Hvis du lægger din hånd på din brystkasse, kan du mærke dit hjerte slå. Når du løber hurtigt, bliver du forpustet og kan mærke, at din vejrtrækning stiger. Alligevel er det ikke sikkert, at du ved meget om, hvordan dit indre ser ud – du har jo aldrig set det. Når vi kigger rundt, kan vi kun se alt det ydre, som hud, hår og øjne, men har du nogensinde tænkt over, hvordan dine indre organer fungerer?  Lad os tage et kig på det sammen!

Inde i vores krop er der en hel verden af forskellige dele, der arbejder sammen for at få alle kroppens funktioner til at fungere. Alt dette kan deles op, lige fra de allermindste byggesten, der hedder atomer, til hele vores krop, som vi kan se med det blotte øje, se figur 1. Atomer kan sættes sammen til forskellige molekyler, såsom kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Disse molekyler kan tilsammen bygge de celler, som vores krop består af. Alle celler er små arbejdsmaskiner med hver sin opgave. Der findes mange slags celler, som tilsammen kan danne forskellige typer væv. Væv er altså en samling af celler, der arbejder sammen om en fælles opgave. Nogle eksempler på væv er muskelvæv og knoglevæv. Du kan nok se, at hud og knogler ser meget forskellige ud og har forskellige opgaver. Huden er blød og elastisk, mens knogler er hårde og hvide. Alligevel består både hud og knogler faktisk af de samme byggesten. De er bare sat sammen på forskellige måder. Det er de forskellige typer væv, der danner vores organer, som alle arbejder sammen som en stor maskine og danner en hel person.

Figur 1 viser organiseringen af liv fra de allermindste byggesten, atomer, til det samlede levende menneske. Organiseringen kan inddeles i det mikroskopiske, som er alt det, vi ikke kan se med det blotte øje, og i det makroskopiske, som er alt det, vi sagtens kan se. Grænsen mellem det mikroskopiske og det makroskopiske går ved celler. Vi kan ikke se, de enkelte celler, som vores hud f.eks. består af, da disse er alt for små. Der findes dog alligevel celler så store, at vi sagtens kan se dem. Faktisk består et hønseæg af én stor ægcelle, der endnu ikke er blevet befrugtet. Denne organisering gælder også for andre dyr, selvom deres organsystemer kan variere.

Prøv at forestille dig forskellige organer som medarbejdere på en arbejdsplads, hvor alle har en vigtig funktion for at få arbejdet til at fungere. I dette eksempel kan man se hjernen som chefen på arbejdspladsen. Samtidig med, at chefen måske er en af de vigtigste medarbejdere på arbejdspladsen, så kan en arbejdsplads ikke fungere, hvis der ikke er rengøringspersonale, der rydder op, og en kantine, hvor medarbejderne kan få mad. På samme måde samarbejder alle organer i kroppen.

I dette delemne skal vi sammen dykke ned i kroppen og bevæge os gennem nogle af kroppens organer for at forstå, hvordan de fungerer og samarbejder. Har du nogensinde tænkt over, hvorfor vi trækker vejret? Eller måske hvordan kroppen danner tis? Vi skal lære, hvordan kroppen optager ilt og sender ilten ud til kroppens celler. Vi skal kigge på, hvordan hjertet virker, og vi skal undersøge, hvordan kroppen fjerner affaldsstoffer, og hvordan disse processer hænger sammen i et stort netværk.

Lad os starte vores rejse ved starten – når vi trækker vejret ind.