Opgaver
Undersiden “Øvelser / Opgaver” udgør materiale klar til at teste viden i Biotech Academys materiale om Vacciner og COVID-19.


Undersiden “Øvelser / Opgaver” udgør materiale klar til at teste viden i Biotech Academys materiale om Vacciner og COVID-19.
Regn og leg med to forskellige scenarier, som har indflydelse på reproduktionstallet for COVID-19. Opgaven vil have fokus på, hvordan social distance kan påvirke smittetrykket i et samfund.
Opgaven kan også findes som pdf her: Regn på reproduktionstallet
Når en person smittes med en virus-sygdom, som f.eks. COVID-19, kan man nemt sprede sygdommen til raske personer. Antallet af raske, der i gennemsnit bliver smittet pr. smittet person, kaldes reproduktionstallet, og skrives ofte bare R0. Jo højere R0 er, jo mere smitsom og alvorlig er sygdommen. Reproduktionstallet varierer fra land til land.
I denne opgave skal du lave et lille forsøg:
På øen Krammeøen er der netop ankommet et skib med præcis én person smittet med COVID-19. Resten af øens beboere er raske, og der ankommer ikke flere skibe i det næste stykke tid.
På Krammeøen elsker de at hygge sig med hinanden og krammer altid, når de ser deres bekendte, og sygdommen kan derfor relativt nemt sprede sig. Reproduktionstallet for COVID-19 på øen er 3. Din opgave er nu at finde ud af, hvor mange smittede der er på øen hver dag. Husk, at vi antager, at en smittet person smitter alle de personer, han eller hun kan smitte i løbet af én dag. Det betyder, at det kun er nye smittede, der kan smitte dagen efter.
De første tre dage er udregnet for dig, regn nu selv de næste 4.
| R0 = 3 | Dag 0 | Dag 1 | Dag 2 | Dag 3 | Dag 4 | Dag 5 | Dag 6 | Dag 7 |
| Regnestykket | 1*3 | 3*3 | 9*3 | |||||
| Antal nye smittede | 1 | 3 | 9 | 27 | ||||
| Total antal smittede | 1 | 4 | 13 | 40 |
På naboøen, Vinkeøen, er der også netop ankommet et skib med præcis én person smittet med COVID-19. Ligesom på Krammeøen er resten af øens beboere raske, og der ankommer ikke flere skibe i det næste stykke tid.
På Vinkeøen ved de, at jo bedre man er til at holde afstand, jo færre personer smitter man. Reproduktionstallet for COVID-19 på øen er derfor lavere end på Krammeøen, nemlig 2.
Den første dag er udregnet for dig, regn nu selv de næste 6.
| R0 = 2 | Dag 1 | Dag 2 | Dag 3 | Dag 4 | Dag 5 | Dag 6 | Dag 7 | |
| Regnestykket | 1*2 | |||||||
| Antal nye smittede | 1 | 2 | ||||||
| Total antal smittede | 1 | 3 |
Prøv nu, om du kan udfylde nedenstående grafer for begge øer. Ud af x-aksen er dagene, og ud af y-aksen er antallet af smittede. HINT: Se figur 3 i teori-afsnittet.


Spørgsmål:
Undersøg hvordan immunitet kan have indflydelse på smittekæder. I opgaven vil vi se på, hvordan en sygdom kan sprede sig igennem et samfund, hvis der er 10%, 50%, 80% og 100% immune personer.
Opgaven kan også findes som pdf her: Regn på HIT. Opgaven kan også printes i sort/hvid her: Regn på HIT (til Sort/Hvid print).
Bemærk, flere figurer er inkluderet i pdf-filerne for at udfylde smittekæderne.
HIT betyder “herd immunity threshold” og beskriver den procentdel af befolkningen, som skal være immune overfor en sygdom for, at samfundet er beskyttet. I denne opgave skal du undersøge, hvad forskellige reproduktionstal betyder for HIT.
Dit mål er at udfylde skemaet herunder:
| HIT = 1 – ( 1 / R0 ) | Udregnet HIT | Spredes sygdommen ved 10% immune, 50% immune, 80% immune, 100% immune? Skriv et par kommentarer |
| R0 = 1 | ||
| R0 = 4 | ||
| R0 = 10 |
Brug spørgsmålene nedenunder til at besvare spørgsmålene i skemaet.
For reproduktionstallene 1, 4 og 10, undersøg da:
Hvordan opfører sygdommen sig, når der er hhv. 10% immune, 50% immune, 80% immune og 100% immune? Brug nedenstående figurer for at besvare spørgsmålene. Vi starter altid med 1 smittet. Husk, at procentdelen af immune bestemmer, om en smittet ’rammer’ en immun eller modtagelig person. Hvis der er 10% immune, vil en smittet altså ’ramme’ en immun 10% af gangene (dvs. hver 10. gang).

10% immune
X = Smittet, Rød = Immun, Hvid = Modtagelig

50% immune
X = Smittet, Rød = Immun, Hvid = Modtagelig

80% immune
X = Smittet, Rød = Immun, Hvid = Modtagelig

100% immune
X = Smittet, Rød = Immun, Hvid = Modtagelig
Brug din viden om vacciner for at udvælge en god vaccine mod to sygdomme! Opgaven vil udfordre din faglighed inden for vacciner og hvilke tanker du skal gøre dig for at stoppe sygdomme.
Opgaven findes også som pdf her: Hastevaccine – en faglig og etisk overvejelse.
Breaking news! Menneskets sundhed er for alvor i fare. To forskellige sygdomme er blevet opdaget på samme tid i dag. Det skete efter, at mange patienter viste alvorlige symptomer.
Den ene sygdom hedder antilakto-bakterien. Bakterien er fundet i Danmark og forårsager livsfarlig betændelse i maven ved indtagelse af mælkeprodukter. Reproduktionstallet for antilakto-bakterian er R0 = 4, hvilket er meget højt. Det er forudset, at rigtig mange kommer til at leve kronisk med antilakto-bakterien. Heldigvis er sygdommen helt ufarlig, hvis man ikke indtager mælkeprodukter. Indtil videre spreder sygdommen sig hurtigt i Danmark, men ikke andre lande.
Den anden sygdom hedder Ebola-2. Virussen er fundet i Vestafrika og forårsager livstruende feber, indre blødninger, og slem hovedpine. Reproduktionstallet for Ebola-2 er R0 = 1.5. Det er forudset, at ingen kommer til at overleve Ebola-2 ved smitte. Menneskets immunforsvar er ikke stærkt nok til at fjerne Ebola-2 uden en vaccine. Ebola-2 har allerede spredt sig til mange andre lande i verden, men langsomt.
Vacciner er i sandhed blevet nøgleordet for menneskehedens overlevelse! Alle forskere er gået sammen for at lave en vaccine imod antilakto-bakterien og Ebola-2. Heldigvis har forskerne udtalt sig, at en vaccine kan være klar om en uge. Men! Der er ikke ressourcer til at lave begge vacciner samtidig. Forskerne forudser, at der vil gå tre år, før den anden vaccine kan stå klar.
Forskere har vurderet, at der kan laves to forskellige typer af vacciner til hver sygdom. Vaccinerne har deres egne fordele og ulemper.
Se nedenstående tabel for opsummering af de to sygdomme.

Hvilken vaccine skal forskerne fokusere på først og hvorfor? Hvilken type af vaccine skal forskerne lave og hvorfor? Der findes intet forkert svar! Brug din faglighed og etiske vurdering for at vælge hvilken sygdom og type af vaccine, som skal vælges.
Se nedenstående tabeller.


Hvad du synes om Biotech Academy?