Hvordan opstår sygdomme?

Undersiden “Hvordan opstår sygdomme?” udgør anden del af teorien for Biotech Academys materiale om Vacciner og COVID-19.

 

Dyr har mange funktioner for os mennesker, såsom at være kæledyr, være med i sport og blive til fødevarer. Desværre kan dyr nogle gange bære på mikroorganismer, som er harmløse for dem selv, men skadelige for os mennesker. Disse mikroorganismer kan forårsage sygdom, såkaldte zoonoser. De kan være bakterier, virus, parasitter eller svampe. Forskere har estimeret, at over 60% af alle infektionssygdomme kan spredes fra dyr til mennesker, og at 3 ud af 4 sygdomme kommer fra dyr. Pest opstod fra rotter, som var bærer af bakterien, men mennesket blev smittet via loppebid, som førte smitte videre fra rotten til mennesket. Ebola-virussen menes at have opstået fra frugtflagermusen, og malaria er parasitter, som smitter mennesker via bestemte myg.

 

Hvordan opstod COVID-19?
Det var i Wuhan-regionen i Kina, man for første gang så tilfælde af mennesker, med en uforklarlig, slem luftvejsinfektion, som senere viste sig at være forårsaget af en ny coronavirus, som også er en zoonose. Da forskere undersøgte den nye coronavirus nærmere, var der enighed om, at virussen formentlig stammer fra flagermus. Dette er ikke så underligt, siden katte, flagermus, mennesker og skældyr er kendt for at være typiske værter for coronavirus. Fra Wuhan udviklede mængden af smittetilfælde med den nye coronavirus sig hurtigt. Faktisk så hurtigt, at den allerede efter 1 måned havde spredt sig til 18 forskellige lande, og efter 2 måneder (marts 2020), havde den spredt sig til 114 forskellige lande, med over 100.000 smittede, og i alt 4.000 døde. Det var netop på grund af denne hurtige spredning til lande over hele verden, at COVID-19 epidemien opnåede status som pandemi af WHO, allerede 2 måneder efter, den først blev opdaget.

 

Faktaboks: Teori om virus

Der findes rigtig mange forskellige vira (”virus” i flertal). Faktisk mener eksperter, at der findes en trillion (1018) gange så mange virus-partikler på jorden, som celler i menneskekroppen! De fleste vira er fuldstændigt harmløse, mens andre kan gøre os dødeligt syge. Vira er små partikler og er ikke levende. De er nemlig afhængige af andre organismer for at kunne formere sig. Man kan se dem som små velprogrammerede maskiner, der genkender, invaderer og overtager celler, for at kunne lave kopier af sig selv – altså flere viruspartikler! Vira kommer i mange former og størrelser afhængigt af hvilke celler, de inficerer. Alle vira består af en kompleks skal af protein, kaldet capsidet, som indeholder virussens arvemateriale. Det er dette arvemateriale, som indeholder opskriften på at lave nye, identiske viruspartikler. Mange vira er ”nøgne”, hvilket vil sige, at deres yderste lag udelukkende består af proteiner. Andre vira – de fleste af dem, der kan inficere mennesker og dyr – består dog også af et ydre ”lipid-lag”, som er et slags fedtstof. Sæbe og sprit er effektive til at opløse dette lag og dermed ødelægge virus-partiklen. Corona-viruspartikler har netop sådan et lag, og det er derfor, det er så effektivt at vaske sine hænder og bruge håndsprit, når man skal beskytte sig selv mod COVID-19!