Seksuelt overførte sygdomme

Del 3 af 4 i projektet: Naturvidenskabelig seksualundervisning

Det er vigtigt, at du altid kontakter din læge, hvis du mistænker, at du har fået en seksuelt overført sygdom.

En seksuelt overført sygdom er, som navnet antyder, en sygdom der typisk overføres gennem sex. Altså kan alle, der er seksuelt aktive blive smittet med en sexsygdom. Sexsygdomme kan skyldes bakterier, virus, svampe eller parasitter. Nogle er mere farlige end andre, og nogle mikroorganismer forbliver i kroppen hele livet.

Seksuelt overførte sygdomme kan smitte på mange forskellige måder og ikke kun ved penetrering eller udløsning. Du kan se de hyppigste smitteveje i tabel 1.

Tabel 1: Smitteveje for seksuelt overførte sygdomme. Sexsygomme kan smitte på mange forskellige måder, bl.a. ved samleje, oralsex, analsex, kys eller via sexlegetøj.

Du kan allerede se nu, at sexsygdomme smitter ved kontakt mellem slimhinder eller hud-mod-hud kontakt. Det varierer dog fra sexsygdom til sexsygdom, hvordan smitten overføres.

Hvordan får man helt konkret en sexsygdom, hvad gør de, og hvordan behandles de? Lad os zoome helt ind på det mikroskopiske niveau og blive klogere på disse spørgsmål. Først vil vi kigge nærmere på sexsygdomme forårsaget af bakterier, og derefter kigger vi på virus, parasitter og svamp. Du kan se eksempler på dem allesammen på figur 1.

Figur 1: Årsager til sexsygdomme. Sexsygdomme kan forårsages af bakterier, vira, parasitter og svampe. HPV står for human papillomavirus, og HSV står for herpes simplex virus.

Bakterie: Klamydia

Der findes forskellige bakterier, som kan give sexsygdomme. Nogle af dem er klamydia, gonoré og syfilis. Vi vil her fokusere på klamydia.

Klamydia (Chlamydia trachomatis) er en bakterie, og det er den hyppigst forekommende sexsygdom i Danmark. Bakterien smitter via sæd eller vaginalvæske inficeret med klamydia. Den kan inficere slimhinden i urinrøret, endetarmen, livmoderhalsen – og endda i øjnene. Siden klamydia ofte ikke giver symptomer, er der mange smittede, som ikke ved, at de har sygdommen. Derfor kommer man ofte til at give den videre til andre. Det er et problem, for uden behandling kan en klamydiainfektion have alvorlige konsekvenser. Symptomer på klamydia kan dog være øget udflåd, smerter ved vandladning, kontaktblødninger (blødning efter sex) og smerter i underlivet.

For kvinder kan manglende eller sen behandling af klamydia give underlivsbetændelse. Betændelsen forårsaget af klamydia i underlivet kan sætte sig i livmoderen og i æggelederne. På figur 2 kan du se det kvindelig kønsorgan, og hvordan livmoderen og æggelederen ser ud.

Figur 2: Det kvindelige kønsorgan. Livmoderen og æggelederen markeret på figuren kan blive ramt af en klamydiainfektion.

Klamydia kan skade de reproduktive organer og ende i sterilitet. Klamydia kan også overføres fra en inficeret mor til det nyfødte barn under fødslen. Dette giver heldigvis ikke farlige fosterskader, men kan føre til øjen- og lungebetændelse hos det nyfødte barn. Kvinder kan testes for klamydia ved simpel podning fra underlivet – enten hos lægen eller som hjemmetest.

For mænd kan manglende eller sen behandling af klamydia medføre betændelse i bitestiklerne. I bitestiklerne opbevares sædcellerne. På figur 3 kan du se de mandlige kønsorganer, og hvor bitestiklerne sidder. Betændelsen i bitestiklerne kan påvirke sædvejene og medføre sterilitet. Undersøgelse af klamydia sker ved at man tager en prøve fra urinrøret, enten ved at pode med en podepind eller ved at tage en urinprøve – testen kan udføres hos lægen eller derhjemme.

Figur 3: Det mandlige kønsorgan. Bitestiklerne markeret på figuren bliver ramt af inflammation under klamydiainfektion.

Ny statistik viser, at sterilitet forekommer hos omkring 5% af alle, som går med en ubehandlet infektion. Det er heldigvis også blevet nemmere for kvinder og mænd at blive testet for klamydia. De nye klamydiahjemmetests kan købes på apoteket og giver hurtigt svar på, om man har klamydia eller ej.

Men selv efter man er blevet behandlet for klamydia og ikke længere inficeret af bakterien, kan man blive smittet igen.

Positivprocenten for klamydia er stigende i Danmark. Positivprocenten siger noget om, hvor stor en andel af de testede personer, der tester positiv for klamydia. På figur 4 kan du se, hvordan positivprocenten har udviklet sig de sidste 3 år.

Figur 4: Postivprocenten for klamydiatilfælde i 2021 fordelt på køn og aldersgrupper. Data stammer fra Statens Serum Institut (http://ssi.dk).

Som det ses på figuren, er postivprocenten størst i de yngre aldersgrupper. For eksempel er positivprocenten for gruppen af kvinder i alderen 15-19 år på over 25%. Det betyder altså, at hver fjerde i den gruppe, der blev testet, havde klamydia.

Virus: HPV

Human papillomavirus (HPV) er en meget udbredt virusinfektion, og der findes over 100 forskellige typer af HPV. Faktisk er den så udbredt, at 80% af alle seksuelt aktive personer vil få infektion af mindst en HPV-type i løbet af deres liv, også selvom de har få sexpartnere. Nogle typer HPV giver ikke problemer for helbredet og forsvinder af sig selv igen. Det skyldes, at immunforsvaret producerer antistoffer og dermed bekæmper HPV. Dog kan andre HPV-typer blive permanente ved at undslippe immunforsvaret og føre til udviklingen af kønsvorter og forskellige former for kræft.

Men hvordan smitter HPV, og hvad kan man gøre for at undgå smitte?

HPV smitter ved hud-mod-hud kontakt, når en HPV-smittet og en ikke-HPV-smittet har sex. HPV sidder typisk i huden omkring penis, skeden, kønslæberne, endetarmen eller i svælget. HPV forårsager typisk ingen symptomer, bortset fra kønsvorter, hvilket er en af grundene til, at den er så udbredt. I mange tilfælde forsvinder HPV af sig selv inden for to år, men da immunforsvaret ikke husker HPV særlig godt, kan man blive smittet med HPV igen.

Hvis virussen ikke forsvinder af sig selv, kan det give problemer. Nogle typer af HPV kan give kønsvorter, som bl.a. kan sidde omkring skedens åbning, på penis, omkring endetarmens åbning og i svælget. I dag ved vi, at det ikke er alle HPV-typer, som forårsager kønsvorter, men kun HPV-type 6 og type 11. Kønsvorter er heldigvis ikke farlige og kan behandles med medicin eller blive fjernet kirurgisk.
Figur 5 illustrerer, hvilke steder, som HPV kan sidde, og hvilke konsekvenser det kan have.

Figur 5: Human Papillovirus (HPV). HPV er en virus. Hvis man er smittet med HPV, vil vira sidde i huden markeret med de blå cirkler. HPV kan give forskellige sygdomme såsom kønvorter og forskellige former for kræft.

To HPV-typer som er i den farlige kategori er type 16 og type 18. De kan fremkalde celleforandringer på livmoderhalsen. Disse celleforandringer, som kan lede til livmoderhalskræft, giver ingen symptomer og kan kun påvises ved en celleprøve fra livmoderhalsen. HPV-type 16 og type 18 kan også forårsage peniskræft hos mænd, samt endetarmskræft og kræft i mundhulen hos mænd og kvinder. Kvinder over 23 år tilbydes et celleskrab hvert 3. eller 5. år for at screene dem for livmoderhalskræft, som ofte skyldes en HPV-type.

Man kan kun delvist beskytte mod HPV infektion ved at bruge kondom, når man har sex. Det skyldes, at virussen smitter ved hud-mod-hud kontakt og kan derfor smitte på huden uden for kondomets beskyttelse.

Heldigvis er der udviklet en vaccine mod mange HPV-typer! Den styrker immunforsvaret imod HPV og mindsker risikoen for at få kræft og kønsvorter. HPV-vaccinen tilbydes gratis til både drenge og piger fra 12-års alderen som en del af børnevaccinationsprogrammet. Hvis man er fyldt 18 år, skal man selv betale for den. Selvom man i nogle tilfælde skal til lommerne for at få vaccinen, er det stadig en rigtig god idé at få den. Vaccinen mindsker nemlig risikoen for kræft og kønsvorter ligegyldigt, hvor gammel man er, når man blive vaccineret. HPV-vaccinen, Gardasil® 9, styrker bl.a. immunforsvaret mod:

• HPV-type 6 og type 11: Dem der forårsager kønsvorter.
• HPV-type 16 og type 18: Dem der forårsager livmoderhalskræft, peniskræft, endetarmskræft og kræft i mundhulen.

Gennem HPV-vaccination kan 90% af alle tilfælde af livmoderhalskræft undgås. Du kan kontakte din læge, hvis du vil høre nærmere om HPV-vaccination. 85% af pigerne og 82% af drengene født i 2007 fik det første vaccinestik i 2020.

Virus: Herpes Simplex Virus

Herpes simplex virus (HSV) er en virus, som 80% af danskerne enten har eller har haft. Du har måske hørt om herpes før, hvis du har haft et forkølelsessår. Forkølelsessår skyldes nemlig en infektion med HSV. Der findes to slags herpes: Type 1 der kan give sår på læben, og type 2 der kan vise sig i området ved kønsorganerne. Du skal nu høre mere om type 2 herpes.

Symptomerne på herpes type 2 er enten smertefulde sår, væskeblærer, knopper, eller tørre områder på huden ved kønsorganerne, på øvre del af lårene, på ballerne eller ved anus. Det kan også vise sig direkte på slimhinderne. Symptomerne er kun til stede i perioder, da virussen er ret snedig. Den er i stand til at gemme sig for immunsystemet i nervecellerne, hvor den overgår til en dvale fase (latent fase). Immuncellerne er nemlig ikke i stand til at angribe nervecellerne, og derfor er det et genialt sted for herpes virussen at gemme sig. Her vil virussen befinde sig resten af livet og normalt komme i udbrud nogle gange om året. Udbrud sker f.eks., hvis man har været stresset.

Heldigvis lærer ens eget immunsystem også, og derfor ses udbrudsfasen færre gange jo længere tid, man har haft herpes. Nogle oplever endda slet ikke symptomer, og de ved derfor slet ikke, de har herpes. For de fleste kan det første udbrud opleves som særligt voldsomt. Her kan man opleve smerte, når man tisser eller kløe og svie. Stederne som herpes type 2 kan komme i udbrud ses på figur 6.

Figur 6: Herpes Simplex Virus (HSV). HSV er en virus. HSV type 2 er den type af herpes, der ses på de mere intime områder, når den er i udbrud. Disse områder er her markeret med blå cirkler.

Herpes smitter typisk ved direkte hud- eller slimhindekontakt. Type 1 kan smitte fra mund til kønsorganer, mens type 2 kan smitte fra kønsorganer til mund. Begge typer kan også smitte fra en slimhinde, til en hånd og videre til en anden slimhinde. Det ærgerlige ved herpes er derfor, at ingen præventionsformer helt kan sikre mod den, da man kan blive smittet, selvom man f.eks. bruger kondom. Når man har udbrud af HSV er risikoen for smitte størst. Men, smitte uden udbrud forekommer også for begge typer af HSV.

Du kan altså se, at herpes ikke kun kan overføres seksuelt, men også via kys. I sjældne tilfælde kan herpes fra en gravid kvinde smitte barnet under fødslen.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen kur mod herpes – hvis man først er smittet, har man herpes resten af livet. Under et udbrud kan man dog få dæmpende piller eller creme som behandling, der virker ved at hæmme DNA-syntesen i de celler, der er inficerede med virussen. Dette forkorter udbrudsperioden. Det er derfor ens eget ansvar at opdage, hvornår man er i udbrud, hvis man er smittet med herpes for at undgå at sprede virussen til andre.

Parasitter: Fnat

Fnat er en hudsygdom, som skyldes fnatmider, der graver gange i huden og lægger æg. Fnat er ikke farligt, men en meget generende parasitinfektion, hvor miden kan ses med det blotte øje lige under huden.

Det kan debatteres, om hvorvidt fnat er en sexsygdom. Fnat overføres fra person til person ved tæt kropskontakt, og man kan dermed smitte på andre måder end gennem sex. Fnat kan inficere al hud på kroppen, og en person med fnat kan nemt smitte sin kæreste, børn, familie eller venner ved f.eks. at kramme. Fnat kan også smitte via sengetøj, håndklæder og andre tekstiler, hvis de er brugt af en person, som har fnat. Man kan derfor også blive smittet ved at dele tøj eller ligge i samme seng eller sofa.

Fnat forårsager en meget stærk kløe. Behandling mod fnat omfatter en creme, som skal smøres på hele kroppen, men behandlingen kan også bestå af piller. Personer som har været nærkontakt med den smittede skal også behandles, selvom de ikke har symptomer. Alle ens tekstiler (tøj, sengelinned og håndklæder) bør vaskes ved høje temperaturer efter en fnatinfektion, da fnatmiderne kan overleve minimum 2 døgn uden for kroppen.
Figur 7 illustrerer fnatmiden samt de kløende gener, den kan medføre.

Figur 7: Fnat. En fnatmide er en parasit, der giver sygdommen fnat. Fnat viser sig som et udslæt på huden og kan være på hele kroppen.

Svampe: Candida albicans

Som for fnat, smitter Candida albicans ikke kun ved at have sex. Faktisk behøver man slet ikke have kontakt med andre mennesker for at få svampen. Candida albicans er en svamp, som er del af den naturlige flora i munden, underlivet og mave-tarm-kanalen. Man kan derfor inficere sig selv, f.eks. når den naturlige flora i underlivet ændres efter menstruation eller en antibiotikakur.

Læger skal derfor være varsomme med at konkludere, om man har Candida albicans steder på kroppen, hvor svampen ikke burde være. Når svampen skaber sygdom, skyldes det f.eks., at den har overtaget mikrofloraen i slimhinderne i skeden eller på penis. Det er estimeret, at 75% af alle kvinder på et tidspunkt får svampeinfektion. Svampen kan give anledning til kløe eller svie i skeden eller på penis. Heldigvis kan en infektion af Candida albicans behandles enten med creme eller tablet-behandling.
Figur 8 illustrerer svampen og de steder, den kan forekomme.

Selvom svamp ikke anses som en sexsygdom, kan Candida albicans overføres til både mænd og kvinder via sex. Dog kan mænd ikke overføre svampen videre til kvinder. Altså kan smitte være grundet håndsex, ved deling af sexlegetøj, eller en mand som har sex med en kvinde, der har Candida albicans i skeden. Kondom kan dog beskytte mandlige partnere mod svamp. Symptomer hos mænd inficeret med svampen kan være kløe, ømhed og svie. Den bedste forebyggelse og behandling af svamp hos mænd er ved at bruge løst tøj, som huden kan ånde igennem. På samme måde frarådes kvinder at bære tætsiddende syntetisk undertøj. Derudover er vask af penis med ikke-parfumeret sæbe også en god metode.

Figur 8: Candida albicans. Candida albicans er en svamp, som naturligt findes i mundhulen, underlivet og mavetarmkanalen. Ved ubalance i floraen kan svampen udbrede sig og give anledning til ubehag.

Seksuelt overførte sygdomme er i fremgang i Danmark

Det er kun et udsnit af seksuelt overførte sygdomme, du har læst om her. Der findes mange flere forskellige seksuelt overførte sygdomme, og mange af dem er i fremgang i Danmark. Særligt i de yngre aldersgrupper er antallet af smittede personer voksende. På figur 9 kan du se et overblik over et udvalg af seksuelt overførte sygdomme, og hvordan antallet af tilfælde udvikler sig. Særligt er antallet af klamydia- og gonorétilfælde stigende, men også HIV er steget det sidste år. Hvad tror du, det kan skyldes?

Figur 9: Udvikling af udvalgte seksuelt overførte sygdomme. OBS: data for Klamydia i 2022 findes ikke, derfor er denne søjle blank. Data stammer fra Statens Serum Institut (http://ssi.dk).

Det er vigtigt, at sexsygdomme tages meget seriøst og behandles hurtigt. Sådan kan man sørge for at beholde sit gode helbred, og samtidig undgå at ens sexpartner(e) bliver smittet. Take-home-message: Hvis du tror, at du har en sexsygdom, så henvend dig til din læge og mindsk spredning. Du ved nemlig nu, at nogle sexsygdomme er ufarlige, mens andre kan have seriøse konsekvenser for dig.

Quiz

Øvelser og forsøg

Øvelse: Smittespredning