Hvad får duften af brændte mandler dig til at tænke på? Og hvad med duften af gran? For de fleste af os, bevæger tankerne sig straks hen på minder fra juletiden. Men hvad tænker du så om duften af benzin? Eller duften af eddike? Du skal nu lære om lugtesansen, hvordan den virker, og hvorledes den ubevidst påvirker dig i mange situationer.

Lugtesansen er bosat i din næse, men dette er ikke tilfældet for alle dyr. F.eks. lugter slanger med tungen, og nogle insekter bruger deres antenner til at lugter med. Lugtesansen er et vigtigt overlevelsesredskab. Den hjælper os med at opdage farer såsom ildebrand, fordærvet mad og giftige gasser. Den er også med til at forstærke nogle oplevelser, f.eks. smagsoplevelsen, eller til at finde partnere. Desuden kan bestemte dufte frembringe gamle minder og stærke følelser. Duftstoffer kommer ind gennem næsen, når du trækker vejret. Faktisk frigives der også duftstoffer fra din mund, når du tygger din mad. Når duftstoffer kommer ind i næsen, opfanges de af slim – altså snot. Snottet fører duftstofferne hen til den øverste del af næsehulen. Her er lugtenerven nemlig. Lugtenerven ligner lidt en tandbørste, som du kan se på figur 1, og den er proppet med millioner af lugteceller. Lugtecellerne sidder på ”tandbørstens hoved”. Det er netop lugtecellerne, som vi ”dufter” med.

Forskellige lugteceller kan opfange forskellige duftstoffer. Du har omkring 400 forskellige slags lugteceller, og de gør, at du kan opfange op til 1 billion (1.000.000.000.000) forskellige dufte. Derfor kan du f.eks. skelne duften fra en appelsin fra en citron eller en lime, selvom de minder meget om hinanden. Fra lugtenerven sendes informationer om duften videre til hjernen, og hjernen skaber et samlet indtryk af duften. På figur 1 kan du se, hvordan lugteceller binder til forskellige duftstoffer og sender signalet om duften videre til hjernen.

Figur 1. Lugtesansen. Næsen har forskellige lugteceller, der hver kan binde til et bestemt duftstof. Derefter sender lugtecellerne informationer om duften videre til hjernen. Dette sker gennem lugtenerven, som ligner en tandbørste. Her er lugtenerven vist med gul. Hjernen modtager informationerne og danner et samlet indtryk af duften. Duftstofferne er vist som gule, røde og mørklilla cirkler. Lugtecellerne er vist som aflange og hhv. grønne, lyseblå og orange.

 

Hvorfor har hunde generelt en bedre lugtesans end mennesker?

Svar:

Måske har du hørt, at hunde har en bedre lugtesans end mennesker? Nogle hunde har op til 300 millioner (300.000.000) lugteceller, mens mennesket ”kun” har omkring 40 millioner (40.000.000). De ca. 7 gange flere lugteceller giver hunde en særlig god lugtesans, som vist på figur 2. Derfor kan hunde bruges til opsnuse svage duftspor. Politihunde kan f.eks. trænes til at finde våben, narkotiske stoffer og forsvundne personer. Andre hunde er trænede til at kunne dufte, hvis deres ejers blodsukkerniveau er meget lavt – dette gælder altså diabetikere.

Figur 2. Hundens skarpe lugtesans. Hunde har næsten 7 gange flere lugteceller end mennesker. Derfor har de en meget skarpere lugtesans.

Lugtesansen styrker din smagsoplevelse!

Kender du det, når du ikke kan smage maden ordentligt, fordi du er forkølet og har stoppet næse? Dette er fordi lugtecellerne ikke kan opfange duftstoffer fra maden ordentligt. Lugtesansen er faktisk lige så vigtig som smagssansen, når du smager maden. Tungen kan smage de fem grundsmage: Salt, sødt, surt, bittert og umami. Resten af smagsnuancerne kommer fra lugtesansen. Som nævnt, frigives duftstoffer og føres op i næsen, når maden tygges. Altså får hjernen både signaler fra smagssanserne på tungen og fra lugtesansen i næsen, mens man spiser. Det er dog først, når man trækker vejret, at duftstofferne bliver ført helt op til lugtenerven og giver det samlede smagsindtryk. Holder man sig derimod for næsen, når der næsten ingen duftstoffer frem til lugtenerven.

Både smags- og lugteindtrykkene oversættes altså i hjernen og afgør, hvordan maden smager. Mangler man lugtesansen, begrænses smagsindtrykket dermed også. Figur 3 viser, hvordan duftstoffer fra både næsen og munden rammer duftreceptorerne.

Figur 3. Duftstoffernes vej til lugtesansen. Duftstoffer udefra føres til lugtenerven gennem næseborene. Når man tygger sin mad og ind imellem trækker vejret, frigives der også aromaer, som føres op i næsen til lugtenerven gennem svælget. 

 

De stærkeste minder opleves gennem lugtesansen

Udover at styrke smagsindtrykket, er lugtesansen tæt forbundet med vores minder og følelser. Kender du det, når en særlig duft får dig til at drømme dig tilbage til et særligt minde? Det samme sker for madanmelderen Anton Ego i animationsfilmen Ratatouille. Idét han smager – og dermed også dufter aromaer fra retten ratatouille, genopdager han gamle følelser fra sin barndom.

I den forreste del af hjernen sidder lugtesansen. Tæt på dette område er centeret, hvor følelser og hukommelse behandles. På grund af den korte afstand imellem lugtesans og hukommelse, kan nogle dufte give anledning til stærke følelser og minder.

Det er også tidligere minder, der afgør, hvordan vi oplever en duft. Nogle dufte er vi særligt glade for, og vi oplever dem som noget positivt og indbydende. Andre lugte kan give os en helt kvalmende fornemmelse. Har man fået madforgiftning af f.eks. lasagne, vil man i perioden efter opleve duften af lasagne som noget dårligt. Altså styrer vores minder, hvordan vi oplever dufte.

Hvorfor lugter andres prutter – og hvorfor dufter ens egne godt?

Svar:

Tarmbakterier nedbryder madrester, og de danner gasser, som føres gennem tarmene og ender ud som prutter. Dette ses på figur 4. En gennemsnitlig person prutter ca. 10 gange om dagen. Selvom lugten til tider kan være fæl, betyder den ofte blot, at ens mave har det godt og fungerer, som den skal.

Figur 4. Tarmbakterier nedbryder mad til prutter. Tarmens bakterier nedbryder madrester til næringsstoffer og gasser. Nogle gasser får prutter til at lugte fælt.

Men hvorfor er det lige, at ens egne prutter dufter ligefrem godt, mens andres stinker helt forfærdeligt? Det er fordi, hjernen er blevet vant til lugten af ens egne prutter. Det siges, at jo bedre man kender noget (f.eks. en sang, en madret eller en duft), jo større er sandsynligheden for, at man kan lide det. Da man har lugtet til sine egne prutter mange gange i løbet af sit liv, har man altså vænnet sig til lugten af sine prutter. Andre personers prutter lugter dog stadig fælt for os. Grunden til dette er, at hjernen ikke kender dem, og derfor anser hjernen dem som uhygiejniske og farlige.

Kropslugt og kærlighed

Du tror måske, at det kun kommer an på charme, humor og udseende, når man falder for en anden person? Men helt ubevidst er vores lugtesans faktisk også med til at vælge, hvem vi bliver tiltrukket af. Kvinder er i stand til at opfange særlige duftstoffer fra mænd. Duftstofferne kommer fra nogle proteiner i immunforsvaret, der kaldes MHC’er. MHC-molekyler er vigtige, når immunforsvaret bekæmper sygdomme.

Kvinder tiltrækkes ofte af mænd med meget anderledes MHC’er, end kvindens egne MHC’er. Dette er nemlig en evolutionær fordel. Kvinden og manden vil dermed få et barn med et endnu stærkere immunforsvar. Barnets MHC’er får nemlig både egenskaber fra farens MHC’er og fra morens MHC’er. Da disse er vidt forskellige, giver de et endnu større antal MHC-egenskaber hos barnet. Dette styrker barnets immunforsvar, som bliver endnu bedre til at bekæmpe sygdomme.

Denne ”ursans” for at få stærke børn er altså også i spil, når kvinder udvælger sig en partner. Mænd kan omvendt ikke opfange kvindes MHC’er.

Faktaboks

MHC-molekylets vigtige rolle i kroppen

MHC står for det engelske ”Major Histocompatibility Complex”. Det betyder kort sagt at det er et stort forenelighedskompleks.

Vores immunsystem består af en hær af immunceller, som du nok kender som ”hvide blodlegemer”. Nogle af disse immunceller har et MHC-molekyle siddende udenpå sig. Når man inficeres med f.eks. en bakterie, vil nogle af immuncellerne straks genkende bakterien og igangsætte immunsystemet. For at gøre dette, ”spiser” de bakterien og nedbryder den til bittesmå stykker. Nogle af disse stykker placeres uden på immuncellen, så den kan vise andre immunceller, hvordan bakterien ser ud. Immuncellen bruger netop et MHC-molekyle til at præsentere det lille stykke af bakterien på. MHC molekyler er altså meget vigtige, når immunsystemet videregiver information, så fjenden hurtigt kan bekæmpes. Figur 5 viser, hvordan MHC-molekylerne virker som del af immunsystemet.

Figur 5. MHC-molekylets funktion. Nogle immunceller kan præsentere stykker af fremmedstoffer, såsom bakterier, på MHC-molekyler på overfladen. Sådan hjælper MHC-molekyler med at aktivere andre immunceller, der i sidste ende hurtigere fjerner infektionen.

 

Nu har du lært om, hvordan lugtesansen er med til bl.a. at frembringe minder og sikre os mod farer. I næste afsnit bevæger vi os videre til høresansen.