Allergi – når immunsystemet angriber dig!
I denne artikel får du et uddybende svar på, hvorfor det er immunsystemets skyld, at du får allergi. Du finder ud af, hvor hårfin balancen er mellem at få en allergi eller ej, og hvorfor det er så svært at komme af med en allergi igen, når man først har fået den. Til sidst finder du ud af, hvordan man kan lave en allergivaccine, og hvordan sådan én virker.
Nu har du læst om, hvad der sker inde i din krop, når du bliver syg, om hvordan immunsystemet (immuncellerne) sørger for, at du bliver rask igen, og hvordan du faktisk kommer stærkere ud på den anden side. Immunsystemet er et meget effektivt og kraftfuldt system, men nogen gange kan det også komme til at tage fejl. Det er det der sker, når du får en allergi.
Når makrofager og dendritceller laver fejl
Når de innate fagocyterende celler: makrofagerne og dendritcellerne opdager en virus, er deres rolle at fortælle andre immunceller hvad der er sket. Især er det vigtigt at de får aktiveret B- og T-cellerne, fordi det er dem der i sidste ende får udryddet sygdommen. Nogen gange kan dendritcellerne og makrofagerne dog godt komme til at “overreagere” lidt fordi de tror de ser en virus, men i virkeligheden er det måske bare lidt græspollen. Når det sker kan der blive aktiveret B- og T-celler der vil angribe græspollen fx nede i lungerne. Det kan føre til at lungerne og slimhinderne i næsen bliver irriterede og man begynder at hoste og snotte. Man har altså pludselig fået allergi overfor græspollen.
Samtidigt med sådan en immunrespons produceres der jo også huskeceller, så næste gang du udsættes for græspollen, reagerer dit immunsystem hurtigere og endnu mere effektivt end første gang.
Når immunceller går i skole – første sikkerhedsforanstaltning
Dendritceller kan altså aktivere T-celler ved at vise antigener både fra farlige ting som virus og bakterier, men også fra ufarlige ting som antigener fra kropsceller eller madmolekyler. Det er dog ikke særlig tit, at dendritcellerne kommer til at lave denne fejl (vi har jo ikke alle sammen allergi mod en masse madvarer for eksempel). Grunden til dette, er at kroppen har nogle sikkerhedsforanstaltninger til at overkomme problemet.
Én af disse er at ”lære” B- og T-celler hvilke antigener der er farlige, og hvilke der er ufarlige, før de får lov at blive sluppet løs ud i blodbanen og lymfesystemet. De B- og T-celler der genkender kroppens egne celler eller almindelige molekyler, der tit findes i kroppen, fx madmolekyler, får simpelthen besked på at begå selvmord og ender derfor med aldrig at cirkulere rundt i kroppen. Denne ”skole” er for B-cellerne lokaliseret i knoglemarven, mens T-cellernes ”skole” findes i skjoldbruskkirtlen. Man omtaler også skolen som værende en selektionsproces for B- og T-cellerne.