stand til, vil formentlig rykke sig i fremtiden.
Læs mere
Videnskab.dk: Kunstig DNA vækkes til live – Craig Venter
Information: Vi kan lave jetbrændstof med syntetisk biologi – Interview med Jay Keasling
Registry of Standard Biological Parts – Bioklods-kataloget
iGEM-dysten
OpenWetWare – Amerikansk wiki, hvor forskere og andre biologi-interessere kan dele erfaringer