Oplæg
Alkohol er det suverænt mest brugte rusmiddel i den vestlige verden og har været det i lang tid. Alkohol var tidligere en stor del af mange danskeres hverdag, og et stort flertal af danskerne drikker i dag ved festlige lejligheder. Dog lader det til, at jo mere man forsker i effekterne ved et alkoholforbrug, des flere bivirkninger finder man. Sammenholder man dette med de forholdsvis få medicinske anvendelsesmuligheder, som alkohol har, kan man sagtens forestille sig, at stoffet var blevet totalt forbudt, hvis man først havde opdaget det i dag. Det virker muligvis drastisk, og en af grundene til at brugen af alkohol er blevet så udbredt er naturligvis også, at der skal et relativt stort og/eller langvarigt forbrug til, før de alvorligste bivirkninger bliver synlige – hvilket dog ikke er ensbetydende med, at de ikke er tilstede tidligere. Følgende arbejdsspørgsmål kan belyse problematikken yderligere.
Undersøg på egen hånd Sveriges officielle alkoholpolitik og giv et bud på følgende spørgsmål:
-
Hvad er Systembolaget, og hvorfor blev det oprettet?
-
Er svenskerne tilfredse med det?
-
Tror du, danskerne ville acceptere en lignende løsning?
-
Se, om du kan finde en statistik over alkoholrelaterede dødsfald. Er der forskel på Danmark og Sverige?
Jævnligt er der overskrifter i medierne omhandlende de danske unges massive alkoholforbrug. I februar er avisspalterne fyldte med artikler om de danske gymnasieelevers skiture, og hvor meget alkohol de indtager. I sommerferien handler historierne om Sunny Beach o.l. Diskutér følgende spørgsmål i klassen eller i grupper:
-
Hvad kan grundene være til, at netop danske unge har et af de højeste alkoholforbrug i verden?
-
Hvad skal der til for at ændre denne tendens? Hvad skulle der til, for at du drak mindre alkohol?
-
Sundhedsstyrelsen lancerer jævnligt kampagner specielt målrettet mod unge, der skal begrænse alkoholforbruget – senest
Stop Før 5. Tænker du over sådanne kampagner, og har de indflydelse på dit alkoholforbrug?
Diskussions-/holdningsspil
Case: Sundhedsstyrelsen har efter offentliggørelsen af en ny forskningsrapport foreslået et totalt alkoholforbud i Danmark. Mens de forsøger at overbevise partierne på Christiansborg om idéen, raser debatten i resten af samfundet. En række forskellige aktører er kaldt sammen til en tv-debat, der tegner til at blive særdeles ophedet.
Opgave: Klassen deles op i et antal grupper og hver gruppe får tildelt en rolle i debatten. De får desuden en række holdninger, de skal forsvare. Derefter skal de forberede deres argumenter og strategier i grupperne. Herefter samles alle til den endelige debat, hvor én (evt. læreren) udpeges som ordstyrer. Hver gruppe starter med at præsentere deres holdning på 1-2 minutter, hvorefter debatten går i gang.
Ordstyreren kan med fordel styre debatten med udgangspunkt i spørgsmål til den enkelte aktør. Herefter kan resten byde ind med kommentarer.
Følgende roller og holdninger skal indtages:
-
Sundhedsstyrelsen: Går ind for et totalt forbud. Et stort alkoholforbrug er dødeligt, og selvom man ikke drikker så meget, er risikoen for at være involveret i vold og ulykker alligevel større. Alkohol kan kædes sammen med over 60 forskellige sygdomme og er dermed et yderst skadeligt stof, der helt bør forbydes.
-
En stor ølproducent: Er totalt imod et forbud, der fuldstændigt vil fjerne bryggeriernes eksistensgrundlag. Øl er en eksportvare for Danmark – og ikke mindst et mærke, der er med til at brande landet – og staten vil derfor også miste store indtægter ved at indføre et alkoholforbud. Derudover vil uacceptabelt mange arbejdspladser gå tabt, hvis bryggerierne må lukke.
-
En læge: Er enig i at alkohol i mange tilfælde er yderst skadeligt, men mener, at et totalforbud er at gå over stregen. Mener at man bør fortsætte og udvide de store oplysningskampagner, så forbrugerne i højere grad lærer at drikke med måde. Man bør dog indføre flere restriktioner for at styre forbruget bedre.
-
Yngresagen: Erkender, at de unges alkoholforbrug er et problem, men mener også, at ansvaret ligger hos den ældre generation i deres opdragelse af nutidens unge og deres funktion som rollemodeller. Derudover har det offentlige et ansvar for at vejlede og rådgive de unge om alkoholvaner. Mener derfor, at Sundhedsstyrelsen skal lægge større vægt på oplysningskampagner målrettet de unge. Et forbud er ikke vejen frem.
-
Brancheforeningen for Danske Barer og Natklubber: Er totalt imod et forbud. ’Sundhedsbølgen’ er gået for vidt, først med rygeforbuddet og nu med et alkoholforbud. Rigtig, rigtig mange barer vil gå nedenom og hjem, hvis et forbud bliver indført.
-
En finansøkonom: Forskning viser, at et moderat alkoholforbrug hos en befolkning hjælper på de offentlige finanser, men at det bliver dårlig forretning, når forbruget stiger, og folk skal på hospitalet.
Diskussion i plenum eller grupper
Hvornår skal et stof (i bred forstand) forbydes?
Hvilke faktorer, mener I, skal gøre sig gældende, for at et stof skal forbydes? Nævn mindst tre ting, der skal gøre sig gældende.
Det er højst sandsynligt sværere, end man skulle tro, men overvej følgende punkter:
-
Dosisfarlighed. Hvor store mængder af stoffet skal der til, før det er farligt for mennesker eller miljø?
-
Forekomst. Hvis stoffet ved ’normal brug’ ikke har store skadesvirkninger, men kan have det i andre sammenhænge, har det så noget at sige? Eksempelvis kan lim virke euforiserende og er yderst giftigt, hvis man sniffer det gennem næsen, men det betyder naturligvis ikke, at lim er forbudt. Ligesådan har lim ingen giftige virkninger, hvis man bruger det som tiltænkt.
-
Afhængighedsrisiko. Har det en betydning, om man let udvikler afhængighed af stoffet, hvis man indtager det? Dette problem kan for eksempel afhjælpes ved at gøre stoffet receptpligtigt, så man kun kan få adgang til det, hvis man har et reelt medicinsk problem, der kan forbedres ved brug af stoffet.
