Hvordan kan jeg leve for evigt?

Det er en fordel at have styr på hvordan cellen er opbygget og på begreberne arvemateriale, kromosomer, gener og DNA. Hvis det er første gang du støder på disse begreber, eller bare har brug for at få frisket dem op, så tjek afsnittet ”Hvad gemmer sig i mine gener?” eller Biostribens videoer om DNA, kromosomer & gener og cellens opbygning ud, inden du giver dig i kast med denne case.

 

 

Hvorfor har evolutionen ikke forberedt mig på at leve for evigt?

Evolutionen har kun forberedt os mennesker på at blive omkring 45 år. Dette kalder man for den essentielle levetid. Den essentielle levetid er de timer, dage eller år, som en organisme skal bruge for at opfylde det ’biologiske formål’ med at leve. Det ’biologiske formål’ for alle levende organismer er at føre sine gener videre. Det vil sige, at hvis vi kigger på vores liv som mennesker med biologiens briller på, så skal vi bruge omkring 45 år på at få børn, så vores gener kan leve videre. Når vi har fået de børn, vi skal have, og de er store nok til at klare sig selv, så har vi, biologisk set, ikke nogen grund til at leve længere. Det ’biologiske formål’ er det samme for alle levende organismer, men hvor lang tid hver organisme bruger på at fuldføre dette formål, er forskelligt, som du kan se på Figur 1. Hvor vi mennesker bruger 45 år, så bruger bananfluen kun 40 dage, imens elefantens essentielle levetid er på hele 60 år.

  • Hvilke andre organismer kan du finde, som har en ekstrem kort eller lang essentiel levetid? (Skriv dem ned)

Hint: Prøv at foretag en søgning på nettet, hvor du inkluderer ord som ’essentiel levetid’, ’lang’ og/eller ’kort’. Du kan også prøve at gætte på et dyr og finde ud af dets essentielle levetid ved at lave en søgning.

 

Figur 1. Den essentielle levetid er den tid, som en organisme skal bruge, for at føre sine gener videre. Den essentielle levetid er forskellig fra organisme til organisme.

 

Hvorfor lever de fleste mennesker meget længere end den essentielle levetid på 45 år?

Det korte svar på dette spørgsmål er så simpelt som, at vi er blevet bedre til at overleve. De seneste 200 år er vi blevet bedre til at undgå sult og tørst. Vi har også lært, hvor vigtigt det er at vaske hænder og holde en god hygiejne for at holde farlige mikroorganismer fra at gøre os syge, og så har vi lært at kurere enormt mange sygdomme. Det har blandt andet ført til, at risikoen for, at et barn dør inden det er 5 år, er faldet meget de sidste 200 år. Som du kan se på Figur 2, så døde omtrent 150 børn, når der blev født 1000 børn for bare 200 år siden. Sammenlignet med i 2019, så døde der 3 børn, når der blev født 1000 børn. Da vi er blevet bedre til at overleve, kan vi altså forvente at blive ældre end den essentielle levetid.

 

Figur 2. De to cirkeldiagrammer viser, hvor mange procent af børn der døde inden de nåede en alder af 5 år i 1850 og i 2019. I 1850 døde 150 børn, når der blev født 1000 børn, mens der i 2019 døde 3 børn, når der blev født 1000 børn.

 

Tag og snak med din sidemakker om:

  • Hvilke andre ændringer i vores måde at leve på i dag sammenlignet med for 200 år siden, tror du, har haft betydning for vores forbedrede overlevelsesevne?

Hint: Har måden vi bor på ændret sig? Har vores måde at arbejde på ændret sig? Hvilke opfindelser har haft stor betydning for den måde vi lever?

 

Vidste du:

At hvis du bliver født i Danmark i dag, så kan du forvente at blive omkring 80 år gammel. Dette kalder man også for den forventede levealder. Den forventede levealder er det antal år, som en nyfødt baby forventes at leve. Som figuren nedenunder viser, så ændrer den sig år for år og har været stigende de sidste 150 år. Den forventede levealder varierer fra land til land og fra verdensdel til verdensdel. Derudover varierer den også, alt efter køn, hvilken bopæl eller hvilket job man kigger på. Hvis du fødes som dreng i Danmark i dag, så kan du forvente at leve i omkring 79,5 år. Hvorimod hvis du fødes som pige i Danmark i dag, så kan du forvente at leve i omkring 83,6 år.

 

 

Hvordan har vores forbedrede overlevelsesevne de sidste 200 år haft indflydelse på antallet af mennesker på jorden?

At vi er blevet bedre til at overleve, har haft en enorm betydning for antallet af mennesker på jorden. Faktisk er verdens befolkning blevet næsten 4 gange så stor på bare 100 år. Udviklingen i antal mennesker på jorden fra 1903 til 2019 ser du på Figur 3. Prøv at kigge på figuren, og forestil dig en verden, hvor alle lever for evigt – grafen ville jo eksplodere. Du har nok hørt nogle snakke om, hvordan det allerede nu er svært at skaffe mad til hele verden. Så kan du nok forestille dig omfanget af det dilemma, vi ville stå i, hvis vi levede for evigt. Hvis du har lyst til at udforske, hvordan man med bioteknologi kan skabe mere bæredygtige fødevarer, så man i fremtiden kan undgå sult, så tjek Fremtidens Fødevarer. Tanken om det evige liv lyder måske godt, men tager vi evolutionsbrillerne på, ville det ikke være supersmart.

 

Figur 3. Grafen viser udviklingen i antallet af mennesker fra 1903 til 2019. Verdensbefolkningen er altså gået fra at være under 2 milliarder i 1903 til at være næsten 8 milliarder i dag.

 

Figur 3. Grafen viser udviklingen i antallet af mennesker fra 1903 til 2019. Verdensbefolkningen er altså gået fra at være under 2 milliarder i 1903 til at være næsten 8 milliarder i dag.

 

  • Ud over manglen på mad, hvilke andre konsekvenser ved den stigende befolkning kan du komme i tanker om?

Hint: Kender du nogle lande, hvor det stigende antal mennesker skaber pladsmangel? At vi skal producere mere mad, hvilken konsekvens tror du, det kan have for naturen?

 

Vidste du:

At bioteknologien spiller en kæmpe rolle i udviklingen af nye måder at lave mad på. Bioteknologien har blandt andet bidraget med værktøjer til at skabe mere næringsrige råvarer. Et eksempel på en sådan råvare er de såkaldte ’Golden Rice’, som på dansk kaldes: ”Gyldne ris”. De kaldes gyldne på grund af deres gul-orange farve. Den gyldne farve skyldes, at risene indeholder betakaroten, der er et vigtigt næringsstof, som kroppen skal bruge til at lave vitamin A. Du kender nok betakaroten fra den flotte orange farve i gulerødder. Det er simpelthen lykkedes bioteknologer at indsætte et gen i risens arvemateriale, som koder for produktionen af betakaroten. På den måde har man fået risplanter, som normalt ikke producerer betakaroten til at producere dette. Inden for bioteknologien kalder man dette værktøj for gensplejsning. Du kan læse mere om, hvordan man bruger bioteknologiske redskaber til at lave plantekød og superplanter i Fremtidens Fødevarer.

Har jeg en kode i mine gener, der gør, at jeg ikke lever for evigt og som sørger for, at vi ikke bliver for mange mennesker på kloden?

Det korte svar er nej. Overbefolkning af mennesker og dyr har nemlig aldrig været et problem på jorden. Det faktum får dig måske til at undre dig over den stejle kurve fra Figur 3, som tyder på, at det er lige netop det, vi mennesker har gang i. Hvis du i stedet tager et kig på den vilde natur uden for dit vindue, så ser du, hvordan naturen er enormt effektiv til at skaffe sig af med dyr. De fleste vilde dyr bliver ædt af andre dyr, dør af sygdomme eller dør af sult og tørst. Vi mennesker er bare blevet bedre til at undgå at dø af disse årsager gennem de sidste 200 år. Når alt kommer til alt, betyder det altså, at naturen ikke har haft behov for at lave en genetisk kode, som gør, at vi mennesker og dyr dør. Det har naturen altså klaret helt selv.

Hvis jeg ikke har en kode, som gør mig ældre, hvorfor lever jeg så ikke for evigt?

Vi har altså ingen kode, der siger, at nu skal vi blive rynkede som rosiner og krumme ryg som en boomerang. Det giver anledning til at spørge sig selv: Hvorfor ældes jeg så? Det er der et ganske enkelt svar på: Du ældes nemlig, når du lever. Som der blev nævnt i introduktionsvideoen, så kan du sammenligne dig selv med en racerbil, som har en garanti på 5 år. Når den er ny, kører den som smurt på skinner, men når den har kørt i godt og vel 5 år, så begynder maskineriet at rustne. Det samme sker for din krop. Den bliver slidt, når du lever. Man kan sige, at din garanti er på 45 år, hvilket er den essentielle levetid. Når du bliver 45 år, så vil du nok kunne se tydelige tegn på aldring, som fx den rynkede hud, den krumme ryg, et svagere helbred og ekstra mange hår i ører og næse.

 

Har du brug for en pause fra læsningen, så tag fat i din lærer og dine klassekammerater og leg ”Tag og lyt og fortæl historien videre”.

 

Hvad er det, der sker med min krop, når jeg bliver ældre?

Der sker mange ting i kroppen hele tiden, den ændrer sig, får nye former og bliver mere og mere slidt med tiden. Lidt ligesom en historie der går fra mund til mund også ændrer sig og mister nogle af sine detaljer. Og ligesom racerbilen der ruster. For at vi kan leve, er det nødvendigt, at vores krop hele tiden laver nye celler og fjerner og reparerer ødelagte celler. Din krop laver nye celler under mitosen, hvor en celle deler sig til to. Du kan se denne proces på Figur 4. Inden en celle kan dele sig i to, skal den lave en kopi af alt dit arvemateriale. På den måde sikrer cellen sig, at hver af de nye såkaldte datterceller har præcist det samme arvemateriale. Dette lyder jo mega smart, men det er faktisk her, at din krop med tiden bliver mere rusten. Så lad os i det følgende tage et kig på, hvad der sker, når din celle skal kopiere hver af sine 46 kromosomer inden celledelingen (mitosen).

 

Figur 4. Mitosen er når én celle deler sig til to. I denne proces skaber cellen et identisk sæt kromosomer, som den fordeler til hver ny dattercelle. På den måde skabes to celler med identisk arvemateriale.

 

Vil du vide mere om, hvordan en celle deler sig, så tag et kig på Biostribens video om mitosen.

Forestil dig en af dine kromosomer som en lang togskinnestrækning, hvor baserne er bjælkerne, som forbinder togskinnerne. For at lave en identisk kopi af din togskinnestrækning, så skal togskinnestrækningen kopieres fra den ene ende til den anden ende. Problemet er, at kopimaskinen sidder midt på togvognen. Derfor vil kopimaskinen altså ikke kunne kopiere alle bjælkerne, hver gang den kopierer fra den ene ende til den anden, som du kan se på Figur 5. Kopierne af togskinnestrækningen bliver altså nogle bjælker kortere, for hver gang der bliver kopieret. Det svarer altså til, at nogle af de yderste baser vil mangle, for hver gang dit kromosom bliver kopieret. På den måde bliver kromosomerne kortere og kortere. Derfor er det heldigt, at vores kromosomer er udstyret med en meget lang sikkerhedsstrækning i enderne. Denne kaldes for en telomer. Telomerer koder ikke for noget specielt, men er en lang volapyk-strækning. Telomerer sikrer sig, at alle dine vigtige gener bliver kopieret – men den er altså ikke uendelig lang. Når der så ikke er mere telomer tilbage i enden af kromosomerne, så kan det have konsekvenser for funktionen af cellen. Disse konsekvenser skal vi se nærmere på i det følgende.

 

Figur 5. Når en celle deler sig under mitosen, så skal hele cellens arvemateriale kopieres, så hver dattercelle får en kopi. Hver gang en celle deler sig, vil en stump af enderne på kromosomerne gå tabt. Dette skyldes, at kopieringsapparatet ikke kan få enderne med.

 

Selvom vi ikke har en uendelig lang strækning telomerer, så har vores celler faktisk en måde, hvorpå de kan forlænge deres togskinnestrækning. I vores cellers arvemateriale findes der nemlig et gen, som koder for et protein, der gør vores telomerer længere. Dette protein kaldes telomerase og sætter nye basepar på kromosomenderne. På den måde kan telomerasen forlænge cellens levetid. Specielt stamceller og kønsceller benytter sig meget af telomerase, da disse celler skal dele sig enormt mange gange. Vores kropsceller har genet, der koder for telomerase, men bruger det ikke nær så meget. Hvis en kropscelle begynder at producere ekstra meget telomerase, er det ofte et tegn på, at cellen har udviklet sig til en kræftcelle.

 

Hvad sker der, når mine kromosomer har mistet deres beskyttende ende?

Når vores telomerer, altså sikkerhedsstrækningen på vores kromosomer, er opbrugt i vores celler, så skader det vores kromosomer. Ødelæggelserne kan føre til, at dine kromosomer ændrer sig. Der kan forekomme det, som man kalder for mutationer. Mutationer er ændringer i en celles arvemateriale. Mutationer kan være ændringer i bjælkerne på togskinnestrækningen, så baseparret A-T bliver erstattet af C-G. Det kan også være tilføjede eller slettede basepar. Disse ændringer kaldes samlet for genmutationer, som du kan se på Figur 6.

Figur 6. Genmutationer er ændringer i basepar. En genmutation kan være basepar der bliver erstattet, fjernet eller tilføjet.

 

Andre mutationer kan være kromosommutationer, hvor dine kromosomer bliver sat sammen på nye måder. Hvis en celle ender op med ændrede kromosomer, så kan det have ret uheldige konsekvenser for cellen. Kromosomerne kan være gået så meget i stykker, at din celle dræber sig selv (hvilket kaldes apoptose). Kromosomerne kan have ændret sig i en grad, så cellen lever videre, men at den ikke kan lave sit arbejde og dele sig til nye celler. Disse celler kalder man også for zombieceller. Zombieceller lever videre uden at gavne kroppen. En tredje konsekvens er, at der sker en ændring i kromosomet, så cellen deler sig ukontrolleret. Sådan en celle kalder man for en kræftcelle. Du kan se de tre udfald, som mutationer kan føre til på Figur 7.

 

Figur 7. Når der ikke er mere telomer tilbage på kromosomenderne, vil der forekomme ødelæggelser på arvematerialet i form af mutationer. Dette kan føre til, at cellen dør, at cellen udvikler sig til kræft eller at cellen mister sin funktion, men lever videre som en zombiecelle.

 

Vidste du:

At nogle mennesker fødes med kortere telomerer. Dette gør at kroppen ældes 8 gange hurtigere end normalt. Dette er en sjælden sygdom der hedder progeria. Kun ét barn rammes af progeria, når der fødes 4 millioner børn. Du har måske hørt om Jesper – ”drengen i den gamle krop”? Jesper har progeria. Hvis du har lyst til at vide mere om progeria, og om hvordan det er at have sygdommen, kan du læse mere her.

Lad os lige opsummere hvad der sker med vores kromosomer, når vi bliver ældre. Når tiden går og kromosomerne bliver kortere og kortere, så fører det til at:

  • celler dør
  • celler bliver til zombieceller
  • celler udvikler sig til kræftceller

Det lyder måske som ret slemme konsekvenser. Men bare rolig, selvom vores celler dør, så bliver de hele tiden fjernet og erstattet af nye. De døde celler fjernes af kroppen. Det er lidt en anden sag, når det kommer til zombiecellerne. Selvom zombiecellerne ikke gør noget godt for cellen, så er de stadig i live og fjernes ikke i samme grad. Zombiecellerne ligger altså og tager plads fra raske celler og kan udsende ”forkerte” signaler til hjernen. Det er værst, hvis en celle udvikler sig til en kræftcelle. Kræftcellerne lytter ikke til kroppens signaler, den udsender sine egne ”farlige” signaler og deler sig på livet løs.

 

Vidste du:

At en af grundene til, at kræftceller deler sig enormt meget uden at dø, er, at de laver meget af den kromosom-forlængende telomerase. Årsagen til at cellen producerer store mængder telomerase kan være, at der er sket en mutation i cellens arvemateriale. Denne mutation kan være sket i genet, som koder for telomerase og føre til at genet som før var inaktivt bliver aktivt. På den måde vil cellen begynde at skabe telomerase, og den beskyttende ende på kromosomerne i cellen kan blive ved med at blive genskabt. Fordi kræftceller deler sig mere end raske celler, så stjæler de både energi og plads fra raske celler.

  • Hvorfor tror du, at raske celler ikke skaber uanede mængder af den kromosom-forlængende telomerase for at overleve i længere tid?

Hint: Hvad var det, der skete med cellen, der producerede enorme mængder af telomerase? Er det en god ting, at celler ikke dør?

 

Er du nået hertil, så find ud af hvor meget du har forstået med kahoot som din lærer kan tilgå under lærervejledninger.

 

Findes der nogen organismer, som kan leve for evigt?

Tænk på, at jorden har fandtes i omtrent 4,54 milliarder år (4.540.000.000 år). Så virker evigt liv pludselig helt ubegribeligt. Lad os lege, at jorden holder for evigt, og at forholdene på jorden forbliver stabile. Vi går ud fra, at der ikke sker enorme temperaturændringer, at luftens sammensætning af molekyler forbliver den samme, og at der er den samme mængde vand til stede. Vi leger altså, at tingene ser ud som lige nu og her for evigt. Tro det eller lad være, hvis dette er forholdende på jorden i uendelig tid, så er der faktisk organismer, som kan leve for evigt! Noget så simpelt som en jordbærplante kan leve for evigt. Den er så smart at sende løbere fra dens rødder igennem jorden, som vokser op som datterplanter nye steder. Disse løbere bliver skabt ved, at plantens celler deler sig ved mitose. Løberne bliver derved kloner af moderplanten, da de har det præcist samme arvemateriale. Man kalder denne måde at skabe nyt afkom på for ukønnet formering. Vi mennesker skaber afkom ved kønnet formering, hvor arvemateriale fra to individer blandes. Du kan se forskellen på kønnet og ukønnet formering på Figur 8.

 

Figur 8. Mennesker skaber nyt afkom ved kønnet formering. I kvinden og manden skabes der kønsceller ved meiose. Kønscellerne har hver ét sæt kromosomer, som bliver til en celle med to sæt kromosomer under befrugtning. Derefter deler cellen med 46 kromosomer sig ved mitose enormt mange gange, indtil der er skabt et foster. Jordbærplanter kan skabe nyt afkom ved både kønnet og ukønnet formering. Ved ukønnet formering deler jordbærplantens celler sig ved mitose og sender en løber afsted. Denne løber vokser op som en klon af den oprindelige jordbærplante.

 

Udover at jordbærplanten kan formere sig ved ukønnet formering, så formerer den sig også ved kønnet formering. Dette er helt normalt i planteverdenen. Hvis du retter dit blik mod dyreverdenen, så finder du faktisk også dyr, der formerer sig på begge måder. Lige ude foran dit vindue lever bladlusen, der har denne seje evne. Som du ser på Figur 9, så formerer bladlusen sig ukønnet om sommeren, hvor der er rigeligt føde. Her laver den en masse kloner af sig selv. Når efteråret nærmer sig og føden er knap, så lægger bladlusen æg, der bliver til hanner og hunner. Disse hanner og hunner laver kønnet formering, og hunnen lægger æg, der overvintrer. Når forårssolen vender tilbage, klækkes æggene. Der er nu skabt nye bladlus med varierende arvemateriale.

 

Figur 9. Bladlusen formerer sig både kønnet og ukønnet. 1) Når der er rigeligt mad, formerer bladlusen sig ukønnet og skaber utallige kloner. 2) Når maden er knap, lægger bladlusen æg, som bliver til hanner og hunner. 3) Hannerne og hunnerne parrer sig med hinanden ved kønnet formering og lægger æg. 4) Æggene overvintrer og bliver til nye bladlus med varierende arvemateriale, når foråret kommer igen.

 

Vidste du:

At når bladlusen formerer sig ukønnet, så føder den levende unger, som kaldes nymfer. Det er kun hunner, der laver ukønnet formering. Hunnen laver ukønnet formering ved at skabe kønsceller under en anden form for meiose, hvor ægcellen beholder det fulde antal kromosomer og ikke kun det halve. Hunnen kan derved skabe kloner med identisk arvemateriale. Det betyder også, at bladlus kun kan lave nye hunner ved ukønnet formering, da den selv er en hun.

Tag fat i din sidemakker og tal om:

  • Hvilke fordele og ulemper er der ved kønnet og ukønnet formering.
  • Synes du, at kloning er en opskrift på et evigt liv?

Hint: Prøv at tænk på, at enæggede tvillinger har præcis det samme arvemateriale. Synes du, de er den samme person?

 

Vidste du:

At der findes mere end 20 forskellige jordbærsorter i verden. En af de mest mærkværdige forskelle på de forskellige sorter er deres antal af kromosomer i cellekernen. Ligesom vi mennesker har 23 basale kromosomer, så har jordbærplanten syv. Nogle jordbærsorter er diploide, ligesom os mennesker, med to af hver type kromosom. Andre jordbærsorter har fire, seks, otte eller hele ti styks af hver kromosomtype.

Et fjerde eksempel på en sej organisme, der kan leve for evigt, er den lille vandmand, Turritopsis. Turritopsis har nemlig også knækket koden til det evige liv og endda det evigt unge liv. I det næste skal du møde Nicklas, der har skrevet en bog om vandmanden Turritopsis. Nicklas vil fortælle dig om den lille vandmands opskrift på det evige liv.

Tag ud og find din egen udødelige plante med aktiviteten ”De udødelige planter”.

 

Hvad er turritopsis opskrift på et evigt ungdommeligt liv?

Find dine hørertelefoner frem og tryk ’play’ eller følg med i Nicklas Brendborgs fortælling om den seje vandmand turritopsis i videoen på smartboardet.

 

Som du kan høre, er vandmanden turritopsis altså en ret sej organisme. Den er kun på størrelse med din lillefingernegl, men overlever alligevel sult, stress og temperaturændringer.

Turritopsis opskrift på det evige liv er altså at ældes baglæns. Den kan simpelthen, ligegyldigt hvor gammel den er, udvikle sig tilbage til det allertidligste livsstadie, der kaldes polypstadiet. Hvis du kunne stjæle turritopsis opskrift, ville du kunne udvikle dig tilbage til dengang du var et foster. Ingrediensen i turritopsis opskrift er simpelthen, at den tager færdigudviklede celler (fuldt differentierede celler) og laver dem om til simplere celler. Den forlænger endda de simple cellers telomerer, så de kan dele sig igen og igen. På den måde kan turritopsis starte sit liv forfra igen og igen. Så i turritopsis drømmeverden uden store temperaturændringer og fjender, lever den for evigt.

Prøv at forestille dig, at du nu har stjålet Turritopsis opskrift, og at den virker. Så tag en af dine muskelceller. Med Turritopsis opskrift kan du lave muskelcellen om til din simpleste celle, som kaldes en stamcelle. Stamceller er så smarte at kunne dele sig uendeligt mange gange, fordi de producerer telomerase, som hele tiden forlænger deres telomerer. Dine stamceller er også utroligt vigtige, fordi de kan udvikle sig til dine specialiserede celler som for eksempel muskelceller eller nerveceller. Med Turritopsis opskrift ville du altså kunne udvikle dine celler tilbage til stamceller, som så igen ville kunne udvikle sig til specialiserede celler. Det betyder, at når du synes din ryg krummer for meget og din hud ligner skrællen på en rosin, så vil du kunne få dine celler til at udvikle sig tilbage og få den rette ryg og glatte hud tilbage.

Figur 10. Stamceller er ikke-specialiserede celler, der kan udvikle sig til specialiserede celler, som bl.a. knogleceller og kønsceller. Der findes tre forskellige typer stamceller.

 

Vidste du:

At man i kræftknuder finder det, man kalder for kræftstamceller. Kræftstamceller deler sig ustyrligt og skaber de andre kræftceller, som udgør kræftknuden.

Vi har altså nu samlet forskellige ingredienser fra de seje udødelige organismer til opskriften på det evige liv. Du har nok ikke glemt Henrietta Lacks, den udødelige kvinde, som blev nævnt i introduktionsvideoen. Bare rolig – i det følgende afsnit tager vi tilbage til 1920 for at lære Henrietta og hendes opskrift på det evige liv at kende.

 

Hvem er den udødelige Henrietta Lacks?

Inden du undersøger, hvordan det kan være, at en død person kan leve videre efter sin død, så skal du lige møde den legendariske Henrietta Lacks:

Forestil dig, at du stiger ind i en tidsmaskine og trykker på årstallet 1920. Du trykker på placeringen Virginia, som er en stat i USA. Du træder ud i den hede luft en sensommerdag i august. Her bliver Henrietta født. Du træder ind på en tobaksfarm, og ser hvordan Henrietta sammen med sine søskende, fætre og kusiner arbejder i marken, indtil de er smurt ind i nikotin fra top til tå. Du ser hvordan, de slutter dagen af med et dyp i søen bag gården og et bål for at holde myggene væk. Da Henrietta bliver 14 år gammel, ser du hende føde sit første barn, som hun får med fætteren David. Henrietta og David får fem børn sammen. Du ser Henrietta som 20-årig i præstens hus, hvor hun gifter sig med David. Kort tid efter flytter de 450 kilometer væk, for at David kan arbejde i en kæmpe stålplantage. Det er da Henrietta er 31 år, at du ser tragedien ske. Nogle vil måske kalde det et videnskabeligt mirakel. Du står på hospitalet, John Hopkins, som på dette tidspunkt er det eneste hospital, der behandler sorte patienter. Du ser hvordan lægerne finder en kræfttumor i Henriettas livmoder. Denne kræfttumor bliver slutningen på Henriettas liv, men starten på hendes cellers evige liv i laboratorier verden over. På Figur 11 ser du højdepunkterne i Henrietta Lacks liv.

 

Figur 11. Tidslinje over Henrietta Lacks liv.

 

Hvorfor lever Henrietta videre 70 år efter sin død?

For at finde svaret på dette spørgsmål skal du spole tilbage i teksten. Spol tilbage til kromosomerne, der blev kortere og kortere med tiden. Her stiftede du første gang bekendtskab med kræftceller. Så inden du får forklaringen på mysteriet om Henriettas celler, så prøv at snak med din sidemakker om:

  • Hvad det er, der gør kræftceller specielle i forhold til almindelige celler?

Hvis du vil blive klogere på, hvordan kræftceller opfører sig og opstår, så tjek artiklen om Biologiske mekanismer i kræft. Artiklen er tilegnet gymnasiet, så spørg din lærer, hvis du får brug for hjælp til at forstå teksten.

 

En kræftcelle er altså en celle, hvis arvemateriale er gået i stykker, så cellen begynder at dele sig ukontrolleret. Kræftceller kan ofte dele sig flere gange end normale celler og deler sig ustyrligt. Det var lige præcis en kræftcelle, som lægerne fjernede fra Henriettas livmoder i 1951. En celle i Henriettas livmoder havde altså fået mutationer på arvematerialet, som gjorde, at den kunne dele sig ustyrligt. Cellen var simpelthen blevet til en superoverlever. Det vilde ved lige præcis Henriettas kræftceller var, at de var mere overlevelsesdygtige end nogensinde set før. Det var aldrig lykkedes forskere at få menneskeceller til at gro i laboratoriet over længere tid. Den dag i dag lever Henriettas celler stadig videre i laboratorier verden over. Henriettas celler er bl.a. blevet brugt til at opfinde polio vaccinen og er blevet brugt til udvikling af kræftbehandlinger. Henriettas celler har fået navnet HeLa-celler.

 

Vidste du:

At der gror flere celler i laboratorier verden over, end der nogensinde var celler i Henriettas krop? Ja, faktisk, så mener man, at Henriettas kræftceller har delt sig så meget, at hvis man samlede HeLa-celler skabt siden Henriettas død, så ville de veje 50 millioner kilogram tilsammen. Det svarer omtrent til vægten af ni styks Rundetårn.

Tag lige at snak med din sidemakker om:

  • Synes du, at man kan sige, at Henrietta Lacks lever videre i sine kræftceller?

 

  • Hvad er Henrietta Lacks ingrediens på det evige liv?

 

  • Ville du benytte dig af Henrietta Lacks ingrediens, for at opnå et evigt liv?

Hint: Hvordan tror du det ville påvirke dig, hvis din krop bestod udelukkende af kræftceller?

Her til sidst får du mulige svar på de spørgsmål, som du har mødt igennem teksten:

Spørgsmål undervejs (pdf)