Hvad gør mig til det køn jeg er?

 

Det er en fordel at have styr på hvordan cellen er opbygget og på begreberne arvemateriale, kromosomer, gener og DNA. Hvis det er første gang du støder på disse begreber, eller bare har brug for at få frisket dem op, så tjek afsnittet ”Hvad gemmer sig i mine gener?” eller Biostribens videoer om DNA, kromosomer & gener og cellens opbygning ud, inden du giver dig i kast med denne case.

 

Hvad er køn?

Hvis du har set introduktionsvideoen, så har du fået smagt på begrebet køn. Du har måske fundet ud af, at ordet køn har mange ”smage”, har en flydende konsistens og kan dufte forskelligt, som tiden går. Målet med denne case er ikke, at du skal forstå alle aspekter af begrebet. Målet er, at du skal kradse hul i overfladen og få en overordnet forståelse for de sociale og samfundsmæssige aspekter af køn. Efter at du har kradset hul i overfladen, er du klædt på til at undersøge de genetiske og biologiske aspekter af dit tildelte køn.

Lad os kigge nærmere på smagen, konsistensen og duften af begrebet køn. Køn deles op i seks begreber, som vist på Figur 1, nemlig kønsidentitet, krop, tildelt køn, kønsudtryk og seksuel/romantisk orientering. Din kønsidentitet er det køn, du føler dig som. Der er ingen andre end dig, der bestemmer dit køn (udforsk forskellige køn i LGBT+ Danmarks ordbog). Hvis det er dig, der bestemmer dit køn, så undrer du dig måske over, hvorfor du blev tildelt et køn ved fødslen. Dit tildelte køn siger ikke noget om din kønsidentitet, men noget om, hvilke kønstræk du havde, da du blev født. Kønstræk for en dreng er en penis og testikler, hvor kønstræk for en pige er en vagina og æggestokke.

 

Figur 1. Køn er et komplekst emne, som kan deles op i mange begreber. Kønsidentitet er, hvordan man føler og oplever sit køn. Man kan føle, at ens krop afspejler sit køn, og man kan føle, at den ikke gør. De kønstræk ens krop havde ved fødslen, bestemmer ens tildelte køn. Man kan vise sit køn gennem kønsudtryk, som frisure og kropsholdning. Samfundet har en forventning til ens seksuelle/romantiske orientering i forhold til det køn man har, selvom køn og seksualitet ikke har noget med hinanden at gøre.

 

Dine kønstræk leder videre til din krop. Alle kroppe er forskellige. Du kan føle at din krop passer til dit køn. Hvis du ikke føler, at din krop passer til dit køn, er det i dag muligt at ændre den med hormoner eller operation. Ud over kroppens naturlige udtryk, viser du dit køn gennem kønsudtryk. Et kønsudtryk er måden hvorpå du glatter dit hår, barberer din overlæbe eller bevæger dine ben. Den måde du udtrykker dig på passer ikke nødvendigvis sammen med, hvordan du oplever dit køn. Måske afspejler dit kønsudtryk samfundets normer og forventninger til dit tildelte køn. Normer er de forventninger, som fællesskabet og samfundet har til dig. Hvis du for eksempel er tildelt kønnet dreng, så klæder du dig måske efter samfundets billede af en dreng, selvom du føler dig som en pige. Der er nemlig utroligt mange normer og forventninger til, hvordan vi ser ud og udtrykker os, som kan være svære at bryde med.

 

Vidste du:

At hvis du er transkønnet, så føler du dig ikke, som det køn du blev tildelt ved fødslen. Du behøver altså ikke at have skiftet køn kropsligt for at være transkønnet. At du er transkønnet, har intet med din romantiske eller seksuelle orientering at gøre.

 

Disse normer og forventninger til køn, som ligger i samfundet, er grunden til, at din seksuelle/romantiske orientering er taget med som et begreb. Din seksuelle/romantiske orientering har nemlig ikke noget med dit køn at gøre. Hvem du bliver kærester med, siger altså ikke noget om dit køn. Selvom seksualitet og køn ikke har noget med hinanden at gøre, er der stadig en forventning til, at du for eksempel som pige bliver kærester med en dreng. Hør hvordan Jakob oplever samfundets normer og forventninger til sit køn i videoen under den første orange bjælke.

 

Hvis du er færdig med at læse, og alligevel venter på at resten af klassen er færdig, så tjek LGBT+ Danmarks ordbog ud. Klik ind på nogle af de ord, som du undrer dig over.

 

Hvilke normer og forventninger er der til Jacob?

Find dine hørertelefoner frem og tryk ’play’ eller følg med i Jakobs fortælling i videoen på smartboardet. Når du har hørt Jacobs fortælling, så find det udleverede ark frem, eller tegn modellen nedenfor på et papir. Tag fat i din sidemakker og skriv nogle af normerne og forventningerne, som samfundet og klassen har til Jacob og hans:

  • Kønsidentitet/oplevet køn
  • Krop
  • Tildelt køn
  • Kønsudtryk
  • Seksuel og/eller romantisk orientering

Jakobs fortælling

 

  • Hvilke normer og forventninger er der til Jacobs køn og de forskellige aspekter kønsidentitet/oplevet køn, krop, tildelt køn, kønsudtryk og seksuel og/eller romantisk orientering?
  • Hvad kunne læreren og klassen have gjort for, at Jacob ikke følte den sugende og ubehagelige følelse i maven?

 

Du kan desuden lave følgende aktivitet (lærerudgave findes under lærervejledninger).

Hvordan startede mit liv og udviklingen af mine kønstræk?

Okay – prøv lige at stop op, og tag en dyb indånding. Hvis du er nået hertil, er du nok ikke i tvivl om, at dit køn kun bestemmes af dig. Med den viden er du nu tiptop tunet til at dykke ned i de biologiske aspekter af, hvordan det gik til, at du og dine kønstræk blev skabt. Så hop ombord i tidsmaskinen og tryk på knappen ’befrugtning’. Stig så ud og følg med i, hvordan dit liv startede, og din krop blev til.

 

Som du nok ved, så startede dit liv ved, at en sædcelle tilfældigvis ramte en ægcelle. Her gik du fra at være en sædcelle og en ægcelle med hver 23 kromosomer til at være én celle med 46 kromosomer, altså 23 kromosompar. Denne måde at skabe nyt afkom på kaldes for kønnet formering (Figur 2). Hvis du har læst casen ”Hvordan kan jeg leve for evigt?”, så er du stødt på begrebet før. Lad os se på begrebet igen for en god ordens skyld.

 

Figur 2. Mennesker skaber nyt afkom ved kønnet formering. I kvinden og manden skabes der kønsceller ved meiose. Kønscellerne har hver ét sæt kromosomer, som bliver til en celle med to sæt kromosomer under befrugtning. Derefter deler cellen med 46 kromosomer sig ved mitose enormt mange gange, indtil der er skabt en blastocyst og senere et foster.

 

Som du kan se på Figur 2, så starter kønnet formering i mennesker med fungerende livmoder og æggestokke eller fungerende testikler. Her bliver kønsceller skabt ved en særlig celledeling kaldet meiose. Hos personer med livmoder og æggestokke kaldes kønscellerne for ægceller, og hos personer med testikler kaldes de for sædceller. Hver kønscelle har 23 kromosomer. Du blev skabt under en af din mors månedlige ægløsninger. Som du kan se på Figur 3, så blev en modnet ægcelle frigivet til æggelederen. Her ramte en sædcelle ægcellen, hvor den tømte sin kerne med 23 kromosomer. Det var altså i dette øjeblik, at din første celle med dit unikke arvemateriale blev til. Din første celle delte sig herefter ved mitose. Den blev ført af æggelederen ned i din mors livmoder, hvor den satte sig, som det allertidligste fosterstadie 8-9 dage efter befrugtning. Det tidlige fosterstadie kaldes for en blastocyst. Her fortsatte udviklingen af dig og dine kønstræk. Udviklingen af dine unikke kønstræk startede, da du var omkring seks uger gammel. Ja faktisk, så havde vi alle de samme kønstræk i de første seks uger i livmoderen. I de første seks uger har alle ens kønskirtler, som efterfølgende udvikler sig til testikler eller æggestokke.

 

Figur 3. Ægcellen modnes i æggestokken og frigives til æggelederen. I æggelederen sker befrugtningen, når en sædcelle tømmer sin kerne med 23 kromosomer i ægcellen. Æggelederen skubber cellen med nu to sæt kromosomer i retning af livmoderen. I rejsen mod livmoderen deler cellen sig de første gange. Efter 5-6 dage, udvikler klumpen af celler sig til en blastocyst, som er det tidlige fosterstadie. Blastocysten sætter sig i livmoderen, hvor udviklingen fortsætter.

 

Vidste du:

At du som tildelt pige havde omkring 7 mio. umodne æg som blastocyst. Fordi disse umodne æg er super skrøbelige, havde du kun omkring 1 mio. tilbage, da du blev født. Da du nåede 13-15-årsalderen, havde du omkring 200.000 æg tilbage, som udviklede sig, og blev klar til den sidste modningsproces. Den sidste modningsproces starter i puberteten, hvor du har omkring 400 befrugtningsdygtige æg tilbage. Disse æg bliver frigivet cirka en gang om måneden, og de bliver kun fuldt modnet, hvis de støder på en sædcelle. Hvis du derimod er tildelt kønnet dreng, så skaber du sædceller hele livet. Som tildelt dreng kan du faktisk skabe 2.300 sædceller i sekundet, hvilket svarer til otte millioner sædceller i timen.

Hvilken betydning havde mit arvemateriale for, hvordan mine kønstræk udviklede sig?

For at undersøge hvordan det kan være, at du fik dine unikke kønstræk, skal du hive fat i koden til, hvem du er. Nemlig dit arvemateriale. Her er det kromosompar nummer 23, som bestemmer, hvordan dine kønstræk er blevet. Hvis du har mandlige kønstræk, vil dit kromosompar nummer 23 højst sandsynligt være et X og et Y kromosom. Hvis du har kvindelige kønstræk, vil du højst sandsynligt have to X-kromosomer. Du kan se på skemaet i Figur 4, hvordan kønskromosomerne kan fordele sig.

 

Figur 4. Skemaet viser, hvordan kønskromosomerne kan fordele sig, når en ægcelle og en sædcelle tilfældigvis støder sammen under befrugtning.

 

Umiddelbart ser det ud til, at der var lige stor sandsynlighed for, at du fik sammensætningen XX eller XY. Det er bare ikke helt tilfældet. Sandsynligheden for at du blev et hankøn med et Y og et X kromosom og mandlige kønstræk var 51%, imens sandsynligheden for at du blev et hunkøn med to X kromosomer og kvindelige kønstræk var 48,5%. Du undrer dig måske over, hvad der blev af de sidste 0,5%. Det er her det bliver rigtigt interessant. Der kan nemlig forekomme fire andre kombinationer af kønskromosomer og faktisk kan XX også føre til mandlige kønstræk og XY til kvindelige kønstræk. Hvis du har en anden kombination af kønskromosomer end XX og XY eller har kønstræk, der viger fra hankøn og hunkøn, så er du interkønnet. Om du er interkønnet har intet med din kønsidentitet eller seksuelle orientering at gøre. Mange finder aldrig ud af, at de er interkønnede. Du kan se forskellige interkøn på Figur 5.

 

Figur 5. Langt størstedelen af os mennesker er hunkøn eller hankøn. Dog hænder det, at nogle af os får kvindelige træk med en YX-sammensætning eller mandlige træk med en XX-sammensætning. Det hænder også, at nogle blandt os har flere eller færre kønskromosomer. Kønskromosom-sammensætninger der viger fra hunkøn og hankøn, bliver kaldt for interkøn. Mange finder aldrig ud af, at de er interkønnet.

 

Vidste du:

At personer med et X- og et Y-kromosom, som har kvindelige kønstræk, muligvis har en tilstand kaldet androgen insensitivitetssyndrom (AIS). For at forstå AIS skal du zoome ind på X-kromosomet, da der her sidder et gen, der kaldes AR-genet. AR-genet koder for AR-proteinet, som griber fat i hormonet testosteron. Testosteron er et hormon, som spiller en vigtig rolle i udviklingen af mandlige kønstræk. Hvis der tilfældigvis sker ændringer i AR-genet, i form af mutationer, så AR-proteinet ikke bliver lavet rigtigt, så bliver det svært eller måske umuligt for AR-proteinet at gribe testosteronet. På den måde bliver udviklingen af de mandlige kønstræk forsinket, og de kvindelige kønstræk kan blive skabt. Personer med AIS kan både være kvinder, mænd eller lidt af hvert, afhængig af hvor meget testosteron deres krop kan optage.

Find et papir og en blyant frem eller det ark, som din lærer har delt ud, og hjælp med at udfylde babyens rejse fra æg- og sædcelle til lille menneske. Der er ikke ét facit. Du kan for eksempel finde inspiration i Figur 3 og Figur 5.

 

Hvordan bestemte mine kønskromosomer mine kønstræk?

Hvis du tænker tilbage til dengang du lærte om arvematerialet, så husker du måske, at et kromosom består af en enorm lang kæde DNA. På den lange kæde DNA er der gener, som bestemmer alverdens ting i og på din krop. Der er gener, der bestemmer din hårfarve, og gener der bestemmer hvor lange tæer du har. For at forstå, hvordan du fik dine kønstræk, så skal du zoome ind på dine kønskromosomer. Hvis du har et Y-kromosom, så zoom endnu længere ind på dette. På Y-kromosomet finder du nemlig et gen, der hedder SRY-genet. Det er blandt andet i SRY-genet, hvor du finder hemmeligheden bag dine kønstræk. SRY-genet koder for et protein, som hedder TDF (Testikel Determinerende Faktor). Proteiner i kroppen kan være byggesten eller hjælpemolekyler, der udfører et arbejde. TDF-proteinet kan du sammenligne med en hjælper, som sørger for, at kønskirtlerne udvikler sig til testikler (Figur 6). Hvis du ikke har SRY-genet, så der ikke blev produceret TDF, da du var et foster, har dine kønskirtler højst sandsynligt udviklet sig til æggestokke.

 

Figur 6. På Y-kromosomet sidder SRY-genet, som koder for proteinet TDF. Hvis der er TDF til stede, vil kønskirtlerne udvikle sig til testikler. Hvis der ikke er TDF til stede, vil kønskirtlerne udvikle sig til æggestokke.

 

Tag fat i din sidemakker og snak om:

  • Hvad der skal være til stede, for at kønskirtlerne udvikler sig til testikler – og hvorfor?
  • Hvad tror du, at der kan være sket med kønskromosomerne hos mænd, som har to X-kromosomer?

Hint: Prøv at tænke på hvilke konsekvenser, som mutationer kan have for kromosomer og gener.

  • Hvad tror du, at der kan være sket med kønskromosomerne hos kvinder med et X- og et Y-kromosom?

 

Hvilken betydning har mit tildelte køn for mine chancer for at blive en OL-stjerne ligesom Caster Semenya?

Nu har du altså taget rejsen, fra dengang en sædcelle tilfældigvis stødte ind i en ægcelle, til hvordan de to kønsceller blev til én celle, som udviklede sig til dig. Du har nok fundet ud af, at selv det tildelte køn ikke kun kan inddeles i han og hun, men også interkøn. Det at opdele i han og hun giver historisk set rigtig god mening. Det er nemlig først inden for de sidste 100 år, at man har fundet ud af, hvordan man kan se de bittesmå kromosomer og dermed se, at der er flere forskellige kombinationer af kønskromosomer. Før kendte man simpelthen ikke til andet, end at nogle have kvindelige kønstræk, mens andre havde mandlige kønstræk. Man inddelte altså køn i han og hun, fordi man ikke vidste bedre.

Tag fat i din sidemakker og snak om:

  • Hvilke steder, sociale sammenhænge eller situationer kan du komme i tanker om, hvor en kønsopdeling i han og hun kan være problematisk?

 

Vidste du:

At du og alle andre omkring dig producerer testosteron?

Du har nok hørt, at testosteron er det mandlige kønshormon. Det har fåetdenne betegnelse, fordi mænd ofte producere meget mere end kvinder, og fordi testosteron spiller en vigtig rolle i udviklingen af de mandlige kønstræk, muskelstørrelse og knoglernes tykkelse blandt andet. Mænd producerer primært testosteron i testiklerne og kvinder i æggestokkene og binyren.

 

Figur 7. Det typiske testosteron-niveau hos mænd og kvinder.

 

Du kan måske komme i tanke om flere steder, hvor den gammeldags opdeling i han og hun kan skabe problemer. Specielt ét sted, er det at dele køn op i han og hun problematisk. Nemlig i sportens verden. Her er en af problematikkerne, om kvinder med XY-kromosomer, som måske bærer præg af en stærkere fysik på grund af et højere testosteron-niveau, skal have lov til at dyste i kvindekategorien? Det er lige netop denne problematik, du skal arbejde med i det følgende. Så inden du skal undersøge dine egne chancer for olympisk guld, så hop ombord i tidsmaskinen og tryk på Polen og årstallet 2008:

 

Caster Semenya blev altså muligvis født med XY-kønskromosomer, kvindelige kønstræk og en øget produktion af testosteron. Hvis de lækkede resultater taler sandt, har hun muligvis AIS, som du kan læse om i ’vidste du’-boksen længere oppe. Det er ikke til at sige, om det er hendes kromosomsammensætning og øgede testosteronniveau, der har haft en betydning for hendes i alt 35 guldmedaljer til forskellige store atletik mesterskaber. Selv fra 2011 til 2015 vandt hun hele 10 guldmedaljer, selvom hun tog testosteronsænkende stoffer. Selv forskerne kan ikke blive enige om, hvorvidt en øget mængde testosteron giver en bedre præstation. Semenya er altså et klart eksempel på, hvordan inddelingen i han og hun ikke altid er ligetil og derfor er et stort, kompliceret og sårbart problem i sportens verden.

 

Tag fat i din sidemakker og diskuter:

  • Hvordan ville du have det, hvis du var Caster Semenya og ikke måtte deltage i OL pga. dit køn?
  • Hvordan ser dine chancer ud for at vinde olympisk guld?

Hint: Prøv at tænke på dit tildelte køn og på dem du skal konkurrere mod. Leg at du er i fantastisk form og klar til mesterskaberne.

Synes du, at det er retfærdigt/ikke

  • Caster Semenya deltager i kvindekategorien?

 

Hvis du vil teste din viden om, hvad der gør dig til det køn du er, så kontakt din lærer og lav den tilhørende Kahoot (findes under lærervejledning).

 

Som det sidste får du mulige svar på de spørgsmål, som du har mødt igennem teksten:

Spørgsmål undervejs (pdf)