Alle planter (som blomster, træer, planter og frugter) er opbygget af planteceller. Planteceller er omgivet af en cellemembran og en cellevæg, og de indeholder forskellige organeller som mitokondrier og grønkorn.
Grønkorn er altså organeller i planteceller, og de kaldes også for kloroplastre. Kloroplastre indeholder et pigment (farvestof), som kaldes klorofyl. Blade får deres karakteristiske grønne farve pga. klorofyl. Klorofylets opgave er at indfange energi fra solens stråler, og med denne energi kan plantecellen lave fotosyntese. Hvert eneste grønkorn i en plantecelle er altså med til at lave fotosyntese for planten.
I en plantecelle kan der være mellem 20-100 grønkorn. På Figur 1 ses planteceller og grønkorn fra et blad forstørret op med et lysmikroskop. Grønkornene ses som små grønne cirkler.
Grønkorns opbygning
Grønkorn er organeller, der virker ligesom små afgrænsede fabrikker inden i plantecellen. Hvert grønkorn er omgivet af to membraner, og dets indre er fyldt med væske kaldet stroma. I væsken er der bl.a. ribosomer, DNA (grønkorn har nemlig deres eget DNA modsat andre organeller) og thylakoider. Grønkornets opbygning kan ses på Figur 2.
Thylakoider er grønne blærer, som ofte er stablet flere ad gangen. En stak thylakoider kaldes også granum. Thylakoiderne er vigtige for første del af fotosyntesen. I membranen omkring hvert thylakoid er der pigmenter – bl.a. klorofyl. Som nævnt indfanger klorofyl solstrålernes energi, og gennem en lang række processer omsættes solenergien til en kemisk form for energi, nemlig ATP.
Den kemiske energi kan bruges til anden del af fotosyntesen, hvor glukose dannes. Dette sker i stroma i plantecellen.
Første del af fotosyntesen, som sker i grønkornenes thylakoider kaldes for lysprocessen, da den afhænger af lys fra solens stråler. Anden del, som foregår i plantecellens stroma kaldes mørkeprocessen, da lys ikke længere er nødvendigt.