Livets udvikling på Jorden

1. januar klokken 00.00.00

Jorden og resten af planeterne i solsystemet opstår.

1. Januar til midten af februar

Jordens første 540 millioner år var en tid uden noget liv. Perioden kaldes også for ”Hadean”, som på græsk betyder ”Hades”. Ifølge græsk mytologi er Hades gud af underverdenen, og navnet skaber et billede af de ugæstfrie forhold på Jorden.
Jorden var en kugle af flydende lava og magma, og den blev konstant bombarderet af meteoritter. En meteorit på størrelse med Mars ramte jorden. Denne meteorit blev slået i mindre dele, og en af disse dele er den måne, vi kan se på himlen i dag.

I slutningen af januar begyndte Jorden at blive afkølet. Magmaen blev til fast landjord, og vanddampen i atmosfæren blev til regn. Enorme regnskyl dannede de oceaner, vi har i dag. Dannelsen af oceaner og landjord ses på Figur 3.

Figur 3. Oceaner og landområder skabes. Oceaner og landområder blev skabt, da Jorden blev nedkølet.

Gennem fotosyntesen danner cyanobakterierne restproduktet ilt (O₂), som kan ses på højre side af Figur 5. Ilt har været meget vigtigt for skabelsen af mange organismer. De fleste dyr, planter og svampe og mange bakterier, som lever i dag, har brug for den ilt, som cyanobakterierne begyndte at danne for 3,5 milliarder år siden.
I dag lever der stadig cyanobakterier. Når den danske sommer er meget varm, kan cyanobakterier i havet blive ført til danske kyster, og det kan ses ved at havet bliver grønligt. Da nogle cyanobakterier er giftige for mennesker og dyr, kan der blive indført badeforbud.

Figur 5. Fotosyntesen. Ved fotosyntesen omdannes vand, CO₂ og solenergi til sukker og ilt.

I løbet af de næste 700 millioner år (for 3,5 til 2,8 milliarder år siden) blev der dannet mere og mere ilt vha. cyanobakterierne. I atmosfæren blev noget af ilten omdannet til ozon (O₃), og sådan blev ozonlaget skabt, som du også kan se på Figur 6. Ozonlaget beskytter Jorden mod solens ultraviolette (UV) stråling. Uden ozonlaget vil næsten ingen organismer kunne overleve på land. Bare tænk på hvor solskoldet du bliver, når du har glemt at tage solcreme på, og der er høj UV-faktor.
På samme måde beskyttede det nye ozonlag organismerne. Flere organismer kunne nu leve tættere på havoverfladen og i vandkanten.
Desværre var ilt farligt for mange organismer, der levede dengang, og den store mængde ilt gjorde, at mange organismer døde. Dette betegnes som ”iltkatastrofen”.

Figur 6. Cyanobakterier og ozonlaget. Jordens atmosfære blev fyldt med ilt fra cyanobakterierne, og ozonlaget blev dannet.

Med tiden udviklede nogle organismer sig, så ilten ikke længere var farlig for dem. Tværtimod begyndte nogle organismer at bruge ilten. Sådan blev de første aerobe organismer skabt for 1,8 milliarder år siden. At være aerob betyder, at man har brug for ilt til at lave energi. Ordet ”aerob” kommer af ”aer” som betyder luft. Organismer som derimod lever uden ilt, kaldes anaerobe. Her sættes ordet ”an” foran, som betyder ”uden”. Du kan se de to slags organismer på Figur 7.

I samme periode opstod de første eukaryote organismer også, og de fleste eukaryoter er aerobe. Eukaryote organismer indeholder en cellekerne og forskellige organeller. Cellers opbygning kan du læse mere om i afsnittet: Cellers udvikling. I øvelsen Tøffeldyr i mikroskop kan du se nogle seje, små eukaryote celler i mikroskop.

Figur 7. Aerobe og anaerobe organismer. Anaerobe organismer (til venstre) har ikke har brug for ilt, mens aerobe organismer (til højre) netop har brug for ilt til at lave energi.

Flercellede organismer består af to eller flere celler. Mennesket er eksempelvis en flercellet organisme. Du kan se forskellige encellede og flercellede organismer på Figur 8.

I november specialiserede de flercellede organismer sig mere og mere, og primitive dyr, planter og svampe blev skabt. Der er fundet fossiler af de første hvirveldyr, nemlig fisk, som er 535 millioner år gamle.

De eukaryote organismer har indtil videre levet i oceanerne, men i midt november begyndte de at indtage landjorden. Ozonlaget har sandsynligvis været så stærkt nu, at det har været muligt for organismerne at være på land uden at blive dødeligt skadet af UV strålingen.
Planter var de første flercellede organismer, som indtog landjorden. Derefter fulgte dyrene trop. Der er fundet 530 millioner år gamle aftryk af de første dyr på land, som nok har været leddyr, såsom insekter.

Figur 8. Encellede organismer og flercellede organismer. Encellede organismer (venstre) består af en enkelt celle, mens flercellede organismer (højre) består af mere end en celle. Størrelsesforhold er ikke tilpasset.

For 65,5 millioner år siden ramte en meteor med en diameter på 10 km Jorden – nærmere bestemt ved Yucatan-halvøen i Mellemamerika. Meteoren skabte et krater på 170 km i diameter. Meteoren selv, varmen fra den og materialet, som blev slynget ud fra krateret, har medvirket til dinosaurussernes og andre dyrs uddøen. Mange fugle, vandlevende- og underjordiske dyr overlevede dog denne katastrofe, og de kunne nu udvikle sig uden de dominerende dinosaurusser. På Figur 9 kan du se meteoren rettet mod Yucatan-halvøen.

Figur 9. Meteor på vej mod jorden. En meteor ramte jorden for 65,5 millioner år siden og gjorde, at dinosaurusserne og mange andre dyr uddøde.

31. december klokken 20.30

For 1,8 millioner år siden har de første oprejste mennesketyper betrådt Jorden. Arten Homo erectus var nok den første mennesketype, der forlod Afrika. I Georgien har man fundet det ældste eksemplar af Homo erectus, som netop regnes for at have levet for 1,8 millioner år siden.

31. december klokken 23.37

Kun 23 minutter til midnat, og altså for 200.000 år siden, opstår Homo sapiens. Alle mennesker, som lever i dag, er af denne art. Flere mennesketyper som Homo erectus, Homo habilis, neandertalerne og denisova-mennesket har også levet på Jorden side om side, men kun Homo sapiens har overlevet og er tilstede i dag. Dette kan du også se på Figur 10.

31. december klokken 23.48

For 100.000 år siden udvandrede Homo sapiens fra Afrika. Først nåede de Europa, hvorfra nogle vandrede videre til Asien. Fra Asien udvandrede nogle til Australien og andre til Nordamerika og videre til Sydamerika. En del af udvandringen ses på Figur 11.

31. december klokken 23.59.33

Pyramiderne i Egypten blev bygget for omkring 4650 år siden. Dette svarer til 27 sekunder i midnat.

31. december klokken 23.59.46

14 sekunder i midnat er vores ”år 0” ifølge den almindelige kalender.

Figur 10. Homo erectus, Homo sapiens og Homo habilis. Forskellige mennesketyper som Homo erectus, Homo habilis og Homo sapiens har samtidig levet på jorden, men kun Homo sapiens lever stadig i dag.

Figur 11. Homo sapiens’ udvandring. Homo sapiens udvandrede fra Afrika til Europa, og nogle tog videre til Asien, Australien, Nordamerika og Sydamerika.