Præventionsformer

Del 4 af 4 i projektet: Naturvidenskabelig seksualundervisning

Der findes mange forskellige præventionsformer, der har til formål at beskytte mod graviditet og/eller seksuelt overførte sygdomme. Prævention opdeles alt efter, hvordan de beskytter. Nogle præventionsformer virker vha. hormoner, mens andre fungerer som en fysisk barriere. En tredje form går ud på at have et særligt godt kendskab til sin menstruationscyklus. Alle disse former skal du læse om nu.

Du har sikkert ofte hørt, hvor vigtigt det er at bruge prævention. Men hvorfor er prævention overhovedet så vigtigt? Er der nogen grund til at bruge prævention udover for at undgå at blive gravid? Svaret er ja! Nogle præventionsformer beskytter nemlig mod seksuelt overførte sygdomme. Uanset hvilken præventionsform man vælger at benytte, er det altid vigtigt at sætte sig godt ind i, hvordan man skal bruge denne. Det er også vigtigt at undersøge hvilke bivirkninger, der er risiko for.

Det er vigtigt, at du følger apotekets eller din læges anvisninger om brugen af prævention. Får du modstridende information om brugen af prævention, så kontakt altid apoteket eller din læge.

Hormonel prævention: Når hormonerne tager styringen

I dette afsnit kan du læse om forskellige former for hormonelle præventionsformer, og hvordan de virker.

Hormonel prævention indeholder syntetisk fremstillede hormoner, der minder om dem, der dannes naturligt i kroppen. På nuværende tidspunkt findes der kun hormonelle præventionsformer, som er godkendt til kvinder, men der er flere forskellige typer på tegnebrættet til mænd.

Der findes mange forskellige hormonelle præventionsformer, men fælles for dem er, at de mindsker sandsynligheden for at blive gravid. Dog beskytter de ikke mod seksuelt overførte sygdomme, da der stadig er kontakt mellem seksuelt overførte væsker (f.eks. sæd) og slimhinder (f.eks. skeden).

P-piller

P’et i ”p-piller” står for prævention, og p-pillen er nok en af de mest kendte former for hormonel prævention. P-piller indeholder to typer syntetiske hormoner: Syntetisk østrogen og syntetisk progesteron (syntetisk progesteron kaldes også for gestagen). Syntetisk østrogen og progesteron virker lidt ligesom de naturlige hormoner. De laver negativ feedback på de naturligt forekommende hormoner LH og FSH og hæmmer derfor udskillelsen af disse. Dette ses på figur 1. I sidste ende forhindrer dette ægløsning. Figur 2 viser hormonniveauerne for østrogen, progesteron, LH og FSH gennem menstruationscyklussen, når en kvinde tager p-piller.

Syntetisk progesteron sørger derudover for, at slimen i livmoderkanalen bliver sej og tyk, hvilket gør det sværere for sædceller at trænge igennem. Det sørger også for, at livmoderslimhinden får færre blodkar, hvilket gør den uegnet til, at et evt. befrugtet æg kan sætte sig fast.

Figur 1: Kunstige hormoner hæmmer ægløsning. P-piller indeholder hormonerne østrogen og progesteron. Disse udøver negativ feedback på hypothalamus og hypofysen, hvilket mindsker udsendelsen af FSH og LH. På den måde forhindres ægløsning.

Der findes flere forskellige typer af p-piller. I den mest benyttede type p-pille er alle pillerne i pakken ens og indeholder samme mængde hormon. Man spiser en p-pille hver dag på samme tidspunkt af døgnet i de første 21 dage af menstruationscyklussen. Hormonerne optages gennem tarmslimhinden og transporteres rundt i kroppen til målcellerne. Herefter holdes der pause i 7 dage, hvor man ikke tager nogen piller. Hvis man er i en situation, hvor man gerne vil undgå sin menstruationsblødning, kan man også vælge at spise “henover” pausen, dvs. spise en p-pille alle 28 dage, hvilket udskyder menstruationen én måned. Det er dog ikke alle, som kan udskyde deres menstruation på denne måde, og det altid vigtigt at undersøge præcist, hvordan man må tage pillerne.

Figur 2: P-pillens indflydelse på hormoner i menstruationscyklussen. P-piller indeholder syntetisk østrogen og progesteron. Ved at tage en p-pille hver dag opnår man et “steady-state” af disse hormonniveauer. Hormonniveauerne falder igen, når man holder sin 7 dages pause. Østrogen og progesteron laver negativ feedback på udskillelsen af LH og FSH, og derfor ses lave hormonniveauer for disse.

Der findes også p-piller, hvor mængden af hormon varierer afhængigt af, hvor i menstruationscyklussen man er. Disse piller har typisk forskellige farver, og det er vigtigt, at man sætter sig ind i, hvilke man skal tage hvornår, for at de er sikre.

Fordelene ved at benytte p-piller er, at sandsynligheden for at blive gravid er meget lille, hvis man sørger for at tage pillerne korrekt. Og så er det en nem og billig præventionsform. Mange har også gavn af p-piller, hvis man har smertefulde og kraftige menstruationer.

Ulempen ved p-piller er, at hvis man er syg med f.eks. opkast eller diarré, eller man glemmer at tage en pille på det korrekte tidspunkt, bliver metoden usikker. Derudover oplever nogle personer bivirkninger, som f.eks. hovedpine, vægtøgning, humørsvingninger og øget risiko for blodpropper ​​de første par måneder, de bruger p-pillerne.

Risikoen for at udvikle en blodprop ved brug af p-piller er generelt lille, men øget sammenlignet med, hvis man ikke tager p-piller. Risikoen for at udvikle en blodprop er størst de første par måneder, når man starter op på p-piller. I Danmark anbefaler læger, at man bruger 2. generations p-piller frem for 3. eller 4. generations p-piller. Dette er fordi, at disse medfører en mindre risiko for udvikling af blodpropper. Forskellen på de forskellige typer p-piller afgøres alt efter, hvilke slags kunstige hormoner de indeholder samt koncentrationen af hormonerne.

Minipiller

Minipiller indeholder kun én type hormon, nemlig syntetisk progesteron. Minipiller findes i to former: Højdosis og lavdosis. Forskellen er, hvor meget hormon de hver indeholder. Typen med lavdosis forhindrer ikke ægløsning, men gør slimen i livmoderkanalen sej og tyk, hvilket gør det sværere for sædceller at trænge igennem. De gør samtidig livmoderslimhinden dårligt egnet for det befrugtede æg, ligesom det er tilfældet med p-piller. Højdosis mini-piller forhindrer desuden ægløsning.

Hvis man benytter minipiller, skal man tage en pille hver dag gennem hele sin cyklus, og man skal altså ikke holde en pause som ved p-piller. Ved lavdosis minipiller skal man dog være mere punktlig og tage pillen indenfor den samme korte periode (ofte kun et par timer) hver dag.

Fordelen ved minipiller er, at der kun er én type hormon i, hvilket kan være gavnligt for personer, der oplever negative bivirkninger ved syntetisk østrogen. Mini-piller øger heller ikke risikoen for blodpropper. Ulempen er, som ved p-piller, at metoden er usikker, hvis man glemmer at tage pillerne. Nogle oplever også at få pletblødninger eller at menstruationen udebliver.

Hormonspiral

Almindeligvis er en hormonspiral en lille, T-formet stav lavet af plastik med en lille ”beholder” af syntetisk progesteron. Hormonspiralen opsættes i livmoderen af en praktiserende læge eller gynækolog. På figur 3 kan du se, hvordan den sidder i livmoderen. Når spiralen er opsat, frigives der konstant en smule hormon, som optages gennem livmoderslimhinden. Dette syntetiske progesteron gør slimen i livmoderhalsen sej og tyk. Det gør det sværere for sædceller at trænge igennem og videre op i livmoderen. De fleste har stadig ægløsning med hormonspiral.

Fordelen ved hormonspiralen er, at den kan sidde i op til 5 år, afhængigt af typen. Der er desuden ikke nogen piller, man skal huske at tage regelmæssigt. Herudover er en hormonspiral en effektiv behandling, hvis man lider af kraftige menstruationsblødninger. Ulemperne er, at det for nogen kan være grænseoverskridende, at få hormonspiralen opsat, og at den kan være forbundet med bivirkninger som f.eks. smerter og pletblødninger.

P-plaster & p-ring

P-plaster og p-ring indeholder samme type hormoner som p-piller, nemlig syntetisk progesteron og syntetisk østrogen. De virker derfor på samme måde. Forskellen er, hvordan hormonerne optages: P-plaster er et plaster, man placerer på kroppen, så hormonet optages gennem huden. Man skal skifte plasteret hver 7. dag. P-ring kaldes også for vaginalring, og er en lille plastikring på 5,4 cm i diameter og 0,4 cm tyk, altså ca. på størrelse med en taperulle. Man indsætter selv p-ringen i skeden, hvor den udskiller hormonerne. Den skal sidde i 21 dage, hvorefter man holder pause og udskifter den. Begge præventionsformer har dog en øget risiko for blodpropper ved anvendelse.

Figur 3: Hormonspiral. En hormonspiral indeholder syntetisk progesteron og kan sidde i livmoderen i flere år.

Figur 4: Indikation af placering af p-plaster, p-ring og p-stav samt injektionssted af p-sprøjte. Et p-plaster placeres på ét af de viste steder: Øverst på ryggen, på den ydre del af overarmen, på maven eller på ballerne. En p-ring placeres i skeden, så den sidder tæt op mod livmoderhalsen. En p-stav indsættes af en læge på indersiden af underarmen. En p-sprøjte gives normalt i ballen.

P-sprøjte & p-stav

P-sprøjte og p-stav indeholder begge kun syntetisk progesteron ligesom minipiller. Her er forskellen igen, hvordan hormonerne optages. Som navnet antyder, er p-sprøjten en sprøjte. Den skal injiceres intramuskulært i ballen hver tredje måned hos lægen.

P-staven ligner en tændstik uden hoved, og den indsættes af en læge i armen lige under huden. Her kan den sidde i tre år, før den skal skiftes igen. Figur 4 indikerer, hvor p-plaster, p-ring og p-stav kan placeres samt hvor p-sprøjte kan injiceres.

Nødprævention

Nødprævention kan bruges, hvis man har haft sex, hvor der er risiko for uønsket graviditet. Der findes forskellige slags nødprævention. Den ene type er den, som du måske også kender som fortrydelsespiller. Der er forskellige typer af disse slags piller.

Den ene type indeholder syntetisk progesteron, som også er det hormon, der er i andre hormonelle præventionsformer. Det er bare i meget større mængder. De større mængder hormon kan udsætte ægløsningen, så sædceller ikke kan nå at befrugte et æg. De kan desuden påvirke livmoderslimhinden, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Den anden type fortrydelsespille indeholder en anden type syntetisk hormon, som også virker på samme måde.

Er man allerede nået over tidspunktet for sin ægløsning, er fortrydelsespillen ikke effektiv. Mange ved dog ikke præcist, hvornår de har haft ægløsning, så fortrydelsespillen skal tages hurtigst muligt efter samleje. Nødpræventionspillen kan købes på apoteket uden recept. Som navnet “nød”prævention antyder, er det vigtigt at præventionen ikke bruges som erstatning for almindelig prævention. Grunden til dette er, at nødprævention ofte ikke virker lige så godt som de andre præventionsformer. De høje mængder hormon kan også give bivirkninger, som f.eks. hovedpine, kvalme, opkast og blødningsforstyrrelser.

Kobberspiralen kan også bruges som nødprævention. Du kan læse mere om kobberspiral i afsnittet “Andre præventionsformer”.
Nødprævention beskytter, ligesom andre hormonelle præventionsformer, ikke i mod seksuelt overførte sygdomme.

P-piller til mænd?

Hvorfor findes der ikke nogen hormonelle præventionsformer til mænd? Selvom der endnu ikke findes et godkendt produkt, forskes der faktisk lige nu i forskellige typer af hormonel- og ikke hormonel prævention til mænd. En af idéerne er, at forhindre produktionen af sædceller ved at indtage hormoner – ligesom med prævention til kvinder. Dog er der på nuværende tidspunkt for mange bivirkninger.
Nyere forskning undersøger forskellige kemiske stoffer, der rammer mekanismer eller proteiner, der kun findes i sædcellen. På den måde kan man undgå bivirkninger andre steder i kroppen. F.eks. forskes der i kemiske stoffer, der kan ændre sædcellernes svømmeevne, så de får sværere ved at nå frem og trænge igennem til æggets ydre membran.

Barriereprævention

Lad os se på den næste form for prævention, nemlig barriereprævention. Det inkluderer kondomer, femidomer og pessar. De er en fysisk barriere for æg og sædceller, og de forhindrer dermed uønsket graviditet. Det særlige ved kondomer og femidomer er, at de også forhindrer smitte af de fleste sexsygdomme. Men hvorfor er det kun nogle sexsygdomme, de beskytter imod? Og hvorfor forhindrer pessar ikke smitte af sexsygdomme? Lad os blive klogere på det.

Kondom: Det sikreste valg!

Det kondom vi kender i dag, har været gennem en lang designproces. De tidligste fund af kondomer har været gedeblærer, dyretarme, silke og mange andre ting, man i dag kan sætte spørgsmålstegn ved. I dag fremstilles kondomer af latex og er den mest sikre præventionsform, vi har i dag. Kondomer har en meget høj beskyttelse mod uønsket graviditet. Årsager til at sikkerheden kan blive mindre inkluderer, at kondomet kommer for sent på, eller at det brister eller ruller af under sex.

Udover at beskytte mod uønsket graviditet, er kondomer også et godt værn mod sexsygdomme. Du har tidligere læst, at sexsygdomme kan overføres via sæd, vaginalvæske, slimhindekontakt og i nogle tilfælde hud-mod-hud kontakt. Idet kondomet er en barriere mellem sæd, vaginalvæske og hud, mindskes risikoen markant for smitte. Nogle eksempler hvor kondomer ikke er tilstrækkeligt for at undgå smitte er HPV eller herpes, som kan sidde på huden omkring penis eller skeden, hvor kondomet ikke dækker. Således kan der ske HPV-smitte eller herpessmitte selv ved brug af kondom.

Femidom: Det omvendte kondom

Hvor kondomet rulles hen over penis, placeres femidomet i skeden og skaber en barriere, som forhindrer sædcellerne i at komme frem til ægget. Ved korrekt brug kan femidomet give en høj sikkerhed for at undgå uønsket graviditet. Hvis femidomet ikke placeres korrekt, kan sikkerheden blive mindre.

Ligesom med et kondom, kan et femidom mindske risikoen for at smitte eller blive smittet af en sexsygdom. Ligesom ved kondomet kan HPV nemlig stadig smitte via hud-mod-hud kontakt, selvom femidomet er placeret korrekt.

Pessar: Den planlagte barriereprævention

Et pessar er lavet af silikone. Det er rundt med kraftig kant og skal anvendes sammen med pessarcreme. Pessarcremen skal altid påføres, også hvis samleje gentages. Cremen hæmmer nemlig sædcellers evne til at bevæge sig. Et pessar skal placeres oppe i skeden. Dermed lukker pessaret for livmoderhalsen, så sædceller ikke kan trænge op til ægget.

Et pessar kræver lidt mere planlægning end de to andre former for barriereprævention. Et pessar må først fjernes 6-8 timer efter sidste samleje for at forhindre eventuelle sædrester i at befrugte ægget. Derefter skal pessaret vaskes og kan herefter bruges igen i op til to år.

Desværre mindsker et pessar ikke risikoen for smitte af seksuelt overførte sygdomme. Et pessar placeres nemlig oppe i skeden. Det betyder, at slimhinderne frem til pessaret ikke er dækket til. Huden og slimhinderne på penis og vagina er hermed eksponeret for sexsygdomme under samleje.

Figur 5 illustrerer anvendelsen af de tre former for barriereprævention.

Figur 5: Hvor barriereprævention anvendes. Et kondom kan anvendes af det mandlige køn og påføres på penis. Et femidom bruges af det kvindelige køn og placeres, så det fylder hele skeden. Et pessar bruges ligeledes af kvinder og placeres i skeden, så det sidder tæt mod livmoderhalsen, og der lukkes af til livmoderen.

Andre former for barriereprævention: Slikkelapper og handsker

Slikkelapper er et lille stykke tyndt plastik eller latex. Slikkelapper lægges på det område, hvor man vil slikke under oralsex for at undgå smitte af sexsygdomme. Det giver f.eks. beskyttelse mod klamydia og HPV.

Latexhandsker kan bruges ved håndsex for at undgå smitte fra penis eller vagina til hånden, som så kan smitte videre til penis eller vagina ved berøring.

Figur 6 viser en tegning af en slikkelap og en latexhandske.

Figur 6: Slikkelap og latexhandske. Slikkelappen bruges ved oralsex og latexhandsken ved håndsex. Begge er eksempler på andre former for barriere prævention, så der mindskes risiko for smitte af seksuelt overførte sygdomme.

Naturmetoderne

Nu har du hørt om to former for prævention, nemlig barrieremetoderne og hormonregulerende prævention. En tredje form for prævention går under navnet naturmetoderne. Som navnet antyder, tages der mere naturlige midler i brug her.

Naturmetoderne kendetegnes som præventionsformer, der er uden indtag af hormoner eller brug af fysiske virkemidler. Desværre er der også forbundet en højere risiko for uønsket graviditet med naturmetoderne, og sexsygdomme forhindres oftest ikke.

Naturmetoderne er oftest gratis, og de anvendes i høj grad i fattige lande eller af personer med religiøse eller kulturelle overbevisninger.

Nedenfor beskrives fire af de mest anvendte naturmetoder. Når ordet samleje benyttes i dette afsnit om “naturmetoderne”, henvises der til den penetrationsform, hvor befrugtning er mulig – altså penis i skede.

Afholdenhed – ikke have samleje

Med denne naturmetode kan man med 100% sikkerhed ikke blive gravid. Man skal nemlig helt holde sig fra at have samleje. Metoden er gratis, og der er naturligvis ingen hormonelle bivirkninger. Man skal dog være opmærksom på, at sexsygdomme stadig er mulige, hvis man har sex på andre måder end ved vores definition på samleje.

Afbrudt samleje (at stå af i Roskilde)

Ved afbrudt samleje trækkes penis ud af skeden lige inden sædafgang. Et gammelt ordsprog siger, at man ”Står af i Roskilde”. Tanken er, at sædudløsningen sker udenfor skeden, og befrugtning er derfor ikke mulig.

Afbrudt samleje er en meget udbredt præventionsform, men der er flere usikkerheder forbundet med den. Én er, at der kan forekomme sædceller i den væske, der kommer ud af penis inden sædafgangen (kaldet præsperm), som kan medføre befugtning. Derfor bliver ca. hvert 5. par, som konsekvent bruger denne præventionsform, gravide. En anden usikkerhed er risikoen for, at penis ikke når at blive trukket ud i tide. Afbrudt samleje beskytter endvidere ikke mod sexsygdomme, da der stadig er kontakt mellem kønsorganerne frem til udløsningen.

Med en høj risiko for uønsket graviditet er denne præventionsform slet ikke optimal, hvis man vil undgå graviditet, på trods af fordelene som at den er gratis og ikke har en hormonel påvirkning.

Afbrudt samleje kan bruges sammen med andre naturmetoder som periodisk afholdenhed eller temperaturmåling, men metoden er stadig ikke sikker mod graviditet.

Figur 7: Afholdenhed og afbrudt samleje. Afholdenhed fra at have sex samt at afbryde samlejet er eksempler på to naturmetoder, som forhindrer graviditet.

Periodisk afholdenhed (kalendermetoden)

Periodisk afholdenhed går ud på, at man ikke har samleje i dagene omkring ægløsningen. Denne præventionsform bør kun anvendes af personer med en regelmæssig menstruationscyklus, som de kender godt. Navnet ”kalendermetoden” refererer til, at man holder styr på sin cyklus via en kalender. Der er også eksempler på apps, som fortæller dig, hvor langt du er i din cyklus, og hvornår du har ægløsning.

Metoden går ud på, at man undgår at have sex i dagene omkring ægløsningen, hvor ægget er i livmoderen. Dette er 4-5 dage før ægløsningen samt 2-3 dage efter ægløsningen. Ægløsningen sker nemlig 12-16 dage inden første menstruationsdag. Samtidig kan nogle sædceller overleve 4-6 i æggelederen, så derfor er en ”buffer” omkring ægløsningen vigtig. En tommelfingerregel siger, at hvis man afholder sig fra samleje fra 9. til og med 20. dag i cyklussen, er sandsynligheden for befrugtning meget lille. Denne regel er vejledende og gælder kun for personer med regelmæssig menstruationscyklus.

Periodisk afholdenhed er meget usikker – især hvis man ikke har nok kendskab til sin menstruationscyklus. Dog er metoden gratis og påvirker ikke den hormonelle balance. Den beskytter dog ikke mod sexsygdomme, da samleje og dermed kontakt mellem slimhinder stadig er muligt i de resterende dage.

Udover at holde styr på sin cyklus ved at tælle dage, kan man også holde styr på cyklussen gennem temperaturmålinger eller ved at tjekke konsistensen af det vaginale slim. 

Temperaturmetoden

I forlængelse af periodisk afholdenhed er daglige målinger af kropstemperaturen en måde at lære sin cyklus at kende på. Kropstemperaturen stiger nemlig, når man har ægløsning.

Temperaturmetoden kræver, at man hver morgen måler sin temperatur, mens man stadig ligger i sengen. Helst på samme tid af morgenen hver gang og med det samme termometer for at mindske risikoen for fejlmålinger. Temperaturerne skrives ned, så der dannes et overblik over, hvor ens stabile kropstemperatur ligger. Når der tre dage i træk måles en temperatur, som er 0,2-0,5°C højere end den gennemsnitlige kropstemperatur fra de sidste seks dage, regner man med, at ægløsningen er indtruffet. Denne regel kaldes også for ”tre over seks-reglen”.

Temperaturmetoden kan dog være svær at stole på, hvis man f.eks. har feber i en periode. Metoden er billig (koster et termometer), har ingen hormonelle bivirkninger, men den beskytter ikke mod sexsygdomme.

Figur 8: Periodisk afholdenhed. Ved periodisk afholdenhed bruges en kalender til at holde styr på ens menstruationscyklus. Sådan kan man sørge for at undgå samleje i dagene omkring ægløsningen. Denne metode kan benyttes i kombination med temperaturmetoden, hvor kropstemperaturen måles dagligt, og hvor en lille stigning i temperaturen betyder, at ægløsningen er indtrådt. Samtidig kan man tjekke konsistensen og mængden af sit vaginale slim, som ændrer sig gennem menstruationscyklussen.

Konsistens af vaginalt slim

En anden metode, som ofte anvendes sammen med periodisk afholdenhed, er ved at teste konsistensen af det vaginale slim. Slimen ændrer nemlig karakter gennem menstruationscyklussen.

Frem mod ægløsningen produceres der en større mængde slim, der også er mere sej i konsistensen. Efter ægløsningen mindskes slimproduktionen, og den bliver mindre sej – mere flydende.

Omkring fire dage efter slimproduktionen har været på sit højeste, kan man regne med, at man ikke kan blive gravid. Denne præventionsform skal man dog have meget erfaring med for at kunne stole på.

Der eksisterer flere andre naturmetoder, såsom ægløsningstests. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forbundet en højere risiko for graviditet med disse metoder i modsætning til eksempelvis kondom eller p-piller. Desuden beskytter ingen af naturmetoderne mod sexsygdomme.

Amning

Et rygte siger, at man ikke kan blive gravid, mens man ammer, og det er faktisk til dels korrekt.

Det har vist sig, at hvis man ammer hyppigt, vil man i de første seks måneder efter fødsel ikke kunne blive gravid. Dette skyldes, at intensiv amning forsinker ægløsningen. Når man ammer, dannes hormonet prolaktin, som netop undertrykker ægløsningen.

For at holde niveauet af prolaktin oppe, kræver det, at man ammer flere gange dagligt.

Efter seks måneder vil menstruationscyklussen dog indtræde igen, uanset hvor meget man fortsætter med at amme. Herefter er der faktisk en meget større sandsynlighed for graviditet end normalt.

Fordelene er, at metoden er gratis og kun kroppens naturlige hormoner har indflydelse. En stor ulempe er usikkerheden om, hvornår menstruationscyklussen indtræffer igen. Dette kan være tidligere end de seks måneder, og så vil graviditet lettere ske. Man er desuden ikke sikret mod sexsygdomme.

Figur 9: Amning som naturmetode. Det at amme beskytter til dels mod graviditet og kan anses som en naturmetode.

Andre præventionsformer

Du har nu læst om barrieremetoderne, naturmetoderne og de hormonregulerende præventionsformer. Der findes andre præventionsformer, som ikke hører ind under disse inddelinger, da metoderne hverken har en beskyttende barriere eller udskiller hormoner. Og modsat naturmetoderne bruges der genstande eller foretages konkrete indgreb for beskyttelse.

Kobberspiral

De mest kendte kobberspiraler er fuldstændig ligesom hormonspiralen i udseende: Almindeligvis en T-formet stav af plastik på størrelse med en femkrone. Den opsættes også samme sted i livmoderen af en læge. Den beskytter lige så godt mod graviditet som hormonspiralen. Og igen, ligesom hormonspiralen, beskytter den heller ikke mod sexsygdomme.

Kobberspiralen adskiller sig fra hormonspiralen ved at udskille en lille mængde kobber i stedet for hormoner. Rundt om staven på spiralen er der viklet en tynd kobbertråd. Når tråden kommer i kontakt med det fugtige miljø i livmoderen, bliver den oxideret og frigiver kobberioner. Kobber er et metal med den kemiske ion-formel Cu²⁺, som i kroppen er en del af flere biokemiske processer. I livmoderen gør frie kobberioner, at et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast i livmoderslimhinden. Kobberionerne gør også, at sædcellerne bliver dårlige til at bevæge sig, og sædcellerne har derfor svært ved at befrugte ægget i æggelederen.

Fordelen ved kobberspiralen er, at den kan sidde i flere år. For nogle kan det desuden være en fordel, at de ikke tilføres hormoner. Nogle kan nemlig ikke tåle de kunstige hormoner. En kobberspiral kan samtidigt også fungere som en ikke-hormonel nødprævention. Kobberspiralen er midlertidigt forbundet med mange flere normale bivirkninger såsom kraftigere blødning under menstruationen samt flere dage med blødning. Dette er grunden til, at mange fravælger kobberspiralen.

Sterilisation

Sterilisation er et indgreb, der kræver operation for at undgå graviditet. Dette er en meget sikker præventionsform for at undgå graviditet, da de reproduktive organer bliver sat ud af spil gennem et fysisk indgreb. Sterilisation beskytter dog ikke mod sexsygdomme. Figur 10 illustrerer, hvor sterilisationen sker på kønsorganerne.

Figur 10: Sterilisation. Sterilisation er et kirurgisk indgreb, der bruges som prævention mod graviditet. De røde stiplede linjer på de to kønsorganer indikerer, hvor der enten lukkes, brændes eller skæres under indgrebet. På kvinden er det æggelederne, der påvirkes, og på manden er det sædlederne, der påvirkes.

For kvinder foregår operationen i fuld narkose, hvor æggelederne lukkes til. Dette gør, at æg ikke kan komme frem til livmoderen. Æggelederne kan lukkes ved hjælp af små metalklemmer eller ved at blive brændt. Det er også en mulighed at få fjernet æggelederne fuldstændigt.

For mænd kaldes sterilisationen for vasektomi. Operationen foregår under lokalbedøvelse. Steriliseringen sker ved, at begge sædledere enten skæres over eller brændes over. Efter indgrebet kan man få udløsning som normalt, da det kun er sædcellerne i sæden, der bliver fjernet – resten af væsken udløses stadig.

For både mænd og kvinder ændres produktionen af kønshormoner ikke ved sterilisering. Det gælder også for kvindens menstruationscyklus, der vil foregå som normalt. Kvinder får altså stadig menstruation. Mænd vil også fortsat danne sædceller resten af livet.
Det er vigtigt at understrege, at sterilisation ikke kan gøres om. Det er derfor vigtigt at tænke sig godt om, inden man lader sig sterilisere. Der forskes dog inden for feltet, og i fremtiden bliver det måske muligt at kunne fortryde sterilisation.

På tabel 1 kan du se en oversigt over alle præventionsformerne, som er blevet beskrevet.

Tabel 1: Oversigt over præventionsformer. En oversigt over hvordan de forskellige præventionsformer anvendes og fungerer. Hvor meget hver præventionsform beskytter mod graviditet er angivet som et interval for typisk til perfekt brug. De eneste præventionsformer der beskytter mod de fleste sexsygdomme er kondomer, femidomer og afholdenhed.

Projekt SEXUS lavede i 2017-2018 en undersøgelse, hvor en del af danskerne svarede på spørgsmål omkring deres præventionsvaner.  Blandt de personer, der svarede, at de havde brugt prævention inden for det sidste år, spurgte man ind til hvilken type af prævention, de havde brugt. Fordelingen i aldersgruppen 15-24 år kan ses på figur 11 og indeholder alle køn.

Figur 11: Typer af prævention brugt blandt 15-24 årige i 2017-2018 baseret på spørgeskemaundersøgelse. Tallene stammer fra Projekt SEXUS, som spurgte en andel af danskerne om deres sex- og præventionsvaner.

Det kan lyde overvældende med alle de forskellige former for prævention. Hvilke bør man bruge, og er nogle bedre end andre? F.eks. reagerer folk individuelt på hver af de forskellige præventionsformer, hvor nogle får bivirkninger, mens andre ikke gør. Du kan nu lave øvelsen “Hvilken præventionsform anbefaler du?”, hvor du skal forholde dig til, hvilken præventionsform der er bedst for forskellige personer.

Quiz

Øvelser og forsøg

Øvelse: Præventionsanbefaling