Du skal nu lære om den sidste sans, der med hjælp fra de andre fire sanser giver det, vi kender som smagssansen.

Har du lagt mærke til, at din tunge er fyldt med bittesmå knopper? Dette er smagsløg. Både tungen og dele af ganen er fyldt med omkring 5000 smagsløg. De hedder netop smagsløg, fordi de ligner bittesmå løg, hvis man kigger på dem helt tæt på. Hvert smagsløg består af op til 100 små celler, som kaldes smagsceller. Hver enkelt smagscelle kan genkende én af de fem grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert eller umami. Når smagscellen opfanger en smag, sender den besked til hjernen. Hjernen ved nu, at denne smag er til stede i munden. På figur 1 får du et overblik over de fem grundsmage og eksempler på de steder, vi oftest møder dem.

Figur 1. De fem grundsmage. Tungen kan smage fem grundsmage: Sødt som bl.a. findes i sukker (sukrose); surt som kommer fra syrer, der indeholder H+-ioner, såsom citronsyre; salt der ofte kommer fra køkkensalt (NaCl); bittert der bl.a. kommer fra koffein i kaffe; og umami som bl.a. findes i kød og andre fødevarer, der indeholder aminosyren glutamat.

Før i tiden inddelte man tungen i smagsområder. Man mente, at tungespidsen kunne smage sødt, siderne kunne smage salt og surt, midten kunne smage umami, og den bagerste del af tungen kunne smage bittert. I dag ved man, at alle fem grundsmage kan opleves overalt på tungen. Dette kan du se på figur 2. Dog er nogle områder bedre til at smage en bestemt grundsmag. Desuden har forskere fundet frem til, at man kan smage mest med tungens spids og kanter, hvorimod man kan smage mindst midt på tungen. Du skal nu lære mere om hver af de fem grundsmage.

Figur 2. Smagsområder på tungen. Tungen inddeles ikke i de syv områder, som ses til venstre. Overalt på tungen kan alle grundsmagene opleves, som ses til højre.

Sødt

De fleste mennesker har en sød tand, og det er helt naturligt. Vores hjerne ved, at mad som smager sødt, indeholder meget sukker og dermed mange kalorier. For urmennesket, som levede for tusinder af år siden, var det smart at spise kalorieholdig mad, så man kunne overleve i lange perioder uden føde. I dag er dette ikke et problem i Danmark, men vores instinkter fortæller os stadig, at kalorieholdig mad er godt for vores overlevelse. Derfor elsker vi sød og fed mad, som indeholder mange kalorier.

Den søde smag kommer ofte fra fødevarer med et naturligt indhold af sukker. Modne frugter indeholder meget frugtsukker, som hedder fruktose. Måske kender du også til sukkerstoffet glukose, der kaldes druesukker? Der er f.eks. glukose i honning. Hvidt sukker, som kan købes i supermarkeder, hedder sukrose. Det er altså sukrose, som man bruger til at bage kage med eller til at drysse over sit morgenmadsprodukt. Som du kan høre, findes sukker på flere forskellige former, men faktisk bliver alle naturlige sukkerstoffer lavet om til glukose i kroppen, fordi vores celler kun kan bruge glukose som energikilde.

Naturlige sukkerstoffer har nogenlunde den samme struktur. Strukturen passer ned i smagsceller, som herefter signalerer til hjernen, at den søde smag er til stede. På figur 3 kan du se strukturen af sukrose, fruktose og glukose.

Figur 3. Sukkerstoffer. Tre naturlige sukkerstoffer er fruktose, som findes i modne frugter, sukrose, som bl.a. sukkerknalder består af, og glukose, som findes i honning. 

Faktaboks: Nogle kunstige sødemidler er 600 gange sødere end sukker.

Kunstige sødemidler frembringer en sød smag, da de kan binde sig til de samme smagsceller som naturlige sukkerstoffer. Kunstige sødemidler indeholder ikke sukker, og derfor har de et lavere kalorieindhold. Diabetikere bruger ofte kunstige sødemidler for at opnå en sød smag uden at øge deres blodsukker.

Nogle kunstige sødemidler har meget kraftigere sødeevne end sukker. Dette skyldes, at de binder endnu bedre til smagscellerne, og derfor får hjernen et kraftigere signal om den søde smag.

De mest kendte kunstige sødemidler er sorbitol, xylitol, aspartam, og sukralose, som man ofte finder i lightprodukter og sødetabletter. På figur 4 kan du se, hvor meget mere eller mindre de søder i forhold til sukrose.

Figur 4. Kunstige sødemidler. Sorbitol er et kunstigt sødemiddel, som er halvt så sødt som sukrose, mens xylitol kun er 5% mindre sødt end sukrose. Derimod er aspartam 200 gange sødere og sukralose 600 gange sødere end sukrose.

Desværre tyder det på, at nogle kunstige sødemidler kan have negative konsekvenser. Studier antyder, at nogle kunstige sødemidler ændrer sammensætningen af bakterier i maven, hvilket ender med at øge risikoen for forhøjet blodtryk og overvægt.

 

Surt

Når noget smager surt, er det fordi, der er syre i. Citrusfrugter, yoghurt og umodne frugter er eksempler på syrlige fødevarer. Der findes mange forskellige slags syrer, og det de har tilfælles er, at de indeholder protoner. Protoner er hydrogen-ioner, som har en positiv ladning (H+-ioner). Protoner binder sig til smagsceller, som meddeler hjernen, at der er syre til stede.

Citrusfrugter som citroner, appelsiner og limes indeholder citronsyre, der giver dem deres skarpe duft og smag. Yoghurt indeholder bakterier, som laver mælkesyre. Mælkesyre giver yoghurten den rigtige smag, konsistens og lang holdbarhed. De fleste syltede grøntsager ligger i en lage af eddikesyre, som giver smag og lang holdbarhed. Alene har syre ofte en ubehagelig smag. Men blander man den med andre grundsmage – f.eks. sødt, kan syren give en god balance til madretten. Du kender nok en del fødevarer, som både er søde og sure. Eksempler er ananas, sur-sød sauce og syltede agurker.

Syre kan dog også vise, at maden er umoden eller dårlig. Et umodent æble smager meget syrligt, og derfor ved vi, at det ikke er spiseklart endnu. Mælk og kød bliver sure, når de er fordærvede. Altså kan den sure smag også hjælpe os med at skelne friske og modne fødevarer fra rådne og umodne.

Faktaboks: pH beskriver hvor stærk en syre er!

pH er et mål for, hvor sur eller basisk en væske er. pH-skalaen går fra 0-14, hvor 0 er meget stærk syre, og 14 er meget stærk base. Midtfor ved pH = 7 er væsken neutral. Vand har en pH-værdi på 7, mens appelsinjuice har en lav pH-værdi, og urtete har en høj pH-værdi.

Koncentrationen af protoner (H+-ioner) afgør, om væsken er sur eller basisk. Syrer er kendetegnet ved en høj koncentration af protoner. Modsat har baser en lav koncentration af protoner, og i stedet en høj koncentration af OH–-ioner. Nedenfor ser du en pH-skala med eksempler på stoffer med forskellige pH-værdier.

Figur 5. pH-skala. pH-skalaen går fra 0-14, hvor 0 er meget surt, og 14 er meget basisk. Ved 7 er der neutralt, og dette er vands pH-værdi. Bl.a. er svovlsyre, mavesyre og citronsyre meget sure, mens afløbsrens, ovnrens og sæbevand er meget basiske.

 

Salt

Har du smagt en ret, som mangler salt? Den smager kedeligt og unuanceret. Men så snart du tilfører salt til retten, træder alle smagsnuancerne frem. Mange mennesker opfatter salt, som den allervigtigste grundsmag. Salt er nemlig en smagsforstærker, da den netop forstærker de andre fire grundsmage.

Den slags salt vi mest anvender i mad kaldes køkkensalt eller natriumklorid (NaCl er den kemiske formel). Du har måske hørt, at man skal passe på med at spise for meget salt, men salt er faktisk livsvigtigt for os – bare i rette mængder.

Det er ret smart, at vi godt kan lide at tilføre salt til maden. Grundstoffet natrium (Na), som er en del af saltmolekylet, er nemlig meget vigtigt for, at kroppen fungerer normalt. Natrium gør, at der kan føres signaler mellem nerver, at muskler kan spænde og slappe af, og at der opretholdes den korrekte balance mellem vand og salt i kroppen. Mangel på salt kan give muskelkramper, kvalme, opkast og svimmelhed.

Danskerne spiser for meget salt

Det anbefales, at man dagligt indtager 5-6 gram salt. Dette svarer til ca. 1 teskefuld. Alligevel spiser 90% af danskerne for meget salt. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mens mænd spiser 9-11 gram salt dagligt. Mænd indtager altså næsten dobbelt så meget salt, som den anbefalede mængde. Vi får størstedelen af saltet fra forarbejdede produkter som kødpålæg, ost, brød og færdigretter. Fordi vi spiser så meget forarbejdet mad, har mange danskere vænnet sig til meget salt mad.

Desværre kan for meget salt føre til forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. For at undgå dette, anbefales det at skære ned på forarbejdet mad. Man kan f.eks. bage sit eget brød, hvor man selv kan bestemme mængden af salt.

Hvorfor bliver man tørstig, efter man har spist noget med meget salt?

Svar:

Når du spiser noget salt, føres saltet gennem mavetarmsystemet og optages i blodet. Dette gør blodet mere salt. Hvis du har spist en stor mængde salt, bliver der mere salt udenfor kroppens celler – altså i blodet eller væsken omkring dem – end der er indeni dem.

Kroppen prøver altid at opretholde en bestemt balance af vand og salt indeni cellerne og udenfor dem (venstre på figur 6). Når der er mere salt udenfor cellerne, virker saltet i blodet som en magnet og trækker væsken ud af cellerne (højre på figur 6). På den måde kommer der igen lige store forhold af salt og vand indeni og udenfor cellerne. Cellerne skrumper, når vandet hives ud af dem. Derfor sender de besked til hjernen om, at de mangler vand. Hjernen får dig straks til at føle tørst.

Figur 6. Saltets effekt på celler. Ved normale saltkoncentrationer er der balance mellem forholdet af vand og salt. Her bevæger vand sig konstant ind og ud af cellen (venstre). Er der store mængder salt omkring cellen, trækkes vand ud af cellen, og cellen skrumper ind (højre). Den skrumpede celle fortæller hjernen, at den mangler vand, og derfor begynder man at føle tørst.

Bittert

Kan du lide den bitre smag af kaffe, grapefrugt, rucola eller tonic? Små børn synes ofte, at bitre ting smager dårligt, som du kan se på figur 7. Men med årene lærer de fleste at synes om bitre smage. Derfor er der langt flere voksne end børn, der synes om smagen af kaffe, te og alkohol, som alle indeholder bitre giftstoffer.

Det er helt naturligt, at børn ikke bryder sig om bitre fødevarer – det er faktisk et smart evolutionært træk. I naturen er bitterhed nemlig ofte en organismes måde at fortælle, at den er giftig. Derfor smager giftige stoffer fra planter eller rådne fødevarer ofte bittert. Vi bruger altså bitterhed til at skelne mellem sikre og giftige fødevarer. Der findes dog flere bitre fødevarer, som ikke er giftige.

Selvom vores hjerne ved første møde oplever bitterhed som et faresignal, kan de fleste vænne sig til at synes om bitre smage. Dette sker, når hjernen får gentagende positive oplevelser med bitre fødevarer. F.eks. når kaffen nydes med mælk i, eller når grapefrugten spises med sukker på. Bitterhed bruges desuden ofte i madretter, hvor det giver et modspil til det søde, salte og fede.

Figur 7. Bitre fødevarer. Børn synes ofte, at bitre fødevarer smager dårligt. Eksempler på bitre fødevarer er tonic, grapefrugt, kaffe, rucola og mørk chokolade.

Umami

I 1908 satte den Japanske forsker, Kikunae Ikeda, sig for at beskrive smagen af fiskesuppen dashi. På dette tidspunkt kendte man kun til fire grundsmage, nemlig sødt, surt, salt og bittert. Ikeda mente ikke, at suppen kunne beskrives ud fra nogen af de fire grundsmage, men derimod en ny smag, som han kaldte ”umami”. I Vesten blev den femte grundsmag først anerkendt i 2001, idet man fandt ud af, at tungen indeholder smagsceller, som kan opfange umami-smagen.

Umami oversættes til ”velsmagende”, men det kan faktisk være ret svært at beskrive smagen. Bl.a. indeholder kød, tomater, parmesan, avokado, fisk, svampe, æg, soja og fermenterede grøntsager alle umami, og hvordan sammenligner man lige disse fødevarer med en fælles smag? Umami beskrives ofte som noget fyldigt, mættende og smagfuldt – den er altså ikke helt som de andre fire grundsmage. Når fødevarer tilberedes såsom ved stegning, røgning, tørring eller saltning, træder umami-smagen især frem. Bacon er både røget, saltet og stegt, og så indeholder svinekød meget umami. Måske er det derfor, så mange mennesker elsker bacon?

Men hvad giver umami-smagen? Det kan man sige, at protein gør. Eller nærmere molekylet MSG (mononatriumglutamat), som stammer fra aminosyren glutamat. Aminosyrer, som glutamat, er små byggeklodser, som opbygger proteiner. Altså giver proteiner som indeholder MSG smagen af umami. I kroppen er bl.a. muskler, organer, transportmolekyler, antistoffer og enzymer opbygget af et eller flere proteiner. Da aminosyrer bl.a. opbygger muskler, som netop er kød, indeholder kød altså meget umami-smag. Figur 8 viser, hvordan aminosyrer opbygger proteiner, som igen opbygger muskler.

Ligesom vores instinkter gør, at vi godt kan lide søde fødevarer, da de er kalorieholdige, så ved vores instinkter også, at umami og dermed protein er vigtigt for vores krop. Netop derfor kan vi så godt lide smagen af umami.

Figur 8. Aminosyrer opbygger proteiner. Proteiner er bygget op af kæder af aminosyrer. Proteinerne kan f.eks. opbygge muskler.  

Når MSG er til stede i en fødevare, binder det til smagsceller på tungen, som fortæller hjernen, at der er smag af umami. Det er ikke kun kød, som indeholder protein men bl.a. også grøntsager og mejeriprodukter. Og derfor finder man umami-smag i en bred vifte af fødevarer.

En madret som skruer helt op for umami-smagen er en cheeseburger. Både bøf, ost og ketchup bidrager med umami, og hvis man tilføjer et stykke bacon, bliver ens smagsløg med sikkerhed glade. Også spaghetti bolognese har mange elementer af umami. Her træder umami-smagen både frem i tomatsovsen, oksekødet, og i parmesanosten, som rives henover. Hvis en madret mangler smag og dybde, er det ikke nødvendigvis fordi, den mangler salt. Den kan også mangle umami.

Stærkt

Man kommer let til at tro, at vores smagsløg kan smage de stærke og varmende elementer i chili, peber, løg, peberrod og sennep. Men faktisk har den stærke fornemmelse slet ikke noget med smag at gøre – det er følelsen af smerte.

Du har tidligere lært om føleceller, der kan føle temperatur. Lad os kalde dem temperaturceller. Når temperaturen bliver meget høj (over 42°C) omsættes følelsen af varme til følelsen af smerte. Derfor gør det ondt, hvis man f.eks. skolder sin hånd under kogende vand. Chili indeholder stoffet capsaicin, og peber indeholder stoffet piperin. Capsaicin og piperin binder til temperaturceller på tungen og rundt i munden. De binder på en måde, så temperaturcellerne tror, at man har noget meget varmt og dermed smertefuldt i munden. Straks sender temperaturcellerne informationer om smerten til hjernen. Hjernen oplever altså madvarer, der indeholder capsaicin og piperin som brændende, og dette give en ”stærk” fornemmelse.

Nogle mener, at det stærke element fremmer smagen i madretter. Men faktisk har undersøgelser vist, at den stærke fornemmelse mindsker søde, bitre og umami smage, mens der kun er en meget lille effekt på sure og salte smage. Så hvorfor kan nogle mennesker ligefrem lide den stærke oplevelse, når nu vores hjerne faktisk oplever den som smerte? For nogle mennesker, som er vant til at spise meget stærk mad, er det stærke element med til at fuldende deres smagsoplevelse af en ret. Man kan nemlig vænne sig til stærk mad, jo oftere man spiser det, selvom vores instinkter fortæller os, at det er skadeligt.

Hvorfor mindsker mælk den stærke fornemmelse af chili?

Svar:

Den stærke oplevelse fra chiliens capsaicin kan blive i munden længe, og det kan føles meget ubehageligt. Dette skyldes at capsaicin bliver ved med at binde til temperaturcellerne i munden i lang tid. For at fjerne capsaicin kan mælk bruges. Mælk og andre mælkeprodukter indeholder nemlig mælkeproteinet kasein. Kasein er i stand til at omringe capsaicin, så det ikke længere kan binde til temperaturcellerne. Kasein og capsaicin bliver herefter skyllet ned i maven. Kasein virker altså lidt ligesom sæbe, som omgiver snavs, og vasker det væk. Du kan se, hvordan kasein omringer capsaicin på figur 9.

Figur 9. Kasein og capsaicin. Capsaicin fra chili kan fjernes fra munden ved hjælp af mælkens kasein. Kasein omringer capsaicin, så det ikke længere kan skabe smerte i munden.

Hvorfor er nogle mennesker kræsne?

Hvis vi alle kan smage de samme fem grundsmage, hvorfor er nogle så mere kræsne end andre? Kræsenhed kan skyldes to ting: Opdragelse og genetik, som du kan se på figur 10.

Figur 10. Kræsenhed. Kræsenhed kan både skyldes ens opdragelse og ens genetik. Nogle madretter kan være forbundet med dårlige oplevelser, hvilket giver en negativ opfattelse på retten. Ens gener kan også gøre, at man kan opfange specifikke smage eller dufte, andre ikke kan, og dette kan gøre fødevaren ligefrem uspiselig for en.

Bliver man som helt lille ikke udsat for nok forskellige smage, sker det ofte, at man bliver kræsen. Derfor er det vigtigt, at små børn prøver så mange forskellige smage som muligt – gerne meget tidligt. Man siger, at små børn kan lære at synes om en smag, hvis de prøver den blot 3-4 gange. Ældre børn skal prøve en smag 8-10 gange for at vænne sig til den. Voksne skal helt op på 15-20 gentagelser for at synes om en smag, som de hidtil ikke har syntes om. Jo ældre man bliver, jo større tilvænning kræver det altså at lære at synes om en smag.

Børn kan også blive kræsne, hvis de får dårlige oplevelser i forbindelse med nye smage. Dette kan være tvang og pres, eller hvis maden har været fordærvet, og man får madforgiftning. Ligesom lugtesansen, sidder smagssansen også tæt på det område i hjernen, hvor vores minder lagres. Derfor er minder og oplevelser tæt forbundet med både smage og dufte.

Desværre kan genetik medføre, at nogle mennesker aldrig vænner sig til en bestemt smag. Dette gælder f.eks. for krydderurten koriander, som virkelig deler vandene. Mange mennesker har det helt fint med koriander, men nogle kan slet ikke fordrage det – de synes, at det smager af sæbe. Forskning viser, at mange af de personer, som ikke kan fordrage koriander, har enkelte ændringer i deres gener i forhold til personer, som godt kan lide koriander. Ændringerne gør bl.a., at man kan smage nogle bitre nuancer og opfange nogle særlige lugte, der tilsammen giver koriander en dårlig smagsoplevelse. Personer uden disse genændringer, kan hverken opfange lugte eller den bitre smag, og derfor kan de godt lide koriander.

Neurogastronomi

Smagscellerne på tungen er ikke alene om at give informationer om smagsindtrykket til hjernen. Faktisk bidrager de fire andre sanser også med sanse-informationer om maden. I hjernen kombineres alle de sensoriske indtryk, og sådan danner hjernen et samlet smagsindtryk. Nu skal du lære om disciplinen ”neurogastronomi”. ”Neuro” henviser til nervesystemet, mens ”gastronomi” omhandler finere madlavning. Neurogastronomi går hermed ud på, hvordan man gennem alle fem sanser oplever en madret.

Lugtesansen og synssansen

Inden du overhovedet når at få maden ind i munden, har lugtesansen og synssansen givet din hjerne informationer om det måltid, du snart skal indtage. Du har måske set bøffen stege på panden og duftet, hvordan dens fedtlag bliver karamelliseret. De to sanser får hurtigt sat gang i spytproduktionen, så du er klar til at spise.

Som du tidligere har lært, er lugtesansen vigtig for at frembringe den samlede smag. Når mad tygges, frigives der nemlig duftstoffer op gennem svælget til lugtenerven i næsen, og disse informationer sendes videre op til hjernen. Her afslører duftstofferne flere nuancer af retten end blot de fem grundsmage. Ved hjælp af lugtesansen kan din hjerne kende forskel på, om du spiser et æble eller et råt løg. Man kan altså sige, at lugtesansen får mad til at smage i farver frem for i sort-hvid.

Faktisk kan man bruge lugtesansen til at snyde hjernen. Flere fødevarer som bacon, laks og nødder kan fås i en røget udgave. Vores hjerne sætter stor pris på det røgede sanseindtryk. Vores instinkter fortæller os nemlig, at røgede fødevarer er sikre at spise. I gamle dage brugte man røgning til at få letfordærvelige fødevarer som sild, skinke og pølse til at holde længere. Vores hjerne sætter altså lighedstegn mellem røgning og sikre fødevarer. Netop derfor elsker de fleste mennesker røgede produkter. I dag røger man sjældent fødevarer længere, men i stedet bruger man kemi til at skabe en smag og duft af røgning – dog uden den øgede holdbarhed.

Synssansen kan også manipulere os til at synes bedre eller værre om en ret, især når det kommer til farve. Vores hjerne elsker nemlig farverige retter – gerne i de grønne, røde, gule og orange nuancer. Det gør vi, fordi modne og friske frugter og grøntsager ofte har disse farver. Og dette er altså indkodet i vores instinkter. Har en madret mange af disse farver, tror vores hjerne, at den er frisk og fyldt med næring og dermed rigtig god for os. Derfor kan en ensfarvet gryderet virke mindre appetitlig for hjernen end en blandet salat i et virvar af farver.

Nogle  farver kan også forvirre hjernen. Farven blå er f.eks. sjælden at finde i fødevarer fra naturen. Derfor vælges andre farver ofte før de blå, hvis man har en pose M&M’s.

Følesansen og høresansen

Føleceller på tungen kan opleve temperatur, form og konsistens af maden. Temperaturen kommer bl.a. i spil ved stærke fødevarer som chili. Her får temperaturceller hjernen til at tro, at der er noget brændende i munden.

Konsistens kan f.eks. betyde om maden er blød eller sprød, tyk- eller tyndflydende, og sej eller mør. Generelt fortæller vores hjerne os, at sprød og knasende mad er god for os. Vores instinkter sammenligner nemlig den sprøde fornemmelse med friske og næringsrige fødevarer. De fleste frugter og grøntsager er sprøde, når de er friske. Når de rådner, bliver de bløde og slatne. Og dette ved vores hjerner. Høresansen styres af samme instinkter, og den ved også, at når maden knaser, så er det ofte et tegn på et friskt og nærende måltid. Man kan derfor let gøre en suppe meget mere appetitlig for hjernen ved at tilføje sprød bacon eller knasende croutoner.

På figur 11 kan du se, hvordan både synssansen, lugtesansen, høresansen og følesansen påvirker den samlede smagsoplevelse.

Figur 11. Alle sanser påvirker smagsoplevelsen. Udover naturligvis smagssansen påvirker de fire andre sanser også den samlede smagssans. Følesansen opfatter, hvis noget f.eks. er stærkt, sprødt eller blødt, mens lugtesansen kan nuancere maden og informere, om den f.eks. er røget. Synssansen ser om madrettens farver er indbydende, og høresansen sørger for at fødevarerne er friske ved at lytte til deres sprødhed.

Hotdog-modellen

Nu har du lært om de fem grundsmage og om, hvordan alle sanserne påvirker vores opfattelse af et måltid. En hotdog kan for nogle virke som en meget simpel og kalorietæt ret. Men faktisk siges det, at en ristet hotdog indeholder alle de elementer, der skal til for at udgøre den perfekte smagsoplevelse. En ristet hotdog stimulerer nemlig alle grundsmagene og derudover også de andre sanser. Se bare her på figur 12.

Figur 12. Hotdog-modellen. Hotdog-modellen beskriver, hvordan en hotdog indeholder alle de elementer, der skal til for at give en fuldendt smagsoplevelse. En hotdog indeholder de fem grundsmage samt noget knas og knæk, som tilsammen aktiverer alle fem sanser. 

Ved at huske disse elementer i andre madretter, kan man opnå et sublimt måltid. Tænk over hvordan alle elementerne spiller sammen, næste gang du spiser en ristet hotdog.

Øvelsesvejledning del 2: Smagssansen

Aktivitet: Hvilke sanser bruger du, når du spiser?