Menstruationscyklus & sædproduktion

Del 2 af 4 i projektet: Naturvidenskabelig seksualundervisning

Menstruationscyklussen

Når du tænker på menstruationscyklussen, tænker du måske først på selve blødningen, der sker hver måned hos kvinder i den fødedygtige alder. Men én menstruationscyklus er faktisk betegnelsen for hele perioden fra den første dag med menstruationsblødning, til og med dagen før man får menstruationsblødning igen. For de flestes vedkommende er denne periode omkring 28 dage, men det varierer fra person til person.

Menstruationscyklussen styres af en række forskellige hormoner. I løbet af cyklussen varierer mængden af hormonerne, men hormonmønsteret i hver cyklus er det samme. Så hvis man har en regelmæssig cyklus, vil mængden af hormoner på den 5. dag i cyklussen ligne mængden af hormoner på den 5. dag i den næste cyklus. Dog kan der gå op til to år fra den første gang man får sin menstruation til, at man har en regelmæssig menstruationscyklus, da der er udsving i hormonniveauerne.

Nogle af de indre organer, som bliver påvirket under menstruationscyklussen, kan ses på figur 1. Det er bl.a. æggestokkene, æggelederen og livmoderen, som er en del af de indre kvindelige kønsorganer. Livmoderens indre overflade er omgivet af en slimhinde, som er en fugtig membran, der afstødes i slutningen af menstruationscyklussen, og er det vi kender som en menstruationsblødning. Der findes også slimhinder andre steder i kroppen, bl.a. i næsen og øjnene. Slimhinder er i stand til at danne sekret – f.eks. dannes der snot i næsen og tårefilm i øjnene.

Figur 1: De indre kvindelige kønsorganer. De indre kvindelige kønsorganer består bl.a. af livmoderen, hvoraf indersiden er dækket af livmoderslimhinde. Omkring livmoderen er der to æggeledere, som hver har en æggestok. Livmoderen ender ud i en livmoderhalskanal, hvor skeden er.

Hvorfor får man menstruation?

Menstruationscyklussen er i bund og grund kroppens forberedelse til en eventuel graviditet. Hver eneste måned modnes et æg fra en af æggestokkene, hvorefter det frigives til livmoderen via æggelederen (også kaldet ægløsning). Samtidig med dette, ændrer livmoderens slimhinde sig også,  så et eventuelt befrugtet æg har nemmere ved at sætte sig fast og blive til en graviditet. Det betyder også, at hvis ægget ikke bliver befrugtet og dermed ikke sætter sig fast i livmoderen, skal al den forberedelse ikke bruges. Derfor afstødes livmoderens slimhinde som menstruation, og så begynder forberedelsen forfra.

Menstruationscyklussen i faser

Menstruationscyklussen deles op i forskellige faser. Ser man på æggets udvikling, deles menstruationscyklussen op i follikelfasen og i lutealfasen. Ser man derimod på livmoderens udvikling, kan man dele menstruationscyklussen op i proliferationsfasen og sekretionsfasen. Follikelfasen og proliferationsfasen sker altså stort set samtidig i menstruationscyklussen. Det samme gør lutealfasen og sekretionsfasen.

Follikel- og Proliferationsfasen

Den første dag man har menstruationsblødning, er dén dag, der betegnes som den første dag af menstruationscyklussen. Det er forskelligt fra person til person hvor længe menstruationsblødningen varer, men oftest tre til fem dage.

Allerede et par dage inden menstruationen begynder mængden af hormonet FSH at øges i kroppen.  FSH, som står for ”follikel-stimulerende hormon”, bliver udskilt fra hjernen og virker på folliklerne i æggestokkene. En follikel er en form for beholder, som opbevarer ægget, mens det modnes. ”Follikel-stimulerende” betyder, at en tilfældig follikel i en af æggestokkene bliver stimuleret og er nu klar til modning. Man kan tænke på folliklen som en slags beholder. Inde i folliklen sidder nemlig et æg, som skal modnes og dermed gøres klar til at blive befrugtet af en sædcelle. Denne periode hvor folliklen modnes kaldes follikelfasen.

Folliklen producerer selv et andet hormon, nemlig østrogen. Østrogen stimulerer livmoderslimhinden til at vokse og blive tykkere. Der bliver også dannet flere blodkar i livmoderslimhinden, så der nemmere kan transporteres næringsstoffer til livmoderen. Perioden hvor livmoderslimhinden vokser – altså ”prolifererer” – kaldes for proliferationsfasen. Follikelfasen og proliferationsfasen overlapper og foregår i den første halvdel af menstruationscyklussen. Menstruationscyklussen kan du se på figur 2.

Figur 2:  En gennemsnitlig menstruationscyklus. Øverst ses folliklens udvikling, hvor der omkring dag 14 sker en ægløsning. Perioden inden ægløsning kaldes follikelfasen/proliferationsfasen. De første 5-7 dage i proliferationsfasen kaldes også menstruationsfasen, fordi blødningen sker her. Perioden mellem ægløsning og næste menstruation kaldes lutealfasen/sekretionsfasen. Derudover angives hormonniveauerne for LH og FSH samt for østrogen og progesteron. Nederst ses livmoderslimhindens udvikling.

Ægløsning

I løbet af follikelfasen stiger mængden af østrogen, som laver positiv feedback på FSH og et andet hormon, LH, der også frigives fra hypofysen i hjernen. LH står for ”luteiniserende hormon”. I slutningen af follikelfasen, ca. 14 dage efter menstruationsblødning stiger LH så kraftigt, at det får folliklen med det modnede æg til at briste. Denne bristning er også det, der kaldes for ægløsning. Det frigivne æg bevæger sig nu fra æggestokken til æggelederen.

Kan kvinders menstruationscyklusser synkroniseres?

At kvinders menstruationscyklusser kan blive synkrone er en kendt hypotese. Mange kvinder vil sågar argumentere for, at de har oplevet det. Forskere har også været optaget af fænomenet siden 1971. Her opdagede man, at hunmus påvirkede hinanden indbyrdes, så de fik ens cyklus. Man mente grunden var, at feromonerne (molekyler der kemisk ligner et steroidhormon) fra hunkøn havde en særlig effekt på andre hunkøn, der levede tæt sammen. Nyere forskning viser dog, at det ikke er helt sandt. I et større studie fra 2006 med knap 200 kvinder, blev der ikke fundet en menstruationssynkroni blandt deltagerne. Det er altså en myte, at kvinders menstruationscyklus bliver synkroniseret.

Hvorfor myten stadig eksisterer, er der flere årsager til. For det første, sker det ofte, at hvis man taler højt om, at man har sin menstruation vil man med stor sandsynlighed opdage, at en anden kvinde i selskabet også har sin. Rent statistisk er der ca. 30% sandsynlighed for, at man overlapper mindst én dag med en anden kvindes cyklus, hvis man antager, at en cyklus varer 28 dage og der blødes i 5 af dem.

En anden årsag til mystens eksistens er, at det ofte opleves positivt at dele menstruationscyklus med en anden kvinde. Derfor lægger man mere mærke til, når det sker, og man vil sågar overbevise sig selv om, at menstruationssynkroni virkelig passer. Da mange kvinder derfor er overbevist om, at myten er sand, lever myter altså videre. Ved et studie fra 1999 svarede 84% af de adspurgte kvinder, at de troede på menstruationssynkroni, og hele 70% mente de selv havde oplevet det.

Luteal- og Sekretionsfasen

Folliklen, der nu er en tom beholder uden æg – kaldes for det gule legeme. Selvom der ikke er noget æg i den længere, har den stadig en hormonel funktion. Det gule legeme kaldes på latin for corpus luteum, deraf navnet lutealfasen. Det gule legeme producerer hormonerne østrogen og progesteron. Progesteron stimulerer livmoderslimhinden ligesom østrogen gør, men i stedet for at gøre den tykkere gør progesteron den mere svampet og slimet. Det bevirker, at et eventuelt befrugtet æg har nemmere ved at sætte sig fast på livmoderslimhinden. Denne fase kaldes også for sekretionsfasen, fordi der netop bliver dannet mere sekret i livmoderen. Østrogen og progesteron hæmmer i denne fase frigivelsen af LH og FSH ved negativ feedback. Lutealfasen og sekretionsfasen overlapper og foregår i anden halvdel af menstruationscyklussen.

Hvis der ikke er sket en befrugtning af ægget, vil det gule legeme gå til grunde, hvilket betyder, at progesteron- og østrogenniveauerne falder. Det er et signal til, at livmoderslimhinden skal afstødes, så en blødning, nemlig menstruationsblødningen, sættes i gang. Eftersom østrogen- og progesteronniveauerne er faldet, vil FSH- og LH-niveauerne igen stige en smule, og sådan starter menstruationscyklussen forfra.

Hvis der derimod sker en befrugtning af ægget, kan dette udvikle sig til en graviditet, og den normale menstruationscyklus ophører. På tabel 1 kan du se en oversigt over de vigtigste hormoner i menstruationscyklussen.

Tabel 1: Hormoner i menstruationscyklus. Oversigt over de vigtigste hormoner i menstruationscyklussen, hvor de udskilles, hvor deres målceller findes samt deres overordnede funktion.

Produktion af sædcellerne

Sædceller er den ene af de to hovedingredienser til en graviditet. Men hvor og hvordan dannes sædceller egentlig?

Sædceller er 0,05 mm lange. Til sammenligning er et riskorn 100 gange så stort. Sædceller består af et hoved, et mellemstykke og en hale. På figur 3 kan du se en tegning af en sædcelle. I hovedet opbevares DNA’et, og i mellemstykket er der en masse mitokondrier, som producerer energi til sædcellen. Halen sørger for, at sædcellen kan bevæge sig og komme frem til ægcellen ved en eventuel befrugtning. Sædcellerne dannes i testiklerne, hvor der i gennemsnit produceres 2300 sædceller i sekundet. Når sædcellerne er produceret, opbevares de i bitestiklerne hvor de modnes og opbevares indtil de frigives ved sædudløsning eller går til grunde. I én sædudløsning er der omkring 200-300 millioner sædceller. Det tal kan være variere alt efter sædkvaliteten, og hvor hyppigt man har udløsning. Under sædudløsning transporteres sædcellerne fra testiklerne, igennem sædlederne og ud gennem urinrøret. Det kan ske med op til 50 km/t.

Figur 3: Sædcelle. En sædcelle er 0,05 mm lang og består af et hoved, et mellemstykke og en hale.

Spermatogenese

Spermatogenese er betegnelsen for produktionen af sædceller. Sædceller produceres i sædkanaler i testiklerne. Sædkanalerne indeholder stamceller, som kan dele sig og udvikle sig til sædceller. Den modne sædcelle indeholder kun én kopi af hvert kromosom. Resten af kroppens celler har to kopier af hvert kromosom – én fra hver af personens forældre. Produktionen af sædceller tager omkring 74 dage og foregår ved konstant hastighed stort set hele livet igennem. Denne proces kræver energi. Den energi sørger Sertoli-cellerne for at producere. Sertoli-cellerne er også inde i sædkanalerne, og de fungerer som støtteceller, der producerer næring til sædcellerne. På figur 4 kan du se, hvordan sædkanalerne i testiklerne ser ud. Rundt om sædkanalerne ligger de Leydigske celler, som producerer det mandlige kønshormon testosteron. Testosteron er vigtigt for, at stamcellerne udvikler sig til sædceller og ikke andre slags celler.

Figur 4: Testikel og bitestikel med sædkanaler. Sædceller dannes ud fra stamceller i sædkanaler i testiklerne. Sertoli-cellerne er en form for støtteceller, der ernærer sædcellerne under udvikling. Imellem sædkanalerne ligger de Leydigske celler, som producerer testosteron. Testosteron er vigtigt for sædcellernes udvikling. Når sædcellerne er dannet opbevares de i bitestiklerne. De kan forlade bistestiklerne ved en sædafgang gennem sædlederne.

Hormonel regulering

Spermatogenesen er reguleret i et sammenspil mellem hormoner ligesom i menstruationscyklussen. I spermatogenesen er hormonerne LH og FSH også vigtige, og de regulerer forskellige celler i testiklerne. På figur 5 kan du se, hvordan LH og FSH virker i spermatogenesen. LH påvirker de Leydigske celler til at producere testosteron. Reguleringen af testosteron foregår ved negativ feedback, fordi testosteron hæmmer produktionen af LH i hypofysen. FSH er vigtigt for Sertoli-cellernes udvikling og får dem til at producere hormonet inhibin. Reguleringen af inhibin foregår også ved negativ feedback, fordi inhibin hæmmer produktionen af FSH i hypofysen.

Figur 5: Negativ feedback regulering af testosteron og inhibin. LH bliver produceret i hypofysen og stimulerer de Leydigske celler i testiklerne til at producere testosteron. Testosteron hæmmer produktionen af LH. FSH bliver også produceret i hypofysen og stimulerer Sertoli-cellerne til at producere inhibin. Inhibin hæmmer produktionen af FSH.

Befrugtning: Sædcellens vej til ægget

Sædcellen har en lang rejse foran sig, når den skal transportere sig frem til sit mål – nemlig til ægget i æggelederen. Rejsen indebærer vejen ud fra bitestiklen, gennem sædlederen og ca. 15 cm op til æggelederen. Dette svarer til en 5 km rute for de mikroskopiske sædceller.

Denne lange rejse gør, at ud af de 200-300 millioner sædceller, som sendes afsted ved udløsningen, når kun omkring 200 sædceller frem til ægget.

På dette tidspunkt er kvindens æg blevet frigivet fra folliklen og har bevæget sig frem til den yderste del af æggelederen. Her er det dén første ud af de 200 sædceller, der når ægget, som befrugter det. Det er altså en evolutionær fordel, at der konstant dannes så mange sædceller, når kun en meget lille procentdel (0,00004%) rent faktisk når frem til ægget. På figur 6 illustreres sædcellens vej til ægget.

Under ægløsningen dannes bl.a. hormonet progesteron. Dette hormon sætter bl.a. gang i, at livmoderslimhinden bliver mere tykt og elastisk, så det bedre kan modtage og binde det befrugtede æg. Livmoderslimhinden får desuden et højere vandindhold ved ægløsning, hvilket letter sædcellens svømmetur op gennem livmoderen. Ved lavere vandindhold har sædceller og andre mikrober svært ved at bevæge sig op til livmoderen. Hvis man gerne vil blive gravid, er det derfor en idé at drikke vand inden samleje, da livmoderslimhinden bliver mere elastisk og dermed letter sædtransitten.

Figur 6: Befrugtning. Selvom der er mange millioner sædceller i en udløsning, er der kun nogle få hundrede, som når frem til ægget, og kun én enkelt sædcelle der befrugter ægget.

Funfacts om sæd
  • Der er ca. 200-300 millioner sædceller i én udløsning.
  • 4/10 danske mænd har nedsat sædkvalitet, da de har mindre end 15 mio. sædceller per ml sæd.
  • Det tager ca. 45 minutter for den hurtigste sædcelle at nå frem til ægget.
  • Sædcellen bevæger sig med 3 mm/min, men under udløsningen skydes afsted med op til 50 km/time.
  • En sædcelle har en levetid på et par uger, når den befinder sig i mandens krop, men kun 4-6 dage i kvindens æggeleder.
  • I testiklerne produceres der ca. 2300 sædceller i sekundet.

Quiz

Del 2: Menstruationscyklus og sædproduktion

1 / 13

Hvad styrer menstruationscyklussen?

2 / 13

Hvor lang tid varer en menstuationscyklus i gennemsnit?

3 / 13

Hvad er en slimhinde?

4 / 13

Hvad er menstruation?

5 / 13

Hvornår er den første dag i menstruationscyklussen?

6 / 13

Hvilket hormon frigives fra hjernen for at modne æggets follikel?

7 / 13

Hvor fra produceres østrogen af de tre nedenstående?

8 / 13

Hvad laver østrogen positiv feedback på?

9 / 13

Hvilke hormoner producerer “det gule legeme”?

10 / 13

Hvad er spermatogenese betegnelsen for?

11 / 13

Hvor dannes sædceller, og hvor opbevares de?

12 / 13

Hvad påvirker LH og FSH i spermatogenesen?

13 / 13

Hvor befrugtes ægget og hvor mange sædceller befrugter et æg?

Your score is

The average score is 61%

0%