Forskellige kræfttyper

Denne artikel gennemgår nogle af de forskellige typer af kræft og en del navne på de forskellige celle- og vævstyper vil blive nævnt. De er ikke altafgørende for forståelsen af artiklen, men mere beregnet til at give en fornemmelse af kroppens forskellige celletyper. Kræft er ikke en enkelt sygdom, men en gruppe af sygdomme der har fælles karakteristika såsom uhæmmet vækst og tendens til metastasedannelse. Den specifikke kræftsygdom defineres oftest efter histologisk inddeling, dvs. efter den vævstype, hvor kræftcellen opstod. Kræftcellen vil derfor også have fællestræk med den normale celletype, som det specifikke væv består af. En celle indeholder alle menneskets gener, men det er aktiviteten af de enkelte gener, der afgør, om en celle fx bliver til en hudcelle eller til en muskelcelle.
 

Eksempler på forskellige kræfttyper:

Karcinom

Kræft, der stammer fra tætliggende celler, som danner hud og slimhinder på kroppens ydre og indre overflader, samt udgør kirtelvæv. Overfladecellerne kaldes også epitel. Karcinomer er ofte forbundet med infiltrativ vækst (vækst der infiltrerer andet væv) og metastasedannelse. Denne gruppe inkluderer kræftformer som bryst-, lunge-, tarm- og prostatakræft og udgør mere end 80% af de forekommende kræfttilfælde.

 

Figur 1. En oversigt over menneskekroppen og dens organer.

Sarkom

Kræft, der stammer fra mesodermalt væv, dvs. bindevæv, bruskvæv, knoglevæv, fedtvæv (der alle betegnes som støttevæv) samt fra muskelvæv. Eksempler på kræfttyper i denne kategori er liposarkom (kræft i fedtvævets celler), kondrosarkom (kræft i bruskvævets celler) og leiomyosarkom (kræft i glatte muskelceller). Sarkomer er mere sjældne end karcinomer og udgør ikke mere end 1% af de forekommende kræfttilfælde.

 

Leukæmi og lymfom

Kræft, der stammer fra det bloddannende væv i knoglemarven. Helt overvejende er det tilstande med ondartet vækst af kloner af hvide blodlegemer (leukocytter). Der findes 4 hovedtyper af leukæmi:

  1. Akut myeloid leukæmi, AML
  2. Kronisk myeloid leukæmi, CML
  3. Akut lymfatisk leukæmi, ALL
  4. Kronisk lymfatisk leukæmi, CLL

Myeloid leukæmi er en sygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller, og som påvirker cellevæksten af granulocytter. I kronisk myeloid leukæmi har 95% af tilfældene den karakteristiske kromosom-defekt, der resulterer i det såkaldte Philadelphia-kromosom, som kort er blevet beskrevet i den tidligere artikel Biologiske mekanismer i kræft.

Lymfatisk leukæmi er en sygdom, der rammer de lymfoide celler, hvor de defekte, umodne lymfoide celler ophobes og fortrænger dannelsen af raske celler.

Akut leukæmi rammer oftest børn, mens kronisk leukæmi ofte forekommer hos ældre. Hvor leukæmierne er diffust spredt i blodbanen og knoglemarven, er lymfomer derimod karakteriseret ved faste tumorer, der er lokaliserede til et lymfoidt væv.

 

Hjernekræft

Kræft, der stammer fra støttevæv i centralnervesystemet. Centralnervesystemet udgør hjernen og rygmarven. Den unormale og ukontrollerede celledeling kan finde sted i mange af hjernens forskellige celler såsom gliaceller, astrocytter, oligodendrocytter, de myelin-producerende Schwanske celler, neuroepitelceller og i det lymfatiske væv. Tumoren kan påvirke vitale centre i hjernen ved tryk eller lukke/hæmme afløbet af rygmarvsvæsken, en tilstand der kaldes hydrocephalus.

De hyppigste kræftformer

Som tidligere nævnt er nogle typer af kræft mere hyppige end andre. De celler, der har størst risiko for at blive til kræftceller, vil typisk være hurtigt-delende celler (celler med højt turn-over), som ofte er udsat for skadelige ydre påvirkninger. Et eksempel på dette er hudkræft, som hører under kategorien karcinomer. På den anden side er tyndtarmen et af de væv med hurtigst turn-over, og i det organ forekommer kræft praktisk taget ikke.

Desuden er der forskel på antallet af kræfttilfælde, og hvilke kræfttyper der er mest fremtrædende i de forskellige dele af verden. I den vestlige verden og andre industrialiserede lande er kræft ansvarlig for omkring 25% af alle dødsfald. I Danmark er antallet af nye kræfttilfælde steget fra ca. 9.000 mennesker i 1940’erne til 34.161 mennesker i 2003. Disse tal stammer fra en opgørelse af Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen fra september 2007.

Tabel 1. Diagrammer der viser de hyppigste kræftformer for kvinder og mænd i 2007. Tallene er fra NORDCA.

I Danmark i 2007 var antallet af nye kræfttilfælde blandt mænd 16.686 og blandt kvinder 16.250. Stigningen skyldes faktorer såsom moderne livsstil med ændrede kost og motionsvaner. Vi udsættes muligvis også for større yderligere påvirkninger end tidligere, fx et reduceret ozonlag og hormonforstyrrende stoffer i vores tøj, mad og rengøringsmidler. En anden vigtig grund til denne stigning skyldes, at vi i gennemsnit lever længere, da det efterhånden er blevet nemmere at kurere andre sygdomme, som tidligere var årsag til at folk døde. Desuden har opmærksomheden på kræft og nyudviklede teknologier sørget for, at man hurtigere kan stille en diagnose, og man er blevet bedre til at registrere sygdommene, som kan bruges i statistiske undersøgelser.

Mens nogle kræfttyper er arvelige, er andre kræfttyper livsstilsafhængige. Desuden findes der også mange kræfttyper, som både er afhængige af arv og miljø. Hyppigheden af de forskellige typer af kræft vil højst sandsynligt ændres i takt med at vores livsstil ændres. Mindre tid i solen og større forbrug af høj solfaktorcreme vil med stor sandsynlighed om nogle år kunne ses som en reduktion i antallet af hudkræfttilfælde. Ligeledes ville et rygeforbud reducere risikoen for at få lungekræft.

I dag er det desuden muligt at blive vaccineret mod livmoderhalskræft. Dette er muligt, fordi denne kræfttype ofte er forårsaget af et virus, som rammes af vaccinen. Sandsynligvis vil denne sygdom ikke  rangere blandt de ti mest hyppige kræfttyper om ca. ti år (ca. 2020).

 

Kræftsymptomer

Man opdeler typisk kræft i fire stadier afhængig af, hvor meget kræften har spredt sig. Desuden defineres et nul stadie, hvor kræften endnu ikke har spredt sig. Stadierne tager højde for størrelsen af tumoren, hvor dybt tumoren trængt igennem andet væv, om den har spredt sig til de naboliggende organer, eller spredt sig til de forskellige lymfeknuder. Det er vigtig at kende det stadie, kræften er nået, da det er afgørende for, hvilken behandling man skal give.

De fire kræftstadier defineres således:

Stadie 0: Kræftcellerne er stadig lokaliseret på stedet, hvor de stammer fra.

Stadie I: Kræftcellerne er lokaliseret til et afgrænset område af kroppen.

Stadie II: Kræftcellerne har spredt sig lidt mere end i stadie I, men er stadig i et afgrænset område af kroppen.

Stadie III: Minder meget om stadie II, men kræftcellerne kan have spredt sig til en lokal lymfeknude.

Stadie IV: Kræftcellerne har dannet metastaser og har spredt sig gennem blod eller lymfesystemet til andre organer eller i hele kroppen.

Når kræften kun er i stadie 0 og I ved diagnosetidspunktet, er sandsynligheden for at kurere patienten stor. Den bliver mere vanskelig at helbrede, jo længere tid kræften har haft mulighed for at udvikle sig. At opdage kræften i tide kan derfor være altafgørende for ens overlevelseschancer. Nogle kræfttyper er mere vanskelige at opdage i tide, da disse ofte kun opdages ved kirurgiske indgreb eller omstændige analyser. Andre kræfttyper viser sig at være symptomatiske i et tidligere stadie (symptomerne viser sig fysisk) og er derfor nemmere at fange i tide. Der arbejdes ihærdigt på at udvikle teknologier, som effektivt kan screene kroppen for de forskellige typer af kræft i de tidligere stadier.

Overlevelsesraten afhænger også af hvilken type kræft, man har. Nogle kræfttyper er nemlig mere aggressive i vækst end andre pga. mutationer, de har erhvervet sig. Overlevelsesraten for fx testikelkræft er 95%, mens overlevelsesraten for leverkræft kun er 10%.

Symptomerne kan også variere, men man inddeler dem generelt i tre forskellige grupper:

Lokale symptomer: Unormale knuder og hævelser på kroppen, indre og ydre blødninger og sårdannelse. Smerte eller andre symptomer som følge af tryk på omkringliggende væv.

Metastase symptomer: Forstørrede lymfeknuder, hoste, opkast af blod, forstørret lever, smerter i knoglerne, knoglebrud og neurologiske symptomer.

Almene symptomer: Vægttab, forringet appetit, overdreven svedning, træthed, energiløshed og blodmangel.

Symptomerne kan variere mellem de forskellige kræfttyper og sygdommens stadie. Desuden kan symptomerne variere afhængig af den enkelte persons generelle konstitution.

Undersøgelser har vist, at danske kræftpatienter generelt er for sent ude med at fortælle deres symptomer til lægen, hvilket giver dem dårligere vilkår for behandling i forhold til kræftpatienter i andre lande. Forhåbentligt vil den rivende udvikling i behandlingsformer med tiden ændre på dette. Nogle af de nyeste behandlingsstrategier involverer bl.a. målsøgende medicin (medicin som kun rammer kræftceller) og medicin, der er defineret ud fra patientens genetiske profil.

 

Opsummering

Der findes mange forskellige former for kræft, som relateres til det væv, de stammer fra. Overordnet kan de inddeles i fire store grupper; karcinomer, sarkomer, leukæmi og hjernekræft. Disse fire grupper af kræfttyper er ikke lige store. Karcinomerne udgør fx 80% af  alle kræfttilfælde. Kræft opstår typisk i celler, der deler sig ofte og tit er udsat for ydre skadelige påvirkninger såsom stråling fra Solen. Derfor vil de kræfttyper, som rammer hurtigt-delende og udsatte celler, forekomme oftere end kræft, der rammer langsomt-delende, beskyttede celler. Ved livsstilsændringer kan risikoen for nogle kræfttyper mindskes. Det er i dag muligt at vaccinere mod livmoderhalskræft. Der er fire forskellige stadier af kræft, som defineres ud fra, hvor meget kræften har spredt sig. Det er nemmere at kurere kræft, når den er lokaliseret og kan fjernes kirurgisk, end hvis kræften har spredt sig. Hvis kræften har spredt sig, er man nødt til at bruge andre metoder som fx kemoterapi.

 

Links

Hvis du er interesseret i at læse mere om nogle af denne artikels emner:

Brystkræft, som er et karcinom
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/brystkraeft.htm

Hudkræft
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/hudkraeftnonmelanom.htm
http://politiken.dk/indland/article759556.ece

Rygning, kræft og madvaner
http://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/veldokumenteret-aarsag/overvaegt/
http://politiken.dk/oekonomi/art4936500/Fokus-på-mad-og-kræft

Kræft i tal
http://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/kraeft-i-tal/