Diabetes: Samfundsudgifter og forskning

Denne underside udgør syvende del af teorien for Biotech Academys materiale om Diabetes.

Udgifter i forbindelse med diabetes

Diabetes er umiddelbart en folkesygdom, der er kommet for at blive. Den har optimale vilkår i vores moderne samfund, hvor overflod af energirig kost og masser af stillesiddende arbejde beskriver mange menneskers hverdag. Et studie fra 2015 estimerer, at antallet af diabetikere i Danmark vil stige fra nuværende 380.000 diagnosticerede, til op mod 650.000 i 2025. Dertil er ikke medregnet, at mange personer har forstadier eller en udiagnosticeret diabetes. Så det er en folkesygdom, der ikke ser ud til at bliver udryddet med det samme, hverken i Danmark eller resten af verden.

De økonomiske omkostninger for samfundet er også enorme: Samme studie vurderer, at diabetes koster Danmark omtrent 32 milliarder kroner årligt. De to største årsager dette beløb er: 1) Udgifterne i sundhedsvæsenet til behandlingen af diabetes, og især til behandling af de alvorlige følgesygdomme samt 2) den nedsatte produktivitet på arbejdsmarkedet, som diabetes direkte og indirekte medfører.

Naturligvis er det dyrt for sundhedssektoren, at behandle de mange patienter med diabetes. Den daglige diabetesbehandling er omkostningsfuld for samfundet, men den største og voksende udgift for samfundet er til behandlingen af følgesygdomme til diabetes, som for eksempel nyreskader og diabetiske fodsår. Faktisk får en mindre procentdel af diabetikerne følgesygdomme, men da antallet af diabetikere stiger, følger udgifterne med. I dag lider 25 % af alle diabetikere af varierende grader af en af de behandlingskrævende følgesygdomme, der følger med dårligt reguleret diabetes. Omkostningerne for behandlingen af disse følgesygdomme står for 60 % af de 32 milliarder. En opgørelse fra 2008 viser også at diabetikere i gennemsnit havde mellem 50 % og 100 % flere lægebesøg årligt end baggrundsbefolkningen De havde generelt meget mere kontakt med sundhedsvæsenet, som for eksempel øjentjek og diætistbesøg.

Produktionstabet, som diabetes er skyld i, blev opgjort til over 10 milliarder årligt i studiet. En stor del af denne udgift skyldes, at diabetikere har mange sygedage og forlader arbejdsmarkedet tidligt. Dette medfører alt i alt en nedsat produktivitet.

Der er så at sige masser af incitament til at optimere behandlingen af diabetes. Indtil man opfinder en helbredende kur for diabetes, forsøger forskerne at optimere behandlingerne, så flere diabetikere undgår de alvorlige følgesygdomme. Det optimale er, at få diabetikernes blodsukker- og insulinregulering til funktionelt at ligne reguleringen hos raske mennesker. Altså at undgå perioderne med for højt eller lavt blodsukker hos diabetikerne. Man ved, at komplicerede behandlinger kan være svære at følge for patienterne. Så jo simplere behandlinger, jo bedre. Hvis det er nemt samtidig med at det er effektivt, falder risikoen for at patienterne udvikler de behandlingskrævende følgesygdomme.

Forskning i diabetes

Som beskrevet i ”Behandling af diabetes”, kan diabetikere med den nuværende teknologi lynhurtigt aflæse deres blodsukker efter et måltid og selv justere indsprøjtning med insulin fra en insulinpumpe. Der arbejdes på tværs af landegrænser på at udvikle en fuldautomatisk ”kunstig” bugspytkirtel. Ved at kæde insulinpumpen sammen med blodsukkermåleren, bliver den nødvendige mængde insulin givet uden diabetikeren selv skal aflæse og justere. Denne løsning er primært tiltænkt DMT1 patienter, der ikke har insulinresistens. Et af disse forskningsprojekter hedder Nightscout, og du kan finde et link til projektet i referencelisten.

En anden behandlingsform, der forskes meget i er Beta-celletransplantation. Som tidligere beskrevet, bliver raske beta-celler transplanteret ind i diabetikere, hvor de danner insulin afhængig af blodsukkerniveauet. Ud over at der skal bruges adskillige donorer for behandlingen af én diabetiker, er der også andre udfordringer. Modtageren skal inden transplantationen have immundæmpende medicin for at hæmme sit immunsystem, der ellers reagerer og angriber de transplanterede celler. Det er ikke altid så hensigtsmæssigt at hæmme mennesker immunsystem, da de så risikerer at blive syge af alt muligt andet. På trods af det har behandlingerne med beta-celletransplantation et stort potentiale. Der sigtes mod, at man i fremtiden kan lave modne beta-celler i laboratorier ud fra stamceller. På den måde er man ikke så afhængig af donorer. Det er tidligere lykkedes at transplantere musebeta-celler, der var lavet i et laboratorium ind i mus, men der er endnu ikke forsket nok inden for denne behandlingsform til sikkert at kunne bruge den på mennesker. Principperne bag denne behandlingsform, kan du læse mere om i ”Stamcelle” undervisningsprojektet. Der kan du også læse om, hvordan man prøver at udvikle en belægning på de transplanterede celler, så immuncellerne ikke reagerer på dem. På den måde slipper man for, at skulle hæmme modtagerens eget immunsystem med medicin. Læs mere her.

Som beskrevet i de tidligere teoriafsnit, har overvægtige, og i særdeleshed DMT2 diabetikere, en grad af insulinresistens. Insulinresistensen skyldes i disse tilfælde formentlig en kombination af, at cellerne har været rigeligt eksponeret for glukose og insulin igennem lang tid på grund af kosten, og at store mængder fedtvæv øger inflammationsniveauet i kroppen. Man ved, at insulin virker dårligere på kroppens celler, også hvis det bare er en lille forøgelse af kroppens inflammationstilstand.

I dag er det også bevist, at menneskekroppens mikrobiom (tarmbakteriekultur) påvirker kroppens inflammationsniveau. Hvilke typer bakterier, der er gavnlige og hvordan man stimulerer deres vækst igennem kosten, er et område, der bliver forsket meget i. Mikrobiomet påvirker formentlig også den hormonelle regulering af fordøjelsen gennem frigivelse af hormonlignende molekyler. Denne viden har man blandt andet bevist, da man i raske mus ved laboratorieforsøg har transplanteret bakteriekulturen fra diabetiske mus. De raske mus udviklede derefter insulinresistens, og altså en tilstand, der mindede om et forstadie til diabetes. Mikrobiomets rolle for menneskekroppens sundhed er i det hele taget centrum for meget forskning, også i forbindelse med andre sygdomme, som for eksempel depression. Der er stort potentiale for at yderligere viden om mikrobiomet, kan bruges til at udvikle nye behandlinger – ikke kun for diabetespatienter, men også hos mange andre patienter.

Generelt er der i forskningen inden for diabetes stor fokus på uopdagede sygdomsmekanismer, som muligvis ligger i tarmsystemet og tarmhormonerne. Tarmen er kroppens største hormonproducerende kirtel og har stor betydning for sukkerstofskiftet. Man prøver at undersøge de ændringer, som sker i kroppen efter en gastrisk bypass operation og leder efter mulige nyopdagede proteiner eller celler, som kan have betydning. Glukagons rolle er atter kommet i fokus, da diabetikere har forhøjet glukagon i faste og efter indtag af næringsstoffer. Også her undersøges tarmens betydning for glukagon-niveauet, da det uhensigtsmæssige høje glukagon-respons hos type 2 diabetikere kun ses, når mavetarmkanalen stimuleres med næringsstoffer i modsætning til sukkerinfusion direkte i blodbanen. Sidst men ikke mindst undersøges bl.a. også galdeblærens indflydelse på sukkerstofskiftet. Galde (væsken), der spiller en rolle i fedtoptaget fra tarmen, er også med til at regulere appetitten og galdestoffer kan muligvis bruges i behandlingen af diabetes.

 

I har i denne artikel læst, at diabetes koster det danske samfund over 30 mia. kroner årligt. Udgifter, som især går til behandlingen af de komplikationer, der opstår hos dårligt behandlede diabetikere. Samtidig står den mindre aktivitet på arbejdsmarkedet og diabetikernes relativt større brug af sundhedssektoren også for en stor del af udgifterne i den forbindelse. Der er intet, der tyder på at disse omkostninger falder i den nærmeste fremtid, da diabetesepidemien er i fuldt flor og til stadighed voksende over hele verden. Derfor er det stadig i høj grad interessant for forskerne, at finde nye og billigere behandlingstiltag af diabetes. Dette foregår på mange niveauer. Ved at udnytte den viden og de behandlinger der allerede findes, som fx med blodsukkermåling og insulinpumper, forsøger man at lave en fuldautomatisk ”kunstig pancreas” i Nightscout-projektet.  Der forskes også i laboratorieproduktion af betaceller, samt succesfuldt at kunne transplantere disse ind i mennesker. Ydermere forsøger forskerne at opnå større forståelse af den hormonelle effekt på tarmen ved diabetes, og eventuelle behandlinger af diabetes med hormoner. Endelig er også noget, der tyder på, at menneskekroppens mikrobiom får en ny og større rolle for behandling af mange sygdomme. Dette gælder for nogle typer af diabetes, men formentlig også for andre sygdomme, som fx depression.