LD50 er en enhed, der ofte bruges til at indikere, hvor giftigt et stof (fx et toksin) er. Mere præcist står LD50 for ’lethal dose 50%’ og er den dosis af et stof, som slår 50% af en gruppe individer ihjel. Det er ofte mere informativt at tale om LD50 end LD100, da der er mange (høje) doser, som vil slå 100% af en gruppe individer ihjel, men kun én dosis, som slår præcis 50% ihjel. Jo mindre gift, der skal til at slå 50% af en gruppe ihjel, jo lavere LD50, og jo mere potent (giftig) er giften.
LD50 for et givent toksin afhænger af flere parametre, fx hvordan toksinet kommer ind i kroppen. ’Venom’ fra en taipan-slange er fx utroligt giftigt, hvis det gives intravenøst (lav LD50), men er i teorien helt ufarligt, hvis det spises (høj LD50). LD50 afhænger også af typen af organisme, som stoffet gives til; Penicillin er dødbringende for mange bakterier (lav LD50), men generelt sikkert for mennesker (høj LD50). Når det kommer til giftige dyr, skal man dog huske på, at det ikke kun handler om, hvor lav LD50 dyrets gift har, men også om, hvor meget gift dyret har tilgængeligt. Fx indeholder giften fra den sorte enke-edderkop toksinet latrotoksin. Latrotoksin har en LD50 på 4,3 µg/kg, hvilket er væsentlig lavere end LD50 på giften fra tæppehugormen Echis carinatus, som er 120 µg/kg. Til gengæld kan en sort enke-edderkop af arten Latrodectus curacaviensis kun levere omkring 0,6 mg gift per bid, mens hugormen Echis carinatus kan levere ca. 72 mg per bid (Figur 2).