Hvad er forskellen på giften fra en sort mamba, en pilegiftsfrø og en plante fra natskyggefamilien? En del af svaret findes på engelsk, hvor der er to forskellige ord for gift, nemlig; ’Venom’ og ’poison’ (Figur 1).

En af de største forskelle på ’venom’ og ’poison’ er, hvordan de leveres ind i offerets krop. ‘Poison’ kan leveres på flere måder: Det er både giftigt, hvis det spises, og hvis det sprøjtes ind i kroppen. Det hænger sammen med, at ‘poison’ tit bruges til at afskrække dyr fra at æde giftige byttedyr eller planter. ’Poison’ består derfor ofte af små molekyler, som let kan krydse fra dyrets mave eller tarm ind i resten af kroppen, og dermed forgifte dyret og afskrække det fra at spise den giftige type af byttedyr/plante igen. Man finder ’poison’ i fx giftige planter, kuglefisk og pilegiftfrøer.

’Venom’ findes typisk hos dyr såsom fx giftslanger, skorpioner, edderkopper og hvepse. Fælles for disse dyr er, at de har udviklet et særligt apparat til hurtigt og effektivt at levere deres gift. Hos slanger er det specialiserede hugtænder, mens det for skorpioner og hvepse er en brod. ’Venom’ er ikke beregnet til at blive spist og består ofte af proteiner, som er alt for store til at krydse mavetarmkanalen ind i kroppen. Derfor er ’venom’ kun giftigt, når det sprøjtes ind i kroppen; det kalder vi, at giften ”injiceres” ind i kroppen.

En anden forskel på ”venom” og ”poison” er, at ’venom’ næsten altid består af flere giftstoffer (også kaldet toksiner). ’Venoms’ fra nogle slanger indeholder faktisk flere end 100 forskellige toksiner, og ’venoms’ kan derfor være meget komplekse. Til sammenligning kan ’poison’ bestå af et enkelt til en håndfuld toksiner.

Men hvordan måler man egentligt, hvor giftigt noget er? Det lærer du om i næste afsnit.

 

Figur 1. Sammenligning af ‘poison’ og ‘venom’

Hvad tror du der sker med et proteinbaseret toksin, hvis det spises?

Svar: Toksinet vil blive nedbrudt af syre og enzymer i fordøjelsessystemet. Derved vil toksinet ikke længere være aktivt og dermed ikke farligt. Dog vil dette i den virkelige verden være en risikofyldt affære, da sår i munden kan udgøre en høj risiko for at giften finder vej til blodbanen uden om fordøjelsessystemet.