Muskler

Skeletmusklerne

Skeletmusklerne er de muskler, der får kroppen til at bevæge sig. Disse muskler er hæftet fast til kroppens knogler. Musklerne arbejder ved at trække sig sammen og derved ”hive” i knoglerne, så kroppen bevæger sig. Skeletmusklerne styrer vi bevidst.

Glatte muskler

Glatte muskler er muskler, som vi ikke styrer med vores bevidsthed. Glatte muskler findes bl.a. omkring mavesækken og tarmene, hvor de får mad til at bevæge sig igennem tarmsystemet.

Hjertemusklen

Hjertemusklen er en særlig muskel. Den har samme struktur som skeletmusklerne, men vi styrer den ikke med vores bevidsthed. Derfor kategoriserer man hverken hjertemusklen som en skeletmuskel eller som en glat muskel.

 

Figur 14. Musklers opbygning

Musklernes opbygning

Musklerne består af særlige muskelceller kaldt muskelfibre. Muskelfibre er lange og strækker sig hele vejen igennem musklen. Muskler består af mange tusind muskelfibre, som er pakket i bundter (se figur 14).

Når man træner for at få større muskler, øger man ikke antallet af muskelfibre, i stedet bliver de enkelte muskelfibre tykkere.

Der findes forskellige typer af muskelfibre; langsomme og hurtige muskelfibre.

De langsomme, men udholdende muskelfibre, kaldes for røde muskelfibre, og de hurtige muskelfibre, kaldes også for de hvide muskelfibre. Dette skyldes, at man kan se en farveforskel i et mikroskop.

Hvordan trækker musklerne sig sammen?

Inde i muskelfibrene findes to vigtige proteiner, aktin og myosin. Herunder ses en illustration af, hvordan aktin og myosin sidder sammen og danner kæder, på tværs af muskelfibrene.

 

Figur 5.2 - Muskelsammentrækning: Sammentrækning af muskler sker ved at aktin og myosin pakker sig tættere og derved trækker musklen sammen. Øverst illustreres aktin og myosin i en afslappet muskel. Nederst illustreres aktin og myosin i en sammentrukket muskel. Det ses også, at reaktionen, hvormed aktinen og myosinen trækker sig sammen, kræver ATP.

Figur 15. Sammentrækning af muskler sker ved at aktin og myosin pakker sig tættere og derved trækker musklen sammen. Øverst illustreres aktin og myosin i en afslappet muskel. Nederst illustreres aktin og myosin i en sammentrukket muskel. Det ses også, at reaktionen, hvormed aktinen og myosinen trækker sig sammen, kræver ATP.

Når musklen trækker sig sammen, trækker myosinen aktinproteinerne tættere på hinanden. Denne proces kræver energi. Proteinerne får den nødvendige energi fra ATP.

På figur 15 ses, hvordan aktin og myosin pakkes tættere ved at bruge energi fra ATP. Når aktin og myosin er glider ind i mellem hinanden, forkortes musklen.

Styrketræning

Man kan inddele styrketræning i tre forskellige faser, der resulterer i forskellige fysiologiske ændringer. Faserne inddeles efter, hvor mange gange man maksimalt kan gentage en øvelse. Det maksimale antal gentagelser for en specifik øvelse betegnes som antal RM (repetition maximum).

Fase 1 – mellem 12 og 20 RM

Træning i fase 1 svarer til, at man udfører en øvelse, som man maksimalt kan gentage 12-20 gange. Træning i fase 1 tilvænner muskler og sener til belastning og optræner motoriske egenskaber i forhold til at udføre øvelsen.

Fase 2 – mellem 10 og 15 RM

Er det maksimale antal gentagelser mellem 10 og 15, som man kan udføre en specifik øvelse, så er der tale om træning i fase 2. Fase 2 træning styrker muskler og sener, opbygger muskelstrukturen og stimulerer nervesystemet.

Fase 3 – mellem 1 og 6 RM

Ved træning i fase 3, er det maksimale antal gentagelser 1-6. Denne form for styrketræning medfører hypertrofi (øget muskel volumen) og eksplosivitet. Eksplosivitet betyder, at musklerne er gode til at udføre meget hårdt arbejde på meget kort tid.