Genetik
Biostriben for grundskolen
Herunder finder du videoer, som er målrettet grundskolen. Til alle videoerne er der knyttet spørgsmål som kan få eleverne til at tænke videre over emnerne.
Herunder finder du videoer, som er målrettet grundskolen. Til alle videoerne er der knyttet spørgsmål som kan få eleverne til at tænke videre over emnerne.
Det kan nogle gange være svært at skelne mellem begreberne DNA, kromosomer og gener. I denne video vil du få en forklaring på, hvad de forskellige begreber dækker over og hvordan de hænger sammen.
Før du ser videoen kan de være en god ide at kende til nukleotider og DNA fra ‘Biokemi‘.
Har du styr på DNA, kromosomer og gener? Så er det tid til at kæde det sammen med, hvordan genetisk information nedarves, hvilket er temaet i de to videoer om Gregor Mendels genetik.
Multiple choice spørgsmål (Vælg de mest rigtige svar)
Spørgsmål 1:
Hvad er et gen?
a) En organel i cellen.
b) Den mindste byggeklods i DNA.
c) En bestemt sekvens af baser, der koder for et protein.
d) En meget lang DNA-streng, der er viklet tæt sammen omkring proteiner.
Spørgsmål 2:
Hvor befinder et gen sig?
a) Ved siden af DNA.
b) Udenfor cellekernen i eukaryoter.
c) Inde i cellekernen i eukaryoter.
d) Inde i cellekernen på DNA.
Spørgsmål 3:
Hvor mange gener har mennesker?
a) 4.
b) 46.
c) Cirka 20000.
d) Mange flere end 20000.
Spørgsmål 4:
Hvad er et kromosom?
a) Et stykke DNA sekvens.
b) Den mindste byggeklods i DNA.
c) Det er fuldstændigt det samme som DNA.
d) Det er en lang DNA-streng, der er viklet tæt sammen omkring proteiner.
Spørgsmål 5:
Hvor finder man et kromosom i eukaryoter?
a) Ved siden af DNA.
b) Udenfor cellekernen.
c) Inde i cellekernen.
d) Inde i cellekernen på DNA.
Spørgsmål 6:
Hvor mange kromosomer har mennesker?
a) 4.
b) 46.
c) Cirka 20.000.
d) Mange flere end 20.000.
Opgave 1:
Forklar forskellen mellem kromosom og kromatid.
Opgave 2:
Tegn et nukleotid. Hvilke dele består et nukleotid af? Hvilken del af et nukleotid varierer?
Opgave 3:
Skitser strukturen af DNA. Hvor sidder nukleotiderne? Hvor mange og hvilke baser er der? Hvad er en dobbelthelix?
Opgave 4:
Sorter disse efter størrelse: DNA, Nukleotid, Kromosom, Base, Gen.
Man har længe vidst at træk bliver nedarvet fra forældre til afkom, men uden at kende den egentlige årsag. I denne video vil du høre om, hvordan Gregor Mendel fandt på en teori om nedarvning, og om hvordan han kunne påvise teorien ved brug af nogle simple forsøg med ærteplanter.
Hvis du har styr på DNA, kromosomer og gener, så er denne video et rigtigt godt sted at starte på genetikken.
På baggrund af sine forsøg opstillede Mendel to love, som du kan lære om i den næste video. Det er dog vigtigt, at du har forstået denne video først.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad hedder forældregenerationen?
a) F.
b) F1.
c) P.
d) P1.
Spørgsmål 2:
Hvad hedder den første generation af afkom?
a) F.
b) F1.
c) P.
d) P1.
Spørgsmål 3:
Hvad er et monohybrideksperiment?
a) Når man lader en plante bestøve sig selv.
b) Når man krydser to rene stammer med hver sit træk i en karakter.
c) Når man deler generne i en plante i to.
d) Når man krydser to planter med samme træk.
Opgave 1:
Hvad er forskellen på træk og karakter?
Opgave 2:
Bliver afkommets træk en blanding af forældrenens? Forklar.
Opgave 3:
Hvad er homologe kromosomer? (Hint: Se vidoen om DNA, Kromosomer og Gener)
Opgave 4:
Hvorfor får afkommet kun 1 af den ene forældres ‘nedarvningsenheder’, og hvorfor bidrager forældrene ligeligt?
På baggrund af alle hans eksperimenter med ærteplanter, fremsagde Gregor Mendel to love, som angiver hvordan træk nedarves. I denne video vil du lære nogle gode begreber inden for genetik og få en gennemgang af Mendels love.
Hvis du har styr på begreberne og koncepterne i videoen, har du fået et godt indblik i genetikkens verden. Nu kan du kaste dig ud i et af BioStribens andre spændende emner.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad er alleler?
a) Variationer af et gen.
b) Udtrykket af et gen.
c) Farverne grøn og gul.
d) Rene stammer.
Spørgsmål 2:
Hvad betyder genotype?
a) Hvordan generne kommer til udtryk.
b) Det er antallet af kopier af et gen.
c) Det er variationer af et gen.
d) Det er hvilke alleler en organisme har.
Spørgsmål 3:
Hvad betyder fænotype?
a) Det er variationer i et gen?
b) Det er kun farverne grøn og gul?
c) Det er hvilket træk, der følger af genotypen?
d) Det er beskrivelsen af hvilket gen, der er dominant og recessivt?
Spørgsmål 4:
Hvis man krydser en ren stamme med genotype GG med en ren stamme med genotype gg, hvilket afkom får man så?
a) Alt afkom er Gg.
b) Alt afkom er GG.
c) Ud af 4 afkom er der 1 GG, 2 Gg, og 1 gg.
d) Det kan man ikke sige på forhånd.
Opgave 1:
Forklar begreberne dominant og recessivt.
Opgave 2:
Forklar Mendels første lov. Hvordan bruger du Mendels første lov, når du forudsiger genotypen af afkommet af to rene stammer i et monohybrideksperiment?
Opgave 3:
Forklar Mendels anden lov. Hvordan bruger du Mendels anden lov, når du forudsiger genotypen af afkommet af to rene stammer i et eksperiment, hvor flere forskellige træk indgår?
Opgave 4:
G koder for grønne ærter og er dominant over g, som koder for gule ærter. R koder for runde ærter og er dominant over g, som koder for rynkede ærter. En stamme med genotype GGRR krydses med en med genotype ggrr, hvad er den teoretiske fordeling af genotyperne i 16 planter af afkommet af denne krydsning? Hvilken fænotype har de?
Opgave 5:
To tilfældige planter blandt F1 i opgaven ovenfor krydses. Hvad er den teoretiske fordeling af genotyper i F2, hvis der er 16 planter? Hvad er deres fænotyper?
Opgave 6:
Er der forskelle på afkommet af et kryds mellem GGRR og ggrr og et kryds mellem GGrr og ggRR?
Opgave 7:
Hvad er den teoretiske fordeling af genotyper og fænotyper i et kryds mellem GgRR og ggRr?
Opgave 8:
Denne opgave kan godt tage langt tid at lave. G koder for grønne ærter og er dominant over g, som koder for gule ærter. R koder for runde ærter og er dominant over g, som koder for rynkede ærter. H koder for en høj ærteplante or er dominant over h, der koder for en lav ærteplante. Du krydser GGRRHH med ggrrhh (generation P), hvad er fordelingen af genotyper og fænotyper i afkommet (generation F1)? Du krydser nu to to planter fra F1. Hvad er fordelingen af genotyper og fænotyper i F2?
Har du nogensinde tænkt over, hvordan vi arver egenskaber, som eksempelvis øjenfarve, fra vores forældre? Bliv klogere på netop det i denne video, der giver en introduktion til genetik.
Denne video giver dig en introduktion til genetik, og du behøver således ikke at have forudgående kendskab til feltet. Det vil dog være en fordel at kende en smule til, hvad gener er.
Efter du har set denne video, kan du lære mere om forskellige begreber inden for genetik ved at se nogle af de andre videoer i menuen til højre.
Spørgsmål 1:
Hvad er en allel?
a) Et gen
b) Én kopi af et gen
c) En fællesbetegnelse for alle typer nedarvning
Spørgsmål 2:
Hvad er en genotype?
a) De alleler, der findes for et gen
b) Genet
c) Hvordan genet bliver udtrykt – f.eks. om det giver blå eller brune øjne
Spørgsmål 3:
Hvad er en fænotype?
a) De alleler, der findes for et gen
b) Genet
c) Hvordan genet bliver udtrykt – f.eks. om det giver blå eller brune øjne
Spørgsmål 4:
Hvor mange alleler får man normalt fra sine forældre?
a) 2 fra forælder nr. 1
b) 1 fra forælder nr. 1 og 1 fra forælder nr. 2
c) 2 fra forælder nr. 2
Spørgsmål 5:
Hvad er forskellen på en heterozygot og en homozygot genotype?
a) En heterozygot genotype er to forskellige alleler, og en homozygot
genotype er to af de samme alleler
b) En heterozygot genotype er to af de samme alleler, og en homozygot
genotype er to forskellige alleler
c) En heterozygot genotype er den omvendte genotype af en homozygot
genotype
Spørgsmål 6:
Tegn et krydsningsskema mellem genotyperne B b og B b, som er til genet for øjenfarve. Hvis de to genotyper får fire børn, hvilke genotyper og fænotyper får de så?
Spørgsmål 7:
Hvad er forskellen på dominant og recessiv nedarvning af alleler?
Spørgsmål 8:
Hvilken betydning har en recessiv allel i en heterozygot genotype?
BioStriben er udarbejdet af Pernille Ott Frendorf, Emma Holsey Kristiansen, Alexandra L. Zahid, Anders Ellegaard og Cecilie Amalie Neijendam Thystrup.
Pernille læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Pernille her.
Emma læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Emma her.
Alexandra læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Alexandra her.
Anders læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Anders her.
Cecilie læser til dagligt på DTU sin bachelor i Teknisk Biomedicin.
Læs mere om Cecilie her.