Et stof som påvirker både hjernen og sanserne er alkohol. Alkohols kemiske navn er ethanol, og du kender det måske fra drikkevarer som øl og vin. Figur 1 viser den kemiske struktur af ethanol.
Figur 1. Strukturen af ethanol. Ethanol kaldes ofte for alkohol, og dets kemiske struktur består af to kulstofatomer (C), et oxygenatom (O) og seks hydrogenatomer (H).
Gennem mange tusinde år har mennesket drukket alkohol som del af festligheder, religiøse ritualer eller blot for at opnå en rus. Alkohol er et rusmiddel, som påvirker centralnervesystemet (CNS) på en måde, så man oplever glæde, mindre stress og angst, og mere mod og selskabelighed. Man bliver dermed ofte mindre tilbageholden og mere udadvendt af alkohol.
Selvom man kan blive festlig af alkohol, virker alkohol faktisk bedøvende på CNS. Derfor gør alkohol også, at man får svært ved at holde balancen og se klart, og man kan endda opleve huller i hukommelsen, hvis man indtager større mængder alkohol.
Vi vil nu dykke ned i, hvordan alkohol mere præcist påvirker CNS, og hvordan dette indvirker på resten af kroppen.
CNS omfatter hjernen, rygmarven og alle de nerveceller, som forbinder dem. I hjernen er der mange forskellige centre, som styrer alt, hvad man foretager sig. Nervecellerne i hjernen samarbejder om at sende informationer rundt mellem disse centre og ud til resten af kroppen.
En information skal igennem flere tusinder nerveceller, når den skal fra et center i hjernen til et andet. Dette sker ved, at hver enkelt nervecelle én efter én sender en impuls videre, indtil impulsen når frem til sit mål. Husk på, at en impuls er et elektrisk signal, som bevæger sig langs nerveceller. Impulsen er altså en slags information, som nerveceller sender rundt mellem hinanden.
Nervecellerne sender impulser fra en nervecelle til en anden ved hjælp af neurotransmittere. Neurotransmittere er signalstoffer. De er en vigtig del af nervesystemet, da de fungerer som et bindeled mellem nervecellerne. Neurotransmittere udsendes fra den ene nervecelle og fortæller den næste nervecelle, at den skal sende impulsen videre. Dette sker, når vi har med en ”aktiverende” neurotransmitter at gøre. Du kan se neurotransmitterens virkning på figur 2.
Figur 2. Neurotransmittere. Neutransmittere er signalstoffer i nervesystemet, der virker som bindeled mellem nerveceller. Ved hjælp af neurotransmittere kan nerveceller sende en elektrisk impuls videre til andre nerveceller.
Eksempler på neurotransmittere er dopamin og serotonin. Nogle neurotransmittere har en aktiverende effekt, så de fremmer impulsen. Andre har en hæmmende effekt, så de bremser impulsen. Det er vigtigt, at vi har begge slags neurotransmittere for at balancere kommunikationen mellem nerveceller – hverken for meget (mange impulser) eller lidt (få impulser) kommunikation er godt. F.eks. kan for meget kommunikation mellem nerveceller være årsag til sygdommen epilepsi.
Som nævnt, har alkohol en hæmmende virkning på nervecellerne i CNS. Dette skyldes, at alkohol fremmer frigivelsen af de neurotransmittere, som bremser impulser. Samtidig hæmmer alkohol frigivelsen af de neurotransmittere, som fremmer impulser. Resultatet bliver altså færre impulser og mindre kommunikation mellem nerveceller og dermed mindre hjerneaktivitet.
GABA
GABA er en neurotransmitter, som alkohol fremmer frigivelsen af. GABA er en hæmmende neurotransmitter. Det betyder, at GABA bremser impulsen, så den ikke kan føres videre til den næste nervecelle.
Drikker man meget alkohol, vil GABAs aktivitet øges, og overførslen af impulser mellem nerveceller mindskes. Figur 3 viser, hvordan alkohol fremmer GABA, hvilket hæmmer impulsoverførslen.
Glutamat
Alkohol hæmmer derimod frigivelsen af neurotransmitteren glutamat. Glutamat har den modsatte effekt af GABA. Glutamat er en fremmende neurotransmitter, som øger overførslen af impulser mellem nerveceller. Da alkohol hæmmer glutamats effekt, bremses overførslen af impulser. På figur 3 ses det, hvordan alkohol hæmmer glutamats funktion, hvilket mindsker impulsoverførslen til den næste nervecelle.
Figur 3. GABA og glutamat. Alkohol fremmer neurotransmitteren GABA, som har en hæmmende effekt på overførslen af en impuls fra en nervecelle til en anden. Derimod hæmmer alkohol aktiviteten af neurotransmitteren glutamat. Dette gør også, at impulsoverførslen bremses. Den samlede effekt af alkohol bliver, at impulsen ikke overføres til den næste nervecelle.
Når alkohol påvirker GABA og glutamat, bremses impulser altså, så nerveceller har sværere ved at kommunikere med hinanden. Dette fører til, at hjerneaktiviteten bremses. Hjernen er, som sagt, en del af CNS, og derfor mindskes CNS’s aktivitet. Da CNS er central for at sende impulser rundt til resten af kroppen, påvirkes resten af kroppen altså også af alkohol. Derfor påvirkes vores bevægelser, balance og sanser også, når vi drikker alkohol. Figur 4 viser, hvad der sker, når alkohol påvirker forskellige centre i hjernen.
Figur 4. Hjernen påvirkes af alkohol. Alkohol påvirker forskellige centre i hjernen. Alkohols virkning på forskellige centre i hjernen er angivet med blå skrift. Alkohol påvirker centre i hjernebarken, så man sænker sine hæmninger og tænker mindre klart. Hippocampus, som lagrer hukommelsen, påvirkes, og der kan opstå blackouts. Alkohol påvirker lillehjernen, så man mister kontrol over bevægelser og balance. Når alkohol påvirker hjernestammen, mindskes nervecellernes kommunikation til resten af kroppen. Alkohol påvirker hypothalamus, så hjerterytmen bl.a. sænkes, og hjernebarken påvirkes, så man tænker mindre klart og får sløret syn.
Dopamin
Alkohol får også hjernen til at producere en tredje neurotransmitter, nemlig dopamin. Dopamin er et af hjernens lykkestoffer. Når hjernen udskiller dopamin, får man en følelse af velbehag, glæde, lykke og mindre stress. Det er bl.a. derfor, at man ofte bliver glad og afslappet, når man drikker alkohol.
Dopamin er vigtig i hjernens belønningssystem. Dette er et system, som aktiveres, når man f.eks. vinder i et spil, er forelsket, stolt eller glad, eller efter man har spist et lækkert måltid. Når disse ting sker, belønner hjernen os ved at frigive dopamin, og det giver en rar følelse. Belønningssystemet er ret smart, for ofte er det ting, som er gode for os, der får hjernen til at frigive dopamin og belønne os. Vi husker denne lykkefølelse, og derfor opsøger vi den igen en anden gang. Scorer du et mål i en fodboldkamp, mærker du følelsen af stolthed og lykke. Det er en rar følelse, og du vil derfor forsøge at score endnu et mål i næste kamp for at opnå samme følelse.
Det er dog ikke så godt, at hjernen belønner os med dopamin, når vi drikker alkohol. For man kan faktisk blive afhængig af denne lykkefølelse. Drikker man meget alkohol i længere perioder, vil hjernen vænne sig til disse dopamin ”boosts”, og det kan blive til en dårlig vane. Man bliver altså afhængig af alkohol.
Får man ikke styr på sin afhængighed og fortsætter med at drikke alkohol, kan alkohol medføre sundhedsskadelige konsekvenser på sigt. Bl.a. kan et højt og langvarigt alkoholforbrug medføre leversygdomme, kræft, forhøjet blodtryk samt sygdomme i hjernen og nervesystemet.
Børn og unges hjerner tager i høj grad også skade af alkohol. Hjernen siges at være under udvikling, helt til man er omkring 25 år. Alkohol kan forstyrre hjernens udvikling og medføre koncentrationsbesvær i skolen og nedsat indlæringsevne. Jo tidligere man begynder at drikke alkohol, jo større konsekvenser har alkohol på hjernen. Pga. dette er der aldersbegrænsninger ved salg af alkohol i de fleste lande i verden. I Danmark er aldersgrænsen 16 år for salg af drikkevarer med op til 16,5 % alkohol, såsom øl og vin, og 18 år for salg af spiritus med 16,5 % alkohol og derover.
