Strukturen af plastik

Plastik kan fremstilles billigere, hurtigere og med et lavere energiforbrug end andre typer af emballage som f.eks. aluminium og stål. Plastik er syntetiske polymerer, hvilket betyder, at de er skabt kunstigt af mennesker. Polymerer er store molekyler (makromolekyler), der er opbygget af mange af den samme mindre molekylenhed, kaldet monomeren. Poly betyder mange. De forskellige plastikpolymerer er lavet fra råolie eller gas og derved af fossile brændstoffer.

Råolie er den olie, man henter direkte op fra undergrunden, som endnu er ubehandlet. Råolie består hovedsageligt af hydrocarboner, hvilket er molekyler, der kun består af hydrogen og carbon. Råolien bliver først behandlet, så man får adskilt de forskellige hydrocarbon molekyler fra hinanden. På den måde får man isoleret de monomerer, der skal bruges til at lave polymeren. Man kan f.eks. isolere ethen (C₂H₄, se figur 9) og evt. sætte nye funktionelle grupper på ved forskellige reaktioner. Efter man har den ønskede monomer, dannes polymererne ved polymerisation, som er en exoterm proces, hvor monomererne bliver sammenkædet.

Figur 9: Strukturen af ethen.

I figur 10 er der en oversigt over monomeren af 5 mest almindelige plastiktyper. Klammen og n ’et viser, at de danner en polymer. R-grupperne er de næste monomerer i kæden.

Figur 10: Oversigt over monomeren af de 5 mest almindelige plastiktyper.

Plastik består hovedsageligt af carbon og hydrogen(carbonhydrider). Man ser at plastiktyperne har til fælles at have carbon-carbon bindinger, der udgør rygraden af molekylet. Der kan også indgå oxygen, nitrogen og chlor i plastik, men da de hovedsageligt består af C og H, er de organiske forbindelser og har også mange kemiske ligheder med nogle molekyler, man finder i naturen såsom træ og harpiks. Plastik er hydrofobe materialer, hvilket gør dem ideelle til emballage. Deres hydrofobicitet kommer af, at deres struktur primært består af carbonhydrider, som enten er alifatiske eller cykliske.