Kondition

En god kondition betyder, at man er god til at optage og transportere oxygen. Jo bedre kroppen er til at optage oxygen, jo bedre kan man udnytte energi fra sukker. Det skyldes, at der ud fra pyruvat kan dannes mere ATP, når der er tilstrækkeligt med oxygen inde i mitokondrierne. Er der ikke tilstrækkeligt med oxygen i mitokondrierne omdannes pyruvat i stedet til mælkesyre. Processen, hvor pyruvat omdannes uden oxygen, får kroppen ikke noget stort energimæssigt udbytte af.

Kondital

Konditallet er et mål for en persons kondition. Konditallet beskriver, hvor meget oxygen man kan optage per minut sammenlignet med, hvor meget man vejer.

 

     $$ Kondital = \frac{O_2 (mL)}{Kropsmasse (kg) \cdot minutter} $$

 

 

En mand med et kondital på 42 kan hvert minut optage 42 mL oxygen for hvert kg han vejer. Vejer han 85 kg, optager han altså 85 gange 42 mL til i minuttet. Dvs. at han optager 3570 mL oxygen i minuttet.

Ændringer i forbindelse med konditionstræning

Når man træner sin kondition, bliver kroppen bedre til at udnytte energi fra sukker. I forbindelse med konditionstræning er de overordnede ændringer i kroppen:

  • At hjertet bliver stærkere og derfor kan pumpe mere blod ud i kroppen per minut.
  • Der udvikles flere små blodårer, så blodet nemmere kan transporteres ud til cellerne.
  • Der udvikles flere røde blodlegemer, så blodet samlet kan indeholde mere oxygen.
  • Muskelcellerne danner flere mitokondrier, så der kan blive en større forbrænding af sukker.

Konditionstræning

Man kan træne sin kondition på forskellige måder. Det er dog væsentligt i al konditionstræning, at man får pulsen op. At pulsen stiger, skyldes, at kroppens oxygenbehov bliver større. Kroppen pumper derfor hurtigere blod rundt i kroppen for at kunne transportere mere af det krævede oxygen.

  • Kontinuerlig træning

Under kontinuerlig træning skal kroppens puls hele tiden være den samme. Kroppen skal arbejde ved konstant intensitet i længere tid ad gangen.

Eksempel: En løbetur på minimum 20 minutter, hvor man løber med den samme hastighed på hele turen, er kontinuerlig træning.

Forklaring: I eksemplet ovenfor bevæger man sig med samme hastighed, og derved samme intensitet, i længere tid ad gangen. Derfor er kroppens energiforbrænding konstant. Da kroppens energiforbrænding er konstant, vil oxygenbehovet være det samme under hele løbeturen. Derfor er pulsen konstant under hele træningen.

  • Intervaltræning

Til forskel fra kontinuerlig træning, arbejder kroppen ikke under konstant intensitet ved intervaltræning. Det betyder, at energiforbrændingen varierer i løbet af træningen. Pulsen er derfor ikke konstant, da kroppens behov for oxygen afhænger af energiforbrændingen.

Når man benytter intervaltræning, er det vigtigt, at arbejdsintensiteten er meget høj i de perioder, hvor pulsen skal være særlig høj. Kroppen skal næsten arbejde det maksimale, den kan.

Eksempel: En løbetur på 20 min, hvor man skiftevis løber hurtigt i to minutter og går i to minutter.

I mange sportsgrene er intervaltræning brugbart. Fodbold er et eksempel på en sport, hvor kroppens arbejdsintensitet varierer. Når man spiller fodbold, er der mange temposkift og pauser i forbindelse med spilstop.