Case – COVID-19
Denne underside udgør en teoretisk case om COVID-19 og er sidste del for Biotech Academys materiale om Vacciner og COVID-19.
COVID-19, som i daglig tale kaldes ”Coronavirus”, står for ”Corona Virus Disease”, og ”-19” fordi det netop var i december 2019, at man begyndte at se smittetilfælde med den nye coronavirus. Noget som de færreste ved er, at begrebet ”Coronavirus” dækker over en hel familie af vira (flertal af virus), som forårsager luftvejsinfektion hos mennesker. Denne store familie, som hedder ”Coronaviridae” på latin, er lettest genkendt på deres karakteristiske arvemateriale og deres meget smitsomme adfærd både hos mennesker og dyr. Den nye coronavirus, som forårsager sygdommen COVID-19, har siden fået navnet ”SARS-CoV-2”.
COVID-19, hvad gør virussen farlig?
Coronavirus er blandt andet kendt for sin meget hurtige smittespredning. Ligesom andre influenza-lignende sygdomme, formodes COVID-19 at smitte gennem ”respiratoriske” dråber. Dvs. små partikler fra et nys eller et host, som coronaviruspartikler kan sidde fast på. Desuden kan coronaviruspartikler også sidde på døde hudceller. De døde hudceller kan vi efterlade på alt, vi rører ved. Når disse dråber eller døde hudceller med coronaviruspartikler kommer ind i vores krop, er vi i risiko for at blive syge. Men vi bliver jo ikke syge lige med det samme. Viruspartiklerne er nemlig ikke farlige, medmindre de finder en værtscelle, som de kan inficere. Uheldigvis for os mennesker, har vi masser af celler til rådighed, som en coronaviruspartikel kan inficere. Lige så snart coronavirus-partikler er inde i vores krop, går partiklerne målrettet på jagt efter værtsceller, som de kan inficere og bruge til at producere flere viruspartikler.
Hvordan inficerer COVID-19?
Navnet “Coronavirus” kommer fra det latinske ord ”corona” som betyder krone. Dette er ikke så underligt, for hvis man kigger på COVID-19 gennem et mikroskop, ligner de faktisk små kroner med små nåle stikkende ud fra overfladen. Disse små nåle-lignende strukturer er proteiner. Det er disse proteiner, som viruspartiklen bruger til at genkende og binde sig fast til kroppens celler. Vi ved, at der findes ”nåle-proteiner” jævnt fordelt på overfladen af coronaviruspartikler, nemlig S-proteiner. Disse proteiner sidder fast på det yderste lipid-lag på viruspartiklen. S’et i S-proteinerne står for ”spike”. S-proteiner er store proteiner, der bestemmer, hvilke celler viruspartiklen kan genkende. Det er også dem, der hjælper med at fastsætte viruspartiklen til overfladen af kroppens celler. Dette protein genkender nemlig nogle andre proteiner, kaldet ACE-2 receptorer, som sidder på overfladen af de fleste af kroppens celler. Hos mennesker bruges ACE-2 receptorerne til at sænke blodtrykket, og findes normalt på overfladen af cellerne i lungerne, tarmene, nyren og hjertet.
Når et S-protein finder en ACE-2 receptor, vil viruspartiklen genkende receptoren, og binde sig fast til den. I lungerne er der rigtig mange af disse receptorer, og det er netop derfor, at COVID-19 blandt andet rammer lungerne hårdt. Når virus-partiklen har bundet sig til ACE-2 receptoren, trænger den ind i cellen.