Biomarkører er lægernes “supervåben”. De bruges til at diagnosticere sygdomme, finde ud af hvilken behandling patienten skal have eller undersøge, om man er i særlig risiko for at blive syg. Biomarkører er et uundværligt værktøj i sundhedsvæsenet, og du har helt sikkert prøvet at få målt nogle biomarkører på et tidspunkt i dit liv.

Biomarkører er lægernes “supervåben”, og de er et uundværligt værktøj i sundhedsvæsenet. De kan bl.a. bruges til at diagnosticere sygdomme, finde ud af hvordan behandlingen skal tilpasses den enkelte patient eller undersøge, om man er i særlig risiko for at blive syg.

Når du går til lægen og får taget en blodprøve, kommer der et laboratoriesvar tilbage med alt det, som er blevet målt i prøven. Det kan være mængden af hvide blodlegemer, kolesterol, calcium, forskellige hormoner eller noget helt femte. Alle disse parametre fortæller noget om, hvad der foregår inde i din krop, og om alt fungerer, som det skal. De er med til at guide lægen, når vedkommende skal finde ud af, om du er syg eller ej.

Figur 1: Del af laboratoriesvar på blodprøve. Koncentrationen af hvide blodlegemer (leukocytter), kolesterol, calcium og hormonet thyrotropin er indikatorer for forskellige sygdomme – også kaldet biomarkører.

Alle de parametre, som måles i en blodprøve, kan under en samlet betegnelse kaldes for biomarkører. Biomarkører er indikatorer for biologiske processer i kroppen. Det kan være, at kroppen producerer mange hvide blodlegemer, fordi man har en infektion. Det kan også være, at man har en arvelig sygdom, så man producerer mindre af hormonet thyrotropin. Begge processer kan undersøges med biomarkører.

Biomarkører kan være proteiner eller andre molekyler i en blodprøve, men det kan for eksempel også være røntgenbilleder, kropstemperatur eller celleforandringer i en tumor. Biomarkører er lægernes “supervåben”, og de er et uundværligt værktøj i sundhedsvæsenet. De kan bl.a. bruges til at diagnosticere sygdomme, finde ud af hvordan behandlingen skal tilpasses den enkelte patient eller undersøge, om man er i særlig risiko for at blive syg.

Potentialet for biomarkører er uendeligt stort, og i dette forløb kommer du til at lære om alle de mange formål, som biomarkører kan bruges til. Du kommer til at lære om metoder til at måle biomarkørerne og processen til at finde nye biomarkører.

Teori

Herunder ses en oversigt over forløbets teoriafsnit. De kan læses uafhængigt af hinanden eller indgå i et undervisningsforløb sammen. Til hvert afsnit er der en række opgaver, som omhandler teorien.

Lærervejledning

Du kan finde lærervejledningen samt løsninger til opgaverne herunder.

Kildehenvisning

Dette materiale blev udgivet i 2023. Det er udarbejdet af Biotech Academy og er blevet opdateret løbende. Alle figurer er lavet med BioRender.com.

null

Materialet er udarbejdet af Line Damgaard Henriksen. Line læser en kandidatuddannelse i Bioteknologi på DTU, som hun afslutter i 2024.

Line Damgaard Henriksen

null

Meedom Kommunikation v/Carsten Meedom er specialist i visuel forskningskommunikation og har produceret de tre undervisningsvideoer i samarbejde med Biotech Academy.

Carsten Meedom

null

Gruppeleder for endokrinologi hos Nordic Bioscience. Kim har været sparringspartner på projektet.

Kim Henriksen

null

Forskningsgruppen Protease Systems Biology fra DTU Bioengineering har været sparringspartner på projektet.

Forskningsgruppen Protease Systems Biology