Alkohols rekreative brug

Denne underside udgør anden del af teorien for Biotech Academys materiale om Alkohol og enzymkinetik.

Alkohol er det mest anvendte og bredest accepterede rusmiddel i Danmark. Vi har en lang tradition for at bruge alkohol i dagligdagen. Især ved festlige lejligheder stiger forbruget af alkohol for manges vedkommende voldsomt. Historisk set er alkohol dog også blevet anvendt ceremonielt og religiøst – den kristne nadver er et eksempel på dette.

Der er dog ingen tvivl om, at danskernes alkoholforbrug i dag primært er rekreativt og socialt. Når ethanol optages i kroppen, hæmmes det center i hjernen, der kaldes den retikulære formation. Afhængig af den indtagne mængde alkohol, kan man opleve følgende:

  • Man føler sig ikke pålagt så mange hæmninger, men bliver mere udadvendt og snakkesalig.
  • Det bliver sværere at huske, og indlæringsevnen nedsættes.
  • Synet bliver sløret, balanceevnen nedsættes, og man bliver svimmel.
  • Det kan være sværere at vurdere sociale situationer, og følelsesmæssige reaktioner bliver forstærkede.
  • Kroppens reaktionstid bliver kraftigt forlænget.

Specielt det første punkt har betydning for, hvordan vi bruger alkohol. Virkningen varierer fra person til person og ligeledes varierer den dosis, der skal til for at opnå en effekt. Fælles er det dog, at næsten alle mennesker oplever at være mere frigjorte og glade, når de indtager begrænsede doser alkohol. Alkohol har en tendens til at kunne løfte stemningen og skabe afslappethed på grund af dens virkning på hjernen.

 

 

Figur 3. Den J-formede kurve optræder ofte i statistik og er meget anvendelig til at beskrive forskellige observationer. Som skitsen antyder, betyder en J-formet sammenhæng, at værdien af den afhængige variabel falder lidt når den uafhængige variabel stiger, indtil der nås et minimum. Stiger den uafhængige variabel yderligere vil værdien af den afhængige variabel vokse kraftigt.

 

I eksemplet med en persons alkoholforbrug og risikoen for bivirkninger betyder det altså, at risikoen for visse alvorlige sygdomme faktisk falder, hvis man har et lille alkoholforbrug, sammenlignet med hvis man slet ikke drak. Dette er for eksempel tilfældet for nogle hjerte-kar-sygdomme. Når man overstiger et vist alkoholforbrug, vender tendensen dog fuldstændigt. Risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme stiger voldsomt, jo mere man drikker. Hvis man afbilder denne tendens i et koordinatsystem med alkoholforbrug på x-aksen og risikoen for at få en hjerte-kar-sygdom på y-aksen, vil grafen ligne et J – deraf navnet.

 

Hvor meget begrænsede doser er, når der tales om alkohol varierer i forhold til både køn, etnicitet og kropsbygning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd ikke drikker over 14 genstande om ugen, og kvinder ikke mere end 7. Fælles for kønnene er det dog, at man ikke bør drikke mere end 5 genstande ad gangen. En genstand er 12 g ren ethanol og svarer til indholdet i en normal pilsner.

Nogle forskningsresultater viser dog, at der er en J-formet sammenhæng mellem en persons alkoholforbrug og risikoen for at få alvorlige bivirkninger (se faktaboksen herunder). Selvom denne sammenhæng er observeret skal det nævnes at mekanismerne der skulle ligge bag ikke er kendte.

 

Negative konsekvenser

Når større mængder alkohol skal nedbrydes i kroppen, kan det have mange gener til følge. Hovedpine, kvalme, opkast og generelt ubehag er, hvad vi normalt kalder tømmermænd. Disse kommer ofte, når vi har drukket, og kroppen skal skille sig af med alkoholen igen. Præcis hvordan dette foregår, bliver omtalt i artikel 3. Alkohols nedbrydning i kroppen.

Brugen af alkohol siges generelt at være kædet sammen med omkring 60 forskellige sygdomme. Langt de fleste af disse opstår først ved et stort forbrug gennem en lang årrække, men risikoen for at få alkoholrelaterede sygdomme eksisterer selv ved et lille forbrug. Specielt de organer, der er i direkte kontakt med alkoholen, belastes selv ved små doser. Som eksempel kan nævnes øget risiko for at udvikle kræft i følgende organer:

  • Mave
  • Mundhule
  • Strubehoved
  • Spiserør
  • Lever
  • Tyktarm

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden gravide kvinder slet ikke at drikke alkohol idet ethanol har en yderst skadelig virkning på fostre. I alvorlige tilfælde kan børn blive født med føtalt alkoholsyndrom, der kan medføre indlærings- og talebesvær, dårlig motorik og problemer med at fungere socialt.

 

Alkoholafhængighed

De fleste danskere har et normalt forhold til alkohol og er i stand til at holde sig under eller omkring Sundhedsstyrelsens anbefalinger. En mindre andel har dog haft et så stort forbrug gennem en lang periode, at de har udviklet alkoholafhængighed. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) formulerede i 1992 en definition på alkoholafhængighed, der bygger på seks symptomer:

  1. Craving (trang til alkohol – enten psykisk eller fysisk).
  2. Tolerans (forbruget stiger, der skal større mængder til for at opleve rus).
  3. Abstinenser ved nedsættelse/ophør af alkoholindtag (uro, rastløshed, hjertebanken, sveden m.m.).
  4. Fortsat brug på trods af viden om de negative konsekvenser ved dette.
  5. Mindsket interesse i den sociale omverden (alkohol overtager fokus og kommer i centrum).
  6. Kontroltab (fortsat forbrug på trods af løfter om at stoppe).

For officielt at have alkoholafhængighedssyndrom skal man inden for de sidste 12 måneder have oplevet minimum tre af de seks ovenstående symptomer. Alkoholafhængighed er altså en fysiologisk lidelse og har direkte fysiske symptomer. Selvom der er forskel på, hvornår personer udvikler afhængighed, er det vigtigt at slå fast, at det er langt højere doser end de anbefalede, der skal til. Desuden skal forbruget have foregået over en længerevarende periode – ofte mange år. Der er dog forskel på folk, og mens nogle kan have et stort forbrug i 15 år uden at udvikle decideret afhængighed, kan andre udvikle afhængighed efter blot et par måneder. I 2008 anslog forskere ved Statens Institut for Folkesundhed, at ca. 160.000 mennesker i Danmark var alkoholafhængige.

Alkohols skadelighed

Hvor skadeligt alkohol nøjagtigt er, diskuteres stadig meget blandt fagfolk. Et moderat forbrug har vist sig at have visse positive effekter, mens et for stort forbrug har mange negative effekter. Når man skal vurdere, hvor farligt et stof er, er der rigtig mange parametre at tage højde for, selvom nogle ofte er mere relevante end andre. Taler man eksempelvis om farlighed over for miljøet, den akutte dødelighedsrisiko eller de langvarige konsekvenser for helbredet ved indtag af et stof?

I november 2010 blev en rapport offentliggjort af den engelske Independent Scientific Committee on Drugs, som er en uafhængig forskningsgruppe der beskæftiger sig med konsekvenserne af at anvende stoffer. Rapporten byggede på en såkaldt multikriterie-beslutningsmodel (MCDM), der er en analysemetode til at sammenligne forskellige alternativer ud fra mange forskellige parametre. I denne undersøgelse kiggede man på 20 forskellige stoffer – lovlige som ulovlige – og rangerede dem efter farlighed, når de bliver misbrugt. Rangeringen blev baseret på 16 kriterier for hvert stof; ni omhandlende stoffets farlighed over for brugeren selv og syv omhandlende farligheden over for andre. Hvert stof fik i alt mellem 0 og 100 point, og hver enkelt kriterium var vægtet efter vigtighed.

Dette førte til tre ranglister: en over skadelighed af et stof over for brugeren selv, en anden over skadelighed over for andre mennesker og en tredje over den totale skadelighed.

Resultaterne kan ses i tabel 2.

 

Tabel 2: Oversigt over de tre mest skadelige stoftyper, for hhv. stofbrugeren selv, stofbrugerens berørte, og den samlede skadelighed af stoffet. Hvert stof tildeles point fra 0 til 100, ud fra 16 kritererier. Se tekst for detaljer.

Skadelighed over for stofbruger

Stof Antal point
Crack-kokain37
Heroin34
Metamfetamin32

 

Skadelighed over for andre personer

Stof Antal point
Alkohol46
Heroin21
Crack-kokain17

 

Samlet skadelighed

Stof Antal point
Alkohol72
Heroin55
Crack-kokain54

I denne undersøgelse blev alkohol altså vurderet til, samlet set, at være det mest skadelige stof at misbruge. Det kan måske virke overraskende, og havde man vægtet de forskellige parametre anderledes var man nok kommet frem til andre resultater. I netop denne undersøgelse har forskerne i høj grad inddraget samfundsmæssige perspektiver. Derfor er kategorien ”Skadelighed over for andre” blevet vægtet højt. Pointen er, at man ved at analysere forskellige kriterier og vægte disse forskelligt, kan komme frem til forskellige resultater. Det er dog ikke et udtryk for ubeslutsomhed eller tvetydighed, men for at forskellige stoffer kan være mere eller mindre farlige i forskellige optikker. Hvis analysen kun handlede om akut dødelighed, havde alkohol næppe scoret så højt som crack-kokain.