Malaria

Introduktion: Malaria er en frygtelig tropesygdom, der hvert år rammer mere end 200 millioner mennesker. Heraf dør op mod en halv million. Nogle mener endda, at omkring halvdelen af alle de mennesker der har levet på Jorden, er døde på grund af malaria. I dette projekt beskrives, hvordan denne smitsomme sygdom opstår efter blot et myggestik, og hvordan den derpå udvikler sig i kroppen og påvirker det smittede individ.

 

Omkring år 1900 begyndte forskere at forstå sygdommens opståen og udvikling i menneskekroppen, men til trods for mere end hundrede års intensiv forskning er det endnu ikke lykkedes at udrydde sygdommen.

I Danmark forskes der intensivt i udviklingen af nye behandlingsmetoder. På Centre for Medical Parasitology (CMP) ved Københavns Universitet arbejder en forskergruppe på at forstå sygdommens grundlæggende mekanismer på molekylært plan, for at finde behandlingsformer der udnytter den nyeste biologiske viden. Projektet beskriver derfor mange af de resultater, der er opnået gennem forskningen på CMP. Du kan læse mere om Centre for Medical Parasitology.

Da mange af termerne benyttet indenfor både bioteknologi og sygdomslære beskrives i de første par artikler, får man mest ud af projektet, hvis artiklerne læses i den angivne rækkefølge.

Projektet kan så med fordel afsluttes med Jeopardy quizzen, som opsummerer teorien fra projektets seks artikler.

Go’ fornøjelse!

 

Teori:

Teorien omhandler sygdommen malaria og er inddelt i seks artikler som hver især beskriver selve sygdomsforløbet, parasittens særlige egenskaber, behandlingen, den nyeste forskning indenfor malariavacciner og meget andet. Artiklerne er skrevet med henblik på at blive læst fra 1-6, hvis der ikke er kendskab til almene begreber indenfor sygdomslære og bioteknologi, da mange af termerne benyttet i artiklerne beskrives i de første.

 

Jeopardy-quiz og lærerinformation:

 

  • Jeopardy

    Til at repetere indholdet af projektet på en sjov og anderledes måde, har vi lavet en jeopardy der kan downloades her.

    Quizzen er skrevet over de seks artikler under projektet malaria, og hver artikel optræder som en kategori med fem underspørgsmål til hver kategori. De fem underspørgsmål har en værdi fra 100-500$ alt efter hvor svære de er, hvor 100 er lettest og 500 er sværest.

    Spillet foregår som ved den oprindelige jeopardy-quiz ved at der bliver opgivet et svar, hvorefter deltagerne skal stille det korrekte spørgsmål.

    Hvert hold skal udstyres med en blok og en pen og der skal vælges en quizmaster til at læse spørgsmål op og styre point.

     

    Selve spillet

    1. runde

    Yngste deltager starter med at vælge kategori og beløb. Det tilhørende svar oplæses nu af quizmasteren, hvorefter samtlige deltagere har muligheden for at være den første, der trykker på knappen på kontrolboksen og derved får mulighed for at stille det rigtige spørgsmål.

    Der må ikke trykkes på knappen, før quizmasteren har læst svaret færdigt!

    Når en deltager trykker på knappen, skal han/hun komme med sit bud på spørgsmålet umiddelbart efter, at der er ringet. Man kan her vælge at sætte musikken på og aftale et tidspunkt i melodien, for hvornår der skal være svaret.

    Hele sætningen, som udgør det tilhørende spørgsmål, skal siges højt.

    Stilles det korrekte spørgsmål, får deltageren det pågældende beløb fra spillet og dette noteres af quiz-masteren.  Det er nu denne deltagers tur til at vælge næste kategori og beløb.

    Stilles derimod et forkert spørgsmål, skal det pågældende beløb betales til quizmasteren. Nu må de andre deltagere trykke på knappen og forsøge at komme med det rigtige spørgsmål. Har man ikke optjent nogen points, kan man naturligvis ikke betale quizmasteren.

    Har ingen af deltagerne trykket på knappen inden for ca. 5-10 sekunder, efter at et svar er blevet oplæst, udgår det pågældende beløb fra spillepladen (man klikker blot igen på skærmen uden at give points), og deltageren, som sidst stillede et rigtigt spørgsmål, skal nu vælge næste kategori og beløb.

    Når et beløb er blevet valgt, bliver det markeret i en anden farve på spillepladen og spørgsmålet er udgået.

     

    Chancen

    Undervejs i spillet vil der på kortene dukke et svar op med teksten CHANCEN (i stedet for beløb). Her er det kun deltageren, som valgte dette, der må komme med det korrekte spørgsmål og samtidig satse nogle af de optjente points.
    Det antal points, som deltageren ønsker at satse, noteres og placeres midt på bordet med beløbssiden nedad. Herefter oplæser quizmasteren svaret, og kan deltageren nu stille det korrekte spørgsmål, får han/hun fordoblet indsatsen af quizmasteren. Ved forkerte spørgsmål taber deltageren indsatsen, som indkasseres af quizmasteren. Har deltageren, som valgte CHANCEOPGAVEN, ingen points, kan han/hun naturligvis ikke satse, hvorved CHANCEOPGAVEN blot udgår.

    Spillet fortsætter, til der ikke er flere points tilbage på spillepladen, hvorefter det er tid til finalerunden.

     

    Finalerunden

    I Finalerunden kan alle deltagere satse deres points ved at notere beløbet og lægge notatet med beløbssiden nedad i hver sin bunke midt på bordet. Herefter oplæser quizmasteren, hvorefter tiden startes. Deltagerne skriver deres bud på det korrekte spørgsmål ned på blokken, uden at nogen af de andre kan se det. Når tiden er løbet ud, vendes papiret ned spørgsmålet på skift, og deltagernes indsats fordobles ved korrekte spørgsmål, hvorimod indsatsen tabes ved forkert spørgsmål.

    Til slut sammentælles beløbene på hver af deltagernes points, og deltageren med det højeste beløb har vundet!

     

    Teknisk

    Når der trykkes på et beløb, popper svaret op på selve power-pointen, mens det korrekte spørgsmål står skrevet på quiz-masterens skærm (den styrende computer). Når der så klikkes igen på skærmen, kommer det korrekte spørgsmål op på selve power-pointen og alle kan se det. Endnu et klik fører skærmen tilbage til spillepladen. Ved hhv. forkert eller korrekt svar kan man trykke på tasterne ’LOSE’ eller ’CHEER’ for et buh eller klapsalver. Dette kan dog undlades, hvis man ikke finder det passende.

    God fornøjelse!

  • Lærerinformation

    Projektet Malaria henvender sig som udgangspunkt til bioteknologi-elever, men er muligt at bruge i andre aspekter. Artiklerne er skrevet af en medicinstuderende og har derfor stor fokus på sygdomslære, med ønske om at vække elevernes interesse indenfor dette fag.

    Artiklerne spænder over alt fra symptomer på malaria, forskellige slags parasitter, behandlingen af malaria samt interaktionen mellem malaria og seglcelleanæmi. Alle artikler er blevet rettet af forsker Ali Salanti ansat ved CMP på Københavns Universitet og artiklen ”Undvigelsesmekanismer” er yderligere blevet gennemset af Dan Ploug Christensen ansat som lektor ved Københavns universitet.

    Det er en stor fordel for klassen eller holdet at have arbejdet med immunologi inden projektet tages i brug, da der henvises til mange almene termer indenfor dette emne. Ønskes projektet gennemgået uden at klassen tidligere har arbejdet med immunologi kan man med fordel starte projektet med at læse artiklen ’Immunologi’ under Biotech Academy projektet ’Immunforsvaret ’ med klassen.

    Teoriafsnittene er udarbejdet med henblik på, at de læses fra start til slut, i den angivne rækkefølge. Dette skyldes, at mange af termerne benyttet indenfor både sygdomslære og bioteknologi forklares i de første artikler og antages at være indlært i de senere artikler. Dog kan artiklerne være gode som SRP-materiale, da det antages, at eleverne her har arbejdet med emnet i dybden og derfor kender termerne.

    Projektet kan passende afsluttes med Jeopardy-quizzen, som stiller spørgsmål om den beskrevne viden i projektets seks artikler.

     

Kildehenvisning:
Dette projekt blev udgivet i januar 2016. Det er udarbejdet af Biotech Academy og er blevet opdateret løbende.

null

Projektet er udarbejdet af Julie Aaberg Lauridsen.
Julie læser medicin på Københavns Universitet.

Julie Aaberg Lauridsen

null

Institut for Systembiologi har Danmarks største samlede biovidenskabelige og bioteknologiske forskning på universitets-niveau. Blandt de bedste inden for bioinformatik og meget andet.

Institut for Systembiologi

null

Dan Ploug Christensen har været sparringspartner på materialet. Dan er uddannet fra Københavns universitet, har en Ph. d. i cellebiologi og forsker i forskellige aspekter af det menneskelige immunforsvar.

Dan Ploug Christensen