Hvor kommer donororganet fra?
Lad os vende tilbage til Camillas historie. I juli 2022 får Camilla endelig det opkald, som hun snart har ventet på i 3 år. Lægerne har fundet et match til hende, og hun skal nu have transplanteret lever, bugspytkirtel og tarme på ny. Organerne får hun fra en organdonor, men hvad er en organdonor egentlig? Der findes to forskellige slags organdonorer. Den ene er en levende donor, der kan give en enkelt nyre til for eksempel et familiemedlem. Man kan nemlig godt overleve med kun en nyre. Den anden slags donor er en anonym patient, der er blevet erklæret hjernedød.
Og hvad vil det så sige at være hjernedød? Når man er hjernedød, betyder det, at hjernen er stoppet med at virke – og at den aldrig vil komme til at virke igen. Der kommer nemlig hverken blod eller ilt til hjernen. Hjertet kan holdes kunstigt i gang ved hjælp af en respirator, så kroppens organer kan få ilt og på den måde bruges til organdonation. Hvis først hjertet er stoppet med at slå, kan organerne altså ikke bruges til organdonation, da de tager skade af iltmangel. Undtagelsen er, at hornhinder også kan doneres fra patienter, der er hjertedøde.
I Danmark kan alle over 15 år registrere sig som organdonor. Derudover kan man også vælge, at man ikke har lyst til at være organdonor. Hvis man ikke har taget et aktivt valg om, hvorvidt man vil være organdonor eller ej, er det familiens valg i tilfældet af, at man er ude for en ulykke. Hvis man har meldt sig som organdonor, vil familien stadig blive spurgt, om de er okay med, at dine organer bliver doneret i tilfælde af, at du bliver erklæret hjernedød. Du kan tage stilling til, om du vil være organdonor her.
Livet efter organtransplantation
Den 26. juli 2022 fik Camilla nye organer – og en ny chance for et normalt liv. Hun vågnede allerede et par timer efter operationen, der varede hele 21 timer. Allerede idet, hun vågnede, kunne hun mærke, at hendes krop føltes anderledes med de nye organer.
Operationen var vellykket, og der var ikke tegn på, at kroppen var ved at afstøde de nye organer. I dag er det over et år siden hendes operation, og hun har stadig ikke dannet antistoffer mod de nye organer. På grund af hendes nye organer kan Camilla spise helt almindeligt igen. Dagligt tager hun flere typer af forebyggende medicin, der virker ved at gøre immunforsvaret svagere. På den måde undgås det, at immunforsvaret reagerer mod de transplanterede organer, som det ellers normalt ville gøre. En af de piller, som hun tager, virker ved at hæmme produktionen af T-dræbercellerne, der ellers ville dræbe organets celler, som det ses på Figur 8. Efter en organtransplantation skal man tage denne slags medicin resten af sit liv. Medicinen kaldes immundæmpende medicin, fordi den dæmper immunforsvaret.
Der er dog en ulempe ved immundæmpende medicin, og det er, at ens immunforsvar bliver slået helt i bund. Man kan nemlig ikke kun slukke for den del af immunforsvaret, der reagerer mod de nye organer. Derfor bliver man meget mere modtagelig over for infektioner og andre sygdomme, så selv en forkølelse kan slå én helt ud.
Camilla har heldigvis ikke været meget præget af sygdom, selvom hun tager medicin, der undertrykker hendes immunforsvar. Dog fik hun et hårdt sygdomsforløb med COVID-19 et par måneder efter operationen.
Fremtidsudsigterne som organtransplanteret
I dag lever Camilla næsten et helt normalt liv og skal snart på højskole. Men hvordan, fremtiden bliver, er ikke til at vide, fordi transplanterede organer nemlig ikke kan holde for evigt. Dette skyldes blandt andet, at organerne kan blive medtaget under transplantationen. Derudover er medicinen, der holder immunforsvaret nede, hård for kroppen og for det transplanterede organ, hvilket øger risikoen for infektioner. En tredje medvirkende årsag er, at kroppens immunforsvar med tiden godt kan begynde at danne antistoffer mod det transplanterede organ på trods af medicinen. En transplanteret nyre kan for eksempel cirka holde sig i 12-16 år, hvor transplanterede lunger kun gennemsnitligt virker i 5-7 år efter operationen. Camilla har ikke fået noget at vide af lægerne om hendes fremtidsudsigter – og hun vil faktisk heller ikke vide det. Hun forklarer, at hun er blevet god til at leve i og fokusere på nuet, og at det vigtigste er, at hendes liv er godt lige nu. Samtidig er der måske slet ikke et godt svar på, hvor længe de nye organer kan holde, fordi hendes type organtransplantation er så sjælden.
Forskning og fremtid for organtransplantationer
På grund af den store efterspørgsel på organer til transplantationer arbejder forskere på at finde alternative løsninger. Er det muligt at transplantere organer fra dyr? Kan organer mon dyrkes i laboratoriet? Eller er den mest lovende tilgang at dyrke menneskeorganer inde i andre dyr? Du kan læse meget mere om fremtidsudsigterne og den seneste forskning inden for dyrkning af organer i casen ”Dyrk dine egne reservedele”.