« Back to Glossary Index

En prokaryot organisme er encellet og indeholder hverken cellekerne eller organeller. Den første organisme på Jorden var prokaryot, som opstod for 3,8 milliarder år siden. I dag udgør prokaryoter størstedelen af Jordens biomasse. Bakterier og arkæer er prokaryote organismer.

Celler inddeles i to slags: Prokaryoter og eukaryoter. Generelt er prokaryote celler mindre end eukaryote. Prokaryote celler opstod for omkring 2 milliarder år før de eukaryote celler. Ordet ”prokaryot” betyder ”før kerne” på latin, og dette navn skyldes at prokaryote celler er opstået før eukaryote celler, der netop indeholder en cellekerne.
Den manglende cellekerne betyder, at prokaryoters arvemateriale (DNA) er placeret i et område af cytoplasmaet kaldet nukleoidet. Dette område er ikke omgivet af en membran, ligesom eukaryoters cellekerne.
Bakterier indeholder ofte et cirkulært kromosom, der indeholder næsten hele arvematerialet. Derudover kan de indeholde en eller flere cirkulære plasmider, hvilket er små stykker DNA, som kan være brugbare for bakterien. Dette kunne fx være antibiotikaresistens. På figur 1 ses en bakteries kromosom og plasmider.

Figur 1. Bakteriers arvemateriale. En bakterie indeholder et cirkulært kromosom, som udgør størstedelen af generne. Den kan også indeholde ekstra gener i form af cirkulære plasmider.

Selvom prokaryoter kan virke mere simple i opbygningen grundet de manglende organeller og cellekerne, ville det være forkert at sige, at de er mindre udviklede end eukaryoter. F.eks. har bakterier og arkæer ofte specialiserede cellemembraner og cellevægge, som giver dem specifikke egenskaber. En type bakterie med en meget tyk cellevæg er Gram positive bakterier. Den tykke cellevæg gør, at Gram positive bakterier er bedre til at modstå antibiotika.
Prokaryoter kan også indeholde særlige enzymer, der gør dem i stand til at leve under ekstreme forhold – f.eks. ved høje temperaturer eller lavt tryk.

Prokaryot celledeling

Prokaryoter formerer sig ved binær fission, som også kaldes ukønnet eller aseksuel formering. Binær fission minder om mitose, der er eukaryoters form for ukønnet formering.
Ved binær fission deles en celle og skaber to datterceller. Dette sker således: 1) Cellen vokser sig stor, 2) DNA’et replikeres, og 3) cellen deles og bliver til to ens celler. Processen ses på figur 2.

Figur 2. Binær fission. Prokaryote celler deler sig i to identiske celler ved binær fission. Først vokser cellen, så replikeres dens DNA, og sidst deles cellen i to.
« Back to Glossary Index