De plastikflasker, vi drikker vand, sodavand, eller iste af, er typisk lavet af plastikpolymeren PET. Langt størstedelen af PET, der bruges til emballage, er produceret til kun at blive brugt en enkelt gang. Der er derfor et stort potentiale for bedre genanvendelse.
Ligesom de andre typer af plastik er PET også en polymer. Monomeren af PET fremstilles af kemiske stoffer fra råolie, se figur 7. Monomeren kaldes MHET.
Figur 7. MHET og dets bestanddele. Til venstre for pilen ser vi nogle kemiske stoffer fra råolie. Sættes de sammen via kemiske reaktioner, produceres MHET, som vi ser til højre for pilen.
Når mange monomerer, altså MHET, bliver bundet sammen, laves plastikpolymeren PET, se figur 8.
Vi ser de stiplede linjer på begge sider af PET på figur 8. De betyder, at PET-polymeren fortsætter i begge retninger – altså mange flere MHET-monomere er bundet sammen.
Brydes bindingerne imellem MHET-stykkerne ved kemiske reaktioner, bliver PET til dets mindre bestanddele. Resultatet er altså en helt masse MHET-stykker. Det er meget godt, men også MHET skal nedbrydes, for at nedbrydningen af plastik bliver mere miljøvenlig. Nedbrydning af MHET resulterer i mindre kemiske stoffer, se figur 9, som ikke er miljøskadelige.
Figur 9. Nedbrudt MHET. Vi ser monomeren MHET til venstre for pilen. Nedbrydes MHET, produceres mindre kemiske stoffer, se højre side af pilen, som ikke er lige så miljøskadelige.