Du har helt sikkert prøvet at slå dig, så du bløder – og du ved sikkert også godt, at det kan være farligt, hvis man mister for meget blod. Menneskekroppen indeholder 5-6 L blod alt efter køn og kropsstørrelse, og blodtab over ca. 40% kan være livstruende. Så hvad er det, der gør blod så vigtigt? I afsnittet om Lungerne lærte vi, at blodet bliver iltet af lungerne. Lad os fortsætte vores rejse gennem kroppen og kigge på, hvad funktionen af blod er, og hvad blod består af.

Vidste du, at blodet faktisk er sammensat af flere forskellige dele? Hvis du kigger på Figur 1, kan du se en oversigt over et udvalg af forskellige komponenter i blodet. Her kan du se, at blodet indeholder: røde blodceller, der transporterer ilt; hvide blodceller, der beskytter kroppen mod sygdomme; blodplader, som hjælper med at stoppe blødninger; og blodplasma, der bl.a. indeholder nærings- og affaldsstoffer, samt en masse vand, der er med til at gøre blod flydende.

Den korte forklaring på, hvorfor blod er så vigtigt, er altså, at blodet hjælper med at transportere forskellige elementer rundt i vores krop. I dette afsnit skal vi kigge nærmere på blodets bestanddele, hvad det betyder at have en blodtype, samt hvorfor blodtyper er vigtige i forhold til bloddonation.

Figur 1 viser de forskellige komponenter, der er i blodet.

Blodets vigtigste opgave: Transport af ilt og kuldioxid

De røde blodcellers opgave er at transportere ilt rundt i kroppen. Blodet løber gennem blodkar ud til hele kroppen. Du kan tænke på blodkar som et system af veje, hvor ilt transporteres rundt. Dog har ilt brug for en transportmand, der kan køre ilten rundt. Den røde blodcelle er ligesom den transportmand. Efter de røde blodceller har samlet ilt op i lungerne, føres blodet til hjertet og pumpes videre ud i kroppen. Her løber blodet først ud i store blodkar, kaldet arterier. Arterierne fordeler blodet til hele kroppen og forgrener sig til mindre og mindre blodkar, se Figur 2. De mindste blodkar kaldes for kapillærer, og de er så små, at der kun kan komme en enkelt blodcelle igennem ad gangen. Jo mere ilt en bestemt gruppe af celler behøver for at lave deres arbejde, desto flere kapillærer vil der være omkring dem. For eksempelvis er der mange kapillærer i vores muskler. Det giver god mening, fordi vores muskler skal kunne udvikle stor kraft, når vi bevæger os. På den måde får muskelcellerne en masse ilt, så de kan lave energi ved processen respiration. Omvendt er der andre typer celler, som blandt andet bruskceller, der ikke har mange kapillærer omkring sig. Brusk er den faste men alligevel fleksible struktur, som du blandt andet kan mærke i dit øre. Når de røde blodceller har afgivet sin ilt til de omkringliggende celler, er de klar til igen at blive iltet på ny. Inden de røde blodceller føres tilbage til hjertet, samler de kuldioxid op fra cellernes respiration. Det afiltede blod føres nu tilbage til hjertet via en bestemt type blodkar, der kaldes for vener. Når de røde blodceller kommer til lungerne for at blive iltet på ny, afleverer de først kuldioxid, som vi så udånder.

Hvis du vil høre mere om iltens vej i kroppen, kan du se videoen her. Hvis du vil lære mere om muskler og respiration, kan du se denne video.

Figur 2 viser, hvordan blodkar forgrener sig i det store kredsløb, der fører blod ud til kroppen. Fra hjertet flyder blodet ud til kroppen via arterier. Alle røde blodkar på figuren fører iltet blod rundt. De forgrener sig til mindre blodkar, hvor de mindste blodkar kaldes for kapillærer. Det er her, at ilten overføres til cellerne i kroppen. Når blodet har afgivet ilt, transporteres det i blodkar kaldet vener. Her er disse blodkar tegnet med en blå farve. Vener transporterer det afiltede blod tilbage til hjertet.

Faktaboks 1. Hvorfor er det svært for kroppen at reparere bruskskader?

Har du nogensinde haft en skade – f.eks. en sportsskade, en forstuvet arm eller et brækket ben? Når man får en skade, er det vigtigt, at der kan komme en masse blod hen til det ødelagte væv. De hvide blodceller skal hjælpe med at fjerne dødt og beskadiget væv, og samtidig har cellerne brug for en masse ilt og næring, så de kan reparere skaden. 

Nogle af de skader, der er rigtig svære for kroppen at reparere selv, er bruskskader. Brusk er den faste men alligevel fleksible struktur, som du kan mærke i din næse eller i dit øre. Faktisk sidder der også brusk i alle dine led og fungerer som en slags stødpude mellem knoglerne.

Det, der er specielt for brusk, er, at der ikke er blodkar inde i brusk. Det betyder, at der er rigtig lille tilførsel af ilt og næringsstoffer, og derudover er det rigtig svært for de hvide blodceller at komme ind i bruskvævet. I knogler er der mange flere blodkar, og derfor er det lettere for kroppen at reparere en brækket knogle.

Typiske bruskskader opstår i knæet. I knæet er der en bruskskive, der fungerer som stødpude mellem lårbensknoglen og skinnebenet. Denne bruskskive hedder menisken. Det kan være svært at komme af med skader i menisken, netop fordi der ikke er nok blodtilførsel til brusken.   

 

Figur 3 viser, hvordan knæleddet er opbygget. Mellem lårknoglen og skinnebensknoglen sidder der en bruskskive kaldet menisken. Som det ses på figuren, er der ingen blodkar i brusk. Uden blod – og altså uden ilt og næringsstoffer, er det meget svært for kroppen at reparere skader.

 

Hvide blodceller: Kroppens forsvar mod sygdomme

En anden del af blodet er de hvide blodceller, som spiller en vigtig rolle i kroppens immunforsvar. Immunforsvaret er kroppens beskyttelse mod sygdomme bestående af et komplekst system af celler, proteiner og væv, der alle arbejder sammen. De hvide blodceller er en del af dette, hvor de hjælper med at bekæmpe f.eks. bakterier og virusser. Bakterier og virusser kan også kaldes for mikroorganismer.

Den hvide blodcelles spidskompetence er at genkende ting, der ikke hører til i kroppen. Hvis den hvide blodcelle opdager noget fremmed, kan det f.eks. være, at den har fundet en skadelig bakterie. Dernæst vil den hvide blodcelle informere resten af immunforsvaret, så bakterien kan slås ned. Det er rigtig smart, fordi kroppen på den måde hurtigt opdager, når der er fare på færre. Når du får feber, kan det være et tegn på, at dit immunforsvar er aktiveret og er i gang med at bekæmpe en mikroorganisme.

Der findes mange forskellige slags hvide blodceller, som alle arbejder sammen for at bekæmpe sygdomme, se Figur 4. En af de hvide blodceller er god til at finde og dræbe fremmede mikroorganismer ved at spise dem. Denne type kaldes for en makrofag. Hvis makrofagen finder og spiser en fremmed mikroorganisme i kroppen, vil den informere andre dele af immunforsvaret, bl.a. T-dræbercellen. Denne T-dræbercelle lærer om den fremmede mikroorganisme og kan derefter angribe de syge celler, der er blevet angrebet af mikroorganismen, for at hjælpe kroppen med at blive rask.

Makrofagen kan også informere en anden type af celler, kaldet B-celler, om den fremmede mikroorganisme. Der findes mange typer af B-celler, men særligt plasmaceller og B-huskeceller er vigtige. Plasmaceller er en type af B-celler, der kan producere antistoffer mod mikroorganismer. Antistofferne bliver nøjagtigt rettet imod den fremmede mikroorganisme på grund af de oplysninger, som makrofagen har givet. Se Faktaboks 2 for at lære mere om antistoffer.

B-huskeceller har dertil evnen til at huske mikroorganismer, som de tidligere har bekæmpet.  Altså, når en B-huskecelle støder på en mikroorganisme, som den tidligere har bekæmpet, vil den igangsætte produktionen af antistoffer mod sygdommen igen med det samme. Mange sygdomme kan man derfor kun få en gang, fordi kroppen efter at have bekæmpet sygdommen ved præcis, hvordan denne sygdom kan overvindes. Skoldkopper er et eksempel på en virus, som langt de fleste mennesker kun kan få en gang i deres liv. Når først man har haft skoldkopper, vil de hvide blodceller være så gode til at bekæmpe sygdommen, at man ikke kan blive syg igen. Når man ikke kan få en sygdom igen efter at have haft den en gang, kaldes det at være immun over for en sygdom.

Figur 4 viser 4 forskellige slags hvide blodceller, der er en del af kroppens immunforsvar. Makrofagen spiser og dræber fremmede mikroorganismer som virusser og bakterier. T-dræbercellen kan dræbe celler, der er blevet angrebet af en virus. B-huskecellen kan hurtigt igangsætte produktion af antistoffer mod sygdomme, som den før har bekæmpet. Til sidst er der plasmacellen, der producerer antistofferne.

 

Blodplader: sådan stopper sår med at bløde

Alle har prøvet at slå sig, så det bløder, men har du nogensinde tænkt over, hvorfor det stopper med at bløde igen? Svaret er, at der i blod findes nogle bitte små komponenter, der kaldes for blodplader. Blodplader har ikke som sådan nogen funktion i blodet under normale omstændigheder, men hvis der går hul i en blodåre, er de lynhurtige til at samle sig omkring hullet for at stoppe blødningen, hvilket du kan se på Figur 5. Det er vigtigt, at der hverken er for få eller for mange blodplader i blodet. Hvis der er for få blodplader, kan det medføre, at kroppen ikke kan stoppe blødninger. Hvis der omvendt er for mange blodplader, kan det betyde, at der dannes unødvendige blodpropper, så blodet ikke kan løbe frit i blodkarrene.

 Figur 5 viser, hvordan blodplader samler sig for at lukke huller i ødelagte blodkar. Blodplader er små stykker af celler.

 

Hvad er blodplasma?

Nu har du lært, at blod indeholder blodplader og røde- og hvide blodceller. Måske undrer du dig over, hvordan blod så kan være flydende? Udover de 3 nævnte celletyper består blod også af det, der kaldes for blodplasma. Plasma består af 92% vand. De sidste 8% udgøres af en række molekyler, blandt andet næringsstoffer, der kommer fra den mad, vi spiser, f.eks. nedbrudte proteiner, sukker, fedtstoffer og vitaminer. På samme måde som ilt skal disse stoffer nemlig også transporteres rundt til alle kroppens celler. I blodet er der derudover også nogle budbringer-molekyler, der gør, at celler i kroppen kan snakke sammen. Man kan tænke på disse molekyler som små breve, celler kan sende til hinanden. På brevene står der også, hvem der er modtager, og derfor er det kun de celler med den rigtige postkasse, der får brevet. Disse molekyler kaldes for hormoner.

Forestil dig, at du er i en stressende situation, eller at du bliver bange. Din krop reagerer ved at frigive adrenalin, som er et stresshormon. Adrenalin får din puls til at stige og gør dig klar til at kæmpe eller til at flygte. Altså reagerer din krop på signalet ved at sende en besked afsted til dit hjerte om at pumpe hurtigere, hvilket du kan se på Figur 6.

Den sidste del af blodplasma er affaldsstoffer, som cellerne udskiller, når de arbejder. Det kan være stoffer, som de ikke kan genbruge eller ikke kan nedbryde selv.

 

Figur 6 viser, hvordan kroppen reagerer, når man bliver bange eller befinder sig i andre stressende situationer. Her bruges budbringer-molekyler, kaldet hormoner, til at videregive beskeder til andre dele af kroppen. I dette tilfælde er det stresshormonet adrenalin, der frigives, så kroppen ved, at den skal gøre sig klar til kamp. Dette gør kroppen bl.a. ved at øge hjertets puls.

 

Bloddonation: Hvorfor er blodtyper vigtige?

Indtil videre har vi lært om blodets komponenter, samt hvorfor blodet er vigtigt for kroppens overlevelse. Når vi netop ved, hvor vigtigt blod er, kan vi stille spørgsmålet: Hvad gør man, hvis kroppen mister for meget blod? Under operationer eller i tilfælde af ulykker kan patienter tabe så meget blod, at det er nødvendigt at få blod gennem den proces, der kaldes for en blodtransfusion. Vidste du, at blod faktisk ikke er ens hos alle mennesker? Der er nemlig forskellige blodtyper, som det er vigtigt at have viden om, når en patient skal have blod. I dette afsnit skal vi lære om forskellige blodtyper, og hvad der sker, hvis man får ”forkert” blod.

Der findes 8 forskellige blodtyper, se Figur 7. For at forstå hvorfor blod kan være forskelligt, skal vi kigge på de røde blodceller. På overfladen af røde blodceller sidder der nemlig nogle helt specifikke molekyler. Immunforsvaret, altså blandt andet de hvide blodceller, kan genkende de molekyler, der sidder på de røde blodceller. Immunforsvaret kan dermed kende kroppens egne blodceller. Hvis immunforsvaret finder blodceller med molekyler, de ikke kan genkende, opfatter immunforsvaret molekylerne – og dermed cellerne – som fremmede. De molekyler, der sidder på overfladen af blodceller, kaldes for antigener.

Figur 7 viser de 8 forskellige blodtyper.

 

Udover antigener findes der i blodet også antistoffer, der kan fange og binde antigenerne. Det er altså både antigener og antistoffer, der er vigtige for forståelsen af blodtyper. Antistoffer bliver lavet af celler i kroppen, når immunforsvaret finder fremmede antigener. Man kan sige, at antigenerne og antistofferne passer sammen som en nøgle i en lås. Du kan læse mere om, hvad antigener og antistoffer er i Faktaboks 2.

Faktaboks 2. Hvad er antigener og antistoffer?

Antigener er små molekyler, der typisk sidder på en celles overflade, og som kan igangsætte et immunrespons. Dette sker, hvis de hvide blodceller ikke kan genkende antigenet som kroppens egen. Et antigen kan både stamme fra kroppens egne celler, men kan også komme fra en virus eller en bakterie.

Antistoffer er proteiner, der bliver lavet af plasmaceller, der er en type af hvide blodceller, se Figur 4. Hvis immunforsvaret finder et fremmed antigen, vil plasmacellerne begynde at danne antistoffer, der passer præcist til det fundne fremmede antigen. Antistofferne bliver frigivet til blodet, og de kan binde sig til antigenerne. Når antistoffer binder til antigener, kan forskellige reaktioner blive udløst, der har til formål at bekæmpe den infektion eller mikroorganisme, som er blevet fundet. For eksempel kan det bundne antistof være en markering, der fortæller andre hvide blodceller, som makrofagen, at den skal dræbe mikroorganismen ved at spise den. Antistoffet kan også gøre mikroorganismen ukampdygtig, så den ikke længere er farlig for vores celler. Derudover kan det bundne antistof tiltrække flere hvide blodceller til området, så immunsystemets kamp mod mikroorganismen øges. Formålet med antistoffer er altså at bekæmpe sygdomme. Du kan se forskellige virkninger af antistoffer opsummeret i Figur 8.

 

Figur 8 viser nogle af de måder, som antistoffer virker på.

 

Blod inddeles i forskellige typer efter to systemer, nemlig AB0- og rhesus-systemet. Lad os starte med at kigge på AB0-systemet.

AB0-systemet består af to forskellige antigener, nemlig A antigen og B antigen. På overfladen af ens blodceller kan man have forskellige kombinationer af antigenerne, som du kan se på Figur 9. Herfra kommer blodtyperne A, B, AB og O. Til hvert antigen er der et antistof: A antigen bliver bundet af anti-A antistof. På samme måde findes der også et anti-B antistof.

A/B-antigenerne findes også på mange bakterier, som vi møder til dagligdag, og vi bliver derfor stimulerede til at danne antistoffer mod disse antigener. Således danner man antistoffer mod de antigener, som man ikke har på sine egne røde blodceller.  Det betyder, at:

  • Blodtype A: Her er der kun A antigen på blodcellerne, og derfor vil der blive dannet anti-B antistoffer.
  • Blodtype B: Her er der kun B antigen på blodcellerne, og derfor vil der blive dannet anti-A antistoffer.
  • Blodtype AB: Her gælder det, at der ikke dannes nogen AB antistoffer overhovedet, fordi kroppen kender begge antigener.
  • Blodtype 0: Denne blodtype har ingen af de to antigener, og der dannes derfor begge antistoffer.

Se Figur 9 for at se fordelingen af antigener og antistoffer i de forskellige blodtyper.

Figur 9 viser fordelingen af antigener og antistoffer i forskellige blodtyper i AB0-systemet.

 

For at svare på spørgsmålet om, hvorfor det er nødvendigt at få den rigtige blodtype ved blodtransfusion, skal vi kigge på antistofferne. Når antistoffer binder til antigener, bliver de røde blodceller nemlig ødelagt, hvilket kan være livstruende. Hvis man modtager blod, der har andre antigener på overfladen af de røde blodceller, vil antistofferne fra ens eget blod binde til antigenerne. Det er netop denne situation, der gerne skal undgås, og det er altså derfor, at man ikke kan modtage blod af alle blodtyper.

Det andet system kaldes for rhesus-systemet. Overordnet set kan man sige, at blod inddeles efter, om det har rhesus antigener eller ej på blodcellerne, og derfra kommer det, at det hedder rhesus positiv eller rhesus negativ, se Figur 10.

Figur 10 viser rhesus systemet. Blodcellerne inddeles i 2 kategorier, nemlig de blodceller, der har rhesus antigener, og dem, der ikke har.

 

Hvis du nogensinde beslutter dig for at donere blod i fremtiden, vil lægerne sørge for at finde ud af din blodtype og matche den med en person, der har brug for netop den type blod. På den måde kan du hjælpe med at redde liv! Man kan donere blod, når man er mellem 17 og 65 år, og når man donerer blod, bliver der cirka tappet en halv liter blod.

Blod

Test din viden i emnet "Blod"

1 / 7

Hvor meget blod kan man miste, før man vil dø?

2 / 7

Hvad er den hvide blodcelle god til?

3 / 7

Hvorfor stopper blødninger?

4 / 7

Hvad er funktionen af den røde blodcelle?

5 / 7

Hvilke af de følgende elementer er ikke en del af blodplasma?

6 / 7

Hvor meget blod får man tappet ved bloddonation?

7 / 7

Hvis man har blodtypen A+, hvilke antigener og antistoffer har man så i blodet?

Your score is

The average score is 65%

0%