Etiske problemstillinger omkring stamceller

I denne artikel beskrives en del af de etiske problemstillinger, der er omkring stamceller. Det beskrives, hvordan bioetik er en vigtig del af den bioteknologiske forskning, og hvordan det allerede nu er nødvendigt at tage stilling til mange ting, der for få år siden ville blive betegnet som science fiction. Den primære overvejelse drejer sig om, hvorvidt det er i orden at destruere et befrugtet æg, der i teorien kunne være blevet til et barn. Dette er på nuværende tidspunkt nødvendigt for forskningen i behandlinger, der potentielt kan helbrede mange millioner mennesker. Til sidst beskrives, hvilke love der regulerer stamcelleforskningen.

Bioetik

Inden for forskning er der grænser for, hvad der anses for etisk ansvarligt at gøre. Det mest grundlæggende princip der gør sig gældende er, at det er uetisk at skade mennesker mod deres vilje, selv om det gøres for at gavne andre mennesker. De færreste er uenige i denne etiske regel, som anses for en menneskerettighed. Derfor drejer de etiske overvejelser omkring stamceller sig om, hvorvidt et befrugtet æg kan anses for at være et menneske, der dermed har en iboende og ufravigelig ret til at leve.

Har et befrugtet æg, en iboende ret til at leve?

Når embryonale stamceller udtages, går en blastocyst, der potentielt kunne være blevet til et barn, til grunde. Det er her vigtigt at understrege, at de embryonale stamceller der eksperimenteres på, ikke har muligheden for at udvikle sig til et nyt menneske. Det kan kun det befrugtede æg og cellerne fra de allerførste celledelinger.

Det vigtigste etiske spørgsmål er som beskrevet, om en celleklump, der kun er få dage gammel, kan betegnes som menneskeligt liv. Der er tre grundholdninger:

1. Det humane embryo har ingen iboende ret til liv og dermed beskyttelse. Det har kun den værdi, som det tilskrives af andre (i modsætning til et menneske).

2. Det humane embryo har en iboende ret til liv og dermed en ufravigelig ret til at leve fra det øjeblik, det dannes (når ægget befrugtes).

3. Det humane embryo begynder med ingen eller næsten ingen ret til liv og beskyttelse, og får gradvist højere status gennem udviklingen.

At det humane embryo ikke har nogen ret til liv, kan begrundes på flere forskellige måder. Der argumenteres for, at da fosteret er afhængigt af moderen for at kunne overleve, kan det ikke anses for at være en selvstændig organisme. Flere etikere bruger en metafor, hvor fosteret ses som en parasit (snylter) på moderen. Fosteret skal altså først beskyttes i det øjeblik, det er født. Personer der har denne holdning, mener ikke, at der er nogen etiske problemer ved at bruge embryoer i forskningen.

Holdningen, at det humane embryo har en iboende ret til liv, er begrundet med, at der dannes en person i det øjeblik æg og sædcelle smelter sammen. Med denne holdning sidestilles embryoet med en baby, trods de store forskelle mellem en celleklump bestående af få celler, og en baby der kan føle smerte og indgå i samfundet. Med denne holdning er brugen af embryoner i forskning, der medfører en destruktion af embryonet, det samme som at ofre et hjælpeløst, sårbart menneske for forskningens skyld.

Mange filosoffer og videnskabsmænd har argumenteret for, at fosteret gradvist får mere ret til liv og beskyttelse, mens det udvikler sig. Der argumenteres for, at udviklingen af fosteret repræsenterer, hvis ikke besjæling så i hvert fald en udvikling af muligheden for at deltage i verden som et menneske. Der er blevet argumenteret for, at et foster har samme ret til liv som et født menneske i det øjeblik, hvor det er i stand til at klare sig uden for livmoderen. Problemet med denne holdning er, at dette tidspunkt hele tiden ændrer sig, efterhånden som lægerne bliver bedre til at få for tidligt fødte børn til at overleve. Kan det være rigtigt, at fosterets ret til liv afgøres af, hvor langt teknologien er fremme, og ikke er en iboende ret, der opstår ved et bestemt stadie i fosterets udvikling?

Etikerne har også påpeget nogle problemer ved, at et embryo har en iboende ret til liv. I England er det f.eks. kun lovligt at bruge embryoer, indtil de er 14 dage gamle. Dette er baseret på følgende: Tvillinger kan dannes fra et enkelt embryo op til den 14. dag efter befrugtningen. Derfor er der ikke tale om et individ inden da, og kun individer har ret til liv. Inden for bioteknologien er det lige nu muligt at lave et embryo af to forskellige arter, f.eks. et menneske og en mus. Embryoet kan ikke udvikle sig til et levende væsen, men har det alligevel rettigheder?

I retssystemet har fostre historisk set ikke haft nogen rettigheder. Således kan man ikke dømmes for at gøre skade på fosteret, ved at moderen f.eks tager skadelige stoffer, drikker store mængder alkohol eller lignende. Hvis man udsatte en født baby for en lignende behandling, ville retssystemet træde ind. Retssystemet er nødt til at tage stilling til, hvornår der er tale om et individ, der skal beskyttes af loven i forbindelse med stamcelleforskning. Som ovenfor beskrevet mener nogen jo, at stamcelleforskning kan sidestilles med forsøg på mennesker med døden til følge, hvilket er en sag, hvor retssystemet klart skal gribe ind. Det er meget svært for højesteretsdommere i forskellige lande, at give klare definitioner på hvordan sagerne skal behandles. Normalt i juridiske sager der har en videnskabelig baggrund, rådføres ”eksperter på området”. Men det er meget uklart, hvem der kan betegnes som eksperter på dette område, og selv hvis det lykkes, er der stor uenighed eksperterne imellem. Derudover skal et meget grundlæggende spørgsmål overvejes: skal det overhovedet være lovligt at udføre eksperimenter med embryonale stamceller?

På grund af det store potentiale for at helbrede mange af de mest udbredte sygdomme er det en utrolig svær debat. Hvis samfundet beslutter, at det er uetisk at forske i embryonale stamceller, vil det måske betyde at mange millioner mennesker, der ellers kunne være helbredt, må dø.

Hvad er lovligt?

I Danmark og de fleste andre lande er det lovligt at lave forskning med embryonale stamceller, der er blevet tilovers fra kunstig befrugtning, ”hvis forsøgene ved anvendelse af befrugtede æg og stamceller herfra har til formål at opnå ny viden, som vil kunne forbedre mulighederne for behandling af sygdomme hos mennesker”. Det er Det Etiske Råd, der laver anbefalinger om udformningen af love, hvor etiske overvejelser har stor betydning.

Baggrunden for lovgivningen er, at selv hvis embryoerne har en ufravigelig ret til at leve, er de alligevel dømt til at dø, eftersom de er blevet tilovers fra fertilitetsbehandlinger. Da de alligevel skal destrueres, findes det i orden at bruge celler fra dem til eksperimenter. Som modargument kan anføres, at det er det samme som at udtage organer og celler fra dødsdømte forbrydere. Hvis de alligevel er dømt til at dø, kan de lige så godt komme resten af menneskeheden til gode ved at deres krop anvendes til forskning og transplantation – et udsagn, mange mener, er etisk uansvarligt. Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske, at der ikke er noget der tyder på, at embryoner kan føle smerte eller lide som et menneske, så det kan diskuteres, om det betyder noget, under hvilke omstændigheder de bliver destrueret. Det kan til gengæld være et dilemma at man med forskningen ikke giver embryonet lov til at ”dø i fred” men i stedet for giver det ”evigt liv” som cellekultur.

Figur 36. Det er kun lovligt at bruge embryonale stamceller, der er blevet tilovers fra kunstig befrugtning. De befrugtede æg, der bliver tilovers efter kunstig befrugtning, må bruges i forskningen, da de ellers skal kasseres. Det er ikke tilladt at befrugte æg alene til forskningsformål.

Etisk mindre problematiske alternativer til embryonale stamceller

Med de store etiske problemstillinger er det klart, at man prøver at finde andre typer stamceller, der ikke kommer fra et fosteranlæg. Det er en af bevæggrundene til at bruge voksne stamceller. Derfor er det et stort gennembrud, at det nu tyder på, at der er voksne stamceller i bugspytkirtlen, der kan blive til betaceller. Men det er langt fra alle områder, hvor det er muligt at bruge voksne stamceller i stedet for embryonale. Derfor er skabelsen af inducerede pluripotente stamceller (iPS-celler), som tidligere beskrevet, måske muligheden for helt at undgå de etiske problemer omkring embryonale stamceller. Det er de færreste mennesker, som synes, der er etiske problemer ved at anvende iPS-celler lavet fra hudceller, så måske er det løsningen, der gør alle tilfredse. Inden man kaster sig ud i at udråbe iPS-cellerne som fremtidens etisk uproblematiske stamceller, er der dog en række forhindringer.

For det første vides det endnu ikke, om iPS-celler virkelig har helt de samme egenskaber som embryonale stamceller, selv om alt tyder på det. Måske finder forskerne ud af, at cellerne giver kræft, eller har andre uhensigtsmæssige langtidsvirkninger. Derudover er det blevet klart, at iPS-celler skaber en behov for en række nye etiske overvejelser, som præsenteres nedenfor.

Det forventes, at både et æg og en sædcelle vil kunne laves af iPS-celler fra en mand. Resultatet ville ikke være en identisk klon, fordi der sker en rekombination af DNA’et, når der dannes kønsceller, men det ville være meget underligt og potentielt farligt. Disse iPS-kønsceller vil dog også kunne være til stor gavn mht. kunstig befrugtning. F.eks. vil der kunne laves sædceller fra en mand uden testikler! Derudover vil det i princippet være muligt for et homoseksuelt par at få biologiske børn sammen. Fra den ene mands hudceller laves et æg, fra den andens en sædcelle, og det befrugtede æg sættes op i en rugemor. Det ser dog umiddelbart ikke ud til at være muligt for lesbiske par, da kvinder ikke har et Y-kromosom, der er nødvendigt for at lave sædceller. Der er dog nogle år til, at en sådan behandling vil kunne bruges medicinsk, da det er utrolig svært at lave funktionelle æg- og sædceller fra iPS- eller embryonale stamceller. Men forskerne er overbeviste om, at det blot er et spørgsmål om tid, før det kan lykkes i forsøgsdyr. Imidlertid er det tvivlsomt, om behandlingen bliver udviklet til mennesker, da det næsten ikke kan undgås, at der fødes en del misdannede børn, som følge af eksperimenterne, inden teknologien er på plads. Det er tvivlsomt om disse forsøg vil blive godkendt som etisk forsvarlige. Men det er muligt at dette problem vil kunne løses vha. af tekniske forbedringer i fremtiden.

Flere forskere pointerer også, at det vil være nærliggende at foretage ændringer i stamcellernes arvemasse ved at ændre sygdomsramte gener eller måske forbedre egenskaber hos det kommende barn. Der kan f.eks. ændres på gener, der menes at have indflydelse på intelligens og musikalitet. Det Etiske Råd understreger, at det bestemt ikke er for tidligt at diskutere disse perspektiver.

Figur 37. To mænd kan måske få biologiske børn i fremtiden.

Et andet problem ved iPS-celler er, at det er langt sværere at kontrollere, hvilke eksperimenter der bliver udført med dem end med embryonale stamceller. Det er en kompliceret operation, der skal til for at få fat i embryonale stamceller, mens iPS-celler laves relativt nemt fra hudceller. Derfor er det langt nemme for ”gale videnskabsmænd” at lave etisk uansvarlige eksperimenter.

Et science fiction fremtidsscenarie kunne være, at det var muligt at få børn med andre mennesker blot ved at få fat i deres hudceller. F.eks. kunne Brad Pitts hudceller, fået fra et håndtryk med en fan, laves til sædceller i laboratoriet og bruges til kunstig befrugtning.

Det Etiske Råd understreger løbende, at det er vigtigt, at der allerede nu tages stilling til spørgsmålene præsenteret i denne artikel. Det er ikke science fiction, men højst sandsynligt en realitet inden for en overskuelig fremtid.

BEMÆRK: I opgaverne tilknyttet projektet, findes en diskussionsopgave, der kan bruges efter læsningen af denne artikel: Opg. 5. ”Mail om iPS celler”.

Links:

Æg og sæd fremstillet fra stamceller, Det Etiske Råd

Figur 38. Gensplejsede børn. I fremtiden bliver det måske muligt for forældre at vælge, hvilke egenskaber de ønsker, deres børn skal have. Ud over de viste kan man forestille sig at modificere gener for eksempelvis intelligens eller atletiske evner.