« Back to Glossary Index

Svampeceller er en af de tre slags eukaryote celler sammen med dyreceller og planteceller.  Mange svampeceller er mellem 2-12 μm (mikrometer) i diameter. De lever enten enkeltvis eller i mindre kæder, som også kaldes hyfer.
Opbygningen af svampeceller minder meget om dyreceller: de indeholder en cellekerne og forskellige organeller som ribosomer, mitokondrier, ER (endoplasmatisk retikulum) og golgiapparater. Dog adskiller de sig fra dyreceller ved at have en cellevæg omkring cellemembranen samt andre fedtstoffer i cellemembranen.

Svampe har flere nyttige egenskaber, og de bruges bl.a. i industrien eller i madlavning.
I industrien bruges svampe til at producere fødevarer og drikkevarer som ost, vin og øl, da de er med til at lave en gæringsproces.
Derudover kan svampe hjælpe til med at lave antibiotika, medicin og enzymer.
Svampe kan også være nyttige for vedligeholdelse af miljøet, da de kan nedbryde forurenende stoffer. Eksempelvis kan de hjælpe med at rense spildevand eller jord.

Svampeceller inddeles i tre typer: frugtlegeme svampe, skimmel og gær, og de opsummeres på Figur 1.

Frugtlegeme-dannende svampe

Frugtlegeme-dannende svampe er de synlige svampe, som vi bl.a. kender fra skovbunden eller supermarkedet. Nogle svampe er spiselige som champignoner og kantareller, mens andre kan være giftige som rød fluesvamp. Det synlige frugtlegeme er opbygget af et trådformet netværk af hyfer. Frugtlegemet har til opgave at sprede svampens sporer, så svampen kan formere sig. Ofte ses svampe ophøjet på en stok, da dette udsætter svampen for mere vind, og på den måde kan flere sporer spredes. Man finder ofte frugtlegemesvampe på skovbunden om efteråret.

Gærsvampe

Gærsvampe er encellede organismer, som eksempelvis bruges i dagligdagen til at bage brød. Her optager de sukkerstoffer fra mel, som de så omdanner de CO2 (kuldioxid), alkohol og energi. CO2 er en luftart, og når denne frigives fra gærcellerne ud i dejen, sker det, at brødet fyldes med CO2 og hæver. Dette kan du læse mere om Her.

Skimmelsvampe

Skimmelsvampe kaldes også for mug, og de kan inddeles i tre typer: de gode, de slemme og de onde set fra menneskets synspunkt. De gode er nyttige for mennesket, og de kan eksempelvis bruges til at lave ost eller medicin. De slemme ses f.eks. på rådne frugter, mens de onde kan medføre fodsvamp eller svamp i bygninger.
Faktisk er det synlige blågrønne mug på gammelt brød en skimmelsvamp, der danner et frugtlegeme. Her ses frugtlegemet som små blågrønne fimrehår.

Figur 1: Svampeceller kan tilsammen danne flercellede frugtlegemesvampe, eller de kan være encellede gærceller, som fx bruges til brødbagning. Svampeceller kan også være skimmelsvampe, der ses som mug på gamle fødevarer.
« Back to Glossary Index