Biomarkører er lægernes “supervåben”. De bruges til at diagnosticere sygdomme, finde ud af hvilken behandling patienten skal have eller undersøge, om man er i særlig risiko for at blive syg. Biomarkører er et uundværligt værktøj i sundhedsvæsenet, og du har helt sikkert prøvet at få målt nogle biomarkører på et tidspunkt i dit liv.
Når du går til lægen og får taget en blodprøve, kommer der et laboratoriesvar tilbage med alt det, som er blevet målt i prøven. Det kan være mængden af hvide blodlegemer, kolesterol, calcium, forskellige hormoner eller noget helt femte. Alle disse informationer fortæller noget om, hvad der foregår inde i din krop, og om alt fungerer, som det skal. Det er med til at guide lægen, når vedkommende skal finde ud af, om du er syg eller ej.
Figur 1: Del af laboratoriesvar på blodprøve. Koncentrationen af hvide blodlegemer (leukocytter), kolesterol, calcium og hormonet thyrotropin er indikatorer for forskellige sygdomme – også kaldet biomarkører.
Parametrene, som måles i en blodprøve, kan under en samlet betegnelse kaldes for biomarkører. Biomarkører er indikatorer for biologiske processer i kroppen. Det kan være, at kroppen producerer mange hvide blodlegemer, fordi man har en infektion. Det kan også være, at man har en arvelig sygdom, så man producerer mindre af hormonet thyrotropin. Begge processer kan undersøges med biomarkører.
Biomarkører kan være molekyler i en blodprøve, men det kan for eksempel også være røntgenbilleder, kropstemperatur eller celleforandringer i en tumor. Potentialet for biomarkører er uendeligt stort, og i dette forløb kommer du til at lære om alle de mange formål, som biomarkører kan bruges til. Du kommer til at lære om metoder til at måle biomarkørerne og høre læger og forskere fortælle om deres arbejde med biomarkører for sjældne sygdomme. Du kommer også til at lære om, hvilke udfordringer der opstår, når der ikke findes nogen biomarkører for en sygdom.
Videoer
Dette forløb indeholder tre videoer, som er produceret i samarbejde med Carsten Meedom. Carsten er specialist i visuel forskningskommunikation, og har lavet de fede videoer om biomakører i dette forløb. Se videoerne i de forskellige teori afsnit eller her:
Kildehenvisning
Dette materiale blev udgivet i 2023. Det er udarbejdet af Biotech Academy og er blevet opdateret løbende. Alle figurer er lavet med BioRender.com.
Materialet er udarbejdet af Line Damgaard Henriksen. Line læser en kandidatuddannelse i Bioteknologi på DTU, som hun afslutter i 2024.
Line Damgaard Henriksen
Meedom Kommunikation v/Carsten Meedom er specialist i visuel forskningskommunikation og har produceret de tre undervisningsvideoer i samarbejde med Biotech Academy.
Carsten Meedom
Gruppeleder for endokrinologi hos Nordic Bioscience. Kim har været sparringspartner på projektet.
Kim Henriksen
Forskningsgruppen Protease Systems Biology fra DTU Bioengineering har været sparringspartner på projektet.