Hvad er et stof?

Denne underside udgør første del af teorien for Biotech Academys materiale om Alkohol og enzymkinetik.

Prøv at lukke øjnene. Tænk på tre stoffer, du har hørt om eller kender til. Langt de fleste vil komme til at tænke på ting som kokain, heroin, ecstasy eller speed. Alle disse er også rigtige svar, men har du nogensinde tænkt på, hvordan vi definerer et stof, og hvad et ’stof’ egentlig er? Ville du eksempelvis opfatte slangegift eller penicillin som stoffer? Hvad med alkohol?

Der findes utallige definitioner på, hvad et stof er. I den amerikanske Controlled Substances Act defineres et stof på tre forskellige måder:

  1. En substans, der er anerkendt og nævnt i den officielle United States Pharmacopeia.
  2. En substans, der tilsigtet virker enten diagnosticerende, kurerende, lindrende, behandlende eller forebyggende i forhold til sygdomme hos mennesker eller dyr.
  3. En substans (fødevarer undtaget), der har til hensigt at påvirke strukturen eller en vilkårlig funktion i kroppen hos mennesker eller dyr.

Hvilke substanser falder så ind under ovenstående kategorier? Det korte svar er, at det gør ekstremt mange. Følger man ovenstående definitioner, omfatter stoffer alt fra paracetamol (det aktive stof i Panodil) til penicillin og slangegift. Der er således tale om meget brede definitioner, men det er vigtigt at holde sig for øje, at den danske sprogbrug kan være forvirrende og tvetydig, når man taler om stoffer. De stoffer, man i normal dansk tale i virkeligheden hentyder til, kaldes mere specifikt stimulansereuforiserende stoffer eller narkotika.

I hverdagen anvender vi mange stoffer på vidt forskellige måder, ligesom vi som almindelige mennesker har yderst forskellige opfattelser af, hvad et stof er, afhængig af hvordan det anvendes. Du har måske hørt historierne om amerikanske piloter, der under anden verdenskrig fik udleveret amfetaminpiller for at holde sig vågne under lange bombetogter, men vidste du, at man i dag i England kan få udskrevet heroin på recept? Det aktive stof i heroin hedder diamorfin og bliver produceret ud fra morfin. Morfin er et af de mest udbredte, stærkt smertestillende medikamenter, der anvendes i dag. Heroin og morfin minder i virkning utroligt meget om hinanden, men den generelle opfattelse af dem er vidt forskellig. De fleste kender morfin og forbinder dette med hospitaler, mens heroin for de flestes vedkommende giver associationer til hård narkomani. Denne association er heller ikke helt forkert, da heroin er et af de mere udprægede ’gadestoffer’ i Danmark. Dog skal man ikke mere end 50 år tilbage, før det faktisk var morfin, der indtog denne rolle.

Brugen af forskellige stoffer veksler således i takt med, at der forskes inden for området, og man opdager nye anvendelsesmuligheder eller bivirkninger ved et givent stof.

 

Rusmidler

Ordet rusmiddel høres tit i daglig tale, men det er en populær term, og altså ikke et medicinsk udtryk. Der findes ikke nogen præcis definition på hvilke stoffer, vi klassificerer som rusmidler. Dog kan de fleste blive enige om, at fx koffein og nikotin ikke er rusmidler, mens både kokain og speed er. Kaffe og cigaretter er, hvad vi ville kalde nydelsesmidler, da man ikke opnår en direkte rus (deraf navnet ’rusmidler’), som man gør ved de to sidstnævnte. Nogle stoffer der kan betegnes som rusmidler kan også bruges medicinsk. Her er det dog ikke selve rusen, man vil anvende, men derimod andre egenskaber ved stoffet, for eksempel en søvnfremkaldende eller smertestillende effekt.

 

Narkotika

Begrebet narkotika blev oprindeligt brugt om stoffer som kunne fremkalde narkose – det vil sige bedøvelsesmidler, der hæmmer aktiviteten i centralnervesystemet. I dag bruges ordet dog bredere og om mange andre stoffer end de bedøvende, da også ’fest-stoffer’ som ecstasy og amfetamin hører under begrebet narkotika. Generelt kan man sige, at ordet ofte bruges om alle såkaldt psykoaktive stoffer, der er ulovlige at besidde og anvende.

Figur 1. Vi omgiver os konstant med stoffer, og vi bruger til daglig utallige produkter, der indeholder forskellige aktive stoffer. Nogle eksempler kunne være sæbe, hudcreme, tandpasta, kaffe, deodorant, øl og madlavningsolie, der alle indeholder aktive stoffer.

 

 

Stofgrupper

For at kunne skelne mere specifikt mellem forskellige stoffer og stofgrupper, kan det være hensigtsmæssigt at gøre sig klart, hvilken sammenhæng man betragter stoffet i. Ønsker man at sige noget om stoffets fysisk-kemiske egenskaber? Vil man undersøge dets giftige virkning i et specifikt vandmiljø? Eller forsøger man at beskrive stoffets virkning på mennesker?

Man bruger forskellige termer og klassifikationer inden for forskellige fagområder, så man lettere kan inddele og beskrive stoffer. En måde at opdele stoffer i grupper på, er ud fra deres virkning på mennesket. Man bruger denne klassifikation inden for narkotika, men mange andre stoffer, vi omgiver os med i hverdagen, passer også fint ind i denne ramme.

Den første stofgruppe kaldes stimulanser. Disse stoffer forstærker midlertidigt psykiske eller fysiske funktioner i kroppen. De virker generelt opkvikkende og giver en euforisk følelse, hvorfor de populært kaldes for ’uppers’.
Depressanter har så at sige den modsatte effekt – de hæmmer dele af kroppen og virker ofte smertestillende eller sløvende. Depressanter kaldes derfor populært for ’downers’.
Den tredje stofgruppe kaldes hallucinogener, og giver (som navnet antyder) hallucinationer og vrangforestillinger.

Hvis man undersøger de forskellige stoffer nærmere vil man opdage at nogle stoffer i en stofgruppe ligner hinanden. Nogle af stofferne har kemiske strukturer der minder om hinanden, men vidt forskellige effekter ved indtagelse. Andre stoffer har næsten ens effekter men anvendes i vidt forskellige sammenhænge. Et eksempel på det sidste er heroin og morfin, som omtalt tidligere.

Det skal bemærkes at denne opdeling efter stoffets virkning er en grovsortering, og at det samme stof kan virke på flere forskellige måder. Alkohol er et godt eksempel på dette. Hvor tror du, man normalt vil placere alkohol i ovenstående tabel? Prøv at gætte. Du kan finde svaret længere fremme i artiklen.

 

Tabel 1. Her ses nogle eksempler på stoffer i de tre stofgrupper stimulanser, depressanter og hallucinogener. 

 Stimulanser        DepressanterHallucinogener

Kokain

MDMA (ecstasy)

Koffein (kaffe)

Amfetamin

Nikotin
 (tobak)

Morfin

Antihistaminer
 (bruges mod allergi)Heroin

Haloperidol og chlorpromazin

(bruges mod psykoser og skizofreni)

Casiprodol (virker muskelafslappende
og smertestillende)

THC (det aktive stof i hash)

Betablokkere (bruges fx mod
uregelmæssig hjerterytme
og eksamensangst)

Benzodiazepiner (bruges fx
mod søvnløshed og angst)

LSD (“syre”)

Meskalin (findes i nogle kaktusser)

Ketamin (bruges mod

astma og mod stærke traumer)

Alkohol som stof

Kemisk set er alkoholer en gruppe af stoffer, hvis kemiske struktur alle indeholder en hydroxylgruppe bundet til et carbonatom af en kovalent binding, se figur 1.2.

Der findes mange forskellige alkoholer, men når vi i dagligdagen bruger ordet ’alkohol’, er det ethanol, der tales om. Ethanol er den alkohol, der findes i for eksempel vin, øl og spiritus. En anden alkohol er methanol, der i daglig tale kaldes træsprit.

I det følgende vil ordet alkohol betyde ethanol.

På grund af dets virkning på mennesker og dyr, siges alkohol at være en depressant. Ved indtagelse hæmmer alkohol dele af hjernen og virker sløvende og trættende. I visse tilfælde kan man i en periode opleve den modsatte effekt, nemlig at alkohol virker opkvikkende, men overordnet set er alkohol både beroligende og i nogen grad smertestillende.

Så selvom man til daglig ikke tænker på ethanol som et stof, så kan det sagtens klassificeres som et stof på linje med morfin, penicillin og koffein. Det er ud fra dette perspektiv, at ethanol vil blive beskrevet i resten af dette projekt.

 

Figur 2. a) Den generelle struktur af alkoholer. R betegner en carbonsidekæde eller et hydrogenatom. b) Strukturen af ethanol. c) Strukturen af methanol.