Genetik
Alle de mennesker du har mødt, de planter du har set, de kæledyr du har klappet, de alger der gør vandet grumset om sommeren, den mug der gror på lidt for gamle stykker brød og den gær der laver alkohol i øl eller får brødet til at hæve, er alle sammen den del af livets træ, der hedder eukaryoter. Eukaryoter kan være enkelt cellede (såsom gær) eller flercellede organismer. Alle eukaryoter indeholder en cellekerne, hvori deres deoxyribonukleinsyre, (DNA), befinder sig. DNA’et inden i cellekernen har en vigtig funktion. Den indeholder nemlig grundtegningen for organismens opbygning. Denne grundtegning er opbygget af mindre sektioner, kaldet gener. Et gen er en DNA-sekvens, som koder for et protein.
Din grundtegning, i form af DNA, bestemmer en stor del af, hvad der gør dig, dig. Du har arvet den ene halvdel af dit DNA fra din far og den anden halvdel fra din mor, og hvis du engang får børn, vil de arve noget af din DNA og noget af din partners DNA. DNA’et findes på kromosomer inden i din cellekerne, og det er ansvarligt for, at du overlever, udvikler dig, og når tiden er rigtig, at du kan formere dig. Selvom DNA har et stort ansvar for at gøre dig dig, så spiller miljø og såkaldt epigenetik også en enorm rolle for din udvikling. Genetik er viden om gener, genetiske variationer (såsom genetiske sygdomme) og nedarvning af gener fra forældre til afkom.
God fornøjelse med læsningen!