Hvor meget begrænsede doser er, når der tales om alkohol varierer i forhold til både køn, etnicitet og kropsbygning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd ikke drikker over 14 genstande om ugen, og kvinder ikke mere end 7. Fælles for kønnene er det dog, at man ikke bør drikke mere end 5 genstande ad gangen. En genstand er 12 g ren ethanol og svarer til indholdet i en normal pilsner.
Nogle forskningsresultater viser dog, at der er en J-formet sammenhæng mellem en persons alkoholforbrug og risikoen for at få alvorlige bivirkninger (se faktaboksen herunder). Selvom denne sammenhæng er observeret skal det nævnes at mekanismerne der skulle ligge bag ikke er kendte.
Negative konsekvenser
Når større mængder alkohol skal nedbrydes i kroppen, kan det have mange gener til følge. Hovedpine, kvalme, opkast og generelt ubehag er, hvad vi normalt kalder tømmermænd. Disse kommer ofte, når vi har drukket, og kroppen skal skille sig af med alkoholen igen. Præcis hvordan dette foregår, bliver omtalt i artikel 3. Alkohols nedbrydning i kroppen.
Brugen af alkohol siges generelt at være kædet sammen med omkring 60 forskellige sygdomme. Langt de fleste af disse opstår først ved et stort forbrug gennem en lang årrække, men risikoen for at få alkoholrelaterede sygdomme eksisterer selv ved et lille forbrug. Specielt de organer, der er i direkte kontakt med alkoholen, belastes selv ved små doser. Som eksempel kan nævnes øget risiko for at udvikle kræft i følgende organer:
-
Mave
-
Mundhule
-
Strubehoved
-
Spiserør
-
Lever
-
Tyktarm
Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden gravide kvinder slet ikke at drikke alkohol idet ethanol har en yderst skadelig virkning på fostre. I alvorlige tilfælde kan børn blive født med føtalt alkoholsyndrom, der kan medføre indlærings- og talebesvær, dårlig motorik og problemer med at fungere socialt.
Alkoholafhængighed
De fleste danskere har et normalt forhold til alkohol og er i stand til at holde sig under eller omkring Sundhedsstyrelsens anbefalinger. En mindre andel har dog haft et så stort forbrug gennem en lang periode, at de har udviklet alkoholafhængighed. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) formulerede i 1992 en definition på alkoholafhængighed, der bygger på seks symptomer:
-
Craving (trang til alkohol – enten psykisk eller fysisk).
-
Tolerans (forbruget stiger, der skal større mængder til for at opleve rus).
-
Abstinenser ved nedsættelse/ophør af alkoholindtag (uro, rastløshed, hjertebanken, sveden m.m.).
-
Fortsat brug på trods af viden om de negative konsekvenser ved dette.
-
Mindsket interesse i den sociale omverden (alkohol overtager fokus og kommer i centrum).
-
Kontroltab (fortsat forbrug på trods af løfter om at stoppe).
For officielt at have alkoholafhængighedssyndrom skal man inden for de sidste 12 måneder have oplevet minimum tre af de seks ovenstående symptomer. Alkoholafhængighed er altså en fysiologisk lidelse og har direkte fysiske symptomer. Selvom der er forskel på, hvornår personer udvikler afhængighed, er det vigtigt at slå fast, at det er langt højere doser end de anbefalede, der skal til. Desuden skal forbruget have foregået over en længerevarende periode – ofte mange år. Der er dog forskel på folk, og mens nogle kan have et stort forbrug i 15 år uden at udvikle decideret afhængighed, kan andre udvikle afhængighed efter blot et par måneder. I 2008 anslog forskere ved Statens Institut for Folkesundhed, at ca. 160.000 mennesker i Danmark var alkoholafhængige.