Fermentering

Fermenteringstanken

Denne video giver dig indblik i, hvad der sker i fermenteringstanken. Du vil lære om de mange parametrer, der skal holdes styr på, når man arbejder med fermentering.

Når du har set videoen

Når du har set videoen, kan du med fordel løse opgaverne til videoen. På den måde får du det ekstra godt ind under huden. Du kan også gå videre og se videoen om hvilke næringsstoffer og hvilke medier, der er gode at bruge til at dyrke mikroorganismer i.

Opgaver til Fermenteringstanken

 

1. Hvad er det vigtigste ved fermenteringstanken?
   1. At den er lavet af glas
   2. At den har nok mad til mikroorganismerne
   3. At den kan forhindre andre mikroorganismer i at komme ind i tanken
2. Hvilke tre ting kontrollerer man i fermenteringstanken?
   1. Temperatur, Ilt og antal mikroorganismer
   2. Ilt, pH og temperatur
   3. pH, temperatur og antal mikroorganismer
3. Hvilken blanding af luft pumpes ind i tanken?
   1. Det kan faktisk man selv styre
   2. Rent ilt
   3. Atmosfærisk luft
4. Hvorfor skal alt i fermenteringstanken være sterilt?
   1. Fordi at andre mikroorganismer kan stjæle al næringen
   2. Fordi andre mikroorganismer kan forstyrre processen og målingerne
   3. Begge af ovenstående
5. Hvorfor er der brug for både at pumpe luft ind, at fordele det med en omrører og bagefter med en strømbryder?
   1. Fordi mikroorganismerne skal blandes
   2. Fordi ilt er svært at opløse i mediet
   3. Fordi carbon-kilder og nitrogenkilder skal blandes
6. Hvorfor er det vigtigt at måle, hvilke gasser, der er i tanken, og hvor meget der kommer ud?
7. Hvorfor skal der ikke tilføres ilt til alle fermenteringstanke?

Når du har set videoen

Når du har set og forstået videoen, kan du gå videre til ‘Tre typer fermentering’, hvor du lærer om, hvilke forskellige slags fermentering, man benytter sig af i industrien.

Opgaver til Næringsstoffer og medie

1. Hvorfor har cellen brug for grundstoffer?
   1. Den skal ikke bruge grundstoffer
   2. Den skal bygge alle dele af cellen
   3. Den skal bruge dem alle som næring
2. Hvad er vækstfaktorer?
   1. Stoffer, der påvirker cellens vækst direkte
   2. En gruppe af stoffer, der sammen bygger bestanddele i cellen
   3. Stoffer, der også kaldes næringsstoffer
3. Hvilken af disse er vigtigst, når man skal lave et medie?
   1. At det indeholder alle grundstoffer
   2. At mikroorganismerne har rigeligt med aminosyrer
   3. At man producerer produkt, så firmaer kan tjene mest muligt
4. Hvad er et defineret medie?
   1. Et medie, hvor man ved præcist, hvad der er i, og hvor meget af det, der er i
   2. Et medie, der er en fortyndet prøve af mikroorganismens naturlige vækstområde
   3. Et medie, der er sammensat kun af grundstoffer og vækstfaktorer
5. Hvad er et komplekst medie?
   1. Et medie, der er en fortyndet prøve taget direkte fra jorden
   2. Et medie, der er baseret på ukendte blandinger af mange forskellige stoffer
   3. Et medie, der består af alle vækstfaktorer i stort overskud
6. Hvordan kan man finde ud af, hvilke næringsstoffer, en mikroorganisme har brug for?
7. Hvad er fordelene og ulemperne ved et defineret medie og et komplekst medie?
8. Hvornår skal man vælge et defineret medie, og hvornår skal man vælge et komplekst medie?

Tre typer fermentering

Her vil du få gennemgået tre vigtige typer fermentering. Du vil få kendskab til hvilken type, der god til hvad.

Før du ser videoen

Se de andre videoer om fermentering får at for størst udbytte af denne video.

Når du har set videoen

Når du har set og forstået videoen, er du klar til sidste video om fermentering, ‘Vækstfaser og OD-målinger’. Er du klar til at udforske andre dele af bionikken, kan du med fordel se videoerne ‘Heat shock proteiner’ eller ‘Homolog rekombination’.

Opgaver til Tre typer fermentering

1. Hvad er ikke en type fermenteringsproces?
   1. Fed-chemostat
   2. Chemostat
   3. Fed-batch
   4. Batch
2. Hvad er en del af opstillingen til en chemostat fermentering, som ikke er med til en batch eller fed-batch fermentering?
   1. Udtag til prøver
   2. Tube til at fjerne medium fra fermenteringstanken
   3. Elektroder til at måle pH og iltindhold undervejs i fermenteringen
3. Med hvilken type fermentering kan man styre, hvilken fase man fastholder mikroorganismerne i?
   1. Batch
   2. Fed-batch
   3. Chemostat
4. Med hvilken type fermentering kan man styre mikroorganismernes væksthastighed?
   1. Batch
   2. Fed-batch
   3. Chemostat
5. Hvad er fødemedium?
   1. Det medie, der kommes ind i fermenteringstanken i fed-batch og chemostat fermenteringer
   2. Det medie, der er i fermenteringstanken, når fermenteringen startes
   3. De vækstfaktorer, man tilsætter mediet før fermenteringen
6. Hvad er forskellen på en fed-batch og en chemostat fermentering?
7. Hvad kan være en ulempe ved en chemostat fermentering og hvorfor?

Mikroorganismers vækstfaser

Denne video vil give dig indblik i mikroorganismernes vækstfaser. Du vil også lære om, hvordan man bruger OD-målinger til at bestemme væksten i en cellekultur.

Før du ser videoen

Inden du ser denne video, er det en god idé at have basisviden om mikroorganismer på plads.

Når du har set videoen

Har du set alle videoerne om fermentering? Du kan med fordel se videre i dette modul og lære om heat shock proteiner og homolog rekombination.

Opgaver til Mikroorganismers vækstfaser

1. Hvornår begynder mikroorganismerne at vokse?
   1. I den eksponentielle fase
   2. I den stationære fase
   3. I lagfasen
2. Hvad er mikroorganismernes væksthastighed?
   1. Lineær. Det vil sige, at der kommer et bestemt antal celler per tid.Eks. 10-15-20-25-30-35-40-45-50
   2. b.Varierende. Der kommer et tilfældigt antal celler per tids.Eks. 10-17-22-31-36-47-51-58-61
   3. Med bestemt faktor. Antallet af celler bliver ganget med et bestemt tal per tids.Eks. 10-20-40-80-160-320-640 (fordobling, ganget med 2)
3. Dannes der nogle nye mikroorganismer i den stationære fase?
   1. Ja, der dannes lige så mange nye celler som der dør
   2. Nej, der dannes ikke nogle nye celler, og der er ingen celler der dør.
4. Hvornår er al mikroorganismernes næring opbrugt?
   1. Efter lagfasen, hvor mikroorganismerne har optaget næringen.
   2. Efter den stationære fase, hvor mikroorganismerne begynder at dø.
   3. Efter dødsfasen, hvor der ikke er flere levende celler tilbage.
5. Hvorfor findes lag-fasen?
6. Hvorfor er det ikke muligt at se alle vækstfaser ved OD-målinger?

Introduktion til prokaryote og eukaryote celler

I denne video vil du få indblik i, hvad der egentlig definerer liv.

Opgaver til Introduktion til prokaryote og eukaryote celler

1. Hvad er den mindste enhed for liv?
   1. Et atom
   2. Et protein
   3. En celle
2. Hvad er en prokaryot celle?
   1. En celle uden cellekerne
   2. En celle uden cellemembran
   3. En celle uden cellevæg
3. Hvad kan en eukaryot celle med en mitokondrie, som en eukaryot celle uden en mitokondrie ikke kan?
   1. Den kan omdanne sukker til ilt
   2. Den kan omdanne ilt til energi
   3. Den kan omdanne CO2 til ilt
4. Hvad kan en eukaryot celle med et grønkorm, som en eukaryot celle uden et grønkorn ikke kan?
   1. Den kan omdanne sukker til ilt
   2. Den kan omdanne ilt til energi
   3. Den kan omdanne CO2 til ilt
5. Kan prokaryoter være flercellede?
   1. Ja, alle prokaryoter er flercellede
   2. Ja, det er bare ikke noget vi normalt ser
   3. Nej, det kan de ikke
6. Hvad er forskellene og lighederne mellem planteceller og dyreceller?
7. Hvad kom først; en prokaryot eller en eukaryot celle?

Heat Shock-proteiner

I denne video lærer du om heat shock-proteiner, som er helt essentielle for ekstremofile organsimer.

Før du ser videoen

Du bør have et godt grundlæggende kendskab til proteiner, inden du ser denne video.

Opgaver til Heat shock-proteiner

1. Hvorfor kaldes heat shock-proteiner for heat shock-proteiner?
   1. Fordi de beskytter mod høje temperaturer
   2. Fordi de blev opdaget i en celle, der var under stress fra høje temperaturer
   3. Fordi de giver proteinerne varmeshock
2. Hvad er heat shock-protein 70?
   1. En bakterie
   2. Et protein
   3. En gruppe af samme slags proteiner
3. Hvad er en hyperthermofil bakterie?
   1. En bakterie, der kan leve ved høje temperaturer
   2. En bakterie, der kan leve ved højt tryk
   3. En bakterie, der kan leve uden vand
4. Hvad gør heat shock-protein 70 ved proteiner, der er foldet forkert?
5. Hvad gør heat shock-protein 70 ved proteiner, hvis cellen bliver stresset?
6. Hvilken betydning mener man, at heat shock-proteiner har i bjørnedyr?

Homolog rekombination

Homolog rekombination spiller en stor rolle for bjørnedyrs særlige overlevelsesevner.

Før du ser videoen

Du vil få mest ud af denne video, hvis du har styr på basal genetik.

Når du har set videoen

Når du har set og forstået videoen, har du erhvervet kendskab til en meget vigtig mekanisme i bioteknologien – sejt!

Opgaver til Homolog rekombination

1. Hvad kaldes homolog rekombination også?
   1. Respiration
   2. Overkrydsning
   3. Syntese
2. Hvornår foregår homolog rekombination ikke?
   1. Ved meiose
   2. Ved skader på DNAet
   3. Ved transkription
3. Hvad er det vigtigste protein i homolog rekombination i eukaryoter?
   1. Rad51
   2. Helikase
   3. DNA
4. Hvad er det vigtigste protein i homolog rekombination i prokaryoter?
   1. RecBCD
   2. RecA
   3. Et enzym
5. Når homolog overkrydsning sker og to DNA molekyler udveksler stykker, passer de to DNA stykker så helt sammen?
   1. Ja, de parrer jo, så derfor må de passe sammen.
   2. Nej, de er homologe DNA stykker. Det vil sige, at de minder om hinanden, men de passer ikke perfekt sammen. Proteiner sørger for, at stykkerne kan parre, selvom de ikke passer sammen.
6. Hvad kan man bruge homolog rekombination til?
7. Hvilke roller har RecA og Rad51 i homolog rekombination?