Proteiner – livets byggesten

Dette afsnit er det tredje i Biotech Academys serie om enzymer til folkeskolen.

 

Proteinets opbygning


Laktase tilhører gruppen af proteiner, der kaldes enzymer, men der findes mange andre former for proteiner i naturen. Generelt er proteiner makromolekyler, dvs. de er store i forhold til de andre molekyler i cellen. Proteiner kan sammenlignes med perlekæder, hvor aminosyrerne symboliserer perlerne. Der findes 20 almindelige aminosyrer, der kan sættes sammen på rigtig mange forskellige måder. Aminosyrekæderne kan have meget forskellige længder. Proteinet insulin, der bruges til at sende signaler mellem kroppens celler, har for eksempel 51 aminosyrer, dvs. 51 ’perler på snoren’. Et andet eksempel er titin, der har næsten 27.000 aminosyrer langt. Titin er et protein, der findes i muskler.

Som det kan ses på figur 2 folder aminosyrekæderne op omkring sig selv og danner helt specielle tredimensionelle strukturer. Dette svarer til, at man tager en perlekæde og krøller den sammen. Den måde, som aminosyrekæden folder på, afhænger af, hvilke aminosyrer, der er i kæden. Fordi proteiner består af forskellige aminosyrer, har hvert protein sin helt egen måde at folde på og får derfor en helt unik form. Nogle proteiner består også af flere aminosyrekæder. Disse kæder binder til hinanden og folder også om hinanden.

 

Figur 2. Foldning af protein. Et protein er en lang kæde af aminosyrer, der folder omkring sig selv og danner en tredimensionel struktur.

 

Hvis et protein ikke folder rigtigt, fungerer det ikke, som det skal. Dette kan have store konsekvenser for en organismes tilstand. Et eksempel på dette, er en sygdom, der også involverer enzymet laktase, ligesom laktoseintolerance. Denne sygdom skyldes ikke, at man stopper med at producere laktase. I stedet skyldes sygdommen, at man producerer en forkert form for laktase. I denne ’forkerte’ laktase, er der én aminosyre, der er blevet skiftet ud med en anden. Derfor folder proteinet ikke korrekt, og det får derfor ikke den korrekte tredimensionelle struktur. Når laktase ikke folder korrekt, kan enzymet ikke klippe laktose over. Derfor får man de samme symptomer, som ved laktoseintolerance. Som eksemplet illustrerer, har rækkefølgen af aminosyrer i et protein stor betydning for proteinets funktion.


Proteinets egenskaber


Der findes 20 forskellige, almindelige aminosyrer, som mennesket har brug for. Alle aminosyrerne har helt bestemte egenskaber. Det er blandt andet disse egenskaber, der hjælper proteiner med at folde rigtigt. Nogle aminosyrer er positivt eller negativt ladede, mens andre ingen ladning har. Aminosyrerne har også mange forskellige størrelser og former. Nogle er lange og tynde, mens andre er mere kompakte. Fordi aminosyrerne har forskellige egenskaber, vil de proteiner, som de indgår i også have forskellige egenskaber. En af disse egenskaber er, at proteiner er pH-afhængige. Hvis pH ændres, ændres aminosyrernes ladninger også. Dette kan give proteinet en forkert form. Det samme sker, hvis temperaturen ændres. Når temperaturen ændres, ødelægges nogle af bindingerne mellem aminosyrerne i proteinet. Proteinet kan derfor ikke opretholde sin form og vil ikke fungere korrekt. Et godt eksempel på dette er feber. Ved feber stiger kroppens temperatur, hvilket gør, at bakteriernes proteiner ikke længere fungerer, som de skal, og de sygdomsfremkaldende bakterier dør. Der er også proteiner, der virker bedst ved lave temperaturer. Dette udnytter man eksempelvis, når man bruger særlige enzymer i vaskepulver. Med disse enzymer kan man vaske tøj ved kun 30 °C. Normalt skal man vaske ved høje temperaturer for at få tøjet rent. Med særlige enzymer kan man altså sænke vandets temperatur og på den måde spare energi. Alle proteiner har en bestemt temperatur og pH-værdi, som de virker bedst ved. Det kaldes proteinets temperatur- og pH-optimum.


Proteinets funktioner


Proteiner har rigtig mange vigtige funktioner i menneskets krop, men også i alle andre levende organismer (se figur 3). Nogle proteiner fungerer eksempelvis som en slags ’stillads’. Det gælder for hår og negle, der er opbygget af proteiner. Proteiner er også en vigtig del af vores muskler, der eksempelvis indeholder proteinet titin. Proteiner er desuden med til at sørge for, at kroppens celler holder deres form. I nogle tilfælde bruges de som en slags ’veje’ til at transportere forskellige molekyler rundt inde i cellerne. Derudover findes der også proteiner, som sørger for, at alle de forskellige celler i kroppen kan ”snakke sammen” og på den måde samarbejde. Et eksempel på dette er nogle af kroppens hormoner, der er proteiner. Hormoner fungerer som signalstoffer, som cellerne bruger til at kommunikere med hinanden. Eksempelvis bruges hormonet adrenalin til at sende signaler fra celler i hjernen til muskelceller i hjertet. Et signal fra hjernen, får muskelcellerne til at arbejde hårdere, og vi får derved en højere puls, fordi hjertet begynder at slå hurtigere. Proteiner kan også fungere som en slags ”antenner”, der sidder på ydersiden af cellerne, så de kan opfange signaler fra andre celler. Enzymer er også proteiner, og nogle, eksempelvis laktase, gør os i stand til at fordøje den mad vi indtager. Andre gør os i stand til at bevæge vores muskler. Nogle proteiner bliver forbrændt i kroppen, hvilket giver os energi. Det er i øvrigt også et protein i nogle typer vandmænd, der gør, at de er selvlysende.

 

grsk_enzymer_proteinfunktioner

Figur 3. Proteiners funktion i kroppen. Proteiner har mange vigtige funktioner i vores krop og i alle andre levende organismer. Her er vist nogle af dem.

 

Dannelse af proteiner i kroppen

 

Proteiner er ikke kun noget, vi indtager gennem maden. Kroppen kan selv lave dem, ligesom den gør med laktase-enzymet. På den måde kan kroppen sørge for, at den altid har lige præcis de proteiner, som den har brug for. Når man får laktoseintolerance, skyldes det som regel, at man spiser færre mælkeprodukter, når man bliver ældre, i forhold til da man var barn. Derfor tror kroppen, at man ikke længere har brug for laktase-enzymet, og den stopper derfor med at danne det.

Syntesen, dvs. dannelsen, af proteiner er en af de vigtigste processer i kroppen. Det er en meget kompliceret proces, der foregår inde i cellerne. I cellen findes der kromosomer, som er kroppens arvemateriale (se figur 4). Den vigtigste del af kromosomerne er DNA (DeoxyriboNucleic Acid, acid er det engelske ord for syre). DNA består af to lange sammenhængende strenge, der snor sig om hinanden og sammen danner en dobbelt-helix. De to strenge holdes sammen af baser, der sidder på hver streng. Der findes fire forskellige baser i DNA, nemlig adenin (A), thymin (T), guanin (G) og cytosin (C). Rækkefølgen af de fire baser i DNA’et danner en kode, der i sidste ende kommer til at bestemme, hvordan det endelige protein kommer til at se ud.

 

Figur 4. Kromosomer og DNA. Kromosomerne er opbygget af DNA, og opbevares i cellernes kerner. DNA består bl.a. af de fire baser adenin (A), thymin (T), guanin (G) og cytosin (C). De to strenge i DNA snor sig om hinanden og danner en helix.

 

Det første skridt i den proces, der fører til dannelse af proteiner, er, at DNA’et bliver oversat til RNA. På figur 5.A ses denne proces, der kaldes for transkription. RNA minder meget om DNA, men er kun opbygget af en enkelt streng, modsat DNA der er dobbeltstrenget. Alle de steder, hvor der i DNA’et sidder en A-base, sidder der også en A-base i RNA’et. Det gælder også for baserne C og G. Der findes dog ikke nogen T-baser i RNA. I stedet for T-baserne sidder der U-baser (U står for uracil). RNA er altså opbygget af de fire baser A, U, G og C. Oversættelsen af DNA til RNA sker ved hjælp af enzymet RNA polymerase. Efter oversættelsen fra DNA til RNA, skal RNA oversættes til protein (figur 5.B). Dette sker ved hjælp af et såkaldt ribosom i en proces, som kaldes translation. Fordi RNA er enkeltstrenget er den ene ende af baserne ’fri’, og de kan derfor blive aflæst af ribosomet. Ribosomet bygger proteinet efter den kode, der ”står” i RNA’et. Tre baser i RNA’et koder for én bestemt aminosyre. Når ribosomet har aflæst tre baser sætter den en aminosyre på kæden. Derefter aflæser den tre nye baser og sætter en ny aminosyre på kæden. Til sidst bliver det til en lang kæde af aminosyrer. Hver aminosyre er altså kodet af tre baser. Hvis ribosomet for eksempel aflæser de tre baser A, G og U, vil det sætte aminosyren serin på enden af protein-kæden. Sådan bliver det ved, indtil proteinet er færdigt. På den måde er informationen i DNA’et blevet overført til information i RNA’et, der til sidst er blevet brugt af ribosomet til at danne et protein. Dette er årsagen til, at vores DNA har en stor betydning. DNA’et bestemmer, hvordan alle de vigtige proteiner i vores krop er opbygget og kommer til at fungere. DNA har derfor betydning for alt lige fra vores naturlige hårfarve, til om vi har en alvorlig, arvelig sygdom.

Figur 5. Transkription og translation. A: ved transkription bliver DNA oversat til RNA af enzymet RNA polymerase. B: ved translation oversætter ribosomer koden i RNA til aminosyrer. C: Den lange kæde af aminosyrer folder omkring sig selv og bliver til et protein.