Plastik kan fremstilles hurtigere og billigere end andre typer af emballage som f.eks. stål. Plastik er syntetiske polymere. Syntetisk betyder, at det er lavet kunstigt af mennesker. Polymere er store molekyler – kemisk stof – der er lavet af sammensatte identiske mindre molekyler. Disse mindre molekyler kaldes monomeren. Poly betyder mange. Mono betyder en. Figur 1 viser forskellen på monomerer og polymerer.
Figur 1. Monomer og polymer. Til venstre ses små identiske molekyler. Når de ikke er bundet sammen, kaldes de monomerer. Til højre ses de små molekyler bundet sammen, og udgør tilsammen en polymer.
Plastik, altså syntetiske polymere, er lavet fra råolie eller gas og derved af fossile brændstoffer.
Råolie er den olie, man henter direkte op fra undergrunden. Råolie består hovedsageligt af forskellige simple kemiske stoffer. Råolien bliver først behandlet, når man får adskilt de forskellige kemiske stoffer fra hinanden. På den måde får man fingre i den monomer, der skal bruges for at lave polymeren. Sagt med andre ord, man får fingre i de små kemiske stoffer, der skal bruges for at lave plastik. Ved at arbejde videre på monomererne, altså de små kemiske stoffer, kan man begynde at lave plastikpolymeren.
Helt specifikt består plastik mest af to grundstoffer, som du måske har set på det periodiske system. Det er nemlig: Carbon (C) og hydrogen (H), som du kan se markeret med de grønne stjerner med tyk kant på figur 2. Det betyder også, at plastik har mange ligheder med nogle kemiske stoffer, som vi finder i naturen. Det er f.eks. træ og harpiks, som også mest består af carbon og hydrogen. Plastik kan også have tilføjet flere forskellige grundstoffer, som: Oxygen (O), nitrogen (N), og chlor (Cl), som du kan se markeret med de blå stjerner med tynd kant på figur 2.
Figur 2. Det periodiske system. Figuren viser det periodiske system. Hydrogen (H) og carbon (C) er markeret med en grøn stjerne med tyk kant. Nitrogen (N), oxygen (O), og chlor (Cl) er markeret med en blå stjerne med tynd kant.
