Den næste sans, du skal lære om, er følesansen.

Prøv at mærke efter. Selvom du normalt ikke tænker over det, kan du føle noget overalt på din krop. Du kan mærke sokkerne på dine fødder, tungen i din mund og stolen mod din ryg. Du føler konstant ting, som rører ved dig, men heldigvis sorterer din hjerne meget af denne information fra. Først når du mærker noget ud over det sædvanlige, gør din hjerne dig opmærksom på det. Når du aer en hund, krammer din mor eller fryser om vinteren, er følesansen i spil. Følesansen dækker både over følelsen af berøring, tryk, temperatur, smerte og endda fornemmelsen af, hvor vores krop befinder sig i et rum. Alt dette lyder måske lidt forvirrende, men du kommer snart til at blive klogere på det.

Huden er menneskets største organ, og breder man den ud, måler den samlet 1,5-2 m2. Vi har følenerver overalt på huden. Nogle steder er der rigtig mange, f.eks. på fingerspidserne, læberne, tungen, nakken og i ansigtet, som du kan se på figur 1. Jo flere følenerver man har på et område, desto mere følsomt er området. Læberne har især mange følenerver, og netop derfor kan vi mennesker godt lide at kysse. Andre steder på kroppen er følenerverne mere spredte, f.eks. midt på ryggen eller på underarmen. Tænder, negle og hår indeholder slet ingen følenerver.

Figur 1. Følsomme områder. Særligt fingerspidserne, læberne, nakken og tungen indeholder mange følenerver, og disse områder er derfor ekstra følsomme.

 

Faktaboks: Et kys kræver i alt 146 musklers arbejde og er godt for vores helbred!

Når man kysser, arbejder 146 muskler sammen for at det kan lade sig gøre. Dette inkluderer 34 ansigtsmuskler og 112 holdningsmuskler.

Udover at være et tegn på kærlighed og lidenskab, er det at kysse også godt for vores helbred. Under et kys frigives der nemlig stofferne dopamin, serotonin og oxytocin, som tilsammen giver følelsen af velvære. Disse stoffer kan også lindre stress og endda nedsætte kolesterolniveauet.

 

Nogle følenerver opfanger følelsen af berøring og tryk, mens andre opfanger temperatur eller smerte. Når en følenerve aktiveres, sender den et signal videre til hjernen. Hjernen fortolker signalet, og sådan ”føler” du. Figur 2 viser, at der er forskellige følenerver i en finger, hvor de fleste er lokaliseret ude på fingerspidsen.

Antallet af de forskellige slags følenerver varierer. På 1 cm2 hud har man i gennemsnit 200 smertenerver, 15 tryk- og berøringsnerver og 7 temperaturnerver (6 for kulde og 1 for varme). Nu skal du høre mere om de forskellige slags følenerver og deres vigtige funktioner.

Figur 2. Følenerver. Følenerver er vidt spredt på kroppen, men bl.a. på fingerspidserne er der rigtig mange.  

Hvorfor tror du, man har mange følenerver på f.eks. fingerspidser og læber? Diskutér med din sidemakker.

Svar:

Generelt har vi flere følenerver på områder, hvor vi kan være mere finmotoriske. Læberne bruges f.eks. til at udtale ord, og fingrene bruges f.eks. til at håndtere værktøjer.

Tryk- og berøringssansen

Med lukkede øjne kan du sikkert let mærke forskel på, om du holder en blyant, en kuglepen eller en pensel. Du kan mærke blyantens spidse ende af grafit, plastikken omkring kuglepennen og de fine hår forenden af penslen. Grunden til at du kan skelne mellem disse genstande med lukkede øjne er takket være dine tryk- og berøringsnerver.

Tryk- og berøringsnerver er meget følsomme, og de kan opdage selv de svageste ændringer på din hud, såsom en svag brise. Nogle berøringsnerver sidder ved roden af de små hår på kroppen. Når håret let berøres, lægger vi mærke til det. På samme måde bruger katte og mus deres knurhår til at føle med. Prøv let at stryge hårene på din arm og bemærk, hvor lidt der skal til, før du mærker det.

Fingerspidserne indeholder især mange tryk- og berøringsnerver. Ved hjælp af disse fintfølende nerver kan blinde mennesker læse punktskrift (kaldet Braille-alfabetet). Ville du kunne føle dig frem til dit eget navn ved brug af punktskrift?

Tryk- og berøringssansen er også vigtig, når man tager fat i eller holder om ting – f.eks. når man holder om et glas. Holder man for hårdt, kan det gå i stykker, og holder man for blødt, kan man tabe det. Tryknerver hjælper altså med at vurdere, hvor hårdt man skal holde om glasset.

Hvad er kløe?

Svar:

Når huden irriteres, kan kløe opstå. Kløe kan være meget generende, men det er faktisk en vigtig mekanisme, som advarer os om farer. F.eks. kan kløe opstå grundet tør eller ødelagt hud, eller hvis man har fået et myggestik. Kløe opstår mere præcist, når nogle af immunsystemets celler opdager skade på huden. Så begynder immuncellerne at producere histaminer. Histaminer er signalmolekyler, som ved hjælp af andre nerver fortæller hjernen, at det klør.

Som det ses på figur 3, kan man ved at kradse på området lindre den kløende fornemmelse. Lindringen sker, da man aktiverer andre smerte- og tryknerver i området, som overdøver kløen.

Figur 3. Kløe. Kløe opstår, når følenerver irriteres. Ved at kradse omkring det kløende område, aktiveres andre følenerver, som overdøver kløen.

Smertesansen

De føleceller du har allerflest af kan opfange smerte. Lad os kalde dem smerteceller. Smerteceller opdager, at der er noget galt i kroppen og sender informationer om smerten videre til hjernen. Dette uddybes senere. I hjernen kan smerten nu opfattes som f.eks. noget stikkende, sviende, jagende, brændende eller ømt. Panden og fingerspidserne indeholder især mange smerteceller.

Men hvorfor er det vigtigt at kunne føle smerte? Ville det ikke være bedre aldrig at have ondt? Smertesansen er til for at beskytte os. Forestil dig at du falder ned fra et træ og brækker armen. Hvis du ikke føler smerte i armen, fortsætter du blot med at bruge den. Dette skader din arm endnu mere og kan have seriøse konsekvenser.

Det at have ondt kan betyde, at kroppen har brug for at hele, som når man har brækket en knogle. Det kan også indikere, at man er i en farlig situation, som man skal ud af, hvis man f.eks. har fingeren i klemme. Smertesansen hjælper os altså mod skader.

 

Smertesignalerne tolkes i hjernen, og det er derfor individuelt, hvordan man oplever smerter. Nogle har en høj tolerance og påvirkes i mindre grad af smerter. Andre har en lav tolerance. Nogle sportsatleter har f.eks. en høj tolerance, når de udholder smerte i lang tid af gangen. I nogle religioner kan personer ignorere smerten, når de udfører smertefulde ritualer. Altså er smerte en subjektiv størrelse.

På sygehuse kan læger og sygeplejersker have svært ved at forstå patientens smerte. Derfor bedes patienten vurdere sin smerte på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte, mens 10 er den værste smerte, personen nogensinde har oplevet.

Smertestillende medicin

Smerte går som oftest væk af sig selv, når kroppen får tid til at hele. I få tilfælde kan man få kroniske smerter, som aldrig går væk. Heldigvis har man udviklet smertestillende medicin såsom paracetamol eller ibuprofen, der kan lindre smerter.

Men hvordan virker smertestillende medicin? Når du får en skade, f.eks. et brækket ben, går cellerne omkring det skadede område i beredskab. De begynder at udsende nogle signalmolekyler, som hedder prostaglandiner. Prostaglandinerne aktiverer smerteceller, som derefter sender informationen om skaden videre til hjernen. Hjernen danner nu følelsen af, at det gør ondt i benet, som du kan se på figur 4.

Figur 4. Smerte. Smerte opstår, når celler i det skadede område begynder at udsende signalmolekylet prostaglandin. Prostaglandinerne binder til smerteceller og aktiverer dem. Smertecellerne sender informationen videre til hjernen, som danner følelsen af smerte i benet.

Smertestillende medicin virker ved at blokere udsendelsen af prostaglandiner. Uden prostaglandiner bliver smertecellerne ikke aktiverede, og hjernen opfatter ikke smerte.

Man skal dog passe på med at tage for meget smertestillende medicin. Nogle typer kan give mavesår og endda afhængighed.

Faktaboks: Man kan have smerter i kropsdele, som man slet ikke har!

Nogle mennesker kan opleve smerter i kropsdele, som de ikke længere har. Dette kaldes fantomsmerter. Fantomsmerter betyder, at man føler smerte i en kropsdel, som enten er lam eller amputeret. I begge tilfælde har man ingen fungerende følenerver fra hjernen til kropsdelen, og derfor bør man ikke kunne føle noget. Hjernen kan dog have svært ved at vænne sig til den nye tilværelse, og derfor skaber den følelsen af smerte uden kropsdelen selv. Fantomsmerter i et amputeret ben ses på figur 5.

 

Figur 5. Fantomsmerter. Hjernen kan snyde, så man føler smerter i en kropsdel, som ikke længere er der.

Temperatursansen

Din hud er også fyldt med følenerver, som kan registrere kulde og varme. Du har især mange i ansigtet og ørerne, og derfor bliver disse dele hurtigt kolde, når du fryser.

Størstedelen af temperaturnerverne kan føle kulde. Temperaturnervernes opgave er at sørge for, at kroppen opretholder den samme temperatur på ca. 37°C. Det kan nemlig være farligt for kroppen at være for kold eller for varm i lang tid af gangen.

Kuldenerver kan registrere temperaturer ned til 5°C. Ved koldere temperaturer bliver man ”følelsesløs” overfor kulde – det kender du måske, hvis du har holdt din hånd nede i isvand for længe? Varmenerver kan registrere temperaturer op til 45°C. Herefter tager smertenerver over, jo varmere det bliver, for at undgå skader. Varme- og kuldenerver er vist på figur 6.

Figur 6. Varme- og kuldenerver. Varmenerver opfanger temperaturer op til 45°C, mens kuldenerver registrerer temperaturer ned til 5°C.

Hvis kuldenerverne opdager, at der er for koldt, signalerer de til hjernen, at du fryser, og så tager du en ekstra trøje på. Opdager varmecellerne derimod, at du har det for varmt, fortæller de det til hjernen, og du vælger derfor at søge skygge på en varm sommerdag.

Det er dog individuelt, hvor let man har ved at fryse eller svede. Kender du en person, som altid fryser, eller som altid har mange lag tøj på? Dette kan skyldes mange ting som f.eks. alder, stofskifte eller hvor meget kropsfedt, man har. Generelt fryser kvinder lettere end mænd, da de ofte har et lavere stofskifte. Stofskiftet er en betegnelse for alle de biokemiske processer, der konstant foregår i kroppen. Har man et højt stofskifte, kører mange af kroppens processer hurtigere.

I nogle tilfælde kan man også have en større tendens til at fryse, hvis man har en sygdom såsom blodmangel (anæmi).

Hvorfor fryser man, når man har feber?

Svar:

Du fryser som tegn på, at din krop prøver at få temperaturen til at stige.

Feber skyldes ofte infektion af en bakterie eller virus. Når kroppens immunsystem opdager fjenden, øger det kroppens termostat, som indstilles til en højere temperatur – f.eks. 39°C. Varme kan nemlig dræbe bakterier og virus, og immunsystemet arbejder hurtigere i varme. Indtil kroppen når den nye, højere temperatur, føler man det, som om man fryser.

For at øge kropstemperaturen, sætter kroppen gang i kulderystelser. Ved kulderystelser trækker musklerne sig sammen og skaber varme. Desuden nedsættes blodgennemstrømningen i huden, og huden føles kold. Tilsammen begynder man at fryse, som du også kan se på figur 7.

Figur 7. Feber får dig til at fryse. Man fryser, når man har feber, idet kroppen forsøger at øge sin temperatur, så immunforsvaret arbejder hurtigere og virus dræbes.

En høj kropstemperatur kan dog i længere tid være skadeligt for kroppens egne celler. Derfor kan man tage febernedsættende medicin såsom paracetamol og ibuprofen. Når feberen falder igen, oplever du svedeture.

Muskel-led-sansen

Luk dine øjne, og før din pegefinger hen på din næse. Nemt, ikke sandt? Dette kan du netop pga. muskel-led-sansen. Muskel-led-sansen udgøres af følenerver i sener, led og muskler – heraf kommer navnet. De gør, at du hele tiden har en fornemmelse af, hvor dine forskellige kropsdele er i forhold til hinanden og i forhold til omgivelserne. Nerverne bemærker, hvordan kroppens muskler strækker og spænder, hvilket giver et samlet billede. Du kan se muskler, sener og led i en arm på figur 8.

Man tænker sjældent over det, men disse sanseceller er konstant på arbejde. Uden muskel-led-sansen ville vi ikke kunne klare fundamentale opgaver som at gå uden at kigge på fødderne, eller at føre gaflen lige ind i munden, når vi spiser.

Nogle mener, at muskel-led-sansen bør høre under en helt ny sans – en sjette sans. Hvad synes du?

Figur 8. Muskel-led-sansen. Muskel-led-sansen gælder nerver i muskler, led og sener, som tilsammen danner et billede af, hvor dine kropsdele er i forhold til hinanden og i forhold til dine omgivelser.

Flere følenerver bruges samtidig

Flere slags følenerver er oftest i spil samtidig, når du udfører en handling. Hvis du skal drikke en kop te, føler hændernes tryk- og berøringsnerver på koppens sider og gør, at du ikke taber koppen. Samtidig bemærker temperaturnerver at koppen er varm. Idet du løfter koppen op til munden, sørger muskel-led-sansen for, at koppen rammer munden. Når du tager en tår, kan tungens smertenerver gøre dig opmærksom på, at teen er for varm, og at du derfor bør lade den køle af, inden du tager næste tår for at undgå at brænde dig. Nogle af de forskellige slags følenerver du har læst om, ser du på figur 9.

Figur 9. Forskellige følenerver. Følenerver har forskellige opgaver. Nogle kan opfange tryk eller berøring, og andre kan opfange smerte, varme eller kulde.

 

Vi bevæger os i næste afsnit videre til en sans, der skabes som et resultat af alle fem sanser, nemlig smagssansen.